En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V5: Empiriske undersøgelser af energimærkning af bygninger og vurderinger omkring bygningsreglement December 2008

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal 1 1220 København K, Danmark www.eaea.dk December 2008

Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene 2008-2011. I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar 2009. Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april 2008. Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

Indhold 1 Indledning... 5 Formål og fokus... 5 2 Energimærkningsordningen for bygninger... 6 2.1 Dækningsgrad af energimærker... 6 2.2 Kvalitetssikringssystemet for energimærkningsordningen... 8 3 Empirisk undersøgelse af energibesparelser i store bygninger... 16 3.1 Dataindsamling... 16 3.2 Læsevejledning... 19 3.3 Empiri... 20 3.4 Opsamling... 26 4 Bygningsreglement... 27 4.1 Overordnet vurdering af omkostningseffektivitet ved renovering... 27 4.2 Overordnet vurdering af omkostningseffektivitet ved nybyggeri... 28 4.3 Fortolkning af primærenergi... 29 4.4 Afgrænsningen af energisystemet... 29 4.5 Forventet stigende marginalomkostning ved løbende reduktion af bygningers energiforbrug 30 4.6 Overholdelse af bygningsreglementet for nybyggeri... 30 5 Kilder... 32 Bilag 1 Udpluk af frie svar Bilag 2 Spørgeramme Bilag 3 Frekvenstabeller En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

1 Indledning Formål og fokus Denne rapport har til formål at afdække de empiriske undersøgelser, der har fundet sted i forbindelse med evalueringen af de energisparetiltag, der har fundet sted med henblik på at reducere energiforbruget i bygninger, hvilket omfatter Bygningsreglementet samt energimærkningsordningen for bygninger. Aktiviteter rettet direkte mod offentlige bygninger behandles i et separat teknisk bilag. Med henblik på at evaluere virkningen af energimærkningsordningen for bygninger har fokus i nærværende evaluering været på tre overordnede punkter: Dækningsgrad af energimærker, altså i hvor høj grad overholdes kravet om energimærkning Kvalitet af energimærkerne med udgangspunkt i det eksisterende kvalitetssikringssystem Samlet effekt af de besparelser der gennemføres som resultat af energimærkningsordningen samt de relaterede bruger- og samfundsmæssige omkostninger Den aktuelle undersøgelse er baseret på den nye energimærkningsordning (EMO), der trådte i kraft i begyndelsen af 2006. Ordningen bygger på lignende ordninger, som har fungeret siden 1979. Ændringen i den nye ordning omfatter bl.a., for store bygninger fjernelse af de tidligere krav om energiledelse og årlig opfølgning på planer om energispareforlag. Data der anvendes i denne rapport bygger hovedsageligt på informationer fra Energistyrelsen samt informationer fra FEM-sekretariatets energimærkningsdatabase og personlig kontakt med både Energistyrelsen og sekretariatet. Til evaluering af effekten af Bygningsreglementet er der foretaget analyser af: Overholdelse af kravene i Bygningsreglementet Vurdering af effekt og omkostninger ved overholdelse af kravene i det nuværende Bygningsreglement i forhold til tidligere og fremtidige reguleringer Der er ikke i forbindelse med evaluering af Bygningsreglementet gennemført nye empiriske undersøgelser, og de foreliggende analyser baseres derfor på eksisterende undersøgelser samt vurderinger fra sagkyndige. Dette bilag er opdelt i to dele for henholdsvis energimærkningsordningen for bygninger og Bygningsreglementet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

2 Energimærkningsordningen for bygninger 2.1 Dækningsgrad af energimærker Alle bygninger skal energimærkes. For små bygninger er der krav om obligatorisk energimærkning ved salg af bygningen. For store bygninger, er der krav om regelmæssig energimærkning hvert 5. år. Dette gælder bygninger der er større end 1.500 m 2. Fra 1. juli 2009 ændres arealgrænsen til 1.000 m 2. Derudover er der krav om at alt nybyggeri samt større ombygninger energimærkes før ibrugtagning. Dækningsgraden af energimærker baseres på data fra FEM-sekretariatets database over antallet af gennemførte energimærker pr år, samt statistisk opgørelse over henholdsvis antal solgte boliger pr år, antallet af store bygninger og antallet af nybyggeri pr. år. Med hensyn til opgørelse af nybyggeri, har det været vanskeligt at få data over antal nye bygninger, og derfor baseres opgørelsen på en vurdering af differencen i antallet af samlet byggeri pr år. Dermed tages der ikke højde fx for antallet af nedrivninger og opgørelsen kan derfor være behæftet med usikkerhed. Det har vist sig, at data fra energimærkningsdatabasen i visse tilfælde er behæftet med fejl eller manglende oplysninger om fx energimærkningsdato, bygningens konstruktionsår eller arealet af bygningerne. Derfor har det været vanskeligt at fordele energimærkerne i de tre kategorier for hhv. salg, store bygninger og nybyggeri. Fordelingen af energimærker på de tre kategorier er foretaget således: 1. Energimærker for nybyggeri indeholder alle energimærker, der er blevet udført i samme år som bygningen er blevet konstrueret 2. Energimærker for store ejendomme indeholder alle energimærker hvor det samlede opvarmede areal er 1.500 m 2 eller derover 3. Energimærker for salg af boliger indeholder øvrige energimærker I tabellen nedenfor er vist dækningsgraden af energimærker. Tabel 1: Dækningsgrad af energimærkning 2007 Energimærkning ved salg Antal solgte bygninger (enfamiliehuse) 51.727 Antal mærkede bygninger 25.130 Andel mærkede bygninger 49 % Energimærkning af store bygninger 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Antal store bygninger 37.409 Antal mærkede bygninger 999 Andel mærkede bygninger 2,7 % Energimærkning af nybyggeri Antal nye bygninger 17.039 Antal mærkede bygninger 3.386 Andel mærkede bygninger 20 % Kilder: * FEM-sekretariatets energimærkningsdatabase, ** Danmarks Statistik, Statistikbanken (EJEN77), *** Danmarks Statistik, Statistikbanken (BYGB11), **** Danmarks Statistik, Statistikbanken (BYGB11 og BYGB3) Grundet en indfasningen af den nye energimærkningsordning i 2006, har det ikke været muligt at opgøre dækningsgraden af energimærker i 2006. Dette giver desværre et meget dårligt grundlag for at vurdere en udvikling i dækningsgraden. Dækningsgraden for energimærkning af store bygninger er meget lav. Dette kan til dels skyldes, at der ved indførelse af den nye energimærkningsordning blev vedtaget en forlængelse af gyldigheden af de gamle mærker på op til 5 år, hvilket vil sige, at bygninger der blev mærket i 2005 først skal energimærkes igen i år 2010. Trods denne overgangsperiode, så må den nuværende dækningsgrad af energimærker siges at være meget lille i forhold til det at det er en obligatorisk ordning. Generelt kan det ses, at energimærkningsordningen har slået mest igennem for den ordning der vedrører boligsalg. Dette er interessant, da det kan sige noget om, at energimærkningsordningen slår mest igennem der hvor der er forskellige parter (køber og sælger) involveret i processen. I tilfælde hvor sælger ikke kan fremvise et energimærke, kan køber kræve, at der bliver udarbejdet et mærke. Derudover kan ejendomsmæglerne influere på at der bliver udarbejdet et energimærke. Hvad angår den regelmæssige energimærkning af store bygninger er det udelukkende i bygningsejerens egen interesse at der udarbejdes energimærke, og dermed er der ikke det samme pres på overholdelse af energimærkningskravet. Store ejendomme kan straffes med bøde ved manglende overholdelse af reglen om regelmæssig energimærkning. Denne mulighed er dog endnu ikke blevet praktiseret af Energistyrelsen. Modsat er det bemærkelsesværdigt, at nybyggeri ikke i større grad energimærkes. Energimærkningsrapporten ligger (blandt andre informationer) til grund for udstedelse af ibrugtagningstilladelse for nye bygninger fra kommunen, og derfor er det kritisk, at der ikke er et større antal bygninger der mærkes. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

2.2 Kvalitetssikringssystemet for energimærkningsordningen Beskrivelse af kvalitetssikringssystemet For at sikre kvaliteten af energimærkerne, gennemføres der to sideløbende kvalitetssikringskontroller af de udarbejdede energimærker. En teknisk revision (markkontrol) af udvalgte mærker gennemføres af Dansk Energi Management (DEM) for at sikre, at de indberettede oplysninger og de besparelsesforslag, der fremgår af energimærket, stemmer overens med virkeligheden, og en skrivebordskontrol af et antal mærker for at kontrollere at energimærkerne er udfyldt korrekt, og at de formelle oplysninger i energimærket er rigtige. Skrivebordskontrollen foretages af FEM-sekretariatet. I det nuværende kontrol system udtages et antal mærker til henholdsvis markkontrol og skrivebordskontrol. På sigt er det meningen, at der skal være en bedre koordination mellem de to kontrolaktiviteter, således at der kan udføres markkontrol på kritiske sager fra skrivebordskontrollen. Teknisk Revision Der foretages løbende (månedligt) teknisk kontrol af et udvalgt antal energimærker. Formålet med den tekniske revision er både at sikre kvaliteten af energimærker samt at kontrollere energikonsulenternes faglige arbejde. Mærkerne udvælges stikprøvevis, dog på en sådan måde at en energikonsulent kun kan udtrækkes en gang om året a. Der udtages hver måned 25 mærker for små boliger og 8 mærker for store ejendomme til teknisk revision. Det har været hensigten med den tekniske revision, at den skulle gennemføres for 0,5 % af alle energimærker, men af praktiske grunde er det blevet besluttet, at et specifikt antal energimærker udtages hver måned til kontrol. Tabellen nedenfor viser andelen af tekniske revisioner i forhold til det samlede antal gennemførte energimærker. Tabel 2: Andel tekniske revisioner ift. samlet antal energimærker (2006-2007) Små bygninger 2007 Energimærker 50.176 Tekniske revisioner 300 Andel 0,6 % Store bygninger Energimærker 999 Tekniske revisioner 96 Andel 9,6 % Kilde: FEM-sekretariatets energimærkedatabase a Telefonisk kontakt med FEM-sekretariatet, den 15. oktober 2008 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Det ses, at der generelt gennemføres flere tekniske revisioner end det der var hensigten til at begynde med. Og især for store bygninger udgør andelen af tekniske revisioner en stor del af den samlede mængde energimærkninger. Hvis det forventes at mængden af energimærker stiger, vil det faste antal tekniske revisioner dog snart udgøre en lille andel af energimærkerne, og derfor vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt i længden at have et fast antal tekniske revisioner der skal gennemføres. Det vil være mere hensigtsmæssigt at gå efter at anvende en procentsats til teknisk revision. Den tekniske revision udføres af Dansk Energi Management (DEM), der er bemyndiget af Energistyrelsen til at gennemføre kontrollen. Processen for den tekniske revision er skitseret i nedenstående figur. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

Figur 1: Arbejdsgang ved teknisk revision Kilde: Energistyrelsen b b Møde med Rikke Marie Hald og Kåre Groes, Energistyrelsen, den 28. oktober 2008 samt efterfølgende opfølgning via mail 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Som det ses af figuren er både Energistyrelsen, FEM-sekretariatet, DEM og den ansvarlige energikonsulent involveret i processen. Ansvarsfordelingen er overordnet, at DEM er den udførende enhed for teknisk revision, FEM-sekretariatet vurderer efterfølgende revisionen og udarbejder på den baggrund en indstilling til Energistyrelsen. På baggrund af indstillingen fra FEM-sekretariatet foretager Energistyrelsen den endelige sagsbehandling og sender afgørelsen til den ansvarlige energikonsulent. I nogle tilfælde er udfaldet af Energistyrelsens sagsbehandling ikke sammenfaldende med indstillingen fra FEM-sekretariatet og den tekniske vurdering fra DEM. I disse tilfælde er det Energistyrelsens afgørelse, der er gældende. Grunden til afvigelserne skyldes hovedsageligt forskellig fortolkning og vurdering af kravene til energimærkning samt at Energistyrelsen ser resultatet fra den tekniske revision i sammenhæng med den praksis, som Energiklagenævnet har lagt til grund, og som i vidt omfang lægger vægt på konsulenternes rettigheder. Sagsbehandlingstiden af den tekniske revision afhænger til dels af indhentning af oplysninger om bygningen fra energikonsulenten samt hvornår det er muligt at etablere kontakt med ejeren af bygningen. Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at sagsbehandlingstiden i gennemsnit er på omkring 3-4 måneder. Omvendt har nogle energikonsulenter oplevet længere sagsbehandlingstider. Det er hensigten, på længere sigt, at sagsbehandlingsperioden nedbringes. Dette vil også afhjælpe problemer med gentagne fejl i energimærkningen fordi en energikonsulent ikke er bevidst om at vedkommende laver fejl. Udover de tilfældigt udvalgte mærker til kontrol bliver mærker, udarbejdet af energikonsulenter, der er under opsyn (på grund af påtaler eller advarsler) automatisk udvalgt til kontrol. Energistyrelsen vurderer, at der ca. er ét energimærke om måneden, der udtages til kontrol på baggrund af at energikonsulenten er under opsyn. I alt er der omkring 1.000 beskikkede energimærkningskonsulenter c. Et stort antal mærker, der kontrolleres på baggrund af at en energikonsulent er under opsyn, vil påvirke resultatet af den samlede tekniske revision og evt. give et skævt billede af kvaliteten af mærker generelt. Ved klager over en energimærkningsrapport, foretages der på nuværende tidspunkt ofte en besigtigelse, men ikke en fuld teknisk revision. Energistyrelsen overvejer at lave teknisk revision af klagesager, men det er ikke noget, der er taget beslutning om endnu d. Sanktionsmuligheder: Påtaler og advarsler: Energistyrelsen kan påtale fejl og mangler i energimærkninger og tildele beskikkede energikonsulenter en advarsel ved alvorlige eller gentagne fejl og mangler e. c Information fra FEM-sekretariatets hjemmeside - Liste over beskikkede energikonsulenter pr. 5. november 2008 d Møde med Rikke Marie Hald og Kåre Groes, Energistyrelsen, den 28. oktober 2008 samt efterfølgende opfølgning via mail En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

Inddragelse af beskikkelse: En energikonsulent kan få inddraget sin beskikkelse, hvis vedkommende begår gentagne fejl, på baggrund af tidligere advarsler eller hvis vedkommende på anden måde ikke opfylder betingelserne for at fungere som energikonsulent. Under den tidligere ordning for energimærkning indtil 2006 blev der inddraget omkring 7-8 beskikkelser pga. gentagne fejl i energimærkerne. Derudover fik en lille del af konsulenterne inddraget deres beskikkelse på grund af manglende overholdelse af de formelle krav til energikonsulenter som fx mødepligt til obligatoriske kurser. Under den nye energimærkningsordning fra 2006 er der ingen energimærkningskonsulenter, der har fået inddraget beskikkelsen f. Deltagelse i teknisk revision Energistyrelsen vurderer, at ca. 25 % af de boligejere, der bliver kontaktet i forbindelse med gennemførelse af teknisk revision, ikke ønsker at deltage g. De fleste af disse er ejere af små boliger. Hvis ejeren af boligen ikke ønsker at få gennemført en teknisk kontrol af bygningens energimærke, udtrækkes et erstatningsmærke, og processen for gennemførelse af teknisk revision starter forfra. Der er ingen sanktionsmuligheder overfor de boligejere, der ikke ønsker at få gennemført en teknisk revision. Det er udelukkende ejeren af energimærket, der kan bestemme om en teknisk revision må gennemføres, da det er frivilligt at deltage. Retningslinjer for teknisk revision Tidligere retningslinjer (2006 2008) h : Den tekniske revision var baseret på at vurdere tre overordnede forhold: 1. Fejl i inddata, 2. Fejl i besparelsesforslag 3. Fejl i beskrivelser e BEK nr. 228 af 07/04/2008: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, 2008 f Møde med Rikke Marie Hald og Kåre Groes, Energistyrelsen, den 28. oktober 2008 samt efterfølgende opfølgning via mail g Møde med Rikke Marie Hald og Kåre Groes, Energistyrelsen, den 28. oktober 2008 samt efterfølgende opfølgning via mail h Teknisk revision for Energimærkningsordningen, Kvartalsrapport oktober december 2007, Dansk Energimanagement, januar 2008 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Retningslinjerne omfatter et pointsystem med en indbygget vægtning af de overordnede forhold. Den procentvise afvigelse i inddata vægter 60 %, den procentvise afvigelse i beskrivelser vægter 20 %, mens den procentvise afvigelse i besparelsesforslag vægter 20 % i den endelige konklusion. Nye retningslinjer (2008 -) i : Ved indførelse af den nye Håndbog for Energikonsulenter 2008, har konsulenterne mere frihed end tidligere, til at bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers energibehov. Dette giver teknisk revisor nye udfordringer i forhold til tidligere, hvor energimærket skulle beregnes med stor præcision. På den baggrund blev der fra januar 2008 også indført nye retningslinjer for den tekniske revision. Der er fire elementer, der er vægtet i den nye vejledning: 1. Bygningsregistreringen 2. Bygningens energimærke 3. Energibesparelsesforslagene 4. Forståelighed for brugerne Pointsystemet er opbygget på en skala fra 0 til 100 point, hvor mange point afspejler høj kvalitet. Pointsystemet indeholder en vægtning af de ovenstående fire kvalitetskriterier, således at energibesparelsesforslagene vægter tungest, dernæst forståelighed for brugerne, mens bygningsregistreringen samt bygningens energimærke vægtes med færrest point. Således er der nu lagt mere vægt på de blødere områder af energimærket end tidligere. Vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at indføre det nye pointgivningssystem for den tekniske revision, og prioriteringen af forståelighed for brugeren er et vigtigt element af kvaliteten af energimærkningsrapporterne. I forhold til at gøre energimærket mere synligt, og let anvendeligt for forbrugeren, er det væsentligt, at især spareforslag er godt beskrevet og let forståeligt for personer, der ikke nødvendigvis har den store forhåndsviden om energibesparelser. Således vil det kunne blive mere attraktivt for forbrugeren at anvende rapporterne. Derudover lægger de nye retningslinjer, til forskel fra tidligere, op til at sikre læring og information til konsulenterne gennem den tekniske revision, samt at sikre fremadrettet forbedring af kvalitetsniveauet. For at fremme dette bliver konsulenten tilbudt at deltage ved bygningsgennemgangen i forbindelse med teknisk revision. Derudover arbejdes der på at analysere data fra kvalitetssikringen for bl.a. at afdække behov for ændring/justering af retningslinjerne for mærkning, samt at afdække behov for kursustiltag, erfagrupper til konsulenter mv. Den fremadrettede kvalitetssikring har også et bredere sigte i forhold til at skabe overblik over i Retningslinjer for teknisk revision 2008, Energistyrelsen, maj 2008 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

behovet for andre tiltag i forhold til information af konsulenter, bygningsejere mv. og for teknologisk udvikling af energibesparelsesløsninger. Derudover arbejdes der på at gøre resultaterne af kvalitetssikringen tilgængelige for en bredere kreds via offentliggørelse af resultaterne, således at konsulenterne, Videncenteret for Energibesparelser og andre kan bruge det i arbejdet for at fremme energibesparelser. Den nye ordning for certificering af virksomheder har bl.a. til formål på en mere effektiv måde at sikre kvaliteten i energimærkningsordningen, ved at stille krav til virksomhedernes indarbejdelse af kvalitetssikringssystemer i forhold til internationale standarder, ved certificering og løbende sikre at virksomhederne overholder certificeringskravene. I forbindelse med nærværende evaluering har vi gennemgået et antal tekniske revisionsrapporter der anvender de nye retningslinjer. Det lader til, at vurdering af de indberettede data stadig gennemføres meget detaljeret. Ifølge Energistyrelsen har det været en stor udfordring at indrette de nye retningslinjer for kvalitetssikring i et operativt system for den teknisk revision. Vurdering af de bløde områder, så som brugervenlighed af energimærket og forståelighed af energispareforslag er vanskeligt at indarbejde i stramme pointsystemer. Resultat af teknisk revision Resultatet af den tekniske revision fremgår af de to tabeller nedenfor. Tabel 3 viser en opgørelse over tekniske revisioner gennemført fra januar 2007 og frem til september 2008. Således omfatter tabellen både tekniske revisioner udført efter de tidligere retningslinjer samt revisioner udført efter de nye retningslinjer fra januar 2008. Tabel 4 er baseret på datagrundlag fra januar til september 2008, og omfatter således kun 23 mærker. Grundet det lille antal tekniske revisioner der er gennemført for store ejendomme før 2008, indgår disse ikke i databehandlingen. Tabel 3: Teknisk revision af små ejendomme Baggrundsdata Generel kvalitet Forskel i energimærkeniveau (før besparelse) ml. TR og energimærkningsrapporten Energimærkeniveau (efter besparelse) ml. TR og energimærkningsrapporten Antal TR Ingen væsentlige bemærk. Væsentlige bemærk. Ikke acceptabel Ingen forskel 1 2 3 Ingen forskel 1 2 3 Total antal mærker 197 106 54 37 107 62 18 4 110 58 21 6 % 54% 27% 19% 56% 32% 10% 2% 57% 30% 11% 3% Kilde: Dansk Energi Management 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Tabel 4: Teknisk revision af store ejendomme Baggrundsdata Generel kvalitet Forskel i energimærkeniveau (før besparelse) ml. TR og energimærkningsrapporten Energimærkeniveau (efter besparelse) ml. TR og energimærkningsrapporten Antal TR Ingen væsentlige bemærk. Væsentlige bemærk. Ikke acceptabel Ingen forskel 1 2 3 Ingen forskel 1 2 3 Total antal mærker 25 11 6 6 13 9 0 1 14 7 1 1 % 48% 26% 26% 57% 39% 0% 4% 61% 31% 4% 4% Kilde: Dansk Energi Management Tabellerne viser, at der er en stor andel af de tekniske revisioner der har væsentlige bemærkninger eller ikke er acceptable. Kun omkring 50 % af samtlige energimærker, der er udtaget til teknisk revision, er kommet igennem kontrollen uden væsentlige bemærkninger. Derudover viser tabel 3 og 4 at en stor andel af energimærkerne, har fejl i indrapporteringen, der kan påvirke mærkningsniveauet med op til flere trin. Energistyrelsens afgørelse i sagerne falder ikke nødvendigvis ud på samme måde som resultatet af den tekniske revision. Generelt vurderer Energistyrelsen, at flere sager har et positivt udfald end den tekniske revision viser. Dette skyldes, at Energistyrelsen ikke anvender et pointsystem, men nærmere vurderer de enkelte fejl uafhængigt af hvad et fast pointsystem siger og foretager et individuelt skøn i hver enkel sag j. Energistyrelsens afgørelse baseres også på den praksis, som Energiklagenævnet har lagt til grund. j Møde med Rikke Marie Hald og Kåre Groes, Energistyrelsen, den 28. oktober 2008 samt efterfølgende opfølgning via mail En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

3 Empirisk undersøgelse af energibesparelser i store bygninger 3.1 Dataindsamling For at belyse holdningen til og omfanget af energisparetiltag i forhold til energimærkningsordningen, har vi valgt at tage udgangspunkt i et antal (50) energimærker for store bygninger, og gennem telefoninterview undersøge effekten af de konkrete energimærkningsrapporter, herunder realiseringsgrad af energispareforslag og brugeromkostninger. Udgangspunktet for at udvælge bygninger til undersøgelsen har været, at bygningens energimærke skal indeholde energispareforslag, der potentielt kan rykke det eksisterende energimærke et eller flere niveauer op. Hermed har vi taget udgangspunkt i en målgruppe med det største potentiale (og incitament, afhængig af rentabilitet) for at gennemføre forbedringer. Dette vil give os det bedste grundlag for at undersøge hvor mange spareforslag der reelt gennemføres, samt undersøge holdningen generelt til de spareforslag der gives. For store bygninger mærket mellem 2006 og 2008 er der samlet 370 k energimærker som har potentiale for at rykke op, hvis alle rentable energispareforslag blev gennemført. Ud af gruppen af energimærker med potentiale er energimærker til videre bearbejdning blevet udvalgt tilfældigt. Med hjælp fra FEM-sekretariatet har det været muligt at kontakte de energimærkningskonsulenter, der har været ansvarlige for udarbejdelse af de udvalgte energimærkningsrapporter. Samtidig har det med stor hjælp fra de pågældende energimærkningskonsulenter været muligt at indsamle informationer om de relevante kontaktpersoner i bygningerne. Kriteriet for at udvælge bygninger til gennemførelse af telefoninterview har været, at det skulle være muligt at komme i kontakt med en person med godt kendskab til energimærkningsrapporten. Dette forhold vil naturligt spille ind på svarene, der må antages at blive mere kvalificerede end et helt tilfældigt udpluk. Omvendt vil respondenterne ikke udgøre en homogen gruppe men nærmere bestå af en bred vifte af bestyrelsesformænd i boligforeninger, varmemestre, udlejere af bygninger osv. Disse vil naturligt have incitamenter til at gennemføre besparelser og også forskellige holdninger til energimærkningsordningen, hvilket vil påvirke svarene. Målet har været at få 50 besvarelser fra bygningsejere eller administratorer, der havde kendskab til bygningens energimærke. I alt har 49 respondenter svaret positivt på undersøgelsen. Samlet er 1.550 store bygninger blevet energimærket i perioden 2006-2008. Vores undersøgelse dækker således ca. 3 % af det samlede antal store bygninger med energimærke. k Samlet er der 1.550 energimærkede store bygninger i perioden 2006-2008. Dermed er det omkring 25% af samtlige energimærkede store bygninger, der har potentiale for at opnå et bedre energimærke. Det præcise antal skal tages med et vist forbehold, da der optræder forskellige tal i de forskellige udtræk, der er gjort. 16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

1500-1999 2000-2499 2500-2999 3000-3499 3500-3999 4000-4499 4500-4999 5000-5499 5500-5999 6000-6499 6500-6999 7000-7499 7500-7999 8000-8499 8500-8999 9000-9499 9500-9999 10000-10499 10500-10999 11000 - Antal bygninger Teknisk bilag Respondenterne I og med at det eneste fællestræk for den udvalgte målgruppe i undersøgelsen er, at bygningen har en vis størrelse, er der mange forskellige typer bygninger med i undersøgelsen, ligeså vel som bygningernes funktion er forskellig. I de to tabeller nedenfor er der givet en oversigt over bygningernes arealmæssige fordeling og funktion. Tabel 5: Bygningernes størrelse Arealfordeling 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Series1 Areal (m2) Kilde: FEM-sekretariatets energimærkningsdatabase (total areal iht. FEM database) Tabel 6: Bygningernes funktion ( Hvad bliver ejendommen primært brugt til? ) Procent Bolig 75% Erhverv 11% Kombineret bolig og erhverv 4% Offentlig 7% Andet, hvilket: 4% I alt (n = 55) 100% Langt den største andel af bygningerne, der indgår i vores undersøgelse, anvendes til boligformål (enten lejligheder eller andelsboliger). Således er 75% boliger, 11% anvendes til erhverv og en mindre del anvendes enten til kombineret bolig og erhverv (4%) og offentlige En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

bygninger udgør 7%. Det bemærkes, at evalueringen af det offentliges energispareindsats sker i en i en separat undersøgelse, og at det ikke har været formålet her at undersøge det offentliges forpligtelser i forbindelse med energimærkningsordningen specifikt. Et vigtigt forhold, der ofte bliver nævnt i forbindelse med energimærkningsordningen, er ejer/lejer problematikken, da det er ejeren af en bygning, der som udgangspunkt er ansvarlig for at leve op til kravet om energimærkning, mens det som udgangspunkt er lejeren af en bygning, der får fordelene ved en energimæssig gennemgang af bygningen og evt. gennemførelse af forbedringstiltag. Derfor kan det tænkes, at energibesparelser oftere realiseres i bygninger, som anvendes af ejeren end i udlejede ejendomme. I tabellen nedenfor er vist bygningernes ejerforhold. Tabel 7 Ejer/lejer forhold ( Er I ejer eller lejer af ejendommen?) Procent Ejer og anvender selv ejendommen 24% Ejer og udlejer ejendommen 33% Kombineret, anvender selv og udlejer 0% Lejer ejendommen 9% Andet 35% I alt (n = 55) 100% Langt størstedelen af respondenterne i vores undersøgelse er ejere af den energimærkede bygning. Andet dækker hovedsageligt over en gruppe af boligadministratorer for boligejendomme eller andelsboligforeninger. Omkring 33% af de adspurgte er ejer af bygningen, men udlejer samtidig bygningen til andre. Ved krydstjek på hvilke bygninger, der har realiseret energisparetiltag og hvilke af disse der er udlejningsbygninger, er det ikke muligt hverken at be- /eller afkræfte problematikken omkring ejer/lejer forholdet. I alt har 12 bygninger gennemført energisparetiltag, der fremgår af deres energimærkningsrapport; 5 ud af disse ejer og anvender selv bygningen, 5 bygninger udgøres af lejligheder eller andelsforeninger og 2 bygninger udlejes. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til at konkludere noget på denne baggrund. For at danne et billede af kendskabet til energimærkningsordningen, samt for at undersøge om energimærkningsordningen bliver anvendt til andre formål end blot at overholde lovkrav, har vi undersøgt årsagen til at bygningerne er blevet energimærket. Som det ses af tabellen nedenfor er langt størstedelen af bygningerne (84%) blevet energimærket som følge af lovkravet om energimærkning. Derudover har en lille andel (8%) valgt at få deres bygning energimærket af andre årsager. Her nævnes to årsager: Enten som led i større bygningsrenovationer eller fordi man har været interesseret i at se om man kunne spare energi. 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Tabel 8: Årsag til energimærkning ( I hvilken forbindelse blev ejendommen energimærket? ) Procent Ved salg/køb af ejendom 4% Som følge af lovkrav om mærkning 84% Andet: hvad (fx særlig interesse i energibesparelser) 8% Ved ikke 4% I alt (n = 49) 100% Spørgeramme Spørgerammen indeholder 30 lukkede og åbne spørgsmål og kan findes i Bilag 2. Der skelnes i spørgerammen bevidst mellem realiserede og fremtidige energispareprojekter. Dette er gjort ud fra en forventning om, at investeringshorisonten for mange bygningsejere ofte vil være længere end 1-2 år. Især for energimærkningsrapporter, der er udarbejdet i slutningen af 2007 og i løbet af 2008, er det ikke realistisk at forvente, at mange af energispareforslagene er blevet realiseret. Det vil dermed ikke være rimeligt at vurdere en effekt af energimærkningsordningen udelukkende på baggrund af allerede realiserede energispareaktiviteter. Omvendt kan en formodning om hvad respondenten vil gøre i fremtiden forventes at være mindre en pålidelig indikator end de faktisk realiserede projekter. Spørgsmål vedrørende de fremtidige besparelser er inkluderet i spørgerammen for at indfange, hvorvidt der er konkrete planer om videre initiativer, og således om de forslag til energisparetiltag, der er inkluderet i energimærkningsrapporterne og ikke er blevet implementeret, forventes at blive det. Energimærkning af store bygninger skal finde sted hvert 5. år, og derfor er det også interessant i forbindelse med vurdering af fremtidige tiltag at se på tidshorisonten for disse tiltag. Betydningen af, at spareforslag først forventes at blive implementeret hen mod slutningen af energimærkets gyldighed, er at forslag i de efterfølgende energimærkningsrapporter også vil blive forskudt, og således kan der over tid blive en forsinkelse af energisparetiltag i forhold til de optimerede spareløsninger der gives i rapporterne. 3.2 Læsevejledning I det følgende præsenteres resultaterne kort sammen med små tabeloversigter. De fulde frekvenstabeller kan findes i Bilag 3. Først præsenteres svar, der vedrører respondentens generelle holdning til og viden om energimærkningsordningen. Dette inkluderer vurdering af relevansen af energimærkningen og de relaterede energispareforslag. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19

Derefter følger en effektvurdering af de gennemførte energispareforslag. Afsnittet indeholder også en vurdering af additionaliteten i de gennemførte energisparetiltag. Endeligt gennemføres en vurdering af omkostninger relateret til energimærkningsordningen set fra et brugerperspektiv, inklusiv omkostninger til udarbejdelse af energimærker samt til realisering af energisparetiltag. 3.3 Empiri Viden om energimærkningsordningen Som diskuteret tidligere, er målgruppen for nærværende undersøgelse personer, der på en eller anden måde har været involveret i den konkrete energimærkning af bygninger, og derfor som udgangspunkt har et kendskab til energimærkningsordningen i en eller anden grad. Derfor er denne gruppe ikke repræsentativ for vurdering af det generelle kendskab til og viden om energimærkningsordningen. Det interessante i forbindelse med vurdering af kendskab til energimærkningsordningen er i ligeså høj grad, hvordan respondenterne har fået kendskab til ordningen, og kravet om at deres bygning skal energimærkes. Samt hvad de mener om den konkrete energimærkningsrapport. I nedenstående tabel gives der et overblik over hvor/fra hvem respondenterne er blevet bekendt med kravet om energimærkning. Tabel 9: Information om energimærkningsordningen ( Hvorfra er du blevet bekendt med kravet om energimærkning af ejendomme? ) 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Procent Energistyrelsen (n = 49) 10% FEM-sekretariatet (mærkningssekretariatet) (n = 49) 0% Ejendomsmægler (n = 49) 2% Kollegaer (n = 49) 2% Kommunen (n = 49) 4% Energirådgiver (n = 49) 10% Elselskab (n = 49) 0% Gasselskab (n = 49) 0% Fjernvarmeselskab (n = 49) 0% Olieselskab (n = 49) 0% Elsparefonden (n = 49) 0% Håndværkere (n = 49) 2% Udstyrsleverandører (n = 49) 0% Rådgivende ingeniører (n = 49) 6% Anden kilde, hvilken: (n = 49) 71% Ved ikke (n = 49) 2% En stor andel, på i alt 71 % svarer andet til spørgsmålet om hvorfra de er blevet bekendt med krav om energimærkning af bygninger. En stor andel af svarene i denne gruppe relaterer sig til viden der kommer fra især boligselskabernes landsforening, andelsboligforeningens fællesrepræsentation samt generelt fra pressen og internettet. Dermed kan en del af svarene godt falde ind under andre svarmuligheder uden respondenten har været klar over det. Holdning til energimærkningsordningen For at undersøge om det er relevante energispareforslag, der fremkommer gennem energimærkningsrapporterne, har vi i undersøgelsen spurgt til om respondenterne synes at energispareforslagene er hensigtsmæssige. Svarene udtrykker ikke nødvendigvis en specifik teknisk vurdering af energispareprojekterne, men udtrykker respondenternes holdning til energispareforslagene, som til en vis grad også afspejler holdning til fornuftig tilbagebetalingstid, om spareforslagene fx allerede er gennemført osv. Tabellen nedenfor viser, at kun 57 % af de adspurgte finder, at de energispareforslag, der er fremkommet gennem energimærkningsrapporten er hensigtsmæssige. Begrundelserne for hvorfor besparelsesforslagene ikke er hensigtsmæssige er bl.a. at de ikke er rentable, at de forslag der er givet allerede er blevet implementeret eller at adfærden blandt brugerne af bygningen spiller den største rolle i at opnå energibesparelser, og besparelsestiltag derfor ikke nødvendigvis virker (samtlige be- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 21

Antal bygninger Teknisk bilag grundelser for hvorfor respondenterne ikke finder forslagene hensigtsmæssige kan findes i bilag 1). Tabel 10: Hensigtsmæssige spareforslag ( Er du enig i, at energimærkets besparelsesforslag er hensigtsmæssige? ) Procent Ja 57% Nej - hvorfor ikke? 35% Ved ikke 8% I alt (n = 49) 100% Effektvurdering Som nævnt tidligere, har formålet med nærværende evaluering været, at undersøge en mulig effekt af de gennemførte energimærker, især med henblik på at undersøge omfanget af realiserede energispareprojekter, der finder sted som følge af energimærkningsrapportens anbefalinger. Derfor har udgangspunktet for udvælgelse af bygninger været, at energimærkningsrapporten for den tilhørende bygning skal indeholde besparelsesforslag, der potentielt kan rykke bygningens mærke med et eller flere niveauer. For de bygninger, som vi har været i kontakt med, viser nedenstående tabel fordelingen af nuværende energimærkningsniveauer l. Figur 2: Fordeling af mærkningsniveau blandt de udtagne bygninger Bygninger 14 12 10 8 6 4 2 0 C C1 C2 D D1 D2 E E1 E2 F F1 F2 G Mærkningsniveau Bygninger l Det skal bemærkes, at da undersøgelsen dækker energimærker under den nye mærkeskala fra 2008, der indeholder 7 niveauer fra A-G og den gamle skala, der indeholder 14 niveauer fra A1-G2 indeholder opgørelsen en samlet oversigt over samtlige mærkeniveauer 22 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Som det ses, er hovedparten af de energimærker, der er udvalgt med potentiale for at rykke mærke, mærkede med E eller D. For at vurdere om energimærkningen har haft en effekt på gennemførelsen af sparetiltag blandt de adspurgte bygninger, har vi undersøgt hvilke af de spareforslag, der er inkluderet i energimærkningsrapporten, som reelt er blevet gennemført, samt i hvilken grad energimærkningsrapporten har været den direkte årsag til at besparelserne er blevet gennemført. Det sidste er undersøgt ved at spørge til hvor sandsynligt det er, at besparelserne ville være blevet gennemført alligevel samt om respondenten kendte til den anbefalede sparemulighed før energimærkningsrapporten. Nedenstående tabel viser andelen af bygninger, der har gennemført nogle af de rentable spareforslag, som energimærkningsrapporten anbefaler. I alt har 24 % af de adspurgte, eller 12 bygninger, gennemført et eller flere spareforslag. Ud af de 12 bygninger har 6 gennemført 1 spareforslag, 5 har gennemført 2 forslag og en enkelt har realiseret 3 af energimærkningsrapportens anbefalede spareforslag. Det vil sige, at der i de 50 udvalgte bygninger er gennemført i alt 19 sparetiltag. De spareforslag, der typisk er blevet gennemført, er isolering/ og efterisolering af loft og kældergulve og rør samt udskiftning af vinduer. Tabel 11: Gennemførsel af rentable spareforslag ( Er nogle af de umiddelbart rentable forslag til besparelser, som er listet i energimærkningsrapporten blevet gennemført? ) Procent Ja 24% Nej 73% Ved ikke 2% I alt (n = 40) 100% Ved efterfølgende gennemgang af besvarelser, og sammenholdning med energimærkningsrapporterne, har det vist sig, at visse energisparetiltag, der er blevet nævnt i løbet af interviewene ikke har fremgået af energimærkningsrapporten, samtidig har oplysningerne i energimærket og i FEM-sekretariatets energimærkedatabase i nogle tilfælde været behæftet med fejl/mangler der har gjort det vanskeligt at opgøre effekten af alle de nævnte spareforslag. I alt er der opgjort 206 rentable forslag og 89 øvrige spareforslag i energimærkerne. Andelen af rentable og øvrige spareforslag, der er blevet realiseret i forhold til de samlede forslag udgør dermed henholdsvis 5 % og 2 %. Vi ville gerne have sammenholdt spareeffekten af de realiserede sparetiltag med den samlede potentielle effekt, hvis samtlige rentable forslag blev realiseret, men dette har desværre ikke været muligt grundet manglende opgørelser af energispareeffekten for hvert spareforslag i energimærkningsdatabasen. Da der kan være forsinkelse på realiseringen af spareforslag, på grund af fx lange beslutningsprocesser for nye investeringer osv. kan dette bevirke en højere realiseringsgrad af energispareprojekter i løbet af de næste par år. Vi har i vores undersøgelse bedt respondenterne at svare på om de forventer at gen- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 23

nemføre nogle af de nævnte sparetiltag i fremtiden. Opgørelsen over fremtidige forventede tiltag indgår derfor i tabellen nedenfor. Hvad angår investeringsomkostningerne relateret til gennemførelse af sparetiltag samt forventede fremtidige tiltag, viser tabellen nedenfor også en opgørelse over de tilhørende investeringsomkostninger for de rentable samt øvrige spareforslag der er blevet realiseret. Effekten og investeringsomkostningerne er taget fra energimærkningsrapporterne, da det har været vanskeligt at få gode oplysninger om reel effekt og omkostninger fra respondenterne. Tabel 12: Opgørelse over spareeffekt og brugeromkostninger ved gennemførelse af sparetiltag Spareeffekt (MWh) Investering (inkl. moms) Besparelse i % af forbrug Gennemførte sparetiltag 1.103 8.892.886 17 Fremtidige tiltag 580 7.533.986 8 ialt 1.683 16.426.872 Kilder: Opgørelse af spareeffekt og brugeromkostninger er baseret på en kombination af informationer fra de konkrete energimærker og data fra FEM-sekretariatets energimærkedatabase. For at undersøge graden af additionalitet i de energisparetiltag, der er blevet gennemført, er respondenterne som nævnt tidligere blevet bedt om at beskrive i hvor høj grad de forventer at besparelsesforslagene ville have været implementeret alligevel, uden energimærkningsrapporten. I alt nævner 75% at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de ville have realiseret besparelserne alligevel, hvorimod kun 25% mener at det er mindre sandsynligt og 0% mener ikke det er sandsynligt at de havde realiseret besparelsen alligevel. Dermed er der altså e stor andel, der mener at ville have implementeret besparelserne alligevel. Dette bekræftes af at 33% nævner, at det gennemførte projekt allerede var velbeskrevet, og 33% havde en vis forståelse for projektet. Interessant er det dog, at 17% ikke havde overvejet projektet før energimærkningsrapporten blev udarbejdet. For de 17% må energimærkningsrapporten derfor have spillet en stor rolle i realiseringen af energispareprojekterne. For de respondenter, der ikke har gennemført nogle af de energispareforslag, der fremgår af energimærkningsrapporten, har vi undersøgt hvad årsagen til dette er. Som det ses af tabellen nedenfor, er der en stor andel der ikke mener, at spareforslagene er relevante (26 %) derudover nævner 37 % at manglende ressourcer er den største barriere for gennemførelse af besparelsesforslag. Dette kan fx omfatte ejere som ikke har mulighed for at forrente investeringerne over huslejen, eller der på grund af andre investeringer ikke har ressourcer til at investere i energisparetiltag. En stor andel på 32 % nævner andre årsager til at de ikke har 24 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

gennemført nogle spareforslag. Disse årsager er bl.a. man ikke har taget beslutninger endnu om hvad/ eller om der skal gøres noget samt at en del af respondenterne først for nylig har modtaget energimærkningsrapporten, og derfor ikke har forholdt sig til forslagene. En respondent nævner, at energimærkningsrapporten blev udarbejdet i februar 2008 men at respondenten først har modtaget rapporten i oktober 2008. Så en lang proces tid er også en af forklaringerne. Nogle kommuner får fx også udarbejdet energimærker for en række bygninger, og så modtager de først energimærkningsrapporterne når samtlige rapporter er blevet udarbejdet. Tabel 13: Årsag til manglende gennemførelse af spareforslag ( Hvad er begrundelsen for, at I ikke har gennemført nogen energispareforslag? ) Procent Andre investeringer var vigtigere (n = 38) 0% Mangler tid (n = 38) 5% Mangler ressourcer (n = 38) 37% Ikke nok viden om muligheder (n = 38) 0% Ikke relevant besparelse (n = 38) 26% Andre årsager, hvilke: (n = 38) 32% Ved ikke (n = 38) 5% Vurdering af brugeromkostninger I forbindelse med vurdering af brugeromkostninger i relation til energimærkningsordningen, er det både væsentligt at kigge på omkostningerne forbundet med udarbejdelse af energimærkningsrapporterne samt at vurdere de omkostninger der er forbundet med realisering af sparetiltagene. Sidstnævnte er opgjort i det tidligere afsnit. Vi har spurgt respondenterne hvad det har kostet at få energimærket bygningen samt hvor meget intern tid de vurderer at have brugt i forbindelse med udarbejdelsen af energimærkningsrapporten (altså eksklusiv den tid der er brugt på implementering af besparelsesforslagene). Vores undersøgelse viser, at det i gennemsnit koster 12 kr. pr m 2 at få energimærket en stor bygning (hvor mindste pris er 1,43 og højeste er 133 kr./ m 2 ). Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem pris og bygningens størrelse. Samtidig kan det heller ikke siges at prisen afspejler hverken kvaliteten af bygningen (givet ved det nuværende mærkningsniveau) eller det antal spareforslag der bliver givet i energimærkningsrapporterne. Der anvendes i gennemsnit 8,6 timer (internt tidsforbrug) i relation til udarbejdelse af energimærkningsrapporterne (med et spænd fra 0 timer til 50 timer). Heller ikke med hensyn til tidsforbrug, kan der ses en sammenhæng mellem tidsforbrug og bygningens størrelse eller andre parametre. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 25

3.4 Opsamling Effekten af energimærkningsordningen er svær at vurdere alene på basis af det udførte survey, især fordi den tidsperiode der evalueres er meget begrænset (2,5 år), og derved er det vanskeligt at afgøre hvor mange tiltag der reelt realiseres over tid. Det har dog vist sig, at en stor andel af respondenterne i undersøgelsen ikke tillægger energimærkningsrapporten stor værdi i forhold til realisering af energisparetiltag. En stor del af de adspurgte er også skeptiske overfor energimærkningsordningen, og finder at omkostningen for at få energimærket bygningerne ikke opvejes af de fordele der er forbundet med energimærket. Således er der en stor del af respondenterne, der mener, at energispareforslagene ikke er relevante. En del respondenter finder også, at det er vanskeligt at se fordelene ved den nye energimærkningsordning i forhold til den tidligere ordning. Flere påpeger at en fast mærkning hvert 5. år uden øje til muligheder og rentabilitet ikke er økonomisk forsvarligt hverken for samfundet eller respondenterne. Det er spild af tid og ressourcer at udarbejde et nyt mærke. Set fra en brugersynsvinkel havde den årlige opgørelse den fordel, at bygningens tekniker kunne forelægge den for bestyrelsen/ejeren og dermed vise at teknikeren havde varetaget sin opgave tilfredsstillende. Det kan den nuværende ordning ikke anvendes til. Ligeledes udtrykker nogle af respondenterne en frustration over, at mærkningen arbejder ud fra et standardenergiforbrug og ikke det faktiske energiforbrug og dermed ikke udtrykker hvad kunden faktisk kan spare ved at iværksætte de foreslåede ændringer. Er det ikke hensigten, at energimærkningen skal forholde sig til den aktuelle bygningsbrugers anvendelse af bygningen, så lader der til at være et utilfredsstillet behov for en form for support som følger brugerne fra mærkningen og så over i deres virkelighed. Vi vurderer ud fra resultaterne af vores undersøgelse, at energimærkningsordningen i sin nuværende form ikke fungerer helt hensigtsmæssigt, og at der blandt forbrugerne er stor skepsis i forhold til udformningen af den nuværende energimærkningsordning. 26 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

4 Bygningsreglement I forlængelse af et EU direktiv omkring bygningers energimæssige ydeevne er der først med tillæg 12 til bygningsreglementet, BR 95 og tillæg 9 til bygningsreglementet for småhuse, BR-S pr. 1. januar 2006 påbegyndt en regulering af byggeriets totale energiforbrug til drift. For nybyggeri er der implementeret en bruttoenergirammemetode som i et vist omfang medtager hensyn til tab ved energiproduktionen i forhold til primærenergi. I energiforbruget medtages energiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand, ventilation, køling og for erhvervsbyggerier også belysning. I metoden medtages ikke almindeligt elforbrug fra apparater, hårde hvidevare m.m. Nybyggeriets energiforbrug dokumenteres med en national metode udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut i form af SBi anvisning 213 og beregningsprogrammet BE06. Inden ibrugtagning energimærkes nye byggerier således, at det uvildigt dokumenteres, at byggeriet lever op til bygningsreglementets krav. Fra politisk side er der et fortsat ønske om energibesparelser i byggeriet. Derfor er der i form af lavenergiklasser udlagt en metode for løbende reduktion af nybyggeriets energiforbrug, således at der pr. 2010, 2015 og 2020 hver gang indføres yderligere 25 % skærpelse. Pr. 2020 forventes det således, at nybyggeriets energiforbrug er reduceret med 75 % i forhold til i dag. Derudover stilles der krav til den eksisterende bygningsmasse således, at man ved ombygning i større eller mindre grad er forpligtet til at udføre energibesparende tiltag. I forbindelse med ombygning skelnes mellem større og mindre ombygninger. I forbindelse med mindre ombygninger er bygningsejeren forpligtet til at bringe de ved en ombygning berørte bygningsdele og installationer op til nutidig standard. Omfatter ombygningen mere end 25 % af bygningens klimaskærm eller andrager ombygningen af klimaskærm og installationer mere end 25 % af bygningsværdien er bygningsejeren forpligtet til at bringe alle klimaskærmselementer og installationer op til nutidig energimæssig standard - såfremt tiltagene hver for sig er rentable. 4.1 Overordnet vurdering af omkostningseffektivitet ved renovering Da nybyggeriet til stadighed kun andrager en lille del af den samlede bygningsmasse, er krav til den eksisterende bygningsmasse et meget væsentligt virkemiddel i reduktion af byggeriets energiforbrug. Ideen om at stille krav til den eksisterende bygningsmasse er i nogen grad kontroversiel - idet den stiller nye forpligtelser til eksisterende bygningsejere. Samtidigt er den konkrete udformning af kravene genstand for en løbende diskussion. På den ene side fremføres at kravene ikke er ambitiøse nok, på den anden at kravene til større ombygninger kan forhindre energimæssige forbedringer, idet der i en byggesag ikke nødvendigvis er økonomi til En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 27