Risikorapport SOLVENSBEHOV SELSKABSLEDELSE 2011
INDHOLD A. Risikooplysninger og solvensbehov for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse... 5 0. Indledning... 5 1. Anvendelsesområde... 5 2. Målsætninger og risikopolitikker... 5 3. Basiskapital... 12 4. Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 13 5. Lovbestemte krav... 20 6. Solvensprocent og basiskapital... 20 7. Kreditrisiko og udvandingsrisiko... 21 8. Kreditvurderingsbureauer... 28 9. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-Metoden... 28 10. Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen... 28 11. Oplysninger om interne modeller (VaR-Modeller)... 29 12. Operationel risiko... 29 13. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen... 29 14. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen... 31 15. Oplysninger vedrørende securitiseringer... 31 16. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter... 31 17. Oplysninger vedr. de kreditrisikoreducerende metoder... 32 18. Oplysninger om avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko... 34 B. Selskabsledelse i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse... 34 I. Andelshavernes rolle og samspil med andelskassens ledelse... 35 II. Interessenternes rolle og betydning for andelskassen... 36 III. Åbenhed og gennemsigtighed... 37 IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar... 37 V. Bestyrelsens sammensætning... 38 VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag... 40 VII. Risikostyring... 40 VIII. Revision... 41
A. Risikooplysninger og solvensbehov for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 0. INDLEDNING I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens 60 til 66 og bilag 20 har Merkur, Den Almennyttige Andelskasse (herefter kaldet andelskassen) oplysningsforpligtelser med hensyn til opgørelsen af kapitaldækningen. Oplysningsforpligtelsen, også kaldet Basel II, søjle 3 dækker over de finansielle risici og politikkerne for styring af finansielle risici. Det er hensigten, at offentliggørelseskravene skal øge gennemsigtigheden af institutternes risikoprofil og kapitalbehov. Her skal bemærkes, at Merkur i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen af 16.12.2011 i 63, stk. 2 har vurderet, at de offentliggjorte Søjle III oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af Merkur`s risikoprofil. Andelskassen har valgt at offentliggøre denne risikorapport på sin hjemmeside www.merkur.dk. Der er ikke revisionskrav til søjle 3-oplysningerne, men derimod et krav om, at pengeinstituttet skal sikre, at der sker tilstrækkelig kontrol af de oplysninger, der ikke er omfattet af revision af årsrapporten. Oplysningerne i denne risikorapport er ikke revideret af ekstern revision. 1. ANVENDELSESOMRÅDE Denne rapport omfatter Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, der ikke har datterselskaber eller indgår i en koncern. 2. MÅLSÆTNINGER OG RISIKOPOLITIKKER I forbindelse med driften er andelskassen eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Andelskassens samlede markedsrisiko omfatter renterisici og valutarisici. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser overfor andelskassen ikke skønnes, at kunne inddrives på grund af kunders manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af andelskassens aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene. Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab. Endelig defineres den operationelle risiko som risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer eller som følge af menneskelige fejl eller eksterne hændelser. Andelskassens formål med sine politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor andelskassen er aktiv. Andelskassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og 5
styring af de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere. Efterfølgende beskrives nærmere de forskellige risikotyper. KREDITRISICI Den væsentligste risiko i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyrings-politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med. Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier på individuel basis. Udlån og garantier overvåges desuden gruppevist. Såfremt objektive indikatorer viser, at et engagement har problemer, bliver dette forhold ligeledes vurderet individuelt. Andelskassen klassificerer erhvervs- og institutionskunderne i 4 grupper i overensstemmelse med den risiko, der vurderes at være forbundet med lån til netop denne kunde. Privatkunder klassificeres ikke, men udlån til bolig, som er det væsentligste udlånsområde til private, klassificeres efter den sikkerhedsmæssige indplacering af det enkelte boliglån. Der laves endvidere en yderligere kategorisering for de kunder, der har svært ved at overholde afviklingsaftaler/overtræk eller har en negativ regnskabsudvikling. De opdeles i følgende kategorier: Observationskunder - Kunder med svaghedstegn - Kunder med objektiv indikation på værdiforringelse - Nedskrivningskunder. Erhvervslån efter klassifikation (X er bedst), 1.000 kr. Procent af samlede udlån Gruppe X 96.236 15,0 % Gruppe A 303.867 47,3 % Gruppe B 223.674 34,8 % Gruppe C 16.205 2,5 % Ældre uklassificerede lån 2.023 0,4 % I alt 642.015 100,0 % 59,8 % Ejerboliglån efter pantets placering 0-60 % 52.402 36,4 % 60-80 % 37.034 25,7 % 80-90 % 31.218 21,7 % > 90 % 23.340 16,2 % I alt 143.994 100,0 % 12,2 % 6
Andelsboliglån efter pantets placering 0-60 % 138.281 86,2 % 60-80 % 16.466 10,2 % > 80 % 5.757 3,6 % I alt 160.504 100,0 % 13,8 % Andelskassen samlede udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris udgør t.kr. 1.183.719 Merkur søger i videst muligt omfang sine udlån afdækket med sikkerheder. Vedrørende udlån til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, biler og kautioner. Vedrørende udlån til erhvervs- og institutionskunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer, kautioner, varelagre og debitorer samt driftsmateriel. Typer af sikkerheder, som anvendes på kundegrupperne private og erhverv kan opsummeres som følger: Privatkunder Erhvervs- og institutionskunder Ejendom X X Bankkonto X X Depot/Værdipapirer X X Køretøjer X X Driftsmateriel X Kaution/garanti X X Tilgodehavender X Sikkerheder i fast ejendom overvåges på et overordnet niveau gennem indhentning af aktuelle offentlige vurderinger. Indikerer disse oplysninger, at en gruppe af ejendomme kan være faldet i værdi, foretages en nøjere vurdering af de pågældende ejendommes værdi. Engagementer over 2,5 mio. kr. gennemgås årligt med en konkret vurdering af betalingsevne og sikkerheder. Engagementer under 2,5 mio. kr. bliver gennemgået stikprøvevis ved at der udtages en stikprøve på 10 % af denne gruppe hvert år. MARKEDSRISICI Andelskassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er at holde disse risici på et lavt niveau. Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis. Rapporteringen udarbejdes af andelskassen 7
regnskabsafdeling. Direktionen og bestyrelsen modtager løbende rapportering om udviklingen i markedsrisici. RENTERISIKO Det er andelskassens politik at fastholde en lav renterisiko, og der er ikke usædvanlige finansielle risici eller spekulationsforretninger. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i andelskassen primært ved placering af overskydende likviditet i fastforrentede obligationer. Den modificerede varighed af obligationsbeholdningen inkl. beholdningen af indskudsbeviser fra Nationalbanken skal som hovedregel ligge i intervallet 1,25-1,75 år, og udgør dermed en begrænset risiko. Ultimo 2011 er den modificerede varighed opgjort til 0,51 år, hvilket er med bestyrelsens accept. Derudover har andelskassen i begrænset omfang ydet lån med fast rente. Disse lån kan kun indfries til kurs 100, og der består således ikke risiko for indfrielse til underkurs. De fast forrentede lån udgør pr. ultimo december t.kr. 50.910 ud af andelskassens samlede udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris på t.kr. 1.183.719 eller 4,30 %. VALUTARISIKO Andelskassen fører konti i Euro for sine finske og tyske kunder, samt for enkelte danske kunder. I forbindelse med samarbejde med Cultura Bank (Norge) og Ekobanken (Sverige) føres enkelte konti i henholdsvis NOK og SEK. Derudover føres enkelte konti i andre hovedvalutaer. Det er andelskassens politik at tilstræbe en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner. Valutapositioner Beløb i 1.000 kr. 30.12.2011 Summen af lange nettopositioner: SEK 315 CHF 24 GBP 78 NOK 156 I alt lange nettopositioner: 573 Summen af korte nettopositioner: EUR 4.118 USD 42 I alt korte nettopositioner: 4.160 8
AKTIERISIKO Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, som der består et strategisk samarbejde med eller hvor der i øvrigt er en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Andelskassens aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked. Andelskassen er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i DLR Kredit A/S, Værdipapircentralen A/S, Letpension A/S, DMPD A.m.b.a. (BEC), Bankernes Kontantservice A/S, Nets Holding A/S samt mindre kapitalandele i pengeinstitutter med en lignende profil som andelskassen. EJENDOMSRISIKO Andelskassen ønsker primært kun at besidde ejendomme til brug for bankdriften, og det er endvidere andelskassens målsætning at fastholde minimale ejendomsrisici. I forbindelse med nødlidende engagementer er der i 2011 overtaget 3 ejendomme, som er solgt igen. Herudover er det lykkedes at sælge 1 ejendom ud af 3, som Merkur har erhvervet i 2010. LIKVIDITETSRISIKO Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges, så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt. Andelskassens bestyrelse har fastlagt et internt mål for minimumslikviditeten, der ligger 50 % over likviditetskravet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed. 9
Fordeling af funding pr. 31. december 2011 Beløb i 1.000 kr. Procent fordeling Samlet ansvarlig kapital 223.948 11,7 % Øvrige passivposter 29.102 1,5 % Indlån og anden gæld på anfordring 1.309.721 68,3 % Indlån og anden gæld over 1 år 313.149 16,3 % Gæld til kreditinstitutter på anfordring 14.794 0,8 % Gæld til kreditinstitutter over 1 år 28.028 1,4 % Gæld til Nationalbanken 0 0 % I alt samlet balancesum 1.918.742 100,0 % Den korte funding i andre kreditinstitutter og Nationalbanken (restløbetid under 1 år). 14.794 Andelskassens likvide beredskab: Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i centralbanker 69.605 Indskudsbeviser i centralbanker 0 Tilgodehavende hos kreditinstitutter på anfordring 5.864 Obligationer til dagsværdi, ubelånte 522.709 Trækningsrettigheder i Nationalbanken 24.102 I alt 622.280 10
Likviditet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed Beløb i 1.000 kr. 31.12.2011 Minimumskrav i henhold til 152 208.165 Likviditet i alt 622.280 Overskydende likviditet til 152-grænse 414.115 Overdækningsprocent i forhold til 152-grænsen 198,9 % Krav i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50 % 312.248 Overskydende likviditet i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50 % 310.032 Funding af andelskassens udlån sker væsentligst via indlånsporteføljen. Som det fremgår af tabellen, sker den korte placering af likvide midler (restløbetid under 1 år) gennem andelskassens beholdning af indskudsbeviser i Danmarks Nationalbank, korte udlånsforretninger til andre pengeinstitutter og via andelskassens beholdning af likvide obligationer. Funding fra andre kreditinstitutter over 1 år (28.028 t.kr.) er knyttet til specifikke udlånsengagementer og følger løbetiden på disse. 11
3. BASISKAPITAL De enkelte delelementer i andelskassens basiskapital er vist i følgende skema: Opgørelse af basiskapital pr. 31. december 2011 Beløb i 1.000 kr. Beløb i 1.000 kr. 1. Kernekapital: Andelskapital 102.122 Reserver 4.708 Overført overskud eller underskud og årets løbende overskud 35.808 Overkurs ved emission 36.177 2. Primære fradrag i kernekapital: Foreslået udbytte m.v. Udskudte aktiverede skatteaktiver -4.297 3. Kernekapital efter primære fradrag 174.518 4. Hybrid kernekapital 9.000 5. Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag 183.518 6. Andre fradrag -2.870 7. Kernekapital inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag 8. Supplerende kapital: Ansvarlig lånekapital 34.766 Opskrivningshenlæggelse 859 35.625 9. Medregnet supplerende kapital (fra punkt 8.) 10. Basiskapital før fradrag 216.273 11. Fradrag i basiskapital -2.870 12. Basiskapital efter fradrag 213.403 12
HYBRID KERNEKAPITAL Om den hybride kernekapital kan yderligere oplyses: At den er oprettet i henhold til bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed 132. og at det indskudte beløb konverteres til B-andelskapital jf. andelskassens vedtægter, den 02.01.2013. Indskyder har dog ret til at bede om at få sit indskud af hybrid kernekapital konverteret til B-andelskapital på et valgfrit tidspunkt mellem 01.01.2011 og 30.12.2012. Konverteringen sker til den kurs for B-andelskapital, der er fastsat af andelskassen, og som gælder på det tidspunkt, hvor konverteringen finder sted. Når konvertering er sket, gælder aftalen om hybrid kernekapital ikke længere. For den konverterede kapital gælder bestemmelserne om andelskapital i andelskassens vedtægter. 4. SOLVENSKRAV OG TILSTRÆKKELIG BASISKAPITAL 4A. SOLVENSBEHOV I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre, at andelskassen har en tilstrækkelig basiskapital. Bestyrelsen og direktionen skal endvidere opgøre andelskassens individuelle solvensbehov. Bestyrelsen og direktionen har senest i forbindelse med behandlingen af årsrapporten for 2011 drøftet niveauet for den tilstrækkelige basiskapital samt det individuelle solvensbehov. Næste ordinære behandling er aftalt til august måned 2012 i forbindelse med behandlingen af halvårsrapporten for 2012. Solvensbehovet vil derudover blive fulgt løbende og blive justeret, hvis udsving i de parametre, der indgår i den valgte model, giver anledning hertil. Ledelsen har valgt, at der ved opgørelsen af Merkurs solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter (opdateret 13. januar 2012). Det er ledelsens vurdering, at Merkur ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledning fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække andelskassens risici. I den metode Merkur anvender til at opgøre solvensbehovet afsættes der kapital indenfor fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold). Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses de enkelte regnskabsposter/budgetposter via en række variable: Kapital til dækning af kreditrisici: Nedskrivning på udlån m.v., stressfaktor 4,27 % af de samlede udlån og garantier. Uudnyttede kassekreditter uden opsigelsesvarsel, stressfaktor 0,43 % af det samlede beløb. Kapital til dækning af markedsrisici: Aktier kursfald: Stressfaktor 30 %, dog kun med 15 % på aktier i sektorselskaber. Rentestigning: Stressfaktor 1,35 % på beholdningen af obligationer og fastrenteudlån samt indlån. Rentevip: Der er udover effekten af ovenstående rentestigning beregnet et rentevip hvor rentekurven for obligationer med over 1 års varighed er vippet i forhold til en lineær rentekurve med 0,7 % til ugunst for Merkur. Dette sker for at tage højde for, at påvirkningen 13
af rentekurven ofte er forskellig for korte og lange obligationer. Obligationer, der holdes til udløb: Der er afsat kapital svarende til kursforskellen mellem dagsværdi og regnskabsmæssig værdi, tkr. 1.217 Stressfaktorer for Valutarisiko: Euro: Valutaindikator 1 x 2,25 % Øvrige valutaer: Valutaindikator 1 x 12 % Finansielle instrumenter Merkur har ingen positioner i denne kategori. Kapital til dækning af øvrige forhold: Generelt fald i netto renteindtægter: 12 % Generelt fald i netto gebyr indtægter: 17 % Egne ejendomme incl. overtagne ejendomme: 18 % Ud fra Merkurs situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici, Merkur bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer, der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstest et forsøg på at udsætte Merkurs regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes regnskabet påvirkes i det givne scenarium. Ved opgørelse af andelskassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunkturscenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstest indgår i solvensbehovsmodellen og skal vise den minimumskapital, Merkur skal holde for at dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at Merkur fortsat er solvent efter at have gennemlevet det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der følgende risikoområder, som Merkur har fundet relevant at medtage i vurderingen af solvensbehovet: Yderligere kapital til dækning af kreditrisici: Kunder med finansielle problemer: Der er afsat kapital svarende til ca. 103 % af blanco på engagementer med OIV, objektiv indikation på værdiforringelse. Alle engagementer over 1 % af Merkurs basiskapital er gennemgået individuelt og kapitalbehov fastsat ud fra denne gennemgang. For kunder med engagementer under 1 % af basiskapitalen er der afsat kapital svarende til blanco. For kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV, er der afsat kapital svarende til ca. 47 % af disse engagementer, svarende til 50 % af blanco Store engagementer: Merkurs 20 største engagementer udgør pr. 31/12 2011 20,5 % af de risikovægtede aktiver (her beregnet som Merkurs samlede udlån og garantier reduceret med mellemværender med kreditinstitutter samt tillagt uudnyttede kredittilsagn). Finanstilsynet anbefaler, at der afsættes ekstra kapital, såfremt denne grænse overstiger 4 %. Den nødvendige forøgelse af kapitalkravet vedrørende store engagementer kan beregnes til t.kr. 5.490. Der er tale om et nyt element i solvens- 14
behovsberegningen, der erstatter den hidtidige beregningsmetode vedr. store engagementer. Af det beregnede beløb afsættes 50 % i 2012, eller t.kr. 2.745. hvilket er i overensstemmelse med Finanstilsynets anbefalinger. Tillægget forventes fuldt indfaset i 2013. Erhvervsmæssig koncentration: Geografisk koncentration: Koncentration af sikkerhed: Merkurs opgørelse af erhvervsmæssig koncentration er opgjort som Finanstilsynet anbefaler ved hjælp af Herfindahl Hirschman indekset (HHI). Der tages udgangspunkt i branchefordeling efter Danmarks Statistiks branchekoder. Her indgår skoler og institutioner, der får hovedparten af deres indtægter fra det offentlige, i gruppen Offentlige myndigheder, derfor har Merkur valgt at lade Offentlige myndigheder indgå som en særskilt branche. Den største branche i indexet (Øvrige Erhverv) er styrende for de tillæg der beregnes i.h.t.. en af Finanstilsynets anbefalet tabel. Koncentrationsrisikoen på brancher er beregnet til t kr. 17.654. Der er tale om et nyt element i solvensbehovsberegningen, der erstatter den hidtidige beregningsmetode vedr. branchekoncentration. Af det beregnede beløb afsættes 50 % i 2012, hvilket er i overensstemmelse med Finanstilsynets anbefalinger. Tillægget forventes fuldt indfaset i 2013. Merkurs kunder er fordelt over hele landet, og vi har derfor ikke taget noget tillæg eller fradrag i denne post. Vi har vurderet, at Merkur har en forholdsvis stor andel af sikkerheder, hvor pantet er i fast ejendom i kundekategorierne skoler/institutioner/opholdssteder. En del af disse ejendomme er af speciel karakter og kan være vanskelige at værdifastsætte. Vi har derfor afsat kapital til realisering af sådanne ejendomstyper, da det i visse situationer kan være vanskeligt at omsætte disse. Yderligere kapital til dækning af markeds risiko: Kapital til dækning af operationelle risici: Det er vurderet, at vi ikke har behov for at afsætte yderligere kapital til dette område. Til dækning af de operationelle risici foretages en reservation svarende til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Kapital til dækning af øvrige forhold: Der er ikke afsat kapital til denne kategori. Vi vurderer, at Merkur har et solidt kapitalgrundlag, der dækker vores kapitalbehov i de kommende år. Andelskassen udsteder kapital løbende, og det har historisk altid været muligt at få tegnet den nødvendige kapital hos kunder og samarbejdspartnere. Der afsættes derfor ikke et beløb i forhold til dækning af risici ved kapitalfremskaffelse. 15
Andelskassens har ultimo 2011 et indlånsoverskud på 439,1 mio. kr. Andelen af indlånet, som ikke er dækket af Indskydergarantifonden, udgør 20,7 % af indlånet eller 335,9 mio. kr. Den overskydende likviditet i henhold til lovgivningen udgør 414,1 mio. kr., og vil dermed kunne modstå udtræk af de udækkede midler. Der er derfor ikke foretaget nogen reservation til dækning af risiciene ved likviditetsfremskaffelse. Fastsættelsen af ovenstående områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Merkurs opfattelse dækkende for alle de risikoområder lovgivningen kræver, at andelskassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen i Merkur har besluttet, at andelskassen påtager sig. Direktionen og bestyrelsen har endvidere vurderet, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Merkur en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Risikoområder: Tilstrækkelig basiskapital 1.000 kr. Solvensbehovet % Kreditrisici: 115.914 8,1 Markedsrisici 9.690 0,7 Operationelle risici 12.094 0,8 Øvrige forhold -5.299-0,4 I alt 132.399 9,2 Opgørelse af overdækning 1.000 kr. % Basiskapital efter fradrag 213.403 Tilstrækkelig basiskapital 132.399 Solvensprocent 14,9 Solvensbehov 9,2 Overdækning 5,7 SOLVENSBEHOV OG SOLVENSOVERDÆKNING Merkur har opgjort solvensoverdækningen til 5,7 % point ud fra et solvensbehov på 9,2 % og en faktisk solvensprocent på 14,9 %. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre andelskassens fortsatte drift og medvirke til Merkurs fortsatte udvikling. KREDITRISICI Kreditrisikoen er andelskassens største risikoområde, hvorfor den største del at solvensbehovet kan henføres hertil. Merkur har derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentlige del af den afsatte kapital indenfor kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstestet samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af disse er afhængig af konjunktursituationen. 16
MARKEDSRISICI Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på andelskassens fastforrentede udlån, indlån, obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstest. OPERATIONELLE RISICI Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige og mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Det afsatte beløb er opgjort efter reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen - der er ikke foretaget yderligere beregninger på dette område. Det er vores vurdering at der er afsat tilstrækkelig kapital til operationelle risici. ØVRIGE FORHOLD Øvrige forhold indgår i solvensbehovet som et fradrag. Dette skyldes, at selv under det valgte, hårde stressscenarium vil andelskassen få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift før nedskrivninger. Denne konsolidering indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. Derudover er der under kategorien Øvrige forhold afsat kapital til Merkurs fortsatte vækst. Der er ikke afsat beløb til prisfald på Merkurs ejendom Bispensgade 16, Aalborg, udover den generelle stresstest af fast ejendom, idet det er vores vurdering, at den er centralt beliggende, hvor ejendomme jævnligt omsættes. 17
4B FAKTISK SOLVENSOPGØRELSE Beregning af risikovægtede poster efter kategorier Skemaet nedenfor viser andelskassens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkel eksponeringskategori. Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Centralregeringer eller centralbanker 0 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 0 Offentlige enheder 137 11 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 Internationale organisationer 0 0 Institutter 41.458 3.317 Erhvervsvirksomheder m.v. 446.270 35.702 Detailkunder 618.398 49.472 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 108.825 8.706 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 12.448 996 Dækkede obligationer 30.162 2.413 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering. 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 Andre eksponeringer 29.016 2.320 I alt risikovægtede eksponeringer 1.286.714 102.137 Interne rating-baserede metoder Andelskassen anvender ikke en intern model til opgørelse af kreditrisikoen, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant. 8 pct. af de risikovægtede poster med markedsrisiko Skemaet nedenfor viser andelskassens solvenskrav til markedsrisici. 18
Risikovægtede poster med markedsrisiko pr. 31. december 2011 Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Gældsinstrumenter 13.261 1.061 Aktier 5.124 410 Kollektive investeringsordninger 0 0 Valutakursrisiko 4.160 333 Råvarerisiko 0 0 Interne modeller 0 0 I alt vægtede poster med markedsrisiko 22.545 1.804 Solvenskrav for operationel risiko Solvenskravet for operationel risiko beregnes i overensstemmelse med basisindikatormetoden. Basisindikatoren defineres som et treårigt gennemsnit af nettorenteindtægter og ikkerenterelaterede nettoindtægter. Operationel risiko Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede post Kapitalkrav (8 % af eksponeringen) Operationel risiko 129.208 10.337 I alt 129.208 10.337 19
Modpartsrisiko Andelskassen anvender ikke kreditderivater til at afdække den del af kreditrisikoen, der vedrører modparten, og andelskassen har ingen transaktioner på dette område. Risikovægtede eksponeringer i alt Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) I alt risikovægtede eksponeringer efter kategorierne 1.286.714 102.937 I alt vægtede poster med markedsrisiko 22.545 1.804 I alt operationel risiko 129.208 10.337 Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden -2.199-176 I alt 1.436.268 114.902 Basiskapital efter fradrag 213.403 Solvensprocent 14,9 % 5. LOVBESTEMTE KRAV Andelskassen skal hermed oplyse, at andelskassens solvenskrav er lovens minimum på 8 % af de risikovægtede poster. Andelskassen har ikke fået fastsat et individuelt solvenskrav og har ikke fået påbud om et højere solvenskrav end lovens minimum. Derudover skal andelskassen oplyse, at minimumskapitalkrav i henhold til lovgivningen udgør 1.977 t.kr. 6. SOLVENSPROCENT OG BASISKAPITAL Andelskassens overdækning / kapitalforhold Basiskapital efter fradrag Tilstrækkelig basiskapital 213.403 t.kr. 140.763 t.kr. Solvensprocent 14,9 % Solvensbehov 9,2 % Solvensoverdækning 5,7 %. 20
7. KREDITRISIKO OG UDVANDINGSRISIKO REGNSKABSMÆSSIGE DEFINITIONER SAMT BESKRIVELSE AF ANVENDTE METODER Under henvisning til punkt 12, litra a i bilag 20 til kapitaldækningsbekendtgørelsen og under henvisning til at andelskassen følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) henvises til for så vidt angår definitionen af værdiforringede fordringer som fordringer, hvorpå der er individuelt nedskrevet inklusiv de fordringer, som er taget ud af en gruppe og individuelt vurderet og nedskrevet iflg. regnskabsbekendtgørelsens 51: 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af 50, stk. 1, er værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering) jf. 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf. 53. for så vidt angår definitionen af misligholdte fordringer i forhold til punkt 12, litra a kan vi henvise til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 20 og 21 (poster med restance): 20. Ved restance forstås, at en modpart i over 90 dage har været i restance eller overtræk med en beløbsstørrelse, som anses som værende væsentlig. Der er tale om restance, når modparten ikke betaler ydelser i takt med, at de forfalder, indfrier sin gæld på et aftalt tidspunkt, eller når et meddelt kreditmaksimum for kassekreditter og lignende overskrides 21. Ved væsentlig. jf. pkt. 20 forstås, at det samlede beløb i restance på modpartens engagement, jf. 5. stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed udgør 1.000 kr. eller mere for så vidt angår detaileksponeringer og 10.000 kr. for alle andre eksponeringer, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber, Definition af sikkerhed i fast ejendom iflg. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 9. Andelskassen kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fast ejendom, hvis følgende betingelser er opfyldt: A. Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af modpartens kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske forhold påvirker såvel ejendommens værdi som modpartens tilbagebetalingsevne. B. Risikoen ved modparten afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af modpartens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. Andelskassen kan vægte eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom efter følgende regler: a) 35 % vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80 % af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 80 % af seneste offentlige ejendomsvurdering. 21
b) 35 % vægt for eksponeringer sikret ved pant i fritidshuse inden for 60 % af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 60 % af seneste offentlige ejendomsvurdering. c) 50 % vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor-, forretnings-, landbrugsejendomme, skovbrug samt gartnerier beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Eksponeringer sikret ved pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 % af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori. En stor del af de øvrige eksponeringer er også sikret ved pant i fast ejendom uden at opfylde ovennævnte definition. Det gælder f.eks. pant ud over 80 % af værdien af boligejendomme og pant i institutions- og erhvervsejendomme. Disse eksponeringer indgår i de øvrige eksponerings-kategorier. EKSPONERINGER EFTER NEDSKRIVNING FØR KREDITRISIKOREDUKTION Følgende tabel viser eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser. Beløb i 1.000 kr. Eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser Centralregeringer eller centralbanker 69.605 Regionale eller lokale myndigheder 7.554 Offentlige enheder 686 Multilaterale udviklingsbanker 0 Internationale organisationer 0 Institutter 139.209 Erhvervsvirksomheder m.v. 497.702 Detailkunder 1.035.286 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 261.827 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 8.565 Dækkede obligationer 301.618 Erhvervsvirksomheder mv. med en kortsigtet kreditvurdering 0 Kollektive investeringsordninger 0 Andre eksponeringer 29.016 I alt eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser 2.351.068 22
EKSPONERINGERNES GENNEMSNITLIGE VÆRDI Eksponeringernes gennemsnitlige værdi i 2011 For de forskellige eksponeringskategorier vises de risikovægtede beløb for hver eksponeringskategori for de seneste 4. kvartaler Beløb i 1.000 kr. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Gennemsnit Centralregeringer eller centralbanker 0 0 0 0 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 0 0 0 0 Offentlige enheder 108 138 152 137 134 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 0 0 0 Internationale organisationer 0 0 0 0 0 Institutter 23.599 31.580 40.267 41.458 34.226 Erhvervsvirksomheder m.v. 455.267 434.033 447.188 446.270 445.690 Detailkunder 581.205 598.135 613.424 618.398 602.791 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 105.466 112.854 110.431 108.825 109.394 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 25.355 15.570 28.231 12.448 20.401 Dækkede obligationer 4.964 31.305 30.747 30.162 24.295 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering 0 0 0 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 0 0 0 Andre eksponeringer 23.379 24.485 26.630 29.016 25.878 Fejleksponeringer 0 0 0 0 0 I alt 1.219.343 1.248.100 1.297.070 1.286.714 1.262.809 GEOGRAFISK FORDELING AF EKSPONERINGERNE Idet andelskassen har mere end 95 % af eksponeringerne i Danmark er de pågældende oplysninger udeladt. 23
BRANCHEFORDELING AF EKSPONERINGERNE Følgende tabel viser en branche fordeling af andelskassens eksponeringer, opdelt på de eksponeringskategorier, som er angivet i 9 i bekendtgørelsen for virksomheder som anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisiko. Beløb i 1.000 kr. Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Institutter Erhvervs virksomheder m.v. Detailkunder Sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Dækkende obligationer Andre eksponeringer Offentlige myndigheder *) 0 0 0 142.244 193.418 87.460 0 0 0 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 0 0 0 50.322 99.478 18.038 0 0 0 Fremstillingsvirksomhed, råstofudvinding, el, gas, vandog varmeværker 0 0 0 119.021 40.606 15.814 948 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0 0 24.947 13.568 3.632 5.846 0 0 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 0 0 0 10.817 68.006 9.670 0 0 0 Transport, post og telefon 0 0 0 0 2.454 0 0 0 0 Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed 69.605 7.496 139.209 4.682 4.394 0 0 301.618 29.015 Ejendomsadministration, og - handel, forretningsservice 0 0 0 33.022 109.583 22.746 300 0 0 Øvrige erhverv 0 0 0 66.920 67.869 10.835 0 0 0 I alt erhverv 69.605 7.496 139.209 451.975 599.376 168.195 7.094 301.618 29.015 Private 0 0 0 45.730 436.595 93.685 1.470 0 0 *) Eksponering under kategorien Offentlige myndigheder er tidligere angivet under kategorien Øvrige erhverv. Danmarks statistik placerer skoler og institutioner, der får hovedparten af deres indtægter fra det Offentlige i denne kategori. Andelskassen har ikke engagementer med egentlige offentlige myndigheder. 24
Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne Excl. ej balanceførte poster Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne. Beløb i 1.000 kr. Anfordring 0-3 mdr. 3 mdr. - 1 år 1-5 år over 5 år Centralregeringer eller centralbanker 69.605 0 0 0 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 686 0 0 0 Offentlige enheder 0 0 0 0 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 0 0 0 Internationale organisationer 0 0 0 0 0 Institutter 77.064 0 0 0 25.531 Erhvervsvirksomheder m.v. 114.193 13.525 40.283 98.474 119.812 Detailkunder 137.919 28.037 100.467 252.535 185.800 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 26.094 5.927 18.742 44.714 11.022 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 83 173 4.594 1.007 576 Dækkede obligationer 0 0 0 0 301.618 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering. 0 0 0 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 0 0 0 Andre eksponeringer 29.016 0 0 0 0 Fejleksponeringer 0 0 0 0 0 I alt 453.974 48.348 164.085 396.730 644.359 Tabellen viser fordelingen af eksponeringer excl. garantier og uudnyttede kredittilsagn. 25
FORDELING AF NEDSKRIVNINGER OG HENSÆTTELSER Supplerende oplysninger vedrørende nedskrivninger/hensættelser fordelt efter kategorier og brancher Beløb i 1.000 kr. Central regeringer eller central banker Institutter Regionale eller lokale myndigheder Erhvervsvirksomheder m.v. Detail kunder Sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Andre eksponeringer Offentlige myndigheder 0 0 0 0 1.226 0 0 0 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 0 0 0 11.990 3.195 0 0 0 Fremstillingsvirksomhed, råstofudvinding, el-, gas, vand- og varmeværker 0 0 0 562 397 0 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0 0 0 1.043 0 0 0 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 0 0 0 0 5.502 0 0 0 Transport, post og telefon 0 0 0 0 45 0 0 0 Kredit- og finansieringsvirk. samt forsikringsvirksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 Ejendomsadministration, og - handel, forretningsservice 0 0 0 0 788 0 0 0 Øvrige erhverv 0 0 0 2.526 6.929 0 0 0 I alt erhverv 0 0 0 15.078 19.125 0 0 0 Private 0 0 0 0 8.215 0 38 0 26
Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger specificeres således: Omkring værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher oplyses følgende: Beløb i 1.000 kr. Individuelle nedskrivninger/- hensættelser Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Nedskrivninger/hensættelser på tilgodehavende hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko Udlån Udlån Udlån Garantidebitorer Garantidebitorer Garantidebitorer A. Akkumulerede nedskrivninger / hensættelser primo på udlån og garantidebitorer 27.831 0 1.577 0 0 0 Bevægelser i året: 1. Valutakursregulering 0 0 0 0 0 0 2. Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 36.143 0 623 0 0 0 3. Tilbageførsel af nedskrivninger / hensættelser/ foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret 1.404 0 0 0 0 0 4. Andre bevægelser 0 0 0 0 0 0 5. Værdiregulering af overtagne aktiver 216 0 0 0 0 0 6. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat 20.331 0 0 0 0 0 B. Akkumulerede nedskrivninger / hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer (A+1+2-3+4+5-6) 42.455 0 2.200 0 0 0 C. Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser (opgjort før nedskrivninger / hensættelser) 84.774 0 1.038.305 0 0 0 Endelig tabt (afskrevet) *) A. Endeligt tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat 2.026 29 B. Indgået på tidligere afskrevne fordringer 748 Udgiftsførte beløb beregnes som: Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (indeværende år) fratrukket nedskrivninger / hensættelser ultimo året (året før) tillagt endeligt tabt (afskrevet) i året. Oversigten omfatter både individuelle og gruppevise nedskrivninger. Gruppevise nedskrivninger på erhverv er medtaget under øvrige erhverv. *) Tab på garantidebitorer vedrører Finansiel stabilitet. 27
Den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, opdelt geografisk Idet den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer i Danmark udgør mere end 95 % af den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer er de pågældende oplysninger udeladt. 8. KREDITVURDERINGSBUREAUER Andelskassen benytter ikke eksterne kreditvurderingsbureauer til beregning af størrelsen på risikovægtede eksponeringer. 9. OPLYSNINGER OM OPGØRELSE AF KREDITRISIKO UNDER IRB-METODEN Andelskassen anvender ikke den interne rating-baserede metode til opgørelse af kreditrisiko. 10. MARKEDSRISIKO / RISICI RELATERET TIL HANDELSBEHOLDNINGEN Andelskassens markedsrisiko på gældsinstrumenter, aktier, kollektive investeringsforeninger, råvarer og valuta beregnes og rapporteres løbende til direktion og bestyrelse. Den samlede eksponering i markedsrisikoinstrumenter, som reguleres af bestyrelsens instruks til direktionen, rapporters løbende til styring og overholdelse af grænser. I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at pengeinstituttet særskilt skal oplyse solvenskravene for en række risici under markedsrisikoområdet. Solvenskrav opdelt efter risici Opgørelse af solvenskravene vedrørende de respektive risici: Beløb i 1.000 kr. Vægtede beløb Kapitalkrav, 8 % Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter 13.261 1.061 Poster med positionsrisiko: Aktier m.v. 5.124 410 Poster med positionsrisiko: Valutakursrisiko Råvarer 4.160 0 333 0 Samlet valutaposition 22.545 1.804 Poster med modpartsrisiko, leveringsrisiko og poster med optionstillæg Andelskassen har ingen poster med modpartsrisiko, leveringsrisiko samt poster med optionstillæg i handelsbeholdningen. 28
11. OPLYSNINGER OM INTERNE MODELLER (VAR-MODELLER) Andelskasse anvender ikke interne modeller (VaR-Modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen. 12. OPERATIONEL RISIKO I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedure, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Andelskassen anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15 % af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Andelskassen gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt overfor vil der blive taget højde herfor under andelskassens opgørelse af solvensbehovet. Den operationelle risiko er beregnet til t.kr. 129.208 og kapitalkravet er t.kr. 10.337. 13. EKSPONERINGER I AKTIER M.V., DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN Formål og oplysninger vedrørende aktier m.v. som ikke indgår i handelsbeholdningen Andelskassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, pension og forsikring samt betalingsformidling. Andelskassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I nogle af selskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Andelskassen regulerer på baggrund af den bogførte værdi af disse aktier kvartalvis afhængigt af hyppigheden af nye informationer om det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den seneste kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen Derudover har andelskassen erhvervet en række kapitalandele i udenlandske pengeinstitutter, som har en tilsvarende profil som andelskassen, og som der består en samarbejdsrelation til. Disse aktier påtænker andelskassen heller ikke at sælge og disse betragtes også som værende udenfor handelsbeholdningen. 29
Følgende oplyses: Opgørelse over aktier der ikke indgår i handelsbeholdningen Beløb i 1.000 kr. Navn Kursværdi 31.12.2011 Driftspåvirkning 2011 VP A/S 11 0 De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling A.m.b.a. 17.095 219 DLR Kredit A/S 25.435 738 Let-P Holding A/S 721-212 Merkur Udviklingslån A/S 504 5 Folkesparekassen 327 0 Triodosbank, Holland 318 16 Triodosbank UK 11 1 GLS Gemeinschaftsbank, Bochum, Tyskland 39 0 Trion Geldberatungsgenossenschaft, Tyskland 1 0 Freie Gemeinschaftbank, Schweiz 24 1 Oikockredit, Holland 24 0 Cultura Sparebank, Norge 1.241 0 Ekobanken, Sverige 292 17 Shared Interest Society Ltd, England 18 0 SEFEA Societá Europea Finanza Etica ed Alternativa, Italien 297 0 Solidarite International pour Le Developpement & Investissement 28 0 Bankernes Kontantservice A/S 126 0 Nets Holding A/S 129 0 I alt 46.641 785 30
Kapitalandele i associerede virksomheder: ECO-Progress A/S 0-26 Plasticuros ApS 610 0 I alt 610-26 I alt aktier der ikke indgår i handelsbeholdningen 47.251 759 14. EKSPONERINGER FOR RENTERISIKO I POSITIONER UDEN FOR HANDELSBEHOLDNINGEN RENTERISIKO FOR POSITIONER UDEN FOR HANDELSBEHOLDNINGEN Ved handelsbeholdningen forstås her andelskassens egenbeholdning af obligationer. Andelskassen har ikke en decideret handelsbeholdning. Omkring opgørelse af renterisikoen oplyses følgende: Renterisikoen opgøres for hvert gældsinstrument i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen som RR = NP (mv) * V (mod) hvor RR = renterisikoen udtrykt som ændring i nettopositionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1 % -point. NP (mv) V (mod) = nettopositionens markedsværdi på opgørelsestidspunktet og = nettopositionens modificerede varighed. 0,01 dækker over, at renterisikoen beregnes for en generel renteændring på 1 % -point. 15. OPLYSNINGER VEDRØRENDE SECURITISERINGER Andelskassen anvender ikke securitiseringer. 16. OPLYSNINGER VEDRØRENDE OPGØRELSE AF KREDITRISIKO I IRB-INSTITUTTER Andelskassen anvender ikke den interne rating baserede metode til opgørelse af kreditrisiko, jf. 19 i kapitaldækningsbekendtgørelsen. 31
17. OPLYSNINGER VEDR. DE KREDITRISIKOREDUCERENDE METODER POLITIKKER OG PROCEDURER Andelskassen anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. POLITIKKER OG PROCEDURER FOR VÆRDIANSÆTTELSE Andelskassen har via sine politikker og forretningsgange omkring sikkerhedsstillelser prioriteret at modtage finansiel sikkerhedsstillelse inden for følgende hovedområder / hovedkategorier: Indlånsmidler Obligationer /gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier kun noterede aktier Investeringsforeningsbeviser Andelskassens forretningsgange sikrer en løbende daglig overvågning af sikkerhedernes realisationsværdier. Finansiel sikkerhedsstillelse anvendes i begrænset omfang. Andelskassen yder ikke investerings-kreditter, hvor der lånes til investering mod pant i de købte værdipapirer. BESKRIVELSE AF HOVEDKATEGORIERNE AF SIKKERHEDSSTILLELSE Andelskassen anvender den enkle metode om kreditrisikoreducerende teknik. Det medfører at andelskassen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. I Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 7, pkt. 45-48 er det anført hvilke finansielle sikkerheder andelskassen kan anvende under den enkle kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i bekendtgørelsen stilles krav om at de finansielle sikkerheder, der anvendes, skal være udstedt af en virksomhed eller land med en særlig god rating. Under hensyn til kapitaldækningsbekendtgørelsens afgrænsninger i bilag 7 kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som andelskassen modtager, opdeles i følgende hovedkategorier: Indlånsmidler Obligationer/gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier kun noterede aktier Investeringsforeningsbeviser Indlånsmidler Der er her tale om kontante indlån i andelskassen eller kontantlignende instrumenter, som er i andelskassens besiddelse. Obligationer/gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Kun obligationer noteret på en anerkendt børs kan medregnes 32
Aktier kun noterede aktier Kun aktier noteret på en anerkendt børs kan medregnes. Investeringsforeningsbeviser Kun investeringsforeninger noteret på en anerkendt børs kan medregnes. Andelskassen anvender i overensstemmelse med reglerne i kapitalbekendtgørelsen finansielle sikkerheder til afdækning af sin kreditrisiko. Skemaet nedenfor viser for hver enkel eksponeringskategori sikkerhedernes dækning, dvs. den fuldt justerede størrelse af sikkerhederne inden for hver enkel eksponeringskategori. Den fuldt justerede størrelse af finansielle sikkerheder inden for hver enkel eksponeringskategori Beløb i 1.000 kr. Finansielle sikkerheder Centralregeringer eller centralbanker 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 Offentlige enheder 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 Internationale organisationer 0 Institutter 0 Erhvervsvirksomheder m.v. 25.794 Detailkunder 8.022 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 0 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 0 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortfristet kreditvurdering 0 Kollektive investeringsordninger 0 I alt risikovægtede eksponeringer 33.816 HOVEDTYPER AF MODPARTER I FORM AF GARANTISTILLER OG KREDITDERIVATER Andelskassen anvender ikke kreditderivater som kreditrisikoreducerende middel. GARANTIER ELLER KREDITDERIVATER Andelskassen benytter den enkle metode til opgørelse af de finansielle sikkerheder, og anvender derfor ikke volatilitetjustering derfor er oplysningskravet ikke gældende for andelskassen. 33