Helena Louise Olsen Vedholm ABC for brugshunde Træningsøvelser til programtræning Atelier
2006 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-758-0 2006 Tekst og billeder Helena Louise Olsen Vedholm Tak for hjælpen til Karl og Steen for deres tålmodige indsats Viggo og Gay Susanne Kofoed og Xavier som altid stiller op Marie Louise og Balder som holdt godt ud Vibeke Wulff og Exon for godt næsearbejde og Jan Wickberg for gode råd Og ikke at glemme Brian, der altid står parat til at hjælpe. Uden deres hjælp ville det have været meget svært at lave denne bog.
INDHOLD Brugshundeprøver og træning...............................6 - Hvilke hunde er brugshunde?..............................6 - Hvem kan træne brugshundeprøver?.......................9 - Før du kommer med hunden på pladsen...................10 - Hvilke danske prøver findes der?..........................12 Hvordan lærer hunden?....................................16 - Indlæring via forstærkning................................17 - Operantindlæring........................................17 - Shaping................................................18 - Guidet operant indlæring.................................18 - Forstærkning...........................................19 - Straf...................................................19 Motivation................................................20 - Byttedriftleg............................................20 Spor Gruppe A..........................................24 - Hvad ser dommeren på til prøve?.........................30 Lydighed Gruppe B......................................31 - Hvad ser dommeren på til prøve?.........................44 Forsvarsarbejde Gruppe C................................47 - Hvad ser dommeren på til prøve?.........................52 Prøver eller konkurencer....................................55 - Tilmelding til prøve......................................56 - På prøvedagen.........................................56 Kilder.....................................................58
BRUGSHUNDEPRØVER OG TRÆNING Brugshundes lydighed trænes i mange regier i de respektive racers specialklubber under Dansk Kennel Klub (DKK). Også i Dansk Politihunde Forening (PH) og Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH) er der mulighed for at træne brugshunde-træning. Alle hunderacer har anlæggene for at træne lydighed og spor, men ikke alle har gode anlæg for forsvars arbejdet. Det skal dog ikke afholde nogen fra at gå i gang med træningen, bare man holder in mente kun at træne på hundens præmisser. Det duer ikke at tvinge en labrador til forsvarsarbejde, hvis den ikke synes, det er sjovt. Når man anskaffer sig en brugshund, er det ikke kun en dejlig familiehund, man får sig. Det er også et familiemedlem med et behov for at udnytte sine naturlige drifter. Det er ikke alle, der vil træne deres hund til konkurrence og prøver det er heller ikke nødvendigt. Men det er de, som satser på en prøve indenfor sporten, denne bog giver en vejledning til. Hvilke hunde er brugshunde? Alle hunde er i princippet brugshunde med forskellige evner og anlæg. Hun- Georg Gurks Saxo. Xavier har lige modtaget sin belønning, bolden. 6
den har fulgt mennesket i mange tusinde år og er gennem tiderne blevet forædlet til forskellige formål. Så de fleste hunde er fremavlet med et bestemt formål. Det kan være vagthunde, jagthunde eller hyrdehunde. Man kan forestille sig, at i jægerstenalderen blev nogle hunde hjemme ved bopladsen og passede på - lokket til af menneskets madrester. Teorien er, at man avlede på de egenskaber, man skulle bruge. De vagtsomme hunde, som gøede, når fremmede nærmede sig bopladsen, blev med tiden til vagthunde. De hunde, som havde egenskaber til at holde flokke sammen, blev brugt til hyrdehunde. De holdt styr på den stadigt voksende bestand af husdyr, der skulle drives fra sted til sted i søgen efter frodigt græs. På den måde fik man gennem tusinde af år fremavlet de egenskaber, vi kender og sætter pris på ved vores hunde i dag. De hunde, som denne bog omhandler, er de hunde som bruges af politi, hjemmeværn eller til konkurrencebrug indenfor brugshundesporten. Hundene har naturlige anlæg for spor, er vagtsomme og vil meget gerne arbejde for deres fører. Hundene i denne kategori er driftige af natur, nogle mere end andre. Som sportsmand indenfor brugshundesporten skal man gå efter de mest driftsstærke individer. Det vil sige den meget arbejdsglade og væsensstærke hund. Hundene skal være selvstændige, frejdige og modige. Indenfor for eksempel schæferhunde tales der om højavlshunde eller brugshunde. Det kan forvirre i begyndelsen. Højavl er groft sagt de sort/gule hunde, og brugshunde er typisk de grå og sorte schæferhunde. Det er en meget Hunderacer, der er velegnede til brugshundesporten Boxer: Et gammelt ordsprog siger: "Boxeren er reelt den eneste hund, som har et ansigt øvrige racer har blot traditionelle hundehoveder!" En stærk og livlig hund som oprindeligt blev opdrættet til vagt og kamphund. Dobermann: Blanding mellem rottweiler/tysk pinscher/manchester terrier/gray hound, Dobermann en er en særdeles arbejdsglad hund. Malinois: Oprindelig hyrdehund, særdeles velegnet som brugshund, arbejdsglad, men stresses let. Riesenschnauzer: Oprindelig landbrugs -og gårdhund, har fungeret som kvægdriver. Godmodig og ligevægtig hund med stærke bånd til sin fører. I 1925 blev den anerkendt som tjenestehund Rottweiler: En gammel race som lader sig spore tilbage til Romerriget. en stærk og selvsikker hund. Rottweileren har bevaret de fleste af de karaktertræk, der i mange århundreder har været en forudsætning for dens brugbarhed i det arbejde, den i lige så lang tid har passet dygtigt og effektivt. Man havde I gamle dage forskellige store hyrdehunde, af hvilke en stockhåret drivhund menes at være stamfader til Rottweileren. Schæfer. Tysk hyrdehund, oprindelig hyrdehund, meget førbar og arbejdsglad. Den mest populære race at træne brugsprøver med. Kan være en blød hund over for sin fører. Alle de egenskaber disse hund besidder, får man ikke bare forærende. Der ligger mange års avlsarbejde bag disse hunde, hvor man har udvalgt sig de bedste individer og bygget videre på dem. 7
grov betegnelse, for brugshunde kan også være sort/gule, men som rette snor for begynderen, mener jeg det er ok at skitsere forskellen groft på denne måde. Man kan med rette spørge, om ikke alle er brugshunde? Og jo schæferen ER en brugshund, lige meget hvilke linier den er kommet af. Betegnelsen går udelukkende på det avlsarbejde, der ligger bag. Indenfor schæferhundeavlen valgte man for mange år siden 4 hanner, der skulle være grundstenen indenfor fremtidens Hochzuct (højavl). Det var Mutz aus der Peltztierfarm, Canto og Quantu von der Wienerau og Marko v. Cellerland. Disse fire hanner blev flittigt brugt - og linierne indenfor højavlsschæferhunde kan føres tilbage til disse fire. Når man på hundepladsen hører om, at den og den har en brugshund, og at den og den har en højavlshund, så er det stadig den samme race, der tales Alexandra på 8 år har lige vundet 2. præmien i BHP3 for hold til Slesviger pokalen i Tyskland. 8
om. Brugshundefolkene er typisk folk, der har haft et par hunde og har lidt erfaring i at træne hund. De vælger hunde af brugslinierne for at få en hund, der kører i et lidt højere gear og har lidt mere at give af. Højavlsfolkene træner også brugshundeprøver, men det er typisk her du finder dem, som går op i udstillinger og udseendet på hunden. Disse hunde kører ofte i et lidt lavere gear og anbefales til førstegangs hundeejere, der vil træne schæferhund. Nu skal man jo passe på ikke at generalisere for meget - for der findes da smukke brugshunde, og der findes driftige højavlshunde. De er bare avlet ud fra nogle forskellige linier. Hvem kan træne brugshundeprøver? Det er ikke kun politi og militær, der træner brugshunde. Det er en sport for alle med interesse for hundetræning. Det eneste, det kræver for at blive en dygtig hundefører, er interesse og hårdt arbejde. Det er en forkert opfattelse at tro, brugshundetræning er træning i bide- og politiarbejde. Det er det ikke! Brugshundesporten ER EN SPORT og alle kan være med børn og gamle, mænd og kvinder! Samt alle hunde i alle størrelser. I de klubber, hvor man kan træne brugshundearbejde, vil man hurtigt opdage, at sporten er for alle interesserede, og interessen går på tværs af sociale skel og køn. Når du har bestemt dig for, at du gerne vil træne din hund, henvender du dig til en klub, hvor du har mulighed for at komme til træning. Det er altid en god idé at møde op i klubben på en træningsdag og se hvordan stemningen er og tale med instruktørerne om dine forventninger og din hund. Hvad vil du gerne træne? Hvad kan klubben tilbyde dig og din hund? Så er det nemmere, at finde det rette hold til dig. Det gælder om at få glæden ved at træne hund, hvis du vil være med til prøver. Der er ingen der kommer sovende til tops, og der er kun én vej - og det er træning, træning og træning. I de fleste klubber er der også mulighed for at hjælpe hinanden udenfor træningstiden og træne sammen. De øvede er i langt de fleste tilfælde mere end villige til at hjælpe de mindre øvede hundeførere, og det et bare med at benytte sig af deres ekspertise og erfaringer. Men husk det er ikke alt, du Det er godt lige at snuppe et lille hvil inden træningen går videre. 9
Det er vigtigt at overholde alle vaccinationer. hører, du vil kunne bruge. Ofte er der mange måder at opnå den samme ting på. Du må se på din hund og dig selv hvad virker for jer? Før du kommer med hunden på pladsen I alle hundeklubber og til prøver er det et krav, at hunden er vaccineret. Det er vigtigt, du følger retningslinierne for vaccineprogrammet for at beskytte din og andres hunde mod sygdomme. Dette lille afsnit omhandler kun sygdomme, som man vaccinerer imod. Der findes stadig mange andre ting, som hunden kan fejle. Det er vigtigt, at man altid er opmærksom på hundens almene tilstand. Jo mere man ved om, hvordan ens hund går og har det, desto hurtigere opdager man, hvis noget er unormalt. Hvis du er i tvivl om hundens helbred, så tag til dyrlægen hellere en gang for tit end en gang for lidt. Jo hurtigere en sygdom bliver opdaget des hurtigere og mere effektivt kan der sættes ind. Et godt råd, lad være med selv at lege ekspert og gætte dig frem til behandling ved at læse om forskellige symptomer på nettet eller andre steder. Søg dyrlægen, han eller hun er uddannet til at se lidt længere end lægmænd. Mange råd gives i en god mening, men de ikke altid lige korrekte. Vaccination Hvad er det så, hunden skal vaccineres imod? Hundesyge: et meget smitsomt virus. De første tegn vil være høj feber og forkølelseslignende symptomer. Senere vil alvorlige symptomer træde frem så som lungebetændelse, mave-tarmbetændelse, øje- og næseudflåd og kramper. Sygdommen er ofte dødelig, og skulle hunden overleve, vil den ofte være så påvirket af sygdommen, at den må aflives. Hepatitis: (smitsom leverbetændelse) forårsages af virus, som udvikler sig lynhurtigt og kan medføre døden på mindre end et døgn. Symptomerne vil være høj feber, opkastninger, diarré, kramper og evt. gulsot. Parvovirus: forårsages af et virus. Giver kraftig, vandig og blodig diarré samt opkastninger. Sygdommen kan hos hvalpe give pludselige dødsfald på grund af hjertedegeneration. Sygdommen er forholdsvis ny og viste sig første gang i USA i 1978 og blev meget hurtigt spredt over hele jorden. Parainfluenza. (kennelhoste) er et forholdsvis godartet virus, som giver hoste i adskillige uger. 10