Miljøgodkendelse af FAYARD A/S Lindøalleen 150 5330 Munkebo CVR-nr.: 33824114, P-nr.: 1015370730 15. september 2009 Lone Rossen Teknisk direktør Mikkel Aagaard Rasmussen Sagsbehandler Frederik Møller Pedersen Sagsbehandler Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde
Sagsnr.: 1440-33146 Dokumentnr.: 1440-148886 1. udkast fremsendt den: 7. august 2009 Afgørelse annonceret den: 15. september 2009 Klagefristen udløber den: 13. oktober 2009
Godkendelse og vilkår Baggrund for godkendelsen FAYARD A/S er et reparationsværft, som udfører reparationsarbejder, ombygninger og vedligeholdelsesopgaver på skibe. Størrelsen og typen af skibe samt arbejdsopgaverne er meget forskellige fra opgave til opgave. FAYARD A/S består af tre tørdokker, udrustningskaj samt div. værksteder. Virksomheden har tidligere været beliggende på Fredericia Havn, under navnet Fredericia Skibsværft A/S, men flyttes til lejede arealer på Odense Staalskibsværft A/S. Flytningen gennemføres over en årrække og forventes endelig gennemført i 2017. FAYARD A/S overtager i vid udstrækning eksisterende anlæg og faciliteter på Odense Staalskibsværft A/S, men drives i øvrigt som en helt selvstændig virksomhed. FAYARD A/S skal derfor godkendes i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 Miljøbeskyttelsesloven som en ny virksomhed. Kerteminde Kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed for miljøforhold på virksomheden. Kerteminde Kommunes afgørelse Kerteminde Kommune miljøgodkender FAYARD A/S efter miljøbeskyttelseslovens 33 på matrikel nr. 87a Munkebo By, Munkebo, på følgende vilkår: Indretning 1. Godkendelsen omfatter alle aktiviteter på de arealer, der er vist i bilag 1 2. Virksomheden skal indrettes som beskrevet i appendiks 1 med mindre andet fremgår af vilkårene. Drift 3. Driften af virksomheden skal foregå som beskrevet i appendiks 1 med mindre andet fremgår af vilkårene. 4. Virksomheden skal inden 2 år fra godkendelsens meddelelse have påbegyndt drift på lokaliteten. For de arealer og/eller funktioner, der er omfattet af godkendelsen men som ikke måtte være taget i brug senest 5 år efter godkendelsens meddelelse, bortfalder godkendelsen. 5. Tør blæserensning på udvendige overflader i det fri skal ophøre senest 31/12 2013. Er dette ikke muligt skal kommunen orienteres i god tid forinden og der skal foretages en fornyet vurdering af miljøpåvirkningerne ved overfladeafrensning i det fri. 6. Tør blæserensning på udvendige overflader i det fri må udelukkende foretages indenfor grundplanet af dok I, II og IV. 7. Til tør blæserensning må kun anvendes et blæsemiddel med egenskaber svarende til handelsproduktet Aludur. Der må kun anvendes en anden type blæsemiddel hvis dette på forhånd er accepteret af kommunen. 8. Der skal i fornødent omfang etableres afskærmning. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om afskærmning er nødvendig. 9. Brugt blæsemiddel og malingrester skal samles op fra kaj- og dokarealer umiddelbart efter, at blæserensning er afsluttet. Kan blæsemiddel og malingrester ikke fjernes umiddelbart efter, at blæserensningen af et skib er afsluttet, skal støvet holdes fugtigt, så støvflugt undgås. 10. Tørt støv skal opsamles ved støvsugning. Fugtigt støv må fejes og skovles. MG 1
11. På skibe beliggende ved kaj må der ikke udføres udvendig overfladebehandling. Dog må der påføres maling med rulle eller pensel. I så fald skal virksomheden træffe foranstaltninger for at sikre, at der ikke kan ske spild af maling i vandet. 12. Dokkerne skal rengøres effektivt inden uddokning, så der ikke er synlige rester af blæsemiddel, maling eller andet affald, når der dokkes ud. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om rengøringen er fyldestgørende. 13. Ved uddokning af skibe, hvor der er foretaget bundklargøring, overfladebehandling eller hvor dokbunden i øvrigt har været kontamineret med blæsemiddel, maling, olie eller lignende, skal kommunen underrettes straks når tidspunktet for uddokning er kendt og senest 24 timer før uddokningen ønskes foretaget. Luftforurening 14. Virksomheden må ikke medføre væsentlige støvpåvirkninger uden for eget område. Kommunen afgør i tvivlstilfælde hvad der er væsentligt. 15. I afkast fra slibeprocesser skal emissionsgrænseværdien på 5 mg/nm 3 for totalstøv overholdes. 16. Emissionen af slibestøv fra punktafkast skal overholde B-værdien på 0,01 mg/m 3 for slibestøv i øvrigt. 17. Ved udsugning fra indesluttede rum, hvor der foretages tør blæserensning skal emissionsgrænseværdien på 1 mg/nm 3 for totalstøv overholdes. 18. I afkast fra processer, hvor der anvendes køle-smøremidler ved drejning, boring, fræsning, høvling eller slibning skal emissionsgrænseværdien på 1 mg/nm 3 for mineralsk olietågeemission overholdes. 19. Afkast fra svejseprocesser skal være forsynet med filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast fra filteret skal føres mindst 1 meter over tag, på det sted, hvor afkastet er placeret. 20. Afkastet fra rensemaskinen til motordele i maskinværkstedet skal være opadrettet og ført minimum 1 m over tag på det sted, hvor det er placeret. 21. Virksomheden skal sikre at naturgasfyrede energianlæg kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO x regnet som NO 2 = 65 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 CO = 75 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 22. Virksomheden skal sikre at nye gasoliefyrede energianlæg kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO x regnet som NO 2 = 110 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 CO = 100 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 For eksisterende anlæg kan tillades: NO x regnet som NO 2 = 250 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2 23. Afkast fra smedehallens gasoliefyrede energianlæg skal være indrettede, så B-værdien for den del af NO x, der foreligger som NO 2 på 0,125 mg/m 3 overholdes. 24. Ved udsugning fra indesluttede rum, hvor der foretages sprøjtemaling skal afkast forsynes med filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 85 % af malingspartiklerne. 25. Filtre skal anvendes, serviceres og vedligeholdes eller udskiftes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. MG 2
26. Renluftsiden af filtre skal efterses visuelt mindst en gang om måneden for kontrol af utætheder. Alternativt kan filteret forsynes med alarmordning, der giver signal ved filterbrud. 27. Før nye filtre tages i brug, skal virksomheden fremskaffe følgende oplysninger fra leverandøren: 1) Dokumentation fra producenten af filtermaterialet om at filtret er velegnet til den konkrete proces, samt at filteret kan overholde godkendelsens vilkår. 2) Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret. 28. Virksomheden må ikke medføre væsentlige lugtgener uden for eget område. Kommunen afgør i tvivlstilfælde hvad der er væsentligt. 29. Kommunen kan til enhver tid kræve det eftervist, at grænseværdierne i vilkår 15, 17, 18 og 19 er overholdt, dog maksimalt én gang per år. Støj og vibration 30. Virksomhedens ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) på ikke overstige følgende værdier, idet områdebetegnelserne henviser til Kommuneplan09 for Kerteminde Kommune: Område Blandet bolig og erhvervsområde 4.BE.11 Boligområder 4.B.8, 4.B.10 Rekreativt område/ Kolonihaver 4.F.9 Boliger i det åbne land (Boels Bro 1) Erhvervsområder 4.E.1, 4.E.3 Mandag fredag Kl. 7:00 18:00 Lørdag Kl. 7:00 14:00 Tidsrum Mandag fredag Kl. 18:00 22:00 Lørdag Kl. 14:00 22:00 Søn- og helligdage Kl. 7:00 22:00 Alle dage Kl. 22:00 7:00 (maksimalværdier) 55 45 40 (55) 45 40 35 (50) 50 45 40 55 45 40 70 70 70 31. Indtil den 31/12/2013 må virksomhedens ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) overstige værdierne i vilkår 30 for perioden 22:00 7:00 i område 4.BE.11 og 4.B.8 med henholdsvis 5 db(a) og 2 db(a): Område Blandet bolig og erhvervsområde 4.BE.11 Boligområde 4.B.8 Alle dage Kl. 22:00 7:00 (maksimalværdier) 45 (55) 37 (50) Overskridelsen må maksimalt forekomme 40 gange per år og arbejdet skal tilrettelægges så overskridelsen om muligt undgås og tidsbegrænses mest muligt. 32. Virksomheden skal inden den 31/12/2013 dokumentere overfor kommunen, at vilkår 30 kan overholdes. 33. Kommunen kan til enhver tid forlange at virksomheden ved måling eller beregning efterviser at støjgrænserne i vilkår 30 overholdes, dog maksimalt én gang per år. Program for, hvordan målingen MG 3
eller beregningen påtænkes gennemført skal forelægges kommunen til accept før målingen eller beregningen gennemføres. 34. Virksomhedens bidrag med lavfrekvent støj og infralyd skal overholde følgende maksimalværdier, i et måletidsrum på 10 min. hvor støjen er kraftigst: Anvendelse Beboelsesrum, herunder i børneinst. og lignende A-vægtet lydtrykniveau (10-160 Hz), db G-vægtet infralydniveau, db Kl. 18.00 7:00 20 85 Kl. 7:00 18:00 25 85 Kontorer, undervisningslokaler og lign. 30 85 Øvrige rum i virksomheder 35 90 35. Virksomhedens bidrag til vibrationer i omgivelserne skal overholde følgende maksimalværdier: Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet), Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 18.00 7:00 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 7.00 18:00 Kontorer, undervisningslokaler o.l. Vægtet accelerationsniveau, L aw i db 75 Erhvervsbebyggelse 85 36. Kommunen kan til enhver tid forlange eftervist, at vilkår 34 og 35 er overholdt, dog maksimalt én gang per år. Affald 37. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være forsynet med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område uden afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder der opbevares. 38. Brugt blæsemiddel samt filterstøv skal opsamles og opbevares i lukkede eller overdækkede tætte containere, bigbags eller lignende. Brugt, fugtigt blæsemiddel kan opsamles i åbne, tætte containere, forudsat at det opsamles og bortskaffes umiddelbart efter anvendelse. 39. Al opsamlet blæsemiddel skal bortskaffes til genanvendelse. 40. Affaldsfraktioner, fra arbejde ombord på skibene, må sammenblandes på skibene og efterfølgende sorteres når affaldet er bragt i land. Farligt affald må aldrig sammenblandes med andre affaldstyper. Beskyttelse af jord og grundvand 41. Produktion på maskiner, hvorfra der kan ske spild af køle-smøremiddel, skal foregå på impermeabel belægning med mulighed for opsamling af spild. Ved en impermeabel belægning forstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i de stoffer nye såvel som brugte der håndteres på arealet. 42. Maling, rensevæsker, køle-smøremidler, olieprodukter og kemikalier i øvrigt skal opbevares i tætte lukkede beholdere, der skal stå under tag på en oplagsplads med impermeabel belægning med opkant 80 MG 4
eller på en oplagsplads indrettet med en egnet spildbakke. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild svarende til volumenet af den største beholder kan opsamles. 43. Vilkår for olietanke under 6.000 L jf. 3 i bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines: 43.1. Hvis virksomheden påtænker at etablere yderligere overjordiske anlæg (nedgravede anlæg reguleres direkte af bekendtgørelsen) skal dette meddeles kommunen senest 4 uger før arbejdet påbegyndes, for anlæg under 6.000 L dog senest 2 uger. Sammen med meddelelsen fremsendes beskrivelse af anlægget samt skitse over anlæggets placering på ejendommen. ( 25, stk. 1) 43.2. Virksomheden skal fremsende kopi af tankattest til kommunen senest umiddelbart efter etableringens færdiggørelse. Tankattesten skal indeholde de oplysninger, der fremgår af 11 i bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. ( 25, stk. 3) 43.3. Virksomheden skal sikre, at tanken og tilhørende rørsystemer er typegodkendt. ( 26, stk. 1 og 2) 43.4. Anlægget må ikke etableres inden for en afstand af 50 m fra indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg og 25 m fra andre boringer og brønde, hvorfra der indvindes drikkevand. ( 27, stk. 1, nr. 1) 43.5. Anlæg må ikke anbringes så tæt ved bygninger, at anlæggene ikke kan fjernes. ( 27, stk. 1, nr. 3) 43.6. Pejlehuller og mandehuller skal være let tilgængelige. ( 27, stk. 1, nr. 4) 43.7. Nedgravede rør skal overalt være omgivet af mindst 15 cm sand til alle sider. ( 27, stk. 1, nr. 5) 43.8. Påfyldnings- og udluftningsrør skal fremføres vandret eller med fald mod tanken og skal være afsluttet med hætte eller dæksel. Udluftningsrør skal være ført mindst 50 cm over terræn. ( 27, stk. 1, nr. 6) 43.9. Virksomheden skal overholde de krav til etablering, som er anført på tankattesten. ( 27, stk. 1, nr. 7) 43.10. Der skal være monteret en afspærringsanordning umiddelbart ved tankudløbet. ( 27, stk. 3, nr. 6) 43.11. Tanken skal opstilles på et jævnt og varigt stabilt underlag. ( 27, stk. 3, nr. 1) 43.12. Der skal på tanken være monteret overfyldningsalarm. Overfyldningsalarmen skal være placeret således, at den kan registreres ved påfyldningsrøret. ( 27, stk. 3, nr. 2) 43.13. Ståltanke skal på en konstruktion være hævet over underlaget, således at inspektion af bunden kan foretages. ( 27, stk. 3, nr. 3) 43.14. Afstand fra tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 5 cm. ( 27, stk. 3, nr. 4) 43.15. Plasttanke, der er godkendt til placering direkte på underlaget, skal etableres på et tæt underlag, som strækker sig mindst 10 cm uden om tanken. ( 27, stk. 3, nr. 5) 43.16. Overjordisk tanke må flyttes uanset bestemmelsen i 26, stk. 1, såfremt tanken er forsynet med oprindeligt mærkeskilt, der som minimum oplyser om fabrikantens navn og hjemsted, tankrumfang og type, fabrikationsnummer og år. ( 33, stk. 1) MG 5
43.17. Ved sløjfning af eller varigt ophør af brugen af et anlæg skal eventuelt restindhold i anlægget fjernes og anlægget skal fjernes, eller påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres, og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted. Meddelelse om, at anlægget er sløjfet, samt oplysning om de trufne foranstaltninger, skal indgives til kommunen senest 4 uger efter sløjfningen. ( 29, stk. 1 og 2) 43.18. Hvis et anlæg under 6.000 l er tilsluttet fyringsanlæg til bygningsmæssig opvarmning med en indfyret effekt på højest 120 KW gælder desuden: ( 31, stk. 1) 1) Rørforbindelsen (sugerøret) mellem tanken og forbrugssted skal være enstrenget. 2) Sugerøret skal udføres i overensstemmelse med bilag 2, nr. 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 3) Sugerøret skal afsluttes ved oliefyret med en smeltesikringsventil. 4) Sugerør, som fremføres overjordisk og som ikke er indstøbt, skal være forsvarligt understøttet med rørbærere. Olieafluftere, filtre og lignende komponenter skal være forsvarligt fastmonteret. 5) Påfyldningsrør og udluftningsrør skal være fremført med fald mod tanken, afsluttet med henholdsvis aflåseligt standardpåfyldningsdæksel og standardudluftningshætte. 43.19. Følgende tanke under 6.000 l må ikke tages i brug til opbevaring af olieprodukter: ( 32, stk. 1) 1) Tanke, der har været anvendt til opbevaring eller opsamling af andet end olieprodukter, eksempelvis husspildevand og ajle. 2) Tanke, der har været anvendt til opbevaring af olieprodukter, som kræver opvarmning for at kunne transporteres, og som skal anvendes til opbevaring af lettere olieprodukter. 3) Tanke, der er sløjfet. 43.20. Hvis virksomheden konstaterer eller får begrundet mistanke om, at anlægget eller pipelinen er utæt, skal kommunen straks underrettes. Desuden skal der straks træffes foranstaltninger, der kan bringe en eventuel udstrømning til ophør, f.eks. ved tømning af anlægget. ( 36, stk. 1) 43.21. Såfremt der under påfyldning af et anlæg sker udstrømning af olieprodukter, herunder spild, der ikke umiddelbart kan fjernes, skal virksomheden straks underrette kommunen. ( 36, stk. 2) 43.22. Virksomheden skal sikre, at anlægget er i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder må der ikke forefindes væsentlige synlige tæringer af tank, rørsystem eller understøtningen af overjordiske tanke. ( 37) 43.23. Reparation af en tank skal udføres af en særlig sagkyndig. Den udførende virksomhed skal udlevere dokumentation for det udførte arbejde til tankens ejer eller bruger. ( 38, stk. 2) 43.24. Virksomheden skal opbevare et eksemplar af tankattesten, tillæg til tankattesten, udarbejdede tilstandsrapporter, attester vedrørende anodeskift samt dokumentation for udførte reparationer og ændringer. ( 39) 43.25. Virksomheden skal sikre, at krav om vedligeholdelse, anvendelse m.v., som fremgår af tankattesten eller øvrige attester, overholdes. ( 40) 43.26. Virksomhedens tanke skal sløjfes i henhold til de til enhver tid gældende sløjfningsterminer jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelser. 44. Vaskepladsen og opsamlingsgraven skal være impermeable overfor de anvendte væsker og kemikalier. 45. Virksomhedens tankplads til motorbrændstof, placeret i lagerbygningens miljøområde, skal være impermeabel overfor motorbrændstoffet og forsynet med opkant, så indholdet af tanken kan rummes. Aftapningsanordninger/-pistoler til påfyldning af køretøjer og materiel skal være placeret inden for konturen af den impermeabel belægning. Tanken skal sikres mod påkørsel. MG 6
46. Befæstede og impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Aktiviteter, der foregår på beskadigede impermeable arealer, skal ophøre og må først genoptages, når skaderne er udbedret. Direkte udledning af overfladevand 47. Overfladevand fra rene arealer kan tilledes Odense Fjord via sandfang og olieudskiller eller via tilsvarende sikring mod udledning af forurenet overfladevand. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om et areal kan betegnes som rent. 48. Dokke kan opdeles i rene og ikke-rene arealer. Kommunen afgør i tvivlstilfælde om et areal kan betegnes som rent. 49. Ballastvand der ønskes udledt direkte til Odense Fjord skal forud for inddokning håndteres i overensstemmelse med retningslinjer fastsat af FN s International Maritime Organisation (IMO). 50. Der skal mindst 2 gange årligt under regnhændelse udtages prøver af vand, der udledes til Odense Fjord fra delte dokke (ren / ikke-ren) hvor der pågår overfladebehandling af skib. Prøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium for de parametre der fremgår af nedenstående tabel. Analyseresultaterne skal straks sendes til Kerteminde Kommune. Såfremt der sker overskridelser af de i nedenstående tabel angivne kravværdier skal der udtages omprøve ved næste regnhændelse. I tilfælde af overskridelse af omprøven, gentagne eller 2 på hinanden følgende overskridelser ved primær prøve skal udledningstilladelse og renseprocedure revurderes. Stof Grænseværdi [ug/l] Bly Pb 28 Chrom Cr 5 Kobber Cu 14,5 Nikkel Ni 41,5 Zink Zn 430 Mineralsk Olie 20 mg/l 51. Vilkår 50 skal revurderes senest 4 år efter første analyse er modtaget af Kerteminde Kommune. Egenkontrol 52. Der skal føres driftsjournal over aktiviteterne i dokkerne. Driftsjournalen skal som minimum indeholde: Dato og tidspunkt for ind- og uddokning af alle skibe. Afrensning, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, afrensemetode, forbrug af afrensemiddel samt hvilken type overfladebehandling, der afrenses. Maling, for hvert skib: Dato, start- og sluttidspunkt, sted, påføringsmetodemetode, forbrug af maling, samt hvilken type maling/fortynder, der anvendes. Type og placering af eventuel afdækning. 53. Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre eller har medført væsentlige gener i omgivelserne eller kan indebære fare herfor skal føres i journal. 54. Senest 14 dage efter driftsforstyrrelser eller uheld skal virksomheden fremsende en redegørelse til kommunen. Af redegørelsen skal fremgå årsagen til driftsforstyrrelsen eller uheldet, samt hvilke tiltag virksomheden har iværksat eller iværksætter for at undgå lignende hændelser i fremtiden. MG 7
55. Virksomheden skal hvert år beregne den faktiske emission af organiske opløsningsmidler, referenceemissionen (R) og målemissionen (M). Resultatet skal meddeles til kommunen, f.eks. i forbindelse med indsendelse af grønt regnskab. Ophør af drift 56. Virksomheden skal ved ophør af drift træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Foranstaltningerne skal drøftes med og accepteres af kommunen. Generelle forhold Om godkendelsen Denne godkendelse er meddelt på baggrund af virksomhedens ansøgning og de øvrige oplysninger, der er fremkommet via virksomhedens rådgivere. Virksomheden skal derfor være indrettet og drives som beskrevet i ansøgningen samt i overensstemmelse med de meddelte vilkår. Såfremt vilkårene stiller krav til indretningen eller driften, der er anderledes end det ansøgte, skal vilkårene følges. Underleverandører Godkendelsens vilkår gælder også for eventuelle underleverandører virksomheden måtte anvende indenfor virksomhedens areal. Det er FAYARD A/S ansvar at underleverandører er bekendt med og overholder godkendelsens vilkår. Miljøbeskyttelseslovens 71 Virksomheden skal, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 71, straks underrette kommunen ved eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører væsentlig forurening eller fare herfor. Udenfor normal kontortid kan Miljøvagten kontaktes via 112. Affald Affald skal sorteres og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende affaldsregulativ for Kerteminde Kommune med mindre andet er godkendt. Spildevand Lindø Industripark er ansvarlige for bortskaffelse af spildevand fra virksomheder beliggende på Industriparkens arealer. Lindø Industripark sikrer, at Industriparken har de fornødne spildevandstilladelser inden tilslutning af nye virksomheder til deres kloaknet. De godkendte aktiviteter må ikke tages i brug før end der er meddelt spildevandstilladelse hertil. Flytning af jord Arealet, hvor virksomheden placeres, er kortlagt på vidensniveau 1, jævnfør lovbekendtgørelsen nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord (jordforureningsloven). Flytning af jord væk fra arealet skal anmeldes til kommunen, jævnfør bekendtgørelse nr.1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Regler for anmeldelse af jordflytning fremgår af Kerteminde Kommunes regulativ for jordflytning. Ændringer og udvidelser Virksomhedens bygninger og drift må ikke udvides eller ændres i forhold til det ansøgte på en måde, der indebærer forøget eller anden forurening, før dette er blevet vurderet af kommunen og om nødvendigt godkendt i henhold til 33 i miljøbeskyttelsesloven. Såfremt virksomheden har planer om udvidelse eller ændringer bør kommunen kontaktes hurtigst muligt. MG 8
Klagevejledning Der kan klages over denne godkendelse til Miljøklagenævnet. Godkendelsen kan påklages af Den virksomhed, der er omfattet af godkendelsen. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Andre myndigheder, jf. Miljøbeskyttelseslovens 98 Landsdækkende organisationer og foreninger, jf. Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100, stk. 2 og 3. Lokale foreninger, der forinden har meddelt Kerteminde Kommune, at de ønsker klageret, jf. Miljøbeskyttelseslovens 100 stk. 1. Klagen skal være skriftlig og sendes til Kerteminde Kommune, Miljø- og Teknikforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, så klagen senest er modtaget i kommunens ekspeditionstid den dag, hvor klagefristen udløber. Kommunen sender klagen videre til Miljøklagenævnet. Afgørelsen offentliggøres i dagspressen den 15. september 2009. Klagefristens udløb er den 13. oktober 2009. Efter klagefristens udløb får virksomheden skriftlig besked om indholdet af eventuelle klager. Søgsmål Ønskes godkendelsen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 101 prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at miljøgodkendelsen er annonceret i dagspressen. Fristen for at anlægge søgsmål er således den 15. marts 2010. Kopi af denne godkendelse er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (dn@dn.dk) Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S (sst@sst.dk) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, DK-1620 København V (natur@dof.dk, kerteminde@dof.dk) Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C (at@at.dk) Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV (fr@friluftsraadet.dk) Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ (post@ode.mim.dk) Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C (odense@odense.dk) Nordfyns Kommune, Østergade 23, 5400 Bogense (post@nordfynskommune.dk) Odense Staalskibsværft A/S, Lindøalleen 150, 5330 Munkebo, Produktionschef Morten Rohde (mro@oss.dk) Odense Havn, Londongade 1, 5000 Odense C (info@odensehavn.dk) MG 9
MG 10
KERTEMINDE KOMMUNE Miljøteknisk vurdering for FAYARD A/S Sagsbehandlere: Mikkel Aagaard Rasmussen mar@kerteminde.dk Direkte: 65 15 14 88 Frederik Møller Pedersen fmp@kerteminde.dk Direkte: 65 15 14 81 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde
Indholdsfortegnelse MILJØTEKNISK VURDERING... 1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 1 LOVGRUNDLAG 1 SAGSAKTER 2 VIRKSOMHEDENS PLACERING OG ETABLERING 2 VIRKSOMHEDENS INDRETNING 2 VIRKSOMHEDENS DRIFT 3 VIRKSOMHEDENS FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER 4 EGENKONTROL 17 ANDET 17 KONKLUSION 19 APPENDIKS 1 Virksomhedens ansøgning (Miljøteknisk beskrivelse ver. 009) BILAG BILAG 1 Oversigtstegning (TEGNING 1) BILAG 2 Bygningsoversigt (TEGNING 2) BILAG 3 Kloak og afløbsforhold for processpildevand (TEGNING 3) BILAG 4 Kloak og afløbsforhold for overfladevand (TEGNING 4) BILAG 5 Placering af afkast (TEGNING 5) BILAG 6 Støj- og vibrationskilder (TEGNING 6) BILAG 7 Indretning af affaldshåndtering (TEGNING 7) BILAG 8 Sammendrag fra støjrapport BILAG 9 Referencepunkter for støjberegning BILAG 10 OML-beregningsudskrift BILAG 11 Overfladebehandling i dokke BILAG 12 Håndtering af spildevand og overfladevand (Notat 8) BILAG 13 Afkasthøjder på gasoliefyrede anlæg, smedehal (Notat 9)
Miljøteknisk vurdering Den miljøtekniske vurdering er kommunens vurdering af det ansøgte projekt. Vurderingen danner grundlag for hvilke vilkår der stilles for virksomhedens miljøforhold. Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse foreligger i form af miljøteknisk beskrivelse udarbejdet af virksomhedens rådgiver Grontmij Carl Bro. Ansøgningen er modtaget 3. juli 2009 og efterfølgende tilrettet flere gange af ansøger. Seneste version er gengivet i Appendiks 1. Lovgrundlag Virksomheden er omfattet af kapitel 5, 33 i lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse miljøbeskyttelsesloven. Ansøgningen er behandlet i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Virksomheden er omfattet af listepunkt A204 Stålskibsværfter og flydedokke og ansøger skal derfor fremkomme med oplysninger i henhold til bekendtgørelsens bilag 4. Da virksomhedstypen er stjernemærket i bekendtgørelsen, har virksomheden udført en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som Miljømåling ekstern støj efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Virksomheden har oplyst at indendørs aktiviteter i værkstederne er sammenlignelige med listepunkt A205 Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af emner af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m 2 eller derover. Der er derfor i godkendelsen taget udgangspunkt i standardvilkår for dette listepunkt. Vilkår for f.eks. affald og beskyttelse af jord og grundvand, er formuleret med udgangspunkt i standardvilkår for andre listepunkter. Endvidere er ansøgningen behandlet i henhold til bekendtgørelse nr. 1276 af 12. december 2005 om overfladebehandling af skibe og bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg VOC-bekendtgørelsen. Reguleringen af miljøpåvirkningen fra skibsværftsindustrien er særlig derved, at der lovgivningsmæssigt lægges op til at det kan accepteres at aktiviteten foretages i det fri, jf. bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe. Dette skyldes at det ofte ikke er muligt at foretage overfladebehandlingen under indesluttede betingelser i kraft af emnernes (skibenes) størrelse. Betydningen af dette er at Miljøstyrelsens vejledninger om begrænsning af luftforurening ikke kan anvendes i reguleringen af virksomheden, idet vejledningerne ikke omfatter diffuse kilder. Heri ligger en accept af en potentielt relativt større miljøpåvirkning fra skibsværfter end fra anden industri. Virksomhedens miljøforhold for udendørs aktiviteter reguleres i stedet ved vilkår for indretning og drift af virksomheden. Emissioner fra punktafkast reguleres i henhold til gældende vejledninger for begrænsning af luftforurening. Virksomheden er omfattet af bilag 2 punkt 4g i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Det betyder at der skal udføres en screening for, om anlæg og drift af virksomheden kan medføre krav om at der skal udarbejdes VVM-redegørelse. Kerteminde Kommune har på baggrund af screeningen afgjort at anlægget og driften af virksomheden ikke medføre krav om at der skal udarbejdes VVM-redegørelse. Afgørelsen er offentliggjort i Kerteminde Ugeavis den 21. juli 2009 samt på kommunens hjemmeside. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen indenfor klagefristen. Tilladelse til afledning af spildevand er ikke omfattet af kapitel 5 godkendelsen, men udarbejdes og meddeles separat til Lindø Industripark, der står for driften af områdets kloaknet. MV 1
Sagsakter Oplysninger om virksomhedens miljøforhold er beskrevet og fremsendt af virksomhedens rådgiver Grontmij Carl Bro, i det efterfølgende betegnet gmcb. Kerteminde Kommunes sagsnummer 1440-33146: Referater af projektmøder den 8/6, 15/6, 22/6, 29/6, 6/7, 27/7, 10/8, 20/8, 2/9 og 7/9 2009 Notat om regulering af diffuse emissioner (notat 1) af 18/6 2009 (gmcb) Notat om vurdering af opløsningsmidler (notat 5) af 19/6 2009 (gmcb) Støjberegning og kort over støjudbredelse af 22/6 2009 (gmcb) Notat om haloverbygning (notat 3) af 28/6 2009 (gmcb) Miljøteknisk beskrivelse version 003 af 3/7 2009 (= virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse) Miljøteknisk beskrivelse version 004 af 10/7 2009 Notat om OML-beregningsudskrift (notat 6), modtaget 13/7 2009 (gmcb) Tegning 6 modtaget 13/7 2009 (gmcb) Supplerende oplysninger modtaget 17/7 2009 (gmcb) Teknisk Rapport T6.002.09 af 21/7 2009, Miljømåling ekstern støj (gmcb) Arbejdsinstruks for dokning af 8/7 2009 (FAYARD A/S) Oplysninger givet på møde med virksomheden den 27/7 2009. Mail af 28. juli 2009 vedr. støj fra blæserensning over dokkant (gmcb) Notat om opdeling af overflade- og spildevand (notat 8) af 3/9 2009 (gmbc) Tegning 1 3 4 7 modtaget 4/9 2009 (gmcb) Miljøteknisk beskrivelse version 009 af 9/9 2009 (gmcb) (= Appendiks 1) Tegning 2 5 modtaget 9/9 2009 (gmcb) Notat om beregning af afkasthøjder fra gasoliefyr på smedehal, modtaget 9/9 2009 (gmcb) Herudover er anvendt: Diverse vejledninger fra Miljøstyrelsen Vejle Amts miljøgodkendelse af Fredericia Skibsværft A/S af 12. august 2003. Kerteminde Kommunes VVM-screening af FAYARD A/S på Odense Staalskibsværft (sagsnr. 1440-33310) Virksomhedens placering og etablering Virksomhedens placeres i område 4.E.2 i Kommuneplan 09 for Kerteminde Kommune. Området er udlagt til regionalt erhvervsområde til fremstillings-, lager- eller værkstedsvirksomhed samt administration. Området er ikke lokalplanlagt. Det er kommunens vurdering, at virksomhedens kan etableres indenfor kommuneplanens rammer. Områdets faktiske anvendelse er i dag maritim tung industri. Såfremt der kommer anden virksomhed til området, der ikke svarer til den nuværende aktivitet, vil det kræve udarbejdelse af en lokalplan for området. Lokalplanen skal i henhold til Planlovens 15 a indeholde vilkår om, at virksomheden skal indrettes på en sådan måde, at dens etablering ikke påfører eksisterende virksomheder skrappere støjkrav end hvad der er gældende på tidspunktet. Afstanden til nærmeste bolig er godt 500 m og virksomhedens aktiviteter skærmes i nogen grad i forhold til boligområderne af de eksisterende bygninger på Odense Staalskibsværft A/S. Virksomhedens påvirkning af miljøet i forhold til planlovgivningen er vurderet ved en VVM-screening i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Kerteminde Kommune har afgjort at virksomhedens virkning på miljøet i planmæssig sammenhæng vil være uvæsentlig i forhold til den hidtidige påvirkning. Virksomhedens indretning Jf. bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe, skal der foretages nødvendig afskærmning i forbindelse med overfladebehandling af skibe i dokker. Da virksomheden afleder betydelige mængder organiske op- MV 2
løsningsmidler og støv til omgivelserne har kommunen foretaget en vurdering af mulighederne for at indeslutte aktiviteterne i dokkerne. Som grundlag for kommunens vurdering har gmcb fremsendt notat af 28/6 2009, der beskriver de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af at etablere en samlet overdækning af dokkerne I, II og IV. Af notatet fremgår at: Der skal etableres betydelig ventilation af hallerne, da overdækning af dokkerne ellers vil medføre et arbejdsmiljømæssigt problem. Ventilationen vil have et stort energiforbrug. Koncentrationen af opløsningsmidler i afkastluften vil være så lav, at rensning ikke umiddelbart er mulig med almindelig kendte tekniker. Overdækningen vil hindre tilgængeligheden omkring de skibe der arbejdes på. Der vil skulle etableres nye kraner som erstatning for de eksisterende, der ikke kan anvendes pga. hal-konstruktionens søjler. Etableringsomkostningerne for hallen er ved beregning anslået til ca. 500 mio. Dkk. Hertil kommer årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Virksomheden oplyser endvidere, at en stor del af støvet fra blæserensning af skibene er tungt og vil nedfældes i nærområdet i og omkring dokkerne. En overdækning vurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse på spredningen af støvet. Virksomheden har oplyst i ansøgningen at tør blæserensning vil blive udfaset til fordel for hydroblæsning. Kommunen vurderer at der ville kunne opnås en bedre spredning af opløsningsmidler fra sprøjtemaling ved etablering af overdækning af dokkerne, men at det ikke vil være realistisk at reducere den emitterede mængde opløsningsmiddel. Det vil være muligt at etablere rensning for malingstøv, men muligheden for reduktionen af støv fra overfladeafrensning vurderes at være minimal og på sigt overflødig, da tør blæserensning udfases. Driften af hallen vil medføre et betydeligt energiforbrug, der blandt andet giver anledning til udledning af CO 2. Sammenlagt med de øvrige driftsmæssige ulemper vurderes den miljømæssige gevinst ved overdækningen at være minimal eller endog negativ pga. energiforbruget til ventilation. Ud fra en betragtning om mest miljø for pengene er det derfor kommunens vurdering at den miljømæssige gevinst ikke står mål med etableringsog driftsomkostningerne til overdækning af dokkerne. Der stilles derfor ikke vilkår om at dokkerne skal overdækkes. Det accepteres herved samtidig, at virksomhedens aktiviteter ikke kan foregå under indesluttede betingelser, som defineret i VOC-bekendtgørelsen. Virksomheden vil ud over at udnytte eksisterende bygninger på det lejede areal opføre en smedehal. Smedehallen flyttes med fra virksomhedens nuværende placering i Fredericia. Kommunen har set hallen og vurderer, at den ikke vil skille sig ud blandt de øvrige bygninger på arealet. Etableringen af hallen vurderes ikke at have nogen miljømæssige konsekvenser så længe hallen indrettes og drives i henhold til vilkårene i denne godkendelse. Virksomhedens drift Virksomheden oplyser at de første reparationsaktiviteter påbegyndes primo 2011. Der vil, afhængigt af den aktuelle ordresituation, ikke være produktion i alle dokker fra start. Kommunen har forstået at dokkerne II og IV tages i brug fra start. Dok I tages evt. først i brug senere. Jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 16 skal godkendelsen normalt være udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse, da den ellers bortfalder. Dog kan det, jf. 16 stk. 2, accepteres at planlagte udvidelser udnyttes indenfor 5 år fra dato for godkendelsen. Kommunen vurderer, at den løbende ibrugtagning af arealerne kan betegnes som planlagte udvidelser. Det vurderes således at bekendtgørelsens krav kan opfyldes såfremt virksomheden inden 2 år har påbegyndt drift af virksomheden på lokaliteten. De arealer og/eller funktioner, der er omfattet af godkendelsen, men som ikke er taget i brug senest 5 år efter dato for godkendelsen, vil kræve fornyet vurdering. MV 3
Dele af virksomheden kan være i drift døgnet rundt samt i weekender. Dette kan accepteres, forudsat at vilkår for virksomhedens miljøforhold i øvrigt er overholdt. Det er oplyst at tør blæserensning af udvendige overflader udfases til fordel for hydroblæsning. Udfasningen sker løbende, som teknikken færdigudvikles, og vil være endelig gennemført i 2013. Da virksomheden har oplyst at teknikken til hydroblæsning endnu ikke er velegnet i alle situationer, og at teknikken fortsat udvikles vurderer kommunen at det kan accepteres at hydroblæsning ikke anvendes fra virksomhedens start. Det er imidlertid en væsentlig forudsætning i VVM-vurderingen og i vurdering af virksomhedens indretning og drift i det hele taget, at tør blæserensning udfases. Der bør derfor stilles vilkår om, at tør blæserensning på udendørs overflader skal ophøre senest 31/12 2013. Viser dette sig ikke teknisk muligt skal der foretages en fornyet vurdering af miljøpåvirkningerne ved overfladeafrensning i det fri. Tør blæserensning kan fortsat anvendes under indesluttede forhold med kontrolleret afledning af afkastluften. Vilkår for virksomheden drift i øvrigt fremkommer ved vurdering af forureningen og forureningsbegrænsende foranstaltninger for virksomheden, jf. nedenstående. Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Virksomheden oplyser om følgende kilder til luftforurening: Flammeskæring (partikler og røggasser) Slibning (partikler) Svejsning (partikler og røggasser) Isolatørværksted (partikler) Afkast fra rensemaskine til motordele (oliedestillat) Blæserensning (partikler) Maling (organiske opløsningsmidler og aerosoler(partikler)) Endvidere oplyser virksomheden at der foretages bore- og drejearbejde, hvorfra der er afkast, og er der forefindes kaloriferer i visse af de bygninger, virksomheden råder over. I reguleringen af virksomhedens emissioner til luften er der differentieret mellem forurening fra indesluttede aktiviteter (værkstedsbygningen) og aktiviteter i det fri (dokområde). Emissioner fra værkstedsbygningen er vurderet med udgangspunkt i standardvilkår for virksomhedstypen A205. Emissioner fra aktiviteter i dokområdet er reguleret ved vilkår for indretning og drift, da diffuse emissioner, som nævnt ikke reguleres via luftvejledningen. Immissionsgrænseværdierne i B-værdivejledningen er anvendt til at vurdere virksomhedens bidrag i boligområderne. De enkelte emissionstyper er vurderet nedenfor. Uanset de vilkår, der ifølge vurderingen bør stilles for virksomheden, gælder det generelt at virksomheden ikke må medføre væsentlige støvgener uden for eget området. Kommunen vurderer hvad der er væsentligt og kan derfor udover godkendelsens vilkår påbyde virksomheden at nedbringe støvudviklingen eller bringe en støvende aktivitet til ophør. Flammeskæring Virksomheden oplyser at flammeskæring sker lejlighedsvist i dokkerne, når emner skal tilpasses og udføres i gennemsnit maksimalt 1 time om dagen. Kommunen vurdere ikke at flammeskæring af dette omfang bør medføre krav om filter iht. standardvilkårene. Flammeskæring i det fri vurderes ikke at være en væsentlig kilde til gener ved de nærmeste boliger eller i habitatområdet. MV 4
Slibning Virksomheden oplyser at slibning sker lejlighedsvist i dokkerne, når emner skal tilpasses samt i forbindelse med svejsning og udføres i gennemsnit mindre end 1 time om dagen. Slibestøv fra værkstedsbygningen påtænkes afledt via filter for svejserøg. For afkast fra slibning foreskriver standardvilkårene en emissionsgrænseværdi på 5 mg/nm 3 for totalstøv. Dette bør gælde for alle afkast fra værkstedsbygningen, der emittere slibestøv og vurderes at være overholdt, når afledningen sker via filter for svejserøg. Der stilles ikke vilkår om indretning af målesteder på afkastene fra slibning. Det skyldes, at den potentielle miljømæssige gevinst ved kontrolmålinger af slibestøv vurderes at være lille i forhold til virksomhedens samlede støvpotentiale. Slibning i det fri vurderes ikke at være en væsentlig kilde til gener ved de nærmeste boliger eller i habitatområdet. Bore- og drejearbejde Bore- og drejearbejde forgår kun indendørs. Det er oplyst, at der anvendes mineralsk køle-smøremiddel. Vilkår i bekendtgørelsen om standardvilkår, om emissionsgrænseværdier for olietågeemissioner på 1 mg/nm 3 bør stilles for virksomheden. Der stilles ikke vilkår om indretning af målesteder til kontrolmåling, da omfanget af bore- og drejearbejde ikke vurderes at være væsentligt. Svejsning Virksomheden oplyser, at der er mere end 8 indendørs svejsesteder og at der svejses mere end 2000 timer per år. Jævnfør standardvilkårene (og Miljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg) skal der etableres filter, der kan tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkastene skal føres mindst 1 meter over tag, på det sted hvor afkastet er placeret. Svejserøgsvejledningen omfatter ikke udendørs svejsning. Det vurderes ikke at være teknisk muligt at etablere effektive renseforanstaltninger for svejsning i det fri. Isolatørværksted Virksomheden oplyser at isolering sker med kapper af glasuld eller opskummet polyurethan, som i nogle tilfælde beklædes med stålkappe. Kapperne leveres fra leverandør i længder, der tilpasses de enkelte opgaver. Tilpasning sker ved tilskæring med båndsav, klinger eller håndværktøj. I forbindelse med tilpasningen er der mindre støvdannelse, der bortledes via procesudsug. Ventilationsluften påtænkes afledt gennem svejseafkast. Kommunen vurderer at afsug fra processen bør afledes via filter. Afledning via svejserøgsudsugningen vurderes at være effektivt til rensning af afkastluften. Generelt for filtersatte afkast Standardvilkårene for indretning og drift af filtre indsættes som vilkår for virksomheden. Vilkår for afkast fra slibning, bore- og drejearbejde og svejsning er rammevilkår, indenfor hvilke virksomheden kan etablere et vilkårligt antal afkast. Der kan etableres nye afkast i overensstemmelse med vilkårene, uden at kommunen skal foretage en forudgående vurdering. Kommunen skal dog underrettes om etablering af nye afkast og på anmodning forelægges behørig dokumentation for filtereffektiviteten. Afkast fra rensemaskine til motordele Virksomheden oplyser at der anvendes motorrens baseret på oliedestillat. Væsken recirkuleres og genbruges i rensemaskinen. Der er ikke afløb fra maskinen. Fra rensemaskinen er der procesudsug, som er i drift, når maskinen anvendes. MV 5
Kommunen vurderer at emissionen fra afkastet ikke bør give anledning til gener i omgivelserne. Der stilles vilkår om at afkastet skal være opadrettet og ført minimum 1 m over tag på det sted, hvor afkastet er placeret. Energianlæg En del af de bygninger virksomheden råder over opvarmes med kraftvarme fra centralt naturgasfyret anlæg hos Odense Staalskibsværft A/S. Emissionerne herfra er reguleret i miljøgodkendelse af Odense Staalskibsværft A/S. Herudover anvendes et antal kaloriferer til opvarmning af værksteds- og kontorbygning. Der bør stilles vilkår om at disse anlæg skal kunne overholde Luftvejledingens vejledende grænseværdier for NO x og CO. Undtaget fra naturgasopvarmning er smedehalen, hvor eksisterende gasoliebaseret opvarmning medflyttes. Der er to anlæg hver med en indfyret effekt på 350 kw. Der bør stilles vilkår om at disse anlæg skal kunne overholde Luftvejledningens vejledende grænseværdier for NOx og CO. Virksomheden har redegjort for at emissionen af NO 2 er dimensionsgivende for afkasthøjden fra gasoliefyrene. Jævnfør virksomhedens beregninger kan den vejledende B-værdi for NO 2 på 0,125 mg/m 3 overholdes med den påtænkte afkasthøjde på ca. 18 m se bilag 13. Der bør stilles vilkår om at B-værdien på 0,125 mg/m 3 skal overholdes. Blæserensning Blæserensning foretages fortrinsvist i det fri, men i enkelte tilfælde også under indesluttede forhold, f.eks. inde i tanke. Blæserensning udføres fortrinsvist som tør fristråleblæsning, der er den almindeligt accepterede teknik til formålet. Virksomheden har oplyst, at der ikke længere anvendes slyngrensning. Kommunen har forstået, at blæserensning under indesluttede forhold ikke kan erstattes af hydroblæsning. For at nedbringe støvemissionen bør der stilles vilkår om, at i det omfang der etableres udsugning, skal afkastet forsynes med filter, så emissionsgrænseværdien på 1 mg/nm 3, som er anvendt som grundlag for OML-beregningerne, overholdes. Virksomheden har dog oplyst, at det er yderst sjældent, at der etableres udsugning. Typisk forsynes arbejdesområdet med friskluftforsyning. En mindre mængde støv vil derfor fortrænges via diverse åbninger som diffust støv, mens størstedelen af støvet vil tilbageholdes i det indesluttede rum. Støv fra tør blæserensning i det fri er traditionelt et af de væsentligste miljøproblemer ved skibsværftsindustrien. Vurdering af miljøbelastningen fra tør blæserensning fra FAYARD A/S er udført i lyset af, at virksomheden oplyser, at aktiviteten helt erstattes af hydroblæsning fra 2013. Ved hydroblæsning forventes støvgenerne elimineret eller kraftigt reduceret. Reguleringen af virksomheden i overgangsperioden, hvor der fortsat anvendes tør fristråleblæsning, skal sikre omgivelserne acceptable betingelser, men omvendt ikke påføre virksomheden vilkår som kræver investeringer, der ved overgang til hydroblæsning vil være nytteløse. Da der først forventes fuld produktion fra primo 2011 vil perioden, hvor der kan være maksimale støvgener, maksimalt være ca. 3 år. I denne periode vurderer kommunen at støvbelastningen bør kunne reduceres til et acceptabelt niveau ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af virksomhedens drift. Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1991 om overfladebehandling af skibe yder dokker i sig selv en god beskyttelse mod spredning af støvet. Der vurderes derfor at være afgørende forskel på støvbelastningen ved arbejde i og udenfor dok. Der bør derfor i vilkårene skelnes mellem aktiviteter i dok og aktiviteter ved kaj. Overfladeafrensning ved kaj Jævnfør VVM-screeningen af virksomheden er Odense Fjord, der grænser op til virksomheden, sårbar overfor det støv, virksomheden udsender. Fjordens tilstand lever ikke op til miljøkvalitetsmålsætningen i Fyns Amts Regionplan 2005-. Blandt andet er tilstedeværelsen af miljøfremmede stoffer for høj. Det er derfor en forudsætning i VVM-screeningen, at FAYARD A/S ikke tilfører Fjorden en merbelastning med miljøfremmede stoffer, der sandsynligvis vil være at finde i den afrensede maling fra de behandlede skibe. Kommunen MV 6
vurderer, at der ikke må fortages nogen form for overfladebehandling ved kaj, der kan medføre påvirkning af Fjorden. Med baggrund heri vurderer kommunen at der bør stilles vilkår om, at der ikke må foretages blæserensning i det fri på skibe ved kaj, da det vurderes at der ikke i tilstrækkelig grad kan dæmmes op for forureningen af Fjorden. Tør blæserensning i indesluttede rum med kontrolleret afledning af udsugningsluften kan accepteres. Overfladeafrensning i dok Dokkerne beskytter i nogen grad og i nogle driftssituationer mod spredning af støv fra tør blæserensning, men da aktiviteten udføres i det fri vil der også i nogle situationer være mulighed for at støvet kan spredes til omgivelserne. Dette gælder især når der udføres blæserensning over dokkant. Virksomheden oplyser, at produktet Aludur (Al-silikat) anvendes til tør blæsning. Jævnfør virksomhedens oplysninger og virksomhedens eksisterende godkendelse i Fredericia er Aludur et tungt materiale, der indeholder relativt lidt respirabelt støv i forhold til tilsvarende blæsemidler. Spredningen af selve blæsemidlet vil derfor være begrænset, idet støvet falder til jorden i det nære lokalområde. Idet oplysningerne er relateret til et specifikt blæserensningsmiddel bør der i lighed med i virksomhedens eksisterende godkendelse stilles vilkår om at der ikke må skiftes til en anden type blæserensningsmiddel uden kommunens accept. Spredningen af støvet i omgivelserne vurderes at afhænge af vindstyrke og retning, hvor højt over dokkant, blæserensningen udføres, samt placering og udformning af eventuel afskærmning. Miljøgodkendelsen skal regulere virksomhedens indretning og drift, så væsentlige gener fra spredning af støvet udenfor virksomhedens område undgås. Der bør derfor stilles vilkår om at virksomhedens drift ikke må give anledning til væsentlig støvpåvirkning udenfor virksomhedens areal og at væsentligheden af støvforureningen vurderes af miljømyndigheden. Den væsentligste gene fra støvet vurderes at opstå når støvet nedfældes og giver anledning til synlig misfarvning af overflader. I dansk miljølovgivning findes ikke grænseværdier for diffust støvnedfald i omgivelserne, så vurderingen af om virksomheden giver anledning til væsentlig støvforurening vil tage udgangspunkt i en visuel bedømmelse. Kan der på baggrund heraf ikke opnås enighed om væsentligheden af en eventuel støvforurening har kommunen dog mulighed for at forlange at virksomheden gennemfører målinger af støvnedfaldet. Resultatet af målingerne vurderes i forhold til grænseværdier i andre lande, som reference herfor kan bl.a. Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 879 fra 2003 anvendes. De mest følsomme områder for en eventuel støvforurening vurderes at være boligområderne i Munkebo by samt Odense Fjord. Blæserensning vurderes under rolige vindforhold ikke at give anledning til synligt støvnedfald i boligområderne, da afstanden til boligerne er på 500 600 m fra virksomheden. Jævnfør bekendtgørelsen om overfladebehandling af skibe skønnes det ved afstande på mere end 500 m til steder, hvor mennesker opholder sig eller jævnligt færdes, ikke at være nødvendigt at træffe særlige forholdsregler for at undgå væsentlige støvgener fra blæserensning. Med henblik på at sikre Odense Fjord mod forurening med støv har virksomheden foreslået at der defineres en zone på 25 m fra dokport, indenfor hvilken der ikke tørblæserenses over dokkant. Kommunen vurderer, at en væsentlig ulempe herved er at der ikke tages hensyn til vejrforhold og i hvilken højde over dokkant, der blæserenses. Kommunen har alternativt foreslået at der altid etableres afskærmning i retning af Odense Fjord når der blæserenses over dokkant. Dette vurderer virksomheden vil være en teknisk og driftsmæssigt stor ulempe og i visse situationer helt unødvendigt. Virksomheden har derfor foreslået at overfladebehandlingen i dokkerne tilrettelægges i henhold til beskrivelsen i bilag 11, hvor vindretning og styrke samt arbejdsstedets højde over dokkant indgår i planlægningen af arbejdet. Der foreslås etableret et registreringssystem via DMI s historik med henblik på eftervisning af MV 7