Torsdagsherrernes Skotlandstur 2014 Torsdag den 29. maj På torsdagsherrernes generalforsamling i oktober 2012 blev bestyrelsen bedt om at se på mulighederne for at arrangere en tur til Skotland. Halvandet år efter er vi klar til den tur, vi har glædet os til så længe. Desværre var vi 1 deltager mindre end forventet, da vi dagen før modtog afbud fra Henrik-Oliver Schmidt. På trods af det var humøret højt, og 19 torsdagsherrer satte sig i bussen, der ville køre os til Kastrup Lufthavn. Søren Lind og Poul Jensen var mødt frem med flag for at ønske os en god tur. I bussen bød bestyrelsen velkommen og alle fik udleveret et chartec indeholdende boardig-pass og en folder med med program, banebeskrivelser og tee-tider. Herudover blev hver enkelt udstyret med en 16-siders beskrivelse af Skotland. Så vi er også blevet klogere. I lufthavnen blev der et par timers ventetid, da arrangøren ville sikre sig mod uforudsete hændelser, der kunne betyde et misset fly. Intet uforudset skete dog, og vi boardede til tiden. Det sæde vi nu havde for meget, blev til glæde for Jørn Tøffner, der fik mulighed for at strække sine lange ben op langs de foranstående flysæder. Vi landede planmæssigt i Edinburgh, hvor en skotte stod med skiltet Sorensen group klar til at køre os til St. Andrews. Et væddemål mellem Jørn og Henrik om ankomsttidspunkt til hotellet blev etableret. Det blev vundet af Henrik idet chaufføren standsede bussen 20 sekunder i 20.00, der var det tidpunkt der var væddet om. Henrik førte med 1 pint. Efter indlogering var der arrangeret middag i hotellets restaurant. Laksetatar til forret og en rigtig god bøf til hovedret. Alt klappede den første dag, så det tegnede godt. Henrik Steen Sørensen Fredag den 30. maj ONCE IN A LIFETIME Så blev det endelig fredag den 30. maj, dagen vi alle havde set frem til i noget mere end et år dagen hvor vi skulle spille The New Course på St Andrews. Og hvilken dag det blev. Jørgen slog tonen an: En dag uden et smil er en spildt dag og det blev bestemt ikke en spildt dag. Henrik, som på fremragende vis orkestrerede denne fremragende tur har åbenbart også
gode forbindelser til de højere magter. Skotland er jo ikke kendt for at være regnfri, men den klarede Henrik. Vi fik lige 3 dage med godt vejr, heraf to i flot solskin. Så begyndte det i øvrigt at regne, da vi søndag var færdige på Gleneagles, ligesom det havde regnet lige før vi kom. Bedre rammer for turen kunne vi ikke få. Først lige lidt om St Andrews, som også er andet end golf. Byen, der ligger på den skotske østkyst på niveau med Limfjorden har kun ca. 17000 indbyggere. St Andrews oser af historie, og den har spillet en vigtig rolle i den skotske middelalderhistorie fra ca. år 1000. Herom vidner både en storslået borgruin og resterne af en ganske imponerende katedral. Man kommer let til at tænke på Ridderne omkring det runde bord og ikke mindst Ivanhoe. Det må have været her! St Andrews er også hjemsted for Skotlands ældste universitet, og et af verdens ældste, grundlagt i 1413. I sandhed en skotsk perle, som oser af ånd og historie. Og så er St Andrews "the craddle of golf" - golfens vugge og mekka. Old Course anses for at være verdens ældste golfbane mere end 600 år gammel. Vi spillede New Course som blot er fra 1895 og den næstældste af områdets 7 golfbaner, som alle er kommunalt ejede. Og forventningerne var store, da vi i morgenstunden bevægede os på gåben den lille kilometer fra hotellet over mod golfens mekka. Og skuffede blev vi ikke. Det er en både stor og ydmyg fornemmelse, at gå gennem disse golfhistoriske omgivelser et sceneri kendt fra fotos og TV ikke mindst klubhuset for The Royal & Ancient Golf Club og St Andrews. Herfra styres meget af golfverdenen ikke mindst regelsiden. Old Course hoster i øvrigt British Open i 2015. Nu til golfen på New Course og hvilken eftermiddag det blev. Høj himmel, klart solskin, passende temperaturer, fløjlsbløde fairways, udfordrende bunkers, hurtige greens, det hele indhyllet i et gyvelgult strandlandskab. Mere kunne vi ikke forlange. Eftermiddagen bød på flere sandspecialister. Torben følte sig i den grad draget af disse historiske "steder". Syv besøg blev det Et klassisk billede til, og alligevel 30 points efter 5 pars og et stort og ukendt antal streger. Godt gået. Tøffner var ikke just par 3 huls specialist. Tre streger, men et enkelt par 3 hul gik ganske pænt. Så skulle der også en 1 ½ meters høj stejl tørvevæg til og kun en halv meter til væggen. Men hvad gør det. Blot der kan stå et glas vin på sandjernet, så er den hjemme. Og jo
Så var der også et par stykker, som var så heldige at slå et skævt slag, og det betød at det var nødvendigt at spille lidt på Old Course. En anden af dagens vindere var Jeppe, som havde byttet en skriftlig matematikeksamen ud med en god gang skotsk golf. Jo, det blev en stor eftermiddag for os alle, inden vi iklædt aftensolens lange skygger bevægede os tilbage til vores hotel, som blot er et af St Andrews ca. 60 hoteller. Så var det tid til en pint og aftenhygge en god afslutning på en storslået dag. Nis Obling Ja...det var ikke nemt... Lørdag den 31. maj Endnu en skøn dag med højt solskin til at spille golf i Skotland. I dag skal turen gå til Fairmont banen hvor vi skal spille "The Torance Course" og derefter skal vi ud og smage en whisky på et nystartet destilleri. Med sædvanlig præcision kom vi af sted med bussen kl. 8.00, og efter ca. en halv times kørsel var vi ved denne vidunderlige bane. Efter udpakning og klargøring viste det sig, at dem som havde bestilt en buggy var tvunget til også at købe en caddy, som skulle vise sig at være en større sproglig udfordring. Dette kunne opleves med Gunner der stod og talte med hans tildelte caddy i et stykke tid og derefter kom til undertegnede med følgende bemærkning."jeg forstod ikke en skid af hvad han sagde". Banen har to sløjfer, hvor vi skal spille på "The Torrance" som sagt er designet af Sam Torrance og er en links bane der ligger på et dejligt landskab langs den Skotske kyst. Banen har 63 bunkers og greens er store og er ofte kaldet de bedste i skotland. Udsigt over Torrance Course i Fairmont Inden starten på første tee udtalte vinderen, på New Course, Knud Karlshøj, at denne bane lignede jo meget banen fra i går, så Knud var meget optimistisk omkring at lave en god runde igen.
Efter 18 forrygende spillede huller, samt den sædvanlige pint på 19 hul gik turen videre til en fremvisning af et whisky destilleri langt ude på landet. Vi ankom lidt forsinket, da chaufføren mente, at han kendte vejen og dermed endte vi på et plejehjem (vi må have set trætte ud), men den udflugt blev rettet med en lille omvej og vi ankom sikkert til "Daftmill Distillery". Daftmill Distillery er et familieejet destilleri og er et af Skotlands mindste. Whiskyen skal ligge mindst 10 år 4 flotte fyre på hul 17 i Fairmont med udsigt til St. Andrews inden den bliver solgt og med en tildelt licens i 2005, så var der ikke mulighed for at smage den færdige whisky. Vi fik dog smagsprøver af whiskyen efter den var blevet destilleret og inden den skulle på fade. Denne smag skal man være en god whisky-kender for at vurdere om smagen bliver god efter 10 år. Efter en fin rundvisning af ejeren, gik turen hjem til hotellet, hvor der ventede en god middag på en nærtliggende restaurant. Dagen endte som sædvanlig med en pint i baren. Eskild Horne Søndag den 1. juni Morgenmad og checkout 05.00. Ukristeligt tidspunkt. Alt åndede fred og ro på Hotel Ardgowan den søndag morgen, lige indtil kl. 04.00 hvor Eskilds vækkeur starter. Ved en fejl er hans vækkeur sat på dansk tid og vækker således en time før beregnet. Eskild og Jan P begynder at pakke golfgrej sammen, og de laver efterhånden så megen støj og larm, at huset begynder at vågne. Musene er for længst flygtet i alle retninger. De to herrer stiller derefter nede i restauranten for morgenmad. Alt er mørkt. Da går det op for dem, at de er en time foran. Hele hotellet er nu på benene. Morgenmad indtages og afgang med bus kl. 06.00 til Gleneagles med første tee-time kl. 08.00. Vi får en 1. klasses modtagelse ved ankomst til klubhuset på Gleneagles. hvor Ryder Cup skal spilles senere på året. Vi får anvist det restroom, som det amerikanske Ryder up team skal benytte under turneringen. Tip-top udstyret med sauna etc. Forholdene i klubben er overdådige. Først den 1. september lukkes der ned for benyttelse af banen. Det var et imponerende anlæg
Starteren sætter os i gang præcis kl. 08.00 med oplysning om, at det så så absolut vil være en fordel at holde sig på fairway. Uden for fairway er græsset højt, og det er svært at finde bolden. Hvis man lander der, og det lykkes at finde bolden, er den så godt som umulig at slå ud derfra. Fairways er bedre end vore greens i Lillebælt. Perfekt men svær bane. Vi er 5 hold sidste hold slår ud 8.40. 1.historie på hul 2 Wester Greenwells: Der sidder en skotte i venteværelset hos lægen. Sygeplejersken kommer ind. Nå, du sidder her helt alene og venter? Ja, der er en dreng inde hos lægen. Han har slugt en golfbold, siger skotten. Så er du måske drengens far? spurgte sygeplejersken. Nej, det er jeg ikke - men det er min bold. Starteren instruerer På hul 4 siger Pouli: Jeg tager lige en Tøffner. Hvad er det? Jo, forklarer Pouli, det er når man lader de andre slå ud først, og selv slår ud til sidst, for at få et overblik. Det kalder vi en Tøffner. Det skal undlades at oplyse hvem, der har lagt navn til dette udslag. 2.historie på hul 7 Larch Gait: En skotte henvender sig til den lokale vulkanisør med et præservativ og beder om at få præservativet lappet. Lappet? udbryder vulkanisøren forbavset. Var det ikke nemmere at købe et nyt præservativ? hvortil skotten svare,r at det har han ikke bemyndigelse til, da det er klubbens ejendom. Vi nyder udsigten og det bakkede terræn. Der bandes højlydt, når bolden ved en fejl lander i roughen men vi kæmper os fremad. Ualmindelig smuk bane, men det kniber med point for flere. 3.historie på hul 12 Carn Mairg: Mc Gregor en dreng på 10 år, skal til violinundervisning hos den berømte skotske violinist Miss Mary Disharmonyi Anstruther. Vel ankommet lægger drengen sin violinkasse op på bordet og åbner kassen. Til sin store forbavselse, ser drengen at derv i kassen ligger en maskinpistol og 6 skarpe skud Drengen står som forstenet. Så udbryder han: Så skulle skam stå i det nu står den gamle nede i Privatbanken med violinen Vi leder igen efter bolde, men glæder os, når vi rammer fairways. Under Ryder Cup vil der være en sand kødrand langs alle huller og det skulle være godt for at finde bolde, som måske er på afveje.
4. historie på hul 17 Ca Canny Den gamle bedstefar blev begravet på kirkegården i Dunbar. Kisten var sænket ned i jorden og menigheden defilerede forbi og kastede blomster ned på kisten. Præsten stod ved kanten og fulgte ceremonien. En lille dreng kastede ikke blomster ned til bedstefar men smed 2 Pounds ned på kistelåget. Der lød et bump, da de to pounds-stykker landede på låget. Præsten hørte det og spurgte drengen, hvad han kastede ned til bedstefar. Jeg har kastet 2 Pounds ned til bedstefar, så bedstefar kan købe en øl, der hvor han kommer hen. Hertil svarede præsten: Jamen lille ven. Der hvor bedstefar kommer hen kan han ikke købe øl Drengen svarede: Så bliver han der sgu ikke ret længe.. Der blev fortalt historier, men også spillet golf. Efter de 18 huller, var der middag i restauranten og 1 genstand pr. hoved. Kl. 15.00 afgang til Edinburgh Airport og ankomst til Kastrup kl. 21.15 lokal tid. Vi kørte afsted med bus til Middelfart kl. 21.45 og ankom til klubhuset kl. ca. 01.00. Transporten fra Kastrup til Middelfart blev foretaget i Brøndbys spillerbus. Det var old-boys der blev transporteret, hvis der var nogen der undrede sig. Frokost på Gleneagles Turen var det hele værd. En oplevelse for livet. Vi fik spillet 3 super-baner: New Course, St. Andrews Torrance. Fairmont og sluttelig PGA Centenary, Gleneagles. Store roser til Henrik for turen og godt samspil alle fire dage. Humøret var højt og her behøver jeg næppe at sige: En dag uden et smil er en spildt dag Jørgen Christiansen Det var svært at få et billede af Pouli uden en øl i hånden, og det lykkedes da heller ikke.