Vejledning til medlemmer i konflikt

Transkript

1 Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må jeg? Hvad må jeg ikke? Hvad er mine rettigheder og pligter når.? Denne vejledning forsøger at svare på de fleste af de spørgsmål, man som konfliktramt kan have. Har du som medlem spørgsmål, som ikke er nævnt her, eller har du uddybende spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Ingeniørforeningen. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Afspadsering Anciennitet Andet arbejde / bibeskæftigelse Arbejdsformidlingen ATP og arbejdsmarkedsbidrag Barselsorlov Besættelse af ledige stillinger Dagpenge i henhold til arbejdsløshedslovgivningen... 4 Dagpenge supplerende Delefterløn Efterløn efter funktionærlovens Eksklusion Ferie... 5 Afholdelse af ferie Feriefridagstimer Fratræden under konflikt Fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen under konflikt Genoptagelse af arbejdet efter konfliktens ophør Konfliktramt arbejde Konfliktunderstøttelse Kursusdeltagelse Løn optjent før konflikten Midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser Nye medlemmer Omsorgsdage Orlov / tjenestefrihed uden løn, herunder børnepasningsorlov Overarbejde/merarbejde Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK-1780 København V ida@ida.dk ida.dk

2 Vejledning til medlemmer i konflikt Side Sygdom Skat Stillingsopslag Tjenesterejser Udmeldelse under konflikt Udstationerede... 11

3 Vejledning til medlemmer i konflikt Side 3 1. Afspadsering Medlemmer, der er omfattet af konflikt, kan - som en konsekvens af at ansættelsesforholdet principielt anses for ophørt i konfliktperioden - ikke påbegynde afspadsering efter konfliktens iværksættelse. Hvis afspadsering er påbegyndt inden konflikten begynder, kan afspadseringen dog normalt afvikles som aftalt. Det anbefales at indgå konkret aftale med arbejdsgiveren herom. 2. Anciennitet Der optjenes ikke anciennitet i den periode, konflikten varer. Det gælder i relation til både opsigelsesvarsel og løn. Dette hænger dels sammen med, at overenskomstens parter i konfliktsituationen er frigjort fra de forpligtelser, der følger af den kollektive overenskomst, dels med at ansættelsesforholdet i konfliktsituationen principielt anses for ophørt. Efter konfliktens ophør genindtræder medlemmerne normalt i den løn- og opsigelsesanciennitet mv., som de havde optjent inden konflikten. 3. Andet arbejde / bibeskæftigelse Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt. Medlemmer med bibeskæftigelse som fx undervisning, vil fortsat kunne varetage denne beskæftigelse, medmindre bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område. Se i øvrigt afsnittet om konfliktramt arbejde. Ethvert konfliktramt medlem, som måtte være eller kunne blive berettiget til erstatning, er forpligtet til at modtage et af IDA anvist arbejde under konflikten. Nægtelse heraf vil medføre fortabelse af retten til erstatning/konfliktunderstøttelse. Om erstatning for indtægtstab mv. under konflikten se afsnittet om konfliktunderstøttelse. 4. Arbejdsformidlingen Arbejdsformidlingen er en neutral instans og må ikke under en lovlig konflikt anvise arbejdskraft på de af konflikten berørte områder, jf. bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. 5. ATP og arbejdsmarkedsbidrag Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af den konfliktunderstøttelse eller de dagpengeydelser efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, der modtages under en arbejdskonflikt, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde og bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag. Der skal heller ikke betales ATP eller bidrag til den særlige pensionsopsparing af den konfliktunderstøttelse, der modtages under en konflikt. Derimod betales der ATP og bidrag til den særlige pensionsopsparing af dagpenge, der modtages i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel under en konflikt, jf. ATPloven og bekendtgørelse om indbetaling af den særlige pensionsopsparing ved udbetaling af dagpenge ved sygdom eller fødsel. 6. Barselsorlov Medlemmer, der skal have eller har påbegyndt barselsorlov under konflikten, har ikke ret til løn fra arbejdsgiveren i henhold til overenskomstens bestemmelser under konflikten. Dette følger dels af, at ansættelsesfor-

4 Vejledning til medlemmer i konflikt Side 4 holdet i princippet anses for ophørt under den lovlige strejke og eventuel lockout, dels af at overenskomstens parter i den lovlige konfliktsituation har frigjort sig fra overenskomsten i den periode, hvor konflikten står på. Ved konfliktens iværksættelse, kan medlemmer, der er på barselsorlov, rette henvendelse til kommunens dagpengekontor, hvorfra der udbetales barselsdagpenge i henhold til reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Da IDAs offentligt ansatte medlemmer har ret til fuld løn i barselsperioden, vil medlemmerne i den periode, der under konflikten ligger inden for orlovens fuldlønsperiode, også være berettiget til supplerende konfliktunderstøttelse. Supplerende konfliktunderstøttelse svarer til forskellen mellem barselsdagpenge og den almindelige, fastpåregnelige løn, beregnet efter regler om udbetaling af konfliktunderstøttelse. Med hensyn til de medlemmer, der påbegynder barselsorlov efter konfliktens iværksættelse, vil beskæftigelseskravet over for kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom og fødsel ikke være opfyldt (kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før barselsorlovens påbegyndelse), hvorfor der ikke vil kunne udbetales barselsdagpenge. Til disse medlemmer udbetales derfor fuld konfliktunderstøttelse. Medlemmer, der har påbegyndt barselsorlov under konflikten, skal omgående meddele arbejdsgiveren dette efter konfliktens ophør. Det anbefales at medlemmerne under konflikten overholder de gældende frister for varsling af barselsorlov overfor arbejdsgiveren. Når konflikten er ophørt, gælder de almindelige overenskomstbestemmelser om fuld løn under barsel. 7. Besættelse af ledige stillinger Ledige stillinger på et konfliktramt ansættelsessted kan ikke tiltrædes af IDAs medlemmer så længe konflikten løber. Medlemmer, som allerede har indgået aftale om ansættelse med tiltrædelse medens konflikten løber, bliver omfattet af konflikten fra tiltrædelsestidspunktet og vil være berettiget til konfliktunderstøttelse i overensstemmelse med de sædvanlige regler. 8. Dagpenge i henhold til arbejdsløshedslovgivningen Deltagere i en konflikt kan ikke oppebære arbejdsløshedsdagpenge, selvom deres ansættelsesforhold i princippet er ophørt, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring. Begrundelsen herfor er, at medlemmets ledighed er forårsaget af strejke eller lockout. Med samme begrundelse bortfalder arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Er et medlem ansat i en tidsbegrænset stilling, der ophører under konflikten, vil medlemmet dog kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge, eftersom ledigheden ikke er forårsaget af konflikten. Dagpenge supplerende Medlemmer, der oppebærer supplerende dagpenge i en A-kasse, men som bliver konfliktramt, kan ikke få dagpenge fra A-kassen, så længe konflikten løber. Det skyldes, at der i arbejdsløshedsforsikringsloven ikke

5 Vejledning til medlemmer i konflikt Side 5 skelnes mellem, om dagpengene ydes helt eller delvist/supplerende. De pågældende medlemmer skal derfor have konfliktunderstøttelse som alle andre konfliktramte medlemmer. 9. Delefterløn Medlemmer på delefterløn vil under konflikt fortsat modtage delefterløn. Der ydes konfliktunderstøttelse for det indtægtstab, der følger af konflikten. 10. Efterløn efter funktionærlovens 8 Et medlem, der dør under en konflikt, er ikke berettiget til efterløn i henhold til funktionærloven fra arbejdsgiveren. I stedet bliver udgifterne til efterløn udredt af AC s konfliktfond via IDA. 11. Eksklusion Medlemmer, der påtager sig konfliktramt arbejde og/eller nægter at følge et pålæg fra IDA om at gå i konflikt, vil blive indstillet til eksklusion, jfr. IDAs vedtægter 7 stk. 4 og Ferie Afholdelse af ferie Når ferie ikke kan holdes Det følger af ferielovens 3 stk. 3, at hvis en medarbejder deltager i en strejke eller lockout på tidspunktet for feriens begyndelse, kan den pågældende ikke begynde ferien. Der er i denne situation tale om en feriehindring. Eftersom ansættelsesforholdet principielt betragtes som ophørt, vil medarbejderen med andre ord ikke kunne holde ferie, så længe konflikten varer. Ferien udskydes med ret til erstatningsferie. Når konflikten er ophørt fastsætter arbejdsgiveren et nyt tidspunkt for, hvornår ferien skal holdes. Når et medlem ikke har kunnet holde ferie på grund af en konflikt, fastsætter arbejdsgiveren medmindre andet aftales mellem medlemmet og arbejdsgiveren - ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Der er ikke noget til hinder for, at medlemmet indgår en aftale med arbejdsgiver om, at ferie, der er planlagt inden konfliktens iværksættelse, og som falder efter konfliktperiodens ophør, kan afvikles som planlagt og i umiddelbar tilknytning til konfliktens ophør. En sådan aftale er ensbetydende med, at medlemmet umiddelbart efter konfliktens ophør kan afholde ferie uden, at den pågældende derved ulovligt udebliver fra tjenesten. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale med arbejdsgiveren, skal medlemmet genoptage arbejdet uden ugrundet ophold efter konfliktens ophør, hvorefter en placering af den resterende del af ferien kan aftales med arbejdsgiveren, eller fastsættes af denne. Arbejdsgiverens attestation af feriekort, FerieKonto-anvisning og lignende til konfliktramte medlemmer kan ikke finder sted i konfliktperioden. Hvis der før konfliktens påbegyndelse er blevet udbetalt feriegodtgørelse, er det medlemmets ansvar, at feriegodtgørelsen ikke anvendes, før ferien kan afholdes. Såfremt konflikttidspunkt og varighed gør det umuligt at afholde al tilgodehavende ferie inden ferieårets udløb, kan løn/feriegodtgørelse for den ikke afholdte ferie udbetales ved ferieårets afslutning, jfr. det ovenfor nævnte om feriehindring.

6 Vejledning til medlemmer i konflikt Side 6 Når ferie kan holdes Ferie kan kun holdes, hvis ferien som begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag er begyndt senest samtidig med at konflikten begynder. Hvis medlemmet har påbegyndt sin ferie, når konflikten iværksættes, anses medlemmet for at holde ferien, og medlemmet har ret til at få løn udbetalt under ferie (såfremt denne i øvrigt holder ferie med løn) - også selvom den kommer til udbetaling under konflikten. Det skal understreges, at et medlem altid har ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår uanset at der ikke nødvendigvis er optjent ret til fulde 5 ugers betalt ferie. Ferie kan også bestå af ikke-optjente ferietimer. Afvikling af ikke-optjente ferietimer sker som udgangspunkt for medlemmets egen regning. Optjening af ferie Et medlem, der deltager i en overenskomstmæssig strejke eller lock-out optjener ikke ret til betalt ferie (dvs. ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse) i den tid, som konflikten varer. Dette fremgår eksplicit af ferieaftalen på hhv. det (amts)kommunale område og H:S-området samt af ferieloven. I konfliktsituationen vil IDA derfor skulle godtgøre det pågældende medlem det antal timer, der som følge af konflikten er mistet i optjent ret til betalt ferie, med en feriegodtgørelse på 12 ½ pct. (efter reglerne om feriegodtgørelse ved fratræden). 13. Feriefridagstimer Afvikling af feriefridagstimer Eftersom ansættelsesforholdet principielt betragtes som ophørt, vil medlemmet som en konsekvens heraf ikke kunne påbegynde afvikling af feriefridagstimer, så længe konflikten varer. Feriefridagsaftalerne forholder sig ikke specifikt til konfliktsituationen, som det er tilfældet med feriedage i ferieaftalerne. Det er usikkert om medlemmerne kan afvikle feriefridagstimer fra det tidspunkt, hvor konflikten iværksættes, uanset at feriefridagstimerne er påbegyndt afholdt inden eller påbegyndes afholdt senest samtidig med konfliktens iværksættelse. Det anbefales på denne baggrund, at medlemmer, der planlægger at afholde feriefridagstimer på det tidspunkt, hvor en konflikt iværksættes, sørger for at afvarsle disse fra det tidspunkt, hvor konflikten iværksættes, og eventuelt før konflikten iværksættes søger at aftale med arbejdsgiveren, at der fra det tidspunkt, hvor konflikten iværksættes, afholdes feriedage i stedet. Der er ikke noget til hinder for, at medlemmet inden konfliktens iværksættelse - aftaler med arbejdsgiveren, at der skal afvikles feriefridagstimer umiddelbart efter konfliktens ophør. Aftalen er ensbetydende med, at medlemmet umiddelbart efter konfliktens ophør kan afholde feriefridagstimer uden, at den pågældende derved ulovligt udebliver fra tjenesten. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale, skal medlemmet genoptage arbejdet uden ugrundet ophold efter konfliktens ophør. Medlemmets varsling af og placeringen af feriefridagstimerne skal herefter ske efter de almindelige regler herom. Der skal gøres opmærksom på, at det antal optjente feriefridagstimer, der eventuelt ikke er afviklet ved ferieårets udløb, efter anmodning fra medlemmet ifølge feriefridagsaftalerne kan overføres til afvikling i det efterfølgende ferieår. I fald medlemmet ikke har fået overført disse til det efterfølgende ferieår, udbetales de resterende antal timer ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb efter reglerne herom i feriefridagsaftalerne.

7 Vejledning til medlemmer i konflikt Side 7 Optjening af feriefridage Da retsvirkningen af en overenskomstmæssigt iværksat konflikt er, at ansættelsesforholdet principielt anses for ophørt fra det tidspunkt, hvor konflikten begynder, vil der ikke optjenes feriefridagstimer i den periode, konflikten varer. Det mistede antal feriefridagstimer i forhold til konfliktperiodens varighed vil blive godtgjort af IDA efter reglerne om udbetaling ved fratræden i feriefridagsaftalerne. 14. Fratræden under konflikt Opsagte medlemmer, der er fritstillet i opsigelsesperioden, får udbetalt konfliktunderstøttelse i stedet for løn. Hvis et medlem under konflikten måtte ønske at frigøre sig fra ansættelsesforholdet, må opsigelse ske med normalt overenskomstmæssigt varsel over for arbejdsgiveren. 15. Fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen under konflikt Ved konfliktens ikrafttræden skal medlemmerne forlade arbejdspladsen og må ikke befinde sig på denne, så længe konflikten varer. Medlemmer på tjenesterejse skal afbryde denne og returnere med første trafikforbindelse efter, at konflikten er trådt i kraft, jf. afsnittet om tjenesterejser. Ved konfliktens ophør skal medlemmer uden unødigt ophold genoptage arbejdet på det tjenestested, hvor de er ansat. Der må ikke fra nogen af parterne finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen, jf. afsnittet om genoptagelse af arbejdet efter konfliktens ophør. 16. Genoptagelse af arbejdet efter konfliktens ophør Når en lovlig varslet konflikt er iværksat, betragtes ansættelsesforholdet principielt som ophørt. Det fremgår af den såkaldte fortrædigelsesklausul i hovedaftalen, at medarbejderne ved arbejdsstandsningens ophør uden unødigt ophold har pligt til at genoptage deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogen af parternes side finde "fortrædigelse" sted i anledning af arbejdsstandsningen. Dette betyder, at medlemmerne som udgangspunkt har ret og pligt til straks at genindtræde i deres tidligere stillinger ved arbejdskonfliktens ophør. Retten til at genindtræde i tidligere stilling efter ophør af strejke eller lockout er dog ikke et ubetinget krav. Arbejdsretten har ved en dom afsagt den 12. oktober 1998 udtalt, at i det omfang det ikke er driftsmæssigt muligt at genansætte alle tidligere ansatte, kan genansættelse ikke kræves. Det blev ved dommen slået fast, at princippet, der tidligere var kendt fra produktionsvirksomheder, også gælder på funktionærområdet. Medlemmer, der på grund af sygdom, barselsorlov eller tjenestefrihed ikke møder ved konfliktens ophør, betragtes som genindtrådt med den virkning, at evt. løn eller andre ydelser betales af arbejdsgiveren fra dette tidspunkt. Medlemmet har dog pligt til at underrette arbejdsgiveren om og dokumentere fraværet på sædvanlig måde. Medlemmer, der udebliver uden lovlig grund, kan bortvises.

8 Vejledning til medlemmer i konflikt Side Konfliktramt arbejde Medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde heller ikke konfliktramt arbejde, der af arbejdsgiveren søges overflyttet fra et arbejdsområde ved omstrukturering, personalerokering eller lignende. I det omfang afgrænsningen af, hvad der i en konkret situation er konfliktramt arbejde, giver anledning til tvivl, bør medlemmer, der pålægges arbejde, som menes at være konfliktramt arbejde, rette henvendelse til den IDA. Hvis et medlem påtager sig konfliktramt arbejde, vil det blive opfattet som et brud på solidariteten (strejkebryder). Det kan i den forbindelse oplyses, at det i den arbejdsretlige praksis er antaget, at en overenskomstansat, som ikke er omfattet af en iværksat konflikt, lovligt kan nægte at påtage sig konfliktramt arbejde som en lovligt strejkende kollega skulle have udført. En sådan arbejds-vægring kan ske uden varsel. For tjenestemænd er udgangspunktet, at de kun er forpligtet til at udføre det arbejde, der ligger inden for deres normale arbejdsområde, men også at de ikke er forpligtet til at påtage sig at udføre konfliktramt arbejde. Medlemmer af IDA, som påtager sig konfliktramt arbejde, må påregne at blive indstillet til eksklusion i henhold til vedtægternes 8 stk Konfliktunderstøttelse Til medlemmerne af AC s medlemsorganisationer ydes der konfliktunderstøttelse/erstatning for indtægtstab i forbindelse med eventuel iværksættelse af den varslede konflikt. Erstatning ydes som udgangspunkt for tab af enhver indtægtsdel, såsom basis-/skalaløn, reguleringstillæg, kvalifikations- og funktionstillæg, udligningstillæg, honorar, konstitutionsvederlag, arbejdsgiverens pensionsbidrag, tjenestebolig etc. i det omfang og i den tid medlemmet ville have oppebåret disse indtægtsdele, hvis konflikten ikke var opstået, dog længst indtil konfliktens ophør. Erstatning ydes dog ikke for f.eks. honorarer og andre typer vederlag, som oppebæres mere sporadisk og tilfældigt. Erstatningerne udbetales efter fradrag af kildeskat og pension. til de konfliktramte medlemmer gennem DIA, og så vidt muligt tillige til de for den mistede indtægt normalt gældende udbetalingsterminer. Erstatning for medlemmets og arbejdsgiverens pensionsbidrag indbetales af IDA til ISP/DIP. IDA afkræver inden eller i forbindelse med den enkelte erstatningsudbetaling - medlemmet en erklæring om de indtægter, som medlemmet måtte oppebære ved arbejde, der helt eller delvist afløser det konfliktramte arbejde, idet erstatningen reduceres i overensstemmelse hermed. Med henblik på at opnå konfliktunderstøttelse / erstatning for indtægtstab skal medlemmerne udfylde et lønoplysningsskema, som udsendes IDA, og medlemmerne skal inden for en nærmere angiven frist returnere skemaet til IDA med kopi af relevant dokumentation. Hvis der skal tages højde for skattefradrag, skal IDA også være i besiddelse af medlemmets hovedkort. Hvis IDA i tide er i besiddelse af alle relevante oplysninger, vil den første konfliktunderstøttelse typisk kunne komme til udbetaling ved første manglende lønudbetaling som følge af konflikten.

9 Vejledning til medlemmer i konflikt Side Kursusdeltagelse Kursusdeltagelse, hvortil der ydes tjenestefrihed med hel eller delvis løn fra arbejdsgiveren må ikke finde sted under en konflikt. Kursusdeltagelse, som er påbegyndt forud for arbejdsstandsningens iværksættelse, afbrydes principielt ved konfliktens påbegyndelse. Medlemmer, der skal deltage i allerede planlagte kurser, der finder sted på tidspunktet for konfliktens påbegyndelse / under konflikten, bør imidlertid afklare både med den organisation, som de er medlem af, og med arbejdsgiveren, hvorvidt deltagelse kan finde sted. 20. Løn optjent før konflikten Udbetaling af løn, der er optjent før konflikten, sker på den normale lønningsdag også selvom denne falder i konfliktperioden. 21. Midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser Medlemmer i midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser er omfattet af konflikten, hvorfor disse medlemmer modtager konfliktunderstøttelse som alle andre. Såfremt sådanne ansættelsesforhold udløber i konfliktperioden, anses ansættelsesforholdet for endeligt ophørt. Der kan herefter ske udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Arbejdsgiveren kan med konflikten som begrundelse ikke opsige et midlertidigt / tidsbegrænset ansat medlem. 22. Nye medlemmer Når der er varslet konflikt kan nye medlemmer ikke optages med ret til at oppebære konfliktunderstøttelse. 23. Omsorgsdage Omsorgsdage kan ikke afholdes efter konflikten er påbegyndt. 24. Orlov / tjenestefrihed uden løn, herunder børnepasningsorlov Medlemmer, der har påbegyndt orlov / tjenestefrihed uden løn er ikke omfattet af konflikten. Medlemmer kan dog ikke overgå til orlov til uddannelse, børnepasning eller anden orlov / tjenestefrihed uden løn, hvis de er omfattet af en konflikt. Udbetalingen af orlovsydelser efter lov om børnepasningsorlov berøres ikke af en konflikt, såfremt udbetalingen er påbegyndt før konflikten, jf. lov om børnepasningsorlov. Såfremt tjenestefriheds-/orlovsperioden ophører i konfliktperioden, omfattes medlemmet af konflikten fra det tidspunkt, hvor vedkommende skulle have været vendt tilbage til sin stilling, og der udbetales konfliktunderstøttelse efter de sædvanlige regler herom. Medlemmers fraværstid i forbindelse med børnepasningsorlov tæller med i opgørelsen af den pågældendes anciennitet i ansættelsesforholdet, bortset fra pensionsanciennitet. Da medlemmer på børnepasningsorlov ikke er omfattet af konflikten, berøres optjeningen af anciennitet i orlovsperioden ikke af konflikten.

10 Vejledning til medlemmer i konflikt Side Overarbejde/merarbejde Overarbejde/merarbejde forud for konfliktens start må accepteres, hvis det kræves i sædvanligt og rimeligt omfang. Under konflikten må det for medlemmer, der ikke er omfattet af konflikten, konkret vurderes, om udførelse af over-/merarbejde vil være ensbetydende med udførelse af konfliktramt arbejde, jf. afsnittet om andet arbejde. 26. Sygdom I tilfælde hvor længerevarende sygdom er indtrådt inden konflikten påbegyndes, skal arbejdsgiveren udbetale løn til tidspunktet for konfliktens ikrafttræden. Under konflikten er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at udbetale løn, men kommunen skal udbetale sygedagpenge, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Medlemmet skal rette henvendelse til kommunens dagpengekontor herom. Hvis sygedagpengebeløbet er mindre end det beløb, der ville kunne udbetales som løn under sygdom, udbetales supplerende konfliktunderstøttelse. Bliver medlemmet rask under konflikten, skal der betales normal konfliktunderstøttelse fra dette tidspunkt. Ved raskmelding efter længerevarende sygdom anbefales det at give arbejdsgiveren meddelelse herom under konflikten. I tilfælde, hvor længerevarende sygdom er indtrådt under konflikten, har medlemmet ikke ret til sygedagpenge, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der vil i stedet blive udbetalt normal konfliktunderstøttelse. Efter konfliktens afslutning genindtræder arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn, hvis der stadig er sygdom på dette tidspunkt. Medlemmer, der er syge ved konfliktens ophør skal omgående meddele dette til arbejdsgiveren som ved almindelig sygemelding. 27. Skat Medlemmer, der er omfattet af en konflikt skal betale kildeskat. IDA indbetaler kildeskatten på baggrund af medlemmets skatteoplysninger, som organisationen skal have til rådighed. Der betales ikke ATP, arbejdsmarkedsbidrag eller bidrag til Den Særlige Pensionsordning af konfliktunderstøttelsen. 28. Stillingsopslag Stillingsannoncer fra konfliktramte arbejdsgivere bliver mærket ved annoncering i AC-organisationernes medlemsblade. 29. Tjenesterejser Konfliktramte medarbejdere, der er på tjenesterejse, skal afbryde denne og returnere med første trafikforbindelse. Der benyttes samme transportmiddel ved hjemrejsen som anvendt på udrejsen. Rejseomkostningerne afholdes som udgangspunkt af IDA via konfliktfonden. 30. Udmeldelse under konflikt Et medlem kan ikke ved udmeldelse af foreningen unddrage sig de forpligtelser, der påhviler medlemmet p.g.a. forhold, der er opstået eller måtte opstå inden udtræden, jfr. Vedtægternes 7 stk. 7.

11 Vejledning til medlemmer i konflikt Side Udstationerede Konflikten omfatter også medlemmer, der er udstationeret eller senere udstationeres ved de konfliktramte tjenestesteder. Den omfatter således også medlemmer, der er ansat andre steder, men som ved konfliktens ikrafttræden midlertidigt forretter tjeneste på det konfliktramte arbejdssted.