Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører De vigtigste begreber vedr. overenskomstforhandlinger Den danske model Måden forholdene på det danske arbejdsmarked reguleres på, kaldes for den danske model. Den danske model bygger på selvstyre i modsætning til forholdene i mange andre lande, hvor arbejdsmarkedet er styret af lovgivning. På det danske arbejdsmarked kan et regeringsindgreb gribe ind i en konflikt, men ellers lovgives der normalt ikke om løn eller arbejdstid. Det er organisationerne for arbejdsgivere og arbejdstagere der aftaler de fælles spilleregler. Reglerne varierer på tværs af brancher. Det danske arbejdsmarked er især baseret på aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager - overenskomster. De kollektive overenskomster har betydning for ca. 90 procent af arbejdsmarkedet. Aftalemodel Aftalerne kan inddeles i hovedaftaler, landsdækkende overenskomster, lokale overenskomster og såkaldte kutymer. Der findes både landsdækkende overenskomster, der gælder hele branchen og lokale overenskomster. De sidste dækker kun et mindre regionalt område eller en enkelt virksomhed. Endelig findes kutymer, som ikke er egentlige skriftlige aftaler, men adfærdsmønstre, som er blevet anerkendt som gældende regler på en arbejdsplads. Hovedaftalen fastlægger de grundlæggende regler for aftalesystemet og forpligter såvel hovedorganisationer som deres underorganisationer. En hovedaftale betyder, at parterne har accepteret modpartens ret til at organisere sig samt retten til at indgå aftaler på medlemmernes vegne. Fredspligten er en central del af hovedaftalen. Den forpligter parterne til ikke at strejke eller lockoute så længe en overenskomst løber. Desuden indeholder hovedaftalen bestemmelser om arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. I tilknytning til hovedaftalen er der indgået samarbejdsaftaler og udarbejdet tillidsmandsregler, som efterhånden gælder for hele det overenskomstbaserede arbejdsmarked. Kollektive overenskomster De kollektive overenskomster er hovedhjørnestenen i arbejdsmarkedets parters faglige arbejde. I overenskomsterne fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for størstedelen af de danske lønmodtagere. De overordnede rammer for samarbejdet mellem parterne er som nævnt fastlagt i hovedaftalen, mens lønmodtagernes mere konkrete vilkår aftales i overenskomsterne. 1
Overenskomster handler først og fremmest om løn og arbejdstid, men desuden fastlægger overenskomsten aftaler om ferie, helligdage, sygdom, barsel, arbejdsmarkedspensionsordninger, opsigelse og andet. Mægling Når der er indgået en overenskomst, er det i Hovedaftalen bestemt, at det ikke længere er tilladt at strejke. Hvis der opstår et problem på arbejdspladsen, skal det derfor løses ved mægling. Det foregår ved, at repræsentanter for arbejdstagernes fagforening eks. FTF - mødes med repræsentanter for arbejdsgivernes organisation eks. GLS-A og forsøger at nå til enighed om hvordan problemet kan løses. Lockout Når arbejdsgiverne lukker arbejdspladsen så arbejdstagerne ikke kan komme på arbejde og tjene penge kaldes det at arbejdsgiverne lockouter arbejdstagerne. Lockouter falder oftest i forbindelse med sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Strejke Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være ulovlig, hvis den finder sted, selv om arbejdspladsen er dækket af en overenskomst. Forligsinstitutionen Betingelser for mægling Forligsinstitutionen kan træde i funktion i følgende situationer: - hvis en af parterne beder Forligsinstitutionen om at træde i funktion - hvis parterne har ført forhandlinger, og disse er erklæret for afsluttede uden resultat eller - forligsmanden kan af egen drift gribe ind på et tidligere tidspunkt, hvor parternes forhandlinger endnu ikke er afsluttede - forligsmanden kan gå ind før eller efter, at arbejdsstandsning er iværksat. En fælles betingelse er, at forligsmanden tillægger stridens virkninger og omfang samfundsmæssig betydning. Parterne er forpligtet til at fremsende kopi af strejkevarsler til forligsmanden. Indkaldelse af parterne Når forligsmanden har besluttet at gå ind i sagen, er parterne forpligtet til at efterkomme indkaldelsen til møde i Forligsinstitutionen. Parterne kan lade sig repræsentere i Forligsinstitutionen af personer, der enten er ansat eller valgt til at repræsentere organisationen. Organisationerne kan således ikke lade sig repræsentere ved advokat eller lignende. Under det første møde får parterne lejlighed til enten alene eller i fællesskab at redegøre for deres opfattelse af, hvor parterne er enige, hvor der er uenigheder, og hvorpå uenigheden beror. 2
Tavshedspligt Regler om tavshedspligt findes i lovens 13, hvorefter der som hovedregel er tavshedspligt om indholdet af drøftelser og forhandlinger i Forligsinstitutionen. Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at det skal sikres, at parterne under forhandlingerne i Forligsinstitutionen kan udtale sig frit. For at kunne få et eventuelt mæglingsforslag vedtaget, tillader forligsmanden i de fleste tilfælde, at forhandlerne kan drøfte hovedlinjerne i de førte forhandlinger og eventuelle elementer i et mæglingsforslag med deres nærmeste kompetente bagland, men dette sker i alle tilfælde med en præcisering af, at tavshedspligten så også udstrækkes til disse organer. Det bemærkes, at overtrædelse af tavshedspligt kan medføre bødestraf. Endelig fastlægger forligsmanden det videre forløb med forhandlingsdatoer m.v. Der gælder den undtagelse fra tavshedspligten, at man med begge parters samtykke kan offentliggøre dele af et forlig samt evt. forligsmandens bemærkninger. Udsættelse af arbejdsstandsning Forligsmanden har kompetence til at udsætte en lovligt varslet arbejdsstandsning. Udsættelsen kan højst ske 2 gange, hver gang af en varighed på 2 uger. Første gang forligsmanden udsætter en arbejdsstandsning, kan det ske uden nogen begrundelse, jfr. 3, stk. 3. Såfremt forligsmanden ønsker at udsætte en arbejdsstandsning anden gang, kan det alene ske, såfremt han, i samråd med sine forligsmandskolleger skønner, at arbejdsstandsning vil kunne ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner eller hvor det skønnes, at arbejdsstandsningen vil få vidtrækkende samfundsmæssig betydning, jfr. 4, stk. 5. Herudover skal den vurdering lægges til grund, at endnu en udsættelse vil tjene det saglige formål at kunne medvirke til at opnå et forhandlingsresultat/mæglingsforsalg. Arbejdsstandsningen vil ved begge udsættelser tidligst kunne iværksættes på 5. dagen (ved døgnets begyndelse) efter, at forligsmanden har opgivet mæglingen eller efter udløbet af de 2 uger. Det skal nævnes, at forligsmanden i tilfælde, hvor en forhandlingsløsning er nær, har muligheden for at sætte uret i stå. Mæglingsforslag og sammenkædning Ifølge 4, stk. 3 kan forligsmanden fremsætte et mæglingsforslag, såfremt han finder det formålstjenligt. Forligsmanden kan i princippet selv bestemme, hvad mæglingsforslaget skal indeholde, og han kan inddrage resultater fra andre forhandlingsområder helt eller delvis, ligesom han helt kan vælge at undlade det. I praksis vil et mæglingsforslag som aftalt indeholde eventuelle delforlig, der allerede måtte være enighed om, idet det vil være afgørende for et mæglingsforslags udformning, at forligsmanden vurderer, at mulighederne for at få det vedtaget i parternes respektive bagland er til stede. Dette betyder i praksis, at forligsmanden ikke vil fremsætte et mæglingsforslag, med mindre parternes forhandlere på forhånd kan tiltræde det og vil anbefale det til vedtagelse. 3
Det fremgår af 12, stk. 1, at forligsmanden, i de af ham stillede mæglingsforslag, til en samlet løsning af en konfliktsituation, kan bestemme, at de fremsatte mæglingsforslag delvis eller fuldt ud, skal betragtes som en helhed. Dette har forligsmanden kompetence til, uanset hvorledes de faglige områder, der er inddraget i konflikten, er organiseret. Dette betyder i praksis, at forligsmanden har fri adgang til at sammenkæde mæglingsforslag delvis eller fuldt ud og uden hensyn til faglige organisationsforhold og organisationsformer. Den eneste undtagelse er, at ved en sammenkædning bestående af flere fag, vil man ikke kunne inddrage organisationer bestående af arbejdsledere. Det skal bemærkes, at forligsmanden har mulighed for at sammenkæde afstemningen om eventuelle mæglingsforslag for f.eks. hele det amtskommunale område. Praksis er, at sammenkædning ofte sker, når flere overenskomstforhold behandles i Forligsinstitutionen på samme tid. Det bemærkes, at forligsmanden i forbindelse med sin beslutning om at fremsætte et mæglingsforslag skal rådføre sig med en repræsentant for hovedorganisationen, eks. FTF. Afstemningsregler ved et mæglingsforslag I 10 findes særlige regler om, i hvilken form et eventuelt mæglingsforslag skal forelægges ved afstemning, hvorledes medlemmerne skal gøres bekendt med mæglingsforslagets indhold, hvorledes afstemning skal foregå og hvorledes, resultatet skal meddeles forligsmanden. Forligsmandens mæglingsforslag sendes til afstemning i henhold til forligsmandslovens Afstemnings regler. Disse træder i stedet for de enkelte organisationers afstemningsregler. Forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning på lønmodtagerside kræver, at et flertal af de, der har stemt, har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 % af de stemmeberettigede har stemt, kræves tillige, at mindst 25 % af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget. Indgår parterne selv et forlig, som ikke indgår i et mæglingsforslag, sendes forliget til afstemning efter de regler, der gælder i henhold til Foreningen af Danske Inseminørers vedtægter Relationen til formaliserede forhandlingssamarbejder Af Forligsmandslovens 3, stk. 1 fremgår, at forligsmanden indkalder de stridende parter, og at parterne selv bestemmer, hvem de vil lade sig repræsentere af i Forligsinstitutionen. Dog må det ikke være nogen uden for de respektive organisationer, hovedorganisationer eller virksomheder stående person. Loven indeholder ikke en egentlig definition af begrebet parter. I Forligsmandsloven er det alene anført, at part er en der enten er valgt til at repræsentere eller er ansat. Som eks. nævnes det, at man ikke kan møde ved advokat. Almindeligvis har forhandlingssamarbejder til formål at optræde fælles i forhandlingerne om generelle løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere tilsluttet forhandlingssamarbejdet. Således har organisationerne på overenskomstområdet normalt bemyndiget Forhandlingsfællesskabet til at forhandle og fremsætte generelle krav. Kompetencen til at forhandle specielle krav ligger normalt hos de enkelte organisationer. I det omfang de specielle krav inddrages i forhandlingerne i Forligsinstitutionen, er det væsentligt at få afklaret forhandlingskompetencen. 4
Praktiske svar på spørgsmål om strejke eller lockout. Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer deltager således i konflikten fra starten. Er afspadsering aftalt til påbegyndelse efter konfliktens iværksættelse, kan afspadsering ikke finde sted, så længe konflikten løber. Flextidsordninger er suspenderet under konflikten. Overskydende timer på flexsaldoen gemmes til efter konfliktens ophør. Anciennitet Der optjenes ikke anciennitet under strejken. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som løn. Konfliktens virkninger for den ansatte Ved varsling af konflikten bringer Foreningen af Danske Inseminører ansættelsen til ophør for de medarbejdere, der er omfattet af konflikten. Det er fastslået i arbejdsretlig praksis, at en lovligt varslet konflikt afbryder ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der er omfattet af konfliktvarslet. Det betyder, at medarbejderen under konflikten ikke betragtes som ansat hos Viking Danmark. Konfliktvarslet træder i stedet for den ansattes egen opsigelse af ansættelsen. Medarbejdere har herefter ikke ret til at være på arbejdspladsen og skal efter begæring aflevere nøgler, udstyr, PC er og mobiltelefoner, som tilhører Viking Danmark. Der skal i den forbindelse tages stilling til en række ansættelsesretlige forhold. I det følgende vil i alfabetisk rækkefølge blive redegjort for en række af disse. Arbejdsstandsningens begyndelsestidspunkt Medarbejderne fratræder deres ansættelse kl. 0.00, den dag konfliktvarslet træder i kraft Efter konflikten Den lovligt varslede konflikt ophører, når parterne opnår enighed om et forlig, eller Mæglingsforslag bliver vedtaget. Ingen fortrædigelse dvs. genansættelse Et væsentligt element efter konflikten er at genoprette normale forhold på arbejdspladsen efter afslutningen på arbejdsstandsningen. Med henblik på denne situation er der i hovedaftaler indføjet såkaldte "ikke-fortrædigelsesklausuler" som fx: "Ved arbejdsstandsningens ophør genoptages arbejdet uden unødigt ophold. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen". Bestemmelsen betyder, at ved ophøret af konflikten genindtræder den ansatte i den mødeplan/checker bestillinger og tager telefon om morgenen, som før konfliktens iværksættelse, medmindre andet er aftalt mellem Foreningen af Danske Inseminører og Viking Danmark. Medarbejderne skal evt. have tilbageleveret nøgler og arbejdsredskaber mv. Andet arbejde Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt. 5
Dette gælder, uanset om der er tale om en konflikt, der er iværksat af forbundet eller af en anden lønmodtagerorganisation. Hvis et medlem under konflikt ønsker at opsige sin stilling kan dette ske ved, at der afsendes brev til arbejdsgiveren: Forslag: Uanset indholdet i en eventuel fortrædigelsesklausul i forbindelse med afslutning af den løbende konflikt, skal jeg herved meddele, at jeg ikke ønsker at fortsætte mit ansættelsesforhold efter udgangen af måned. Hvis konflikten afsluttes inden udgangen af måned, vil jeg naturligvis genoptage arbejdet fra tidspunktet for konfliktens ophør og indtil. Jobcenter Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik siger herom: Når en faglig organisation skriftligt har sendt et jobcenter fyldestgørende oplysninger om, at en virksomhed er omfattet af strejke eller lockout, må Jobcentret ikke anvise arbejdskraft til virksomheden, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Arbejdsløse Jobcentret, som er en neutral instans, må under en lovlig konflikt ikke anvise arbejdskraft, hverken til en strejke- eller lockoutramt virksomhed. Dagpenge Ledige / syge / ledige ferierende / konfliktramte ferierende. Der kan ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til deltagere i en konflikt, men ledige modtager normalt arbejdsløshedsdagpenge uændret under konflikten, ligesom ledige, der bliver syge, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Ledige, der holder ferie, når konflikten bryder ud, er berettiget til uændret at holde ferie med feriedagpenge. Hvis ferien ikke er påbegyndt forud for varsling af konflikten, kan der dog ikke udbetales feriedagpenge til medlemmer, der er i arbejde i den konfliktramte virksomhed. Der skal i stedet udbetales strejke-understøttelse. Konfliktprocent Hvis mindst 65% af A-kasses eller afdelingens medlemmer i beskæftigelse er omfattet af konflikten, kan der normalt ikke udbetales hverken arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, så længe konflikten løber. Supplerende dagpenge Medlemmer, der oppebærer supplerende dagpenge i A-kassen, men som bliver konfliktramte, kan ikke få dagpenge fra A-kassen, så længe konflikten løber. Disse medlemmer skal derfor have strejkeunderstøttelse som andre medlemmer (hel dag). Der udbetales selvfølgelig ikke dagpenge (Akasse) for disse dage. Overgangsydelse For medlemmer på overgangsydelse udbetales strejkeunderstøttelse efter følgende regler: Uanset antal timer, medlemmet skulle have arbejdet, udbetales strejkeunderstøttelse for hele dagen. Overgangsydelsen udbetales som normalt men beløbet, der udbetales som strejkeunderstøttelse, skal medregnes i det beløb, som man har lov til at tjene ved siden af overgangsydelsen. Barselsorlov Medlemmer, der skal have eller har påbegyndt barselsorlov under strejken, har ikke ret til løn fra arbejdsgiveren under strejken. Der skal i stedet rettes henvendelse til kommunernes 6
dagpengekontor, hvorfra der udbetales barsels dagpenge under strejken i henhold til reglerne i dagpengeloven, og når strejken ophører gælder de sædvanlige overenskomst- og lovbestemmelser. Kontanthjælp Enhver person, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie, har krav på kontanthjælp efter nærmere fastsatte regler i Lov om aktiv socialpolitik. I henhold til lovens bestemmelser er det imidlertid således, at såfremt hjælpen ydes til en familie, fordi pågældende er indblandet i en kollektiv arbejdskonflikt, skal hjælpen tilbagebetales. Loven indeholder dog nogle bestemmelser om, at tilbagebetalingskravet ikke må gennemføres, hvis familien derved kommer til at mangle det nødvendige. Det er naturligvis et krav, at man skal være i trang for at få bistandshjælp og ikke må eje likvid formue, men gerne såkaldt illikvid formue, som f.eks. hus. Efterløn Uanset en A-kasse eller afdeling eventuelt er lukket for udbetaling på grund af 65%-reglen vil efterløns- / overgangsydelsesmodtagere stadig være berettiget til efterløn/overgangsydelse. Overgangen til efterløn kan dog ikke ske for et medlem, der er omfattet af en konflikt, selv om opsigelsen er sket forud for varsling af konflikten, men et sådant medlem vil være berettiget til strejkeunderstøttelse. Orlov til børnepasning Udbetalingen af denne ydelser berøres ikke af en konflikt. Ferie En strejke berøver ikke lønmodtageren retten til optjent ferie, men der optjenes ikke ferie og feriegodtgørelse under selve strejken. Såfremt tidligere optjent ferie er påbegyndt inden strejkens start, kan ferien afholdes som planlagt. Hvis strejken stadig løber ved feriens afslutning, går den pågældende i strejke. Under strejken har man ikke ret til løn under ferie. Hvis man fratræder i forbindelse med en strejke, har man ret til feriegodtgørelse ved fratræden, og afdelingen kan påtegne feriebeviset. Har arbejdsgiveren ikke afregnet feriegodtgørelse, kan man efter konfliktens afslutning rejses krav over for arbejdsgiveren om at afregne feriegodtgørelsen. Såfremt der før konfliktens påbegyndelse skulle være udbetalt feriegodtgørelse, er lønmodtageren forpligtet til at gemme feriegodtgørelsen, til ferie kan afholdes efter konfliktperioden. Ferie, der er aftalt til påbegyndelse efter strejkens start, må udsættes til efter strejkens afslutning, idet det fremgår af en højesteretsdom, at ferien må være påbegyndt forud for strejkens start som forudsætning for, at arbejdsgiveren har pligt til at betale feriegodtgørelse i en strejkeperiode. Konfliktramt arbejde Medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde under en af forbundet iværksat strejke, men vægringen må først ske fra det tidspunkt, hvor strejken er iværksat. Overarbejde forud for strejkens start må accepteres, hvis overarbejdet kræves i sædvanligt og rimeligt omfang. Generelt gælder dog, at der ikke bør accepteres overarbejde af større omfang, der er forceret frem alene med henblik på at få udført opgaver, der ellers først skulle have været udført efter strejkens start. Efteruddannelseskurser Medlemmer der er ansat i en konfliktramt virksomhed, men som ved konfliktens start deltager i et efteruddannelseskursus og får kursusgodtgørelse, kan fortsætte kurser og vil modtage kursusgodtgørelse kursusperioden ud. Herefter går pågældende i strejke og får udbetalt 7
strejkeunderstøttelse. Dersom strejken begynder inden kursets start, vil der i strejkeperioden indtil kurset begynder blive udbetalt strejkeunderstøttelse. Under kurset udbetales kursusgodtgørelse. Hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn under kursusdeltagelsen, vil denne aftale ikke være bindende for den del af kursusperioden, der ligger efter strejkens påbegyndelse. For denne periode vil der blive udbetalt kursusgodtgørelse. Tillidsrepræsentantkurser Hvis kursistens arbejdsplads er konfliktramt, udbetales ikke tabt arbejdsfortjeneste under kursusdeltagelse, men derimod strejkeunderstøttelse, som til andre konfliktramte. I en konfliktsituation vil tillidsrepræsentanten formentlig tage hjem fra kurset, hvis ikke dette allerede er aflyst. Sikkerhedsorganisationen Valg af sikkerhedsrepræsentanter finder sted efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse. For at blive valgt er det bl.a. en forudsætning, at sikkerhedsrepræsentanten er ansat i virksomheden. Såfremt virksomheden eller enkelte afdelinger lukker, ophører det daglige sikkerhedsarbejde. Det kan dog varetages for den enkelte sikkerhedsgruppe s vedkommende af arbejdslederen. For sikkerhedsrepræsentanter, som er tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen, men endnu ikke har påbegyndt kurset ved konfliktens start, bortfalder tilmeldingen i de tilfælde hvor sikkerhedsrepræsentanten er ramt af konflikten. Hvor arbejdsmiljøuddannelsen er påbegyndt ved konfliktens start, bortfalder arbejdsgiverens forpligtigelse til at udbetale løn i kursusperioden i princippet ligeledes. Lønmodtagervalgte bestyrelsesmedlemmer Lønmodtagerrepræsentanter skal ikke deltage i bestyrelsesarbejde under strejke, idet ansættelsesforholdet i princippet er afbrudt. Ved strejkens ophør genindtræder pågældende i bestyrelsen. Samarbejdsudvalg I virksomheder med SU-udvalg, vil samarbejdsaktiviteterne i konfliktperioden blive sat i stå. Nye medlemmer medlemskab under konflikt Foreningens love indeholder ikke bestemmelser, der generelt forhindrer optagelse af uorganiserede på konfliktramte virksomheder som medlemmer. Bliver nye medlemmer omfattet af konflikten? Foreningens strejkevarsler omfatter ikke blot dem, der er medlemmer på det tidspunkt, hvor varslerne afgives, men også dem, der melder sig ind i varselsperioden eller efter, at strejken er trådt i kraft. Medlemmer, der er indmeldt i varselsperioden, vil således være omfattet af strejken ved dennes iværksættelse. Medlemmer, der indmeldes under strejken, vil være omfattet af strejken straks ved indmeldelsen. Udmeldelse af/overflytning under strejke/lockout Iht. vedtægterne for foreningen, så kan man kun udtræde af foreningen med 2 måneders varsel til den 31/8. 8
Strejkeunderstøttelse Der er i foreningens vedtægter ingen regler omkring strejkeunderstøttelse, men det er beskrevet, at bestyrelsen kan opkræve ekstra kontingent, hvis nødvendigt. Udbetaling af egentlig strejkeunderstøttelse, vil gøre understøttelsen skattepligtig for modtageren, men et almindeligt lån, er ikke skattepligtig, såfremt hele lånet, renter og omkostningerne herved, bliver tilbagebetalt. På samme måde, som f.eks. under konflikten på skoleområdet, hvor lærernes fagforening, tilbød strejkelån. Beslutning og bevilling heraf, træffes af foreningens bestyrelse. Løntilgodehavende Den løn, strejkende har til gode ved strejkens iværksættelse, kan først kræves udbetalt på normalt lønudbetalingstidspunkt. Ved udbetaling af løn for den lønperiode, i hvilken strejken iværksættes, beregnes A-skatten i denne løn med fuldt fradrag for lønperioden minus et antal dagfradrag, svarende til antallet af kalenderdage fra første strejkedag og lønperioden ud. Prøveansatte Konflikten omfatter også medlemmer ansat på prøve. Ved genoptagelse af arbejdet efter strejkens ophør forlænges prøvetiden med det antal dage, strejken har varet. Tilkaldevikarer Selv om en tilkaldevikar ikke er omfattet af konfliktvarslet, kan arbejdet være konfliktramt, og Viking Danmark må ikke anvende tilkaldevikarer til at udføre konfliktramt arbejde. Elever De inseminører, der ikke har afsluttet deres uddannelse med det afsluttende autorisationskursus, er ikke omfattet af en arbejdskonflikt. Elever skal fortsat være beskæftiget med arbejde henhørende under deres oplæringsområde, uanset konflikten. Hvis det bliver nødvendigt at hjemsende elever under konflikten, skal han eller hun have sin normale løn alligevel. Strejkebryder Er enhver, der - har taget arbejde under en arbejdsstandsning - har fortsat arbejdet under en arbejdsstandsning - har udmeldt sig af sin organisation for at arbejde under en arbejdsstandsning. Det er uden betydning, om arbejdsstandsningen er iværksat af forbundet eller af en anden faglig organisation. Eksklusion Medlemmer, der under strejke eller lockout optager arbejde på en konfliktramt arbejdsplads, forinden strejke eller lockout er erklæret hævet af Foreningen, bør betragtes som ekskluderet af foreningen, iht. bestemmelserne i foreningens vedtægter. Et evt. økonomisk mellemværende herved, har foreningen bemyndigelse til at inddrive, som skyldig tilgodehavende, altså en incassosag. 9
Sygdom I tilfælde, hvor sygdom er indtrådt, inden strejken påbegyndes, skal arbejdsgiveren betale sygeløn som sædvanlig til tidspunktet for strejkens ikrafttræden i henhold til dagpengeloven. Under strejken er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale sygeløn eller dagpenge i henhold til regler i dagpengeloven, men kommunen skal udbetale sygedagpenge, hvorfor der skal rettes henvendelse til kommunens dagpengekontor. (En forudsætning for at kommunen skal betale dagpenge er dog, at dagpengelovens 4 er opfyldt). Hvis sygdom indtræder under strejken, har kommunen ikke pligt til at betale sygedagpenge. Efter strejkens afslutning genindtræder arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygeløn i henhold til dagpengeloven, hvis der stadig er tale om sygdom på dette tidspunkt. Der skal i så tilfælde ske anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren hurtigst muligt ved konfliktens ophør. 10