Udveksling til Australien i Melbourne forår 2010 Periode: d.1/3 25/6 2010 på Deakin University 1
Udveksling til Melbourne på Deakin University Cecilie Svinth Claësson hold F08E fra Metropol University College Udvekslingsperiode: 1/3 25/6 2010 i modul 9 & 11 Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling til Australien Da jeg nu for ca. 3 år siden søgte ind på sygeplejerske uddannelsen på Tagensvej, havde jeg en forventning om at uddannelsen kunne give mig en bred vifte af muligheder til lands- og udenlands. I månederne før jeg begyndte på studiet, var jeg på en kort rejse til Australien, hvor jeg rejste rundt alene og kom til at holde meget af menneskerne, no-worries -kulturen og det enormt store og smukke kontinent. Et stykke inde i studiet fandt jeg ud af, at der var mulighed for at tage på udveksling til udlandet, men størst var min begejstring da det var muligt at tage på udveksling til Australien. Jeg valgte at tage afsted et helt semester, for at opleve at bo i et andet land på et andet sprog og for at opleve en anden studiegang og et andet sundhedssystem i forhold til det danske. Deakin University s krav og mine forberedelser Det skal ikke være en hemmelighed at det kræver meget tid, kræfter og energi at sætte sig ind i alle de ting der skal ordnes før man tager på udveksling. Der skal lægges arbejde i at få lavet en ordentlig ansøgning, som skal sendes til sygeplejeskolen i Viborg for godkendelse, da det er udvekslingskordinatoren Kirsten Haugaard der har forbindelse til Deakin University. Da min ansøgning blev godkendt i Viborg, blev den videresendt til Deakin der først og fremmest havde et krav om at jeg skulle have et godt engelsk-niveau. Herefter havde jeg så ellers travlt med at få del vacciner og få skaffet dokumentation for mine børnevacciner. Jeg fik taget et røntgen af thorax og herefter foretaget en helbredsundersøgelse hos nogle udvalgte panel-doctors her i Kbh. Derudover skulle jeg ansøge om visum for studerende samt finde en rejseforsikring, der dækkede mig når jeg nu skulle i praktik i et andet land. Personligt var jeg meget stresset i tiden op til min afrejse og jeg glemte nogle vigtige trin undervejs, som jeg har bakset lidt med efter min hjemkomst. Jeg var den eneste der tog af sted til Australien fra min skole, hvilket gjorde at jeg stod alene om at huske alt det der skulle gøres. Der var dog en anden sygeplejestuderende fra Viborg som også skulle afsted, som jeg fik kontakt med før afrejse og vi støttede hinanden lidt over telefonlinerne når 2
det hele føltes lidt uoverskueligt. I denne forbindelse må jeg rose den internationale udvekslingskordinator fra Viborg sygeplejeskole Kirsten Haugaard, der virkelig var en stor hjælp både i forbindelse med forberedelserne, men også da jeg endelig var begyndt på Deakin. Modtagelse og vejledning under forløbet Når man er blevet godkendt som udvekslingsstuderende på Deakin Uni. får man et tilbud om at tage på en introtur for alle de nye udvekslings-studerende. Jeg har altid værdsat at møde nye mennesker så jeg tilmeldte mig til turen som foregik en uges tid før semester-starten. Det var en GRATIS 3- dages tur til the Great Ocean Road hvor vi var ca. 40-60 mennesker fra overalt i verden. Ud af denne gruppe var vi ca. 15 mennesker der svingede rigtig godt sammen og det blev begyndelsen på mit Melbourne-eventyr. Jeg kan kun varmt anbefale at tage med på turen. I ugen op til at semesteret rigtig skulle begynde var der O-week, Orienterings-uge, hvor bl.a. en gruppe af studerende kendt som DUSA lavede en masse aktiviteter for alle nye studerende, så man bedre kunne finde rundt på selve universitetet. Derudover lavede de byture m.m. til Melbourne, så man havde en idé om hvor der var sjovt og spændende at gå hen. Da jeg endelig begyndte på studiet mødte jeg den anden danske sygeplejestuderende og vi fik sammen fundet ud af hvordan man fik arrangeret sine tutorials (klasseundervisninger), lectures (forelæsninger) og praktikker. Ærligtalt må jeg sige at jeg var glad for at vi var to, så man ikke følte 3
sig helt dum når vi havde brug for hjælp. Barbara Green og Sandra De Rome var to fantastiske kvinder indenfor sygeplejefeltet, der hver især hjalp os når vi havde noget på hjertet. Universitetet har foruden en del udvekslingsstuderende også mange så at sige permanenter studerende fra forskellige nationaliteter, her var hjælp at hente til grammatisk retning af opgaver hvis man følte det var nødvendigt. Lige i forbindelse med vejledning fik jeg en lille udfordring i begyndelsen af studiet, da jeg opdagede, at de fag jeg havde valgt hjemmefra blev en for stor en mundfuld for mig. Jeg kom heldigvis hurtigt i kontakt med min skoles udvekslingskordinator Jette Tegner samt Kirsten Haugaard, som fik guidet mig til at finde ud af hvilke fag jeg kunne tage i stedet. På trods af at jeg allerede havde haft praktik og teori i psykiatri og primærsektor hjemmefra, endte jeg med at tage fagene; Mental Health Nursing (2 credit points), Nursing in Community Settings (1 credit point) og Perioperative Nursing (1 credit point). Fagligt og personligt udbytte Jeg havde ikke regnet med at det skulle være helt nemt at studere i et andet land og på et andet sprog- og det var det heller ikke. Der var en del opgaver der skulle skrives på 4 måneder samt praktikker der skulle bestås. Mental health Nursing, dvs. psykiatrien, holdt jeg meget af i bade Danmark og Australien. 4
Det var noget andet at skulle have klasseundervisning 2 gange af 2 timer og en forelæsning ugentligt i kun 6 uger i forhold til den undervisning vi får herhjemme. Som i Danmark gennemgik vi også på Deakin mange af de forskellige psykiatriske sygdomme og diskuterede behandling i forhold til disse. I klasseundervisningerne blev vi inddelt i små grupper, hvor vi gennemgik casestudies og udsendelser om folk med sindslidelser som blev vist i klassen. De fleste sygeplejestuderende var 18-19 år gamle og eftersom jeg blev 23 år mens jeg var i Melbourne, kom jeg til at føle mig en smule gammel. På trods af dét faktum kom jeg heldigvis ind i en gruppe, hvor jeg alligevel følte mig godt tilpas og ligestillet. Som gruppe lavede vi bl.a. en opgave over nogle film som vores lærer havde udvalgt. I filmene skulle vi udvælge en karakter som skulle belyses med henblik på psykisk sindstilstand, copingteknikker og hvad vi som sygeplejestuderende kunne gøre for denne person. Opgaven blev præsenteret foran hele klassen og jeg må indrømme, at selvom det var en nervepirrende oplevelse gav det mig et boost i selvtilliden, da jeg opdagede at jeg kunne begå mig på det engelske fagsprog. Til hver uge blev der på vores Deakin-profil (minder om Fronter) lagt informationer ud om hvad der f.eks. skulle læses, hvilket så blev repeteret og forklaret ved forelæsningerne. Missede man en forelæsning på universitetet, blev disse altid optaget og herefter lagt ind på profilen, så man havde mulighed for at se dem hjemmefra. Min praktik i psykiatrien forløb over 4 uger og foregik delvist på Maroonda Hospital i alm. skadestue, hvor vi tog imod patienter der var blevet henvist til os i forbindelse med noget psykiatrisk, og ellers i Psych-Triage, som var et kontor hvor mennesker med sindslidelser, pårørende og andet tilhørende kunne ringe ind og tale med sygeplejersker for råd og vejledning. En stor del af tiden var jeg i skadestuen, hvor jeg deltog ved patientsamtaler med en sygeplejerske fra Triage. Samtalerne bestod i at lave en risk-assessment i forhold til selvmord, selv-skade og skade mod andre. Dette følte jeg især at jeg fik et godt indblik i og det er noget jeg bestemt kan benytte mig af i fremtiden. Udover at møde patienter i skadestuen, overhørte jeg også en del samtaler med både patienter og pårørende hvilket var yderst interessant. Her forstod jeg vigtigheden af toneleje, tempo og spørgsmål, når man taler med især psykisksyge mennesker. Afslutningen af faget bestod i lave en case-study på en patient, hvor man igen som tidligere forklarede om patientens tilstand/sygdom, baggrundshistorie og behandling. 5
I faget Nursing in community settings havde jeg en forelæsning, 2 timers klasseundervisning og en practice-class af 1 time om ugen. I forhold til i DK hvor vi især havde fokus på kroniske- og livsstilssygdomme, var det meget praktiske behandlings-teknikker vi lærte om til forelæsningerne, mens vi i klasseundervisningerne gennemgik forskellige case-studies. Især sårpleje var et stort fokus i faget, så vi lærte meget om forskellige typer sår og hvilke behandlingsmuligheder der var for disse. Fagsproget var en del sværre i dette fag og tog derfor en del mere tid at forstå og skrive opgaver i. I dette fag skulle man ligesom forrig fag også lave to opgaver. Den største og sværeste opgave omhandlede Australiens oboriginals som på nuværende tidspunkt langsomt uddør på grund af dårlige livsstile og manglende information. Som sygeplejestuderende skulle vi derfor kreativt på baggrund af teoretisk viden, finde nogle løsninger hvorpå vi kan nå disse mennesker i ørkenen og oplyse dem om sundhed og risikofaktorer. I denne forbindelse lærte jeg enormt meget om the oboriginals kultur og levefærd, men også om hvordan det Australske sundshedssystem må arbejde hårdt for at klare bl.a. disse sundhedsproblemstillinger- som der førhen har ligget i glemmebogen. Praktikken i hjemmeplejen var kun på en uge men til trods for det, var det en praktik der løftede min selvtillid og faglige kompetence. Jeg fik lov til at gøre største del af arbejdet, mens min kliniske sygeplejerske/vejleder observerede og rettede mig. Jeg kan roligt sige, at mine praktiske færdigheder blev en del bedre efter denne éne uges praktik hvilket jeg var meget tilfreds med. Mit sidste fag var det jeg faldt allermest for. Det perioperative fag blev undervist på workshops af 3 timer i 4 uger. Vi var en gruppe ca. 10 mennesker og blev undervist i sterile procedurer såsom at kunne begå sig i sterilt udstyr med sterile instrumenter, forstå positionering af patienter der skal opereres, bedøvelses midler og meget meget mere. Vi fik alle et opgavehæfte der tog os igennem stort set alt hvad vi gennemgik til workshopperne, så vi forstod og huskede procedurerne bedre. Praktikken foregik på Tasmanien på et privat hospital i Hobart og varede kun 4 dage. Derudover spændte operationerne sig fra ortopæd kirurgiske- til neurologiske operationer endog kejsersnit. Den danske sygeplejestuderende fra Viborg og jeg var de eneste der tog af sted til Tasmanien, så var rart at have hinanden til at diskutere de forskellige oplevne operationer. Vi deltog begge aktivt og fik lov til at deltage i operationer, hvor vi rakte instrumenter til kirurgen, var med til at opsætte sterile instrumenter samt være i opvågningsrummet når patienterne havde været i operation. Alle de forskellige felter som perioperativ-sygeplejerske var virkelig interessante 6
og folk var meget ambitiøse for det arbejde de lavede. Selvom vi var studerende blev taget imod med åbne arme og det er nu blevet et speciale jeg forstiller mig, at jeg vil gå videre med i fremtiden. Vi afsluttede faget med en skriftlig opgave der blev lavet på baggrund af vores praktikforløb og senere skulle vi op i en skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Overordnet set har jeg lært rigtig meget på dette intensive og korte studieforløb. Egentlig kører Deakin Uni. slet ikke semestre men det de kalder for trimester, hvor man studerer 3-4 måneder i stedet for de 5-6 måneder som vi gør herhjemme. Det var en stor udfordring kun at have få timers undervisning om ugen, når man er vant til skolegang i flere timer og dage herhjemme. Derudover var der mange opgaver der skulle laves på kort tid plus at man bare skulle suge til sig, når man var i de korte praktikforløb. Udover at have opbygget flere færdigheder som gør at jeg stoler mere på mine evner, har jeg også lært meget om mig selv som person. Jeg ved nu, at jeg kan skabe en ny og god tilværelse med nye venner og anderledes skolegang selvom jeg er langt hjemmefra. 7
Bolig Allerede hjemmefra havde jeg besluttet at jeg ikke ville bo i Burwood som er det område universitetet ligger i. Gennem tidligere rejsebreve og en tur på google-map fandt jeg ud af at universitetet lå ca. en times kørsel med offentlig transport udenfor Melbourne. Jeg besluttede derfor bare at tage afsted og så finde et sted at bo når jeg kom frem til Melbourne. Jeg fik et tip om at søge efter lejligheder/værelser på en web-side kaldet gumtree, hvor andre studerende også søger om bolig: http://sydney.gumtree.com.au/f-unit-house-real-estate-flat-share-house-share- W0QQCatIdZ18294 Der skulle selvfølgelig lægges lidt energi i at finde noget godt og efter 2 ugers tid på hostel (hvilket var dyrt) og en lille uges tid på en sofa, hos nogle af mine nye bekendtskaber jeg havde fået fra introturen, flyttede jeg ind hos en fyr der havde et hus i forstaden Richmond. Jeg boede lige på tram-linien (sporvognslinien) der gik direkte til universitetet. Herfra havde ca. 25 min til byen og 35 min til universitetet og jeg betalte 4000 kr om måneden. Jeg kunne godt have fundet noget billigere, men det vigtigste for mig var finde et sted, hvor jeg kunne føle mig hjemme og som havde en beliggenhed til mit behov. Økonomi Jeg nåede ikke at ansøge om legater og tog derfor et studielån for at kunne klare mig så godt jeg nu kunne. Flybillet: 7500 kr 8
OSHC (overs seas health cover) ca. 850 kr Rejseforsikring hos Gauda: ca. 3500 kr Husleje i 3 måneder: ca. 12.000 kr Panaldoctor: 1600 kr Røntgen af thorax: 500 kr Visum: ca. 1500 kr ------------------------------------------------------------- Hostel i 2 uger: ca. 2000 kr Blodprøve på Deakins health-center: ca. 800 kr Vacciner fået på Deakins health-center: ca. 900kr (Jeg fik ca. 700 kr tilbage gennem Deakins forsikring OSHC) Offentlig transport til Deakin Uni. Og byen i 4 måneder: ca. 2500 kr Gode råd Først og fremmest hvis du har fået blod på tanden, så GØR DET! På trods af alt det forberedende arbejde, alle de mange penge der let glider mellem fingrene på en og al stressen, så er det en fantastisk oplevelse jeg aldrig ville bytte for noget i verden. Efter jeg er kommet hjem, længes jeg stadig efter de venner jeg fik i Australien, bylivet i Melbourne om dagen som om natten og den tid som kom efter studiet hvor jeg rejste rundt i New Zealand. Jeg regner endda med at tage tilbage til OZ og arbejde som færdiguddannet om få år. Jeg vil råde dig til at gå i gang så hurtigt som muligt, så snart din ansøgning bliver godkendt. Skriv en liste over det du skal nå og TAL MED EN STUDIEVEJLEDER med henblik på at få ordnet det administrerende arbejde og en studieplan. Ingen holder dig i ørerne så det gælder om at holde tungen i munden og bare få de forberedende ting ordnet. Selvom du skulle være alene skal du nok klare det- så længe du er opsøgende og spørgende skal tingene nok lykkedes. Ellers har jeg kun at sige: du er velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer eller lign. Og ellers så ha en rigtig god uddannelsesrejse nyd det så længe det varer. 9