Heidelberg Danmark A/S CVR: Stamholmen 193 E Tlf.nr

Relaterede dokumenter
Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

! GENERELLE VILKÅR & BETINGELSER! GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER FOR BRUG AF FIXNBIKE APPLIKATIONEN

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Salgs- og Leveringsbetingelser

Mobilize Me ApS. Salgs- og Leveringsbetingelser til erhvervskunder, kommuner, offentlige og private institutioner.

Side 1 af 5 Multebærvej Silkeborg CVR

, ( Virksomheden ) salg og levering

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Licensbetingelser for Acadre

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Forretningsbetingelser

Concept Data a/s CVR nr Almindelige salgs- og leveringsbetingelser:

V I L K Å R O G B E T I N G E L S E R F O R Y D E L S E R

JOKA PLASTIC-EMBALLAGE A/S

Priser for MobilePay Subscriptions (som kan findes på MobilePay.dk) Afsnit A Generelle betingelser og vilkår

Betingelser for anvendelse af onlineservice

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

FlexCabling ApS. Almindelige handelsbetingelser for erhvervskunder. (efterfulgt af persondatapolitik)

Kindle til PC Licensaftale og brugsbetingelser

Databehandlingsvilkår - vilkår for behandling af personoplysninger på vegne af en dataansvarlig kunde

BETINGELSER FOR MOBILEPAY- PORTALEN

Sitet faciliterer brugernes mulighed for køb og salg af maskiner gennem annoncering og auktion på webstedet.

V I L K Å R O G B E T I N G E L S E R

Betingelser for brugere

Forretningsbetingelser

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

Abonnementsvilkår for Workpilot

PARTERNE HAR HEREFTER AFTALT FØLGENDE:

BRUGERLICENSAFTALE FOR SOFTWAREPRODUKTER FRA STONERIDGE ELECTRONICS LTD

Samhandelsbetingelser

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

BETINGELSER FOR MOBILEPAY-PORTALEN

Generelle vilkår og databehandleraftale

Salgs- og leveringsbetingelser

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Handelsbetingelser (v )

Om denne hjemmeside. Om denne hjemmeside og persondatapolitik. Denne hjemmeside er ejet af: Pfizer ApS.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

MOTIVAS APS, Transportbuen 5A, 1., 4700 Næstved Cvr.nr

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

Abonnementsvilkår. 1 Anvendelse. 2 Aftalegrundlag. 3 Abonnementets varighed og fakturering. 4 Abonnementets omfang og anvendelse

MELLEM København S. (herefter SKI )

forsøg på misbrug. Hvis vi spærrer adgangen, får virksomheden besked hurtigst muligt.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

Almindelige købs- og salgsbetingelser

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT)

DU BØR LÆSE FØLGENDE AFTALE OMHYGGELIGT INDEN BRUG AF DENNE SOFTWARE. BRUG

! PERSONDATAPOLITIK ! PERSONDATAPOLITIK FOR FIXNBIKE APPLIKATIONEN. 1. Generelle bestemmelser

Databehandlingsaftale

Beskyttelse af personoplysninger for marketingregistre

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

Forretningsbetingelser for Ødegård ApS. 1. Aftale og aftaleparter. 2. Ødegård ApS ydelser. 3. Bemanding og underleverandører

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Handelsbetingelser Kyvsgaard Kommunikation

Forretningsbetingelser for erhvervsdrivendes brug af Specialistuddannelse.dk

Forretningsbetingelser

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

DATABEHANDLERAFTALE. ("Aftalen") om Databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den Dataansvarlige.

Generelle betingelser for hosting. Resource it ApS. 1. oktober 2008

Beskyttelse af personoplysninger for forretningskunder

Det er ikke tilladt at bruge automatiske systemer eller programmer til at vælge eller hente musikken.

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO

Rammeaftalebilag 5 - Databehandleraftale

Udbyder: Yonelles Hjemmeside er oprettet og redigeret af Yonelle ltd, hvis hjemstedsadresse er Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på eller

Licensaftale. Brugsvilkår: (anvendes lokalt)

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

Forretningsbetingelser

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder

B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G

DACHSER Group SE & Co. KG's almindelige forretningsbetingelser for it-tjenester inden for transport og logistik

Terms and Conditions. An English version is in preparation. In Danish: Handelsbetingelser

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver )

Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af Parterne med 1 måneders varsel til udløbet af en måned.

Corpitals Forretningsbetingelser # ( )

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

RÅDGIVERAFTALE OM ADGANG TIL match-online.dk

Vilkår. Generelle vilkår for anvendelse af Groupcare Community Private. 1 Groupcare A/S, Schillerhuset, Nannasgade 28, 2200 København N.

Generelle vilkår og handelsbetingelser

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

1.3 Ved eventuel uoverensstemmelse med købers generelle handelsvilkår går PANDA PRINT s almindelige salgs- og leveringsbetingelser forud.

Databehandleraftale ISS

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Super Total Service ApS Opdateret 29/

Bilag 14. Leverandørens forpligtelser ved ophør

Handelsbetingelser. Virksomhedsoplysninger. Grumsen Development ApS CVR: Willemoesgade Tv 6700 Esbjerg Danmark

Produktnøgle Den vedlagte produktnøgle kan kun indtastes én (1*) gang sammen med dine personlige oplysninger.

KONTRAKT. click-a-site A/S og Partner. Forhandling af produkter samt eventuel repræsentation af click-a-site A/S

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Bilag [nr.] Trepartsaftale

Forretningsbetingelser - Trade conditions

Transkript:

HEIDELBERG DANMARK A/S VILKÅR FOR BRUG AF WEBSITE/ONLINE SHOP samt FOR REGISTRERING AF PERSONOPLYSNINGER 1. WEBSITE Det danske website og online shoppen for kunder i Danmark under www.heidelberg.com (herunder blandt andet www.dk.heidelberg.com/dk) ( Websiderne ) udbydes i Danmark af Heidelberg Danmark A/S CVR: 12673310 Stamholmen 193 E Tlf.nr +45 4487 8200 E-mailadresse: consumbles.dk@heidelberg.com ("Heidelberg Danmark", "vi" eller "os") 2. AFTALE Enhver brug af Websiderne er underlagt nærværende vilkår ("Brugerbetingelserne"), som De derfor nøje bedes gennemgå. Enhver brug af Websiderne udgør en accept af de til en hver tid gældende Brugerbetingelser. Såfremt De ikke kan acceptere Brugerbetingelserne bedes De omgående ophøre med Deres brug af Websiderne. Særligt væsentlige og for Dem bebyrdende bestemmelser er i Brugerbetingelserne fremhævet med understregning. Ved udtrykket "brug af Websiderne " menes enhver form for download, log in, lagring, fremvisning, gennemgang, faktisk anvendelse, og/eller enhver anden mulig anvendelse af Websiderne og/eller af de tjenester, der udbydes herpå, herunder tillige Heidelberg Danmarks online shop. Begreberne "De" og "Dem" refererer til en Autoriseret Bruger således som dette begreb er defineret i afsnit 3. Heidelberg Danmark forbeholder sig ret til at ændre Brugerbetingelserne efter eget skøn og uden varsel. Vi opfordrer Dem derfor til at gennemgå Brugerbetingelserne i forbindelse med hver brug af Websiderne.1 De til enhver tid gældende Brugerbetingelser samt Heidelberg Danmarks [Almindelige salgs og leveringsbetingelser]2 vil være til rådighed på Websiderne. Såfremt De ønsker at have adgang til Brugerbetingelser og Heidelberg Danmarks [Almindelige salgs- og leveringsbetingelser] 3, som gælder for en given brug eller ordre, bedes De selv sørge for at printe eller lagre disse betingelser. 3. BRUG AF WEBSIDERNE Websiderne er alene tilgængelige for medarbejdere i Heidelberg (som defineret i afsnit 4) nedenfor) og for de af Heidelberg Danmarks kunder, der med godkendelse fra en autoriseret medarbejder i Heidelberg har fået åbnet en "Brugerkonto", og i forbindelse hermed har fået tildelt et "Bruger ID" og password til Websiderne ( Autoriserede Brugere eller i ental "Autoriseret Bruger"). Det er en betingelse for adgang til og brug af Websiderne, at De, som Autoriseret Bruger logger Dem ind med det tildelte Bruger ID og valgte password, og at De er kunde hos Heidelberg Danmark. Bruger ID og password er fortrolige, og De er ansvarlig for at opretholde denne fortrolighed og at ændre password regelmæssigt for at undgå misbrug. Såfremt De bliver opmærksom på, at der foregår en uautoriseret brug af Deres Bruger ID og password, skal De omgående kontakte Heidelberg Danmark pr. brev, fax eller e-mail i henhold til kontaktinformationerne angivet ovenfor. De er ansvarlig over for Heidelberg Danmark for enhver aktivitet på Websiderne, som kan tilskrives Deres Bruger ID og password, herunder køb af produkter eller tjenester eller adgang til Deres brugerinformationer. Heidelberg Danmark erstatter ingen form for skader eller tab som følge af Deres eller en tredjemands uberettigede udnyttelse af Bruger ID og password, medmindre Heidelberg Danmark har handlet groft uagtsomt i forbindelse hermed. De er ansvarlig for at logge ud af Websiderne efter hver endt brug af Websiderne. Ved brug af Websiderne anerkender og accepterer De: 1 Forbehold herom det foretrækkes, at varsel gives per e-mail. 2 Indsæt som link 3 Indsæt som link

a) at De kun er berettiget til at gøre brug af Websiderne til fordel for den Autoriserede Bruger og ikke til fordel for nogen anden fysisk eller juridisk person; b) at De ikke vil overdrage, videregive eller på anden måde bruge informationer fra Websiderne på en måde, som kan konkurrere med Heidelberg Danmarks forretning, medmindre dette er tilladt i henhold til ufravigelig lovgivning; c) at De ikke vil forstyrre eller ødelægge netværk, der er forbundet til Websiderne; d) at De ikke er berettiget til at ændre, tilpasse, oversætte, sælge, foretage reverse engineering, dekompilering eller anden oversættelse af Websiderne eller af Websidernes objektkode eller i øvrigt foretage analyser af Websidernes tekniske struktur og funktionsmåde, medmindre dette er tilladt i henhold til ufravigelig lovgivning; e) at De ikke er berettiget til at samle information om andre af Websidernes brugere; f) at De ikke i øvrigt er berettiget til at bruge Websiderne til ulovlige formål eller i strid med Brugerbetingelserne; og g) at e-handelslovens (Lov 2002-04-22 nr. 227) 10, 11, stk. 1 og 12 ikke finder anvendelse i forholdet mellem Dem og Heidelberg. Heidelberg Danmark er efter eget skøn og uden varsel berettiget til at ændre indholdet eller de tekniske specifikationer af Websiderne, samt at supplere, fjerne eller ændre specifikationerne på de produkter og tjenester, der udbydes på Websiderne. 4. IMMATERIELLE RETTIGHEDER Samtlige immaterielle rettigheder, herunder ophavsretlige, varemærkeretlige, patentretlige og rettigheder til patenterbare opfindelser samt alle andre rettigheder til de, nu eller i fremtiden, på Websiderne tilgængelige, tekniske dokumenter (herunder produktmanualer, tegninger og lignende) og fejlretninger og opdateringer til software (samlet Materialet ), samt til Websiderne, tilhører Heidelberg Danmark, Heidelberg USA, Inc., Heidelberger Druckmaschinen AG eller dets datterselskaber eller affilierede selskaber (samlet benævnt Heidelberg ). Intet i denne aftale skal anses for at omfatte en overdragelse af sådanne rettigheder. I henhold til nedenstående betingelser og vilkår, og med det ene formål at yde support til Autoriserede Brugeres brug af Heidelbergs produkter eller af de af Heidelberg supporterede produkter, giver Heidelberg Autoriserede Brugere en ikke-eksklusiv, genkaldelig og begrænset licens til at bruge, printe og kopiere Materialet. a) Licens: i. Referencer til ophavsret, varemærker eller andre rettigheder i eller på Materialet må ikke ændres eller fjernes og skal fremgå af alle kopier af Materialet. Teksten Kopieret med Tilladelse skal tilføjes enhver kopi af Materialet. ii. Materialet må ikke på en computer forbundet til et netværk gøres tilgængeligt for andre end brugeren af nævnte computer, og Materialet må ikke offentligt fremføres eller i øvrigt offentliggøres på eller via andre medier. iii. Materialet skal opbevares som fortrolig information og må ikke gøres tilgængeligt eller videregives til andre personer end Autoriserede Brugere, dog med undtagelse af Materiale som er tilgængeligt på Heidelbergs offentlige websider, eller som på anden måde er gjort offentligt tilgængeligt med Heidelbergs tilladelse. iv. Uden Heidelbergs udtrykkelige tilladelse er ingen berettiget til at ændre i Materialet på nogen måde, og for så vidt angår software er ingen berettiget til at foretage dekompilering eller på anden måde foretage oversættelse af softwarens objektkode eller i øvrigt foretage analyser af softwarens tekniske struktur og funktionsmåde, medmindre dette er tilladt i henhold til ufravigelig lovgivning. v. Samtlige fejlrettelser og opdateringer til software er underlagt licensaftalen, hvis nogen, for den software, som fejlrettelserne eller opdateringerne vedrører. Er softwaren ikke underlagt en særskilt licensaftale, er softwaren underlagt nærværende Brugerbetingelser. Enhver kopi af fejlrettelser og opdateringer til software, samt af software, der ikke er underlagt en licensaftale, skal ledsages af nærværende Brugerbetingelser. vi. Uden Heidelbergs udtrykkelige tilladelse er ingen Autoriserede Brugere berettiget til at benytte Materialet på anden måde, end hvad der udtrykkeligt er anført i nærværende Brugerbetingelser eller følger af ufravigelig lovgivning. (b) Varemærker Samtlige produktnavne er varemærker tilhørende Heidelberg og kan være registreret som sådan i Danmark eller i andre jurisdiktioner. Andre produktnavne og firmanavne nævnt på Websiderne kan være varemærker, herunder registrerede varemærker, tilhørende deres respektive ejere. Alle rettigheder til varemærker, produktnavne, firmanavne, etc., er forbeholdt og forbliver hos disses respektive ejere, og under

nærværende Brugerbetingelser gives ingen hverken implicit eller eksplicit licens til at anvende sådanne varemærker og navne. De anerkender, at De ikke er berettiget til hverken erhvervsmæssigt eller ikkeerhvervsmæssigt at benytte Heidelbergs navne eller varemærker på en måde som kan give indtrykket af, at sådanne navne eller varemærker tilhører eller er forbundet med Dem, på en måde som antyder Heidelbergs accept, eller i øvrigt på en måde der nedgør eller kan anses at være til skade for disse navne eller varemærker, og at De ingen ret har over eller til disse navne eller varemærker; 5. TILKNYTTEDE WEBSIDER Websiderne kan indeholde links til tredjeparters websider. Disse links indebærer ingen anbefaling fra Heidelberg Danmark af indholdet på pågældende websider, og Heidelberg Danmark fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skader som følge af Deres besøg på disse websider. Enhver brug af tilknyttede websider sker på Deres egen risiko. Heidelberg Danmark forbeholder sig retten til at afbryde linket på ethvert tidspunkt. 6. ANSVAR Heidelberg Danmark bestræber sig på at holde Websiderne tilgængelige og fri for fejl, vira, orme og andre skadelige programmer, men Heidelberg Danmark kan dog hverken erklære eller garantere, at dette er tilfældet. Heidelberg Danmark forbeholder sig ret til uden varsel og efter eget skøn at afbryde adgangen til Websiderne midlertidigt eller permanent. Enhver brug af Websiderne, Materialet eller de på Websiderne købte produkter eller tjenester, sker på deres egen risiko, medmindre andet følger af ufravigelige lovregler eller udtrykkeligt følger af Heidelberg Danmarks [Almindelige salgs- og leveringsbetingelser]4, uanset om Websiderne, Materialet eller de på Websiderne købte produkter eller tjenester er udbudt af Heidelberg Danmark eller Heidelberg Danmarks aftaleparter herunder Heidelberg og Heidelbergs repræsentanter, underleverandører, licensgivere, forhandlere, affilierede selskaber, efterfølgere eller aftaleparter i øvrigt ("Aftaleparter"). 7. PRODUKTANSVAR Heidelberg Danmark anerkender et produktansvar i henhold til produktansvarsloven (Lov 1989-06-07 nr. 371 med ændringer) og fraskriver sig produktansvar for produkter eller tjenester på et hvilket som helst andet grundlag. For produkter købt på Websiderne finder afsnit 12 (Produktansvar) i Heidelberg Danmarks [Almindelige salgs- og leveringsbestemmelser] dog anvendelse forud for nærværende afsnit, forudsat at de Almindelige salgs- og leveringsbestemmelser ikke er fraveget mellem Dem og Heidelberg Danmark. 8. ANSVARSFRASKRIVELSE OG -BEGRÆNSNING Heidelberg Danmark og dets Aftaleparter fraskriver sig ethvert ansvar for enhver skade og ethvert tab, uanset om direkte eller indirekte, i forbindelse med Deres brug eller nogen anden persons brug eller manglende mulighed for at bruge Websiderne, i forbindelse med at tredjeparter uretmæssigt trænger sig ind på Websiderne og tiltager sig personoplysninger eller andre oplysninger om Autoriserede Brugere og i forbindelse med at indholdet på Websiderne er fejlagtigt, vises eller præsenteres på en forkert måde eller er utilgængeligt på grund af fejl hos eller begået af Heidelberg Danmark eller én af dets Aftaleparter. Heidelberg Danmark fraskriver sig desuden ethvert ansvar for fejl og mangler i det på Websiden udbudte software samt øvrige produkter og tjenester, samt dette software og produkter og tjenesters egnethed til et eller flere bestemte formål. De anerkender, at De ikke vil holde Heidelberg Danmark eller dets Aftaleparter ansvarlige for tab eller skade, som De lider i forbindelse med Deres brug af Websiderne. I tilfælde af Heidelberg Danmarks misligholdelse af nærværende Brugerbetingelser eller af de Almindelige salgs- og leveringsbetingelser, er Deres eneste misligholdelsesbeføjelse udover at kræve tilbagegang af ydelserne i forbindelse med det eventuelt væsentligt misligholdte køb straks at ophæve Deres Brugerkonto på Websiderne. De har ingen misligholdelsesbeføjelser derudover.

9. SKADESLØSHOLDELSE De anerkender, at være forpligtet til at skadesløsholde Heidelberg Danmark og dets Aftaleparter for ethvert tab, direkte og indirekte, som Heidelberg Danmark og dets Aftaleparter lider i forbindelse med krav, sagsanlæg og/eller anden retsforfølgning mod Dem, Heidelberg Danmark og/eller dets Aftaleparter i forbindelse med Deres brug af Websiderne eller af de(n) server(e), som Websiderne hostes på. De anerkender desuden, at denne skadesløsholdelsespligt tillige omfatter Heidelberg Danmark og dets Aftaleparters udgifter til juridisk og anden rådgivning, domstolsbehandling, herunder sagsomkostninger, og rimelige interne og andre udgifter i øvrigt i forbindelse med fremsatte krav, anlagte sag(er) og/eller anden retsforfølgning. 10. AUTORISEREDE BRUGERES ERSTATNINGSANSVAR Ved misligholdelse af Brugerbetingelserne kan De i henhold til dansk rets almindelige regler ifalde erstatningsansvar over for Heidelberg Danmark og dets Aftaleparter. 11. REGISTRERING OG BRUG AF PERSONOPLYSNINGER I forbindelse med oprettelsen af Deres Brugerkonto beder Heidelberg Danmark Dem om at opgive følgende oplysninger: navn (kundevirksomhed) og adresse, samt køn, navn, titel, telefonnummer, fax og e-mailadresse for den person, der primært er ansvarlig for brug af Websiderne, foretagelsen af indkøb herpå, m.v. I tilknytning til Heidelberg Danmarks registrering af ovenstående oplysninger forbeholder Heidelberg Danmark sig retten til at registrere og sammenknytte IP-adressen for den person, der foretager log in på Websiderne og foretager indkøb herpå, samt tidspunkterne herfor. Dette vil i givet fald ske med henblik på at kunne identificere nævnte person i tilfælde af, at der bliver tvist om de skete køb m.v. Derudover vil Heidelberg Danmark registrere betalingsoplysninger, de af Dem købte eller benyttede produkter og tjenester, og lignende oplysninger, som De opgiver i forbindelse med Deres brug af Websiderne. Heidelberg Danmarks behandling af eventuelle personoplysninger vil ske i overensstemmelse med personoplysningsloven (Lov 2000-05-31 nr. 429, med ændringer) og De er berettiget til at få indsigt i og berigtige registrerede personoplysninger i henhold til nævnte lov. Heidelberg Danmark er dataansvarlig efter personoplysningsloven og kan kontaktes skriftligt og telefonisk i henhold til kontaktinformationerne angivet ovenfor. Heidelberg Danmarks behandling af personoplysninger sker udelukkende med henblik på vedligeholdelse af Websiderne og dens funktioner, samt varetagelse af Deres kundeforhold med Heidelberg Danmark. Størstedelen af de oplysninger som Heidelberg Danmark har registreret om Dem og Deres medarbejdere vil være tilgængelige for Dem på Websiderne. Efter personoplysningsloven er De berettiget til at få indsigt i, berigtiget og/eller slettet de oplysninger, som Heidelberg Danmark behandler i henhold til personoplysningsloven. De er ansvarlig for at informere samtlige brugere, som på Deres vegne har adgang til Websiderne om Heidelberg Danmarks behandling af personoplysninger. 12. ONLINE SHOP Ved afgivelse af ordrer på køb af varer eller tjenester udbudt via Heidelbergs online-shop ("Onlineshoppen") accepterer De, at Deres ordre og køb er underlagt Heidelberg Danmarks [Almindelige salgs- og leveringsbetingelser]. I forbindelse med afgivelsen af ordrer på Online-shoppen er De forpligtet til at sikre, at al information, som De giver eller har givet til Heidelberg Danmark, på tidspunktet for ordreafgivelsen er præcis og fuldstændig. Heidelberg Danmark forbeholder sig ret til at få al information bekræftet før godkendelse af en ordre. Såfremt Heidelberg Danmark i forbindelse med opfyldelsen af en bestilling afholder omkostninger (f.eks. ekstraordinære transportudgifter, skatter og told) ud over hvad der er indeholdt i prisen eller i øvrigt angivet i de Almindelige salgs- og leveringsbetingelser, forbeholder Heidelberg Danmark sig at afkræve disse omkostninger hos Dem. Samtlige priser angivet på Websiderne er angivet eksklusive moms og afgifter, medmindre andet udtrykkeligt fremgår på Websiderne.

Heidelberg Danmark og dets Aftaleparter forbeholder sig ret til at ændre samtlige priser uden varsel, samt efter eget skøn at nægte at efterkomme en bestilling. Heidelberg Danmark forbeholder sig ret til helt eller delvist at begrænse tilgængeligheden af Websiderne og/eller adgangen til et produkt eller en tjeneste udbudt af Heidelberg Danmark eller dets Aftaleparter. Heidelberg Danmark er ikke bundet af en ordre afgivet af Dem, medmindre Heidelberg Danmark udtrykkeligt har bekræftet overfor Dem, at Deres ordre kan opfyldes. Heidelberg Danmarks eventuelle ordrebekræftelse vedrørende modtagelse af en ordre udgør ingen bekræftelse på, at ordren kan opfyldes. 13. OPSIGELSE Hver part er berettiget til når som helst at opsige Brugerbetingelserne. Såfremt De ønsker at opsige Brugerbetingelserne, skal De straks give Heidelberg Danmark skriftlig meddelelse herom og anmode om at få lukket Deres Brugerkonto. De er endvidere forpligtet til ikke at gøre yderligere brug af Deres Brugerkonto. 14. OVERDRAGELSE Adgangen til Websiderne er givet til Dem og Dem alene. Uden Heidelberg Danmarks skriftlige tilladelse er De ikke berettiget til at overdrage Deres rettigheder og forpligtelser under Brugerbetingelserne til nogen anden part. Heidelberg Danmark er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser under Brugerbetingelserne og de Almindelige salgs- og leveringsbetingelser til tredjemand. 15. FORRANG I tilfælde af konflikt mellem Brugerbetingelserne og Heidelberg Danmarks [Almindelige salgs- og leveringsbetingelser] gælder Brugerbetingelserne forud for sidstnævnte. 16. LOVVALG OG VÆRNETING Tvister, der måtte udspringe af eller i tilknytning til Brugerbetingelserne, skal afgøres i overensstemmelse med dansk ret og skal anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.