TILSYNSERKLÆRING VED GENERALFORSAMLINGEN PÅ ELISE SMITHS SKOLE DEN 11. MAJ 2004. Som skolens tilsynsførende skal jeg ved den ordinære generalforsamling over for forældrekredsen og bestyrelsen afgive både en mundtlig fremlæggelse og en skriftlig erklæring. Jeg vil i øvrigt henvise til skolens hjemmeside. Ole Bole gik i skole i sin søsters underkjole. Men timen var aflyst, da han nåede derhen, Og så måtte Ole Bole gå hjem igen. Sikke meget, der ligger i denne lille sentens. En dreng, der går i skole for at få styrket sin fysik, og som har mod og selvværd til at møde op i sin søsters underkjole, vel vidende, at han måske bliver mobbet. Men timen er aflyst! Det skulle desværre være dagligdag i mange danske grundskoler, at timer aflyses, især på de ældste klassetrin, således at eleverne stilles dårligere til eksamen. Det må være trist at være elev på denne måde, og jeg må straks sige, at jeg heldigvis IKKE ved mine mange tilsynsbesøg her på Elise Smith har oplevet aflyste timer, eller at Ole Bole er blevet mobbet. I stedet har jeg mødt engagerede og aktive elever og lærere (og vikarer) i alle timerne. Og en del besøg er det blevet til i det forgangne år for at kunne vurdere om jeres børn efter 10 år her på Elise har lært så meget, at det kan stå mål med, hvad man i almindelighed lærer i folkeskolen, og at børnene også har fået alsidige, personlige kompetencer og er blevet dannet i demokrati og frihed. Jeg skal vurdere fagligheden vedrørende elevernes standpunkter. Som mindste krav skal fagene dansk, regning, matematik og engelsk kunne identificeres entydig med folkeskolen, og derudover skal jeg vurdere skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhed. Undervisningsministeren kommer fortsat med nye udviklingstiltag på skoleområdet, og i takt hermed bliver der mere og mere at se til for den tilsynsførende. Jeg har også i år varetaget mit tilsyn ud fra den model eller plan, hvor jeg foretager både et alment tilsyn omkring elevernes dagligdag, de fysiske forhold og hvad der ellers måtte røre sig på skolen, og så det specielle faglige tilsyn. Der tales nu inden for fagrækken om 3 hovedområder: Det humanistiske, det matematisk/ naturfaglige og det praktisk/musiske. I indeværende skoleår har jeg i efterårssemestret valgt det humanistiske fagområde med fagene dansk og engelsk og her i forårssemestret endnu et humanistisk fagområde, historie og samfundsfag, hvor jeg dels har deltaget i fagudvalgsmøder og dels overværet undervisningen på forskellige klassetrin 2 hele dage både efterår og forår. Forud for fagudvalgsmøderne har jeg relateret de enkelte fagområder til ministeriets nu Fælles Mål, tidligere Klare Mål, som er beskrevet for folkeskolen. Fagudvalgsmøderne og referater fra disse giver mig et godt indblik i, hvad der sker på området, hvilke tiltag, der er i gang, og hvilke undervisningsmaterialer, der bruges.
Og overværelse af undervisningen på de forskellige klassetrin er en fornøjelse, hvor jeg har mulighed for en god dialog med både lærerne, praktikanter og elever. Jeg har også sammen med Kurt Ernst gennemgået skolens fysiske forhold, og hvad der i øvrigt rører sig på etagerne. Og netop vedligeholdelsesplanen integreres i planen for skolens samlede ombygning. Omkring de igangværende ombygningsplaner har jeg deltaget i 2 meget inspirerende studieture til henholdsvis Holbæk og Ålborg for at besigtige af nybygnings- og ombygningsprojekter på private skoler. Desuden har jeg deltaget i en pædagogisk dag og i det liv, som i øvrigt rører sig på skolen. Som formand for repræsentantskabet får jeg på dets 2 halvårlige møder plus temamøder, (i indeværende år om Værdidebat og Mursten), samt på formøderne med Kurt Ernst et meget stort indblik i skolens virke. Repræsentantskabet er, som jeg har sagt det mange gange, et unikt forum, hvor de fine tilbagemeldingsskemaer om klassens fag, læse- og årsplaner, klassens sociale liv, andre generelle forhold og andet, giver en optimal indsigt. Systemet med tilbagemeldingsskemaer synes næsten at virke perfekt. Fyldige afleveringer fra næsten alle lærere med undervisnings- og læseplaner, og også de fleste forældrerepræsentanter afleverer. Så sammen med repræsentanter fra også elevråd, lærerråd, bestyrelse og ledelse synes repræsentantskabet at være det forum, hvor dialogen sker i fællesskab. Det viser de meget fine og fyldige referater også. Læs dem: Udleveret eller på nettet! Skolens tilsynsmodel, hvor den tilsynsførende er formand for forældrerepræsentantskabet, var her i foråret med til at inspirere Privatskoleforeningen til at holde konferencer 3 steder i landet for tilsynsførende, skoleledere og bestyrelsesformænd, og jeg deltog som instruktør og talte meget varmt for Elise Smith-modellen. Og så modtager jeg enorme papirmængder: Referater fra bestyrelse, lærerråd, elevråd, MIO (medarbejderindflydelsesorgan) og meget, meget mere plus abonnement på "Nyt om Privatskolerne"; så hvis jeg ikke er informeret, kan det kun være min egen skyld. Jeg skulle være godt rustet til ministerens krav: At vurdere om eleverne på ELISE SMITHS SKOLE klarer sig lige så godt som eleverne i folkeskolen, og om undervisningssproget er dansk.. FAGLIGT er det overordnet helt i orden. Skolen indstiller til ministeriets/folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse, og som følge deraf vil den eksterne censor også være med i vurderingsgrundlaget. Skolens gennemsnitskarakterer for afgangsprøverne kan jo nu læses på internettet (www.uvm.dk/statistik/karakterer), og Elise Smith er fortsat på "byens top 10".
Men der er selvfølgelig normalfordelingssvingninger i de enkelte klasser, hvad jeg kan se ved gennemgang af årsprøve- og eksamenskarakterer. Omkring det specielle tilsyn valgte jeg som sagt i efteråret at fokusere på det humanistiske fagområde: Dansk og engelsk, og her i forårssemestret: Historie og samfundsfag. FAGUDVALGSMØDER. På fagudvalgsmødet i dansk blev der orienteret om de nye prøveformer: Både skriftligt, mundtligt, synopseprøven og prøven i retstavning. Ligeledes blev der diskuteret indkøb af nye materialer og allerede indkøbte bøger, samt givet nyttige netadresser til søgning af materiale. Jeg modtog kopi af de nye retningslinjer, vejledninger og vurderingskriterier samt materiale i øvrigt. På fagudvalgsmødet i samfundsfaggruppen blev der givet eksempler på undervisningsforløb og aftalt struktur til idéudveksling. Endvidere blev krav til årets projektopgave og ønsker til indkøb til lærerbiblioteket drøftet. OVERVÆRELSE AF UNDERVISNINGEN. 2 dage i efteråret overværede jeg undervisningen i hele moduler i fagene dansk og engelsk i henholdsvis 0.b, 2.b, 4.b, 5.a, 6.a og 9.a. og i historie og samfundsfag i foråret i 8.a, 8.b og 9.a. Det var en stor fornøjelse at se, hvordan tilbagemeldingerne på skemaerne fuldt ud svarer til beskrivelsen af hverdagen. Aktive, lydhøre og engagerede elever, som modtog en inspirerende og afvekslende undervisning/læring, hvor lærerne gjorde et stort arbejde i opgavevalg og opgaveudvikling. Der var en meget stor bredde i fagene. I efteråret var der lidt megen uro i 9.a, men det var vendt til det meget positive ved sidste besøg. Jeg havde mulighed for at vurdere elevernes mundtlige og kommunikative kompetencer, og der var megen fokus på, at alle kom til orde, hvad enten det var gennem Navnesang, digte, Hvad har du lavet i weekenden, oplæsning, emne om ugeblade og medier, ugens aktuelle emne eller fremlæggelse af 14 forskellige projektopgaver m.m.. Eleverne i de ældste klasser var bredt orienterede og havde en god diskussionslyst. Gennem værkstedsarbejde i dansk fik jeg et indblik i, hvordan elevernes forskellige færdigheder styrkes i skrive-/stavetræning, håndskrift, tegnsætning og læsning. Eleverne synes dygtige til brug af internettet, hvad jeg bl.a. fik syn for i 8.b s sammenligning af dagens avis og tilsvarende internetavis. Hurtig søgning, hurtig tekstbehandling og lay-out. Jeg skal ikke trætte med detaljer, men kan kun konstatere, at den overværede undervisning i dansk, engelsk, historie og samfundsfag står fuldt på højde med mål- og planbeskrivelserne fra ministeriet, og at der arbejdes godt med både teori og praksis. Omkring "KLASSENS FAG" udtrykker forældrene via tilbagemeldingsskemaerne og på repræsentantskabsmøderne generelt stor tilfredshed med det faglige udbud og niveau. Der er et flot indskolingsforløb og på alle trin en god vekselvirkning mellem faglig indlæring, diverse lege eller praktiske aktiviteter. Der er tilfredshed med den temaprægede undervisning og
praktikuger, og eleverne arbejder generelt godt, seriøst og engageret med deres ting, og der er en god arbejdsmoral hos de fleste. Omkring fagene er der en god dialog, og nye ideer bringes på bane. Således ønskes mere fokus på idræt, hjemkundskab/sund kost (hvad nul slik i boden har vist) og intellektuelt udfordrende tilbud i valgfag. Der er en mangfoldighed i valget af emner/temaer, som tegn på en stor kreativitet hos både og lærere og elever, og både det faglige og sociale udbytte af ture i ind- og udland er stort. Der er et godt samarbejde med praktikanter fra seminariet, og de praktikanter, jeg har talt med, giver alle udtryk for at være meget glade for at komme på ESS. Også lærerne er glade for dialogen om den pædagogiske praksis. Der er til stadighed en god dialog omkring det boglige og det kreative, det mangesidede intelligensbegreb, hvilket værdidebattens konklusion har vist. Den store kreativitet bliver i høj grad synliggjort gennem de mange fine udstillinger på skolen, især på hovedtrappen.
SOCIALT er Elise kendt for at tage vare om eleverne, at vise nærhed og at have et godt skole/hjem-samarbejde og et godt forældresamarbejde. Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være uro og problemer. Men som forældre giver udtryk for, er skolen præget af en stor rummelighed og en stor respekt for hinanden. Problemer håndteres omgående, og eleverne føler, at de tages alvorligt. Der er hele tiden fokus på mobning. Årets antimobbekampagne har været en succes, og kammeratskabsklasser, anerkendende og værdsættende samtaler, er alt sammen med til at skabe et godt socialt miljø. Der tages hensyn til svage elever, og nye elever føler sig godt integreret. Både i indskolingen og SFO'en arbejdes der med samarbejdsformer og sociale kompetencer, og fælles aktiviteter i klassen og på tværs af klasserne er med til at skabe en fællesskabsfølelse, Forældrekredsen bakker godt om omkring aktiviteter på skolen og er stort set tilfredse med kommunikationen og informationsniveauet. Med udbygning af netdelen kan flere og flere ting formidles elektronisk. SFO en er populær, og der gøres et virkelig godt arbejde til forældrenes store tilfredshed. Samarbejdet med indskolingsklasserne er godt. Man er glad for værkstedsarbejdet, at børnene har et rigt udeliv, og at der arbejdes aktivt med de sociale spilleregler. Alt sammen med til at give en stor forældreopbakning til de mange fælles sociale aktiviteter. VÆRDIDEBAT OG MURSTEN er fortsat i efteråret med et velbesøgt temamøde med en god dialog i august måned, og ombygningsplanerne er i den afsluttende fase inden realisering. Mange elev- og forældreønsker og fysiske problemer søges indpasset/løst i den nye skole, og også her er kreativiteten stor. Resultatet af værdidebatten har givet skolen en ny målsætning, der fuldt ud svarer til den dagligdag, jeg observerer. ELEVRÅD. En nylig overskrift fortalte, at elevrådene er et demokratisk flop!. I forbindelse med Magtudredningen, et analytisk projekt om det danske folkestyres situation, er elevrådene også blevet undersøgt, og mange elever gider ikke dette arbejde, fordi de ikke bliver taget alvorligt af skolen og kun bliver taget med på råd om ligegyldige ting. Jeg oplever her på Elise et aktivt elevråd, som deltager med gode inputs i repræsentantskabs-møderne, og som forholder sig aktivt til skolens problemer i det hele taget, og som har vist gode tiltag omkring mobning og fundamentale ting i elevernes grundlov. At lærerne fokuserer på alsidige, personlige kompetencer er med til at danne elever, som kan indgå i de demokratiske processer og udvikle personlig frihed og indgå i fællesskaber. Og det er bl.a. i et forum som elevrådet, at demokratiets spilleregler læres og fremmes.
Efter besøg i 8. og 9. klasserne føler jeg, at eleverne er godt rustede til at gå videre. MIO (medarbejderindflydelsesorganet) har fokus på samarbejdet på skolen og nye personalepolitiske tiltag. Der foretages arbejdspladsvurdering, og der er hele tiden fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og elevernes undervisningsmiljø. Også her deltager elevrådet aktivt. ANDRE FORHOLD. Som nævnt søges fysiske problemforhold løst ved ombygningsprocessen. Mange af disse forhold kan læses i referaterne fra repræsentantskabsmøderne. Forhåbentlig vil ombygningen skabe mulighed for lokaler til fællessamlinger af forskellig art, skolekøkken/kantineordning, hvilket er et stort ønske fra forældre. Ønskerne er mange, men de betinges jo også af økonomi. Enkelte tyverier har sat fokus på forsikring, aflåsning af klasselokaler og eventuelt køb af elevskabe. På de ældste klassetrin er undervisning og øvrige aktiviteter så mangesidige og tidskrævende at der bør undersøges en vis omprioritering/struktur af erhvervspraktik, som alle er yderst tilfredse med, men som ofte gør, at eleverne er ude af huset og ikke samlet i klasserne. Tid er blevet en mangelvare, især når nytænkning og kreativiteten er stor. Jeg mindes i USA en lille sød 6-årig sort pige med små fletninger, som, da jeg spurgte hende, om hvad hun syntes om at gå i skole, kvikt sagde : It s boring! Men kedsomhed behøver nu ikke at være roden til alt ondt. Den kan også være til det gode, så vi har mulighed for at tænke over tingene og vælge kvalificeret. Det har ikke været et kedeligt eller kedsommeligt år på ESS. Der har sandelig været tryk på, men også med tid til at tænke over ting og nye tiltag. I faget dansk taler man i øjeblikket fra politisk hold om en bindende kanon, en rettesnor for en bindende litteraturliste. Jeg vil bruge det samme ord med en anden udtale i min konklusion på mit tilsyn: Det går KANON-GODT PÅ ELISE SMITHS SKOLE. Og med disse ord vil jeg gerne sige tak til dejlige børn og unge, et dygtigt medarbejderkorps, skoleledelse, forældre og bestyrelse for et godt samarbejde og åbenhed omkring udførelsen af mit hverv. Det er fortsat en fornøjelse at føre tilsyn på ESS.