Vejledning til boliger. Ældre og Handicapforvaltningen

Vejledning til boliger Ældre og Handicapforvaltningen

Indhold 1.0 Forord 2.0 Overordnede krav 2.1 Bebyggelsen 2.2 Velfærdsteknologi 2.3 Miljøhensyn og energibesparelser 3.0 Arealer 3.1 Plejeboliger og fælles boligarealer 3.2 Fælleshusarealer 3.3 Serviceareal 3.4 Andre kommunale arealer 3.5 Arealberegning 4.0 Udearealer 4.1 Kørende adgangt 4.2 Parkering og cykler 4.3 Fodgængerarealer 4.4 Adgang til bygningen 4.5 Udendørs opholdsarealer 4.6 Terrasse/altan ved hver bolig 4.7 Skure m.v. 4.8 Afskærmning af grunden 5.0 Adgangsforhold 5.1 Adgang og vindfang 5.2 Gangarealer 5.3 Elevator 5.4 Trapper 6.0 Plejeboligen 6.1 Generelle krav 6.2 Pladskrav 6.3 Forstue del af stue 6.4 Opholdsstue 6.5 Soverum 6.6 Badeværelse 6.7 Garderobe og opbevaringsplads 6.8 Beboerdepot 7.0 Fælles boligarealer 7.1 Fælles køkken med spiseplads 7.2 Fælles opholdsstue 7.3 Bryggers/depot 7.4 Opbevaring og vicevært 8.0 Fælleshusarealer 8.1 Fælles vaskeri 8.2 Fællessal med birum 8.3 Handicaptolet 8.4 Wellnesrum 9.0 Servicearealer og andre kommunale arealer 9.1 Personalegarderobe/toiletter/bad 9.2 Rengøringsrum / depot 9.3 Spiseplads/ møderum 9.4 Dokumentationsrum 9.5 Lederkontor 10.0 Generelt 10.1 Døre og vinduer 10.2 Altaner 10.3 Materialer 10.4 Markering og skiltning 10.5 Postkasse 10.6 Affaldshåntering 11.0 Installationer 11.1 Teknikrum og installationskerner 11.2 Kaldeanlæg 11.3 Personsikringsanlæg 11.4 Brandmæssige forhold 11.5 Røgalarmer 11.6 Telefonanlæg og IT 11.7 Antenneanlæg 11.8 Ringeanlæg 11.9 Forsyningsmålere 11.10 Elinstallationer 11.11 Varmeanlæg 11.12 Brugsvandsanlæg 11.13 Ventilation 12.0 Litteratur 13.0 Bilag 2

1.0 FORORD Denne vejledning beskriver hvilke krav og anbefalinger Ældre- og Handicapforvaltningen stiller til projekter med boliger for ældre og handicappede. Det forudsættes, at relevante publikationer og anden litteratur om byggeri for ældre og handicappede er kendt og at anvisninger og retningslinjer i videst muligt omfang overholdes. Ældre og demente Udviklingshæmmede Ældre og demente Udviklingshæmmede Erhvervet Hjern Ældre og demente Ældre og demente Udviklingshæ Ældre og demente Vejledningen henvender sig især til de rådgivere, teknikere og projekgrupper, der knyttes til byggerierne.. Udgangspunkt for vejledningen er krav til plejeboliger. Definitionen af en plejebolig er, at der til boligerne er knyttet fælles boligarealer og servicearealer til personalet. Målgruppe, aldersgruppe, specielle indretningskrav og væsentlige afvigelser fra vejledningen fastlægges i overordnet byggeprogram. Som supplement til Vejledningen er udarbejdet checklister for de enkelte målgrupper:. demente, sindslidende eller andre grupper med handicap, således at der laves løsninger, der er specielt velegnet for brugergruppen. I litteraturlisten sidst i Vejledningen er nævnt de væsentligste krav og anvisninger. Vedrørende tilgængelighed anbefales SBIs checklister vedr. tilgængelighed. Lundbyesgade Astrupparken Attruphøj Lundbyesgade Astrupparken Lundbyesgade Astruppar Socialpsykiatrien Særlige tilbud Autisme og ADA Til vejledningen er også knyttet bilag, der beskriver procedurer i byggesager for Ældre- og Erhvervet hjerneskade Socialpsykiatrien Ældre og demente Udviklingshæmmede Erhvervet Hjerneskade Særlige til Handicapforvaltningen. Det er en gennemgang Ældre og demente Udviklingshæmmede Erhvervet Ældre og demente Hjerneskade Udviklingshæmmede Erhvervet Hje af hvem Ældre der og demente skal sørge for hvad igennem hele Ældre og demente byggesagen. Relevante bilag udleveres i forbindelse med de enkelte byggesager. Ældre- og Handicapforvaltningen Ryesgade Løvdal (Engbo) Kastanjebo mede Lundbyesgade Astrupparken Attruphøj Ældre- og Handicapforvaltningen Attruphøj Ryesgade Ryesgade Løvdal (Engbo) mede Socialpsykiatrien Lundbyesgade Særlige Astrupparken tilbud Autisme Lundbyesgade Attruphøj og ADHD Astrupparken Attruphøj Socialpsykiatrien Særlige tilbud Autisme Særlige tilbud Socialpsykiatrien og og ADHD ADHD Særlige tilbud Autisme og A November 2013 Aalborg Kommune Ældre- og Ældre- og Handicapforvaltningen Ryesgade Løvdal (Engbo) Kastanjebo Bygningsgruppen mede Danmarksgade Ældre- og Handicapforvaltningen 17 Ældre- og Handicapforvaltningen Ryesgade Løvdal (Engbo) Ryesgade Kastanjebo 9000 Aalborg. Kastanjebo Kastanjebo Løvdal (Engbo) mede mede 3

2.0 OVERORDNEDE KRAV Aalborg Kommune tilstræber at tilbyde de forskellige målgrupper en tilværelse, der opfylder ønsket om selvstændighed, og samtidig gennem en så vidtstrakt pleje og omsorg som muligt kan tilgodese behovet for tryghed. Det søger vi først og fremmest at løse i den ældres/handicappedes bolig. En bolig egnet for ældre og handicappede er ikke en særlig boligtype, men blot en god, praktisk og tilgængelig bolig med en hensigtsmæssig placering og indretning. Det er værd at huske, at ældre/handicappede generelt er mere hjemme end erhvervsaktive. Samtidig har de ofte pga. helbredet en lille aktionsradius. Sammenfattende kan vi stille fem overordnede krav til den ældres/handicappedes bolig: Der skal tages hensyn til personalets arbejdsmæssige funktioner ved udformningen af boligen. Der skal tages hensyn til miljøet og energiforbruget ved valg af materialer, installationer mv. Ny teknologi, der letter hverdagen for beboere og personale og fremmer hygiegne, selvhjulpethed og værdighed skal indarbejdes i størst muligt omfang. Bebyggelsen skal indpasses efter stedets omgivelser og udformes sådan, at den fremstår som et samlet og harmonisk bygningsanlæg egnet for ældre og handicappede. Boligen og andre opholdsarealer skal have gode dagslysforhold. Det bør tilstræbes, at ingen boliger og opholdsrum er nordvendte. Boligen skal have godt indeklima, fri for træk og overophedning. Den skal være isoleret mod både trafik- og nabostøj. Der skal findes tilfredsstillende sociale kvaliteter i forbindelse med boligen. Kontaktmuligheder til andre mennesker, butikker, offentlige transportmidler, aktivitetsmuligheder m.v. Borgeren skal kunne komme til og fra boligen. Særlige krav til adgangsforhold, elevator og terrænforhold mv. Borgeren skal kunne bevæge sig rundt og fungere i boligen. Krav til rum-størrelse, dørbredde, indretningsmuligheder, farvevalg etc. 4

2.2 Velfærdsteknologi I hvert projekt overvejes behov og muligheder for forberedelse af eller installering af ny teknologi, der fremmer beboernes selvhjulpethed og / eller er arbejdsbesparende for personalet. Nogle tiltag er meget omkostningstunge og kan kun forventes installeret, hvis der kan skaffes midler fra fonde eller lignende. Der kan f.eks. være tale om: Multimedieanlæg til fællesområder Internt TV. Toiletter med hæve/sænke, vaske/tørre funktion Intelligente gulve, faldsensorer. Intelligente senge Intelligent styring af lys Intelligent styring af evt. andre installationer. Fjernbetjening for handicappede f.eks. lys, døre, vinduer, solafskærmning. Automatiske døråbnere, f.eks. tale eller fingertryk Elektronisk låsesystem. Opladestation til støvsugerrobotter. Teleslyngeanlæg- tilkobles tæt ved TV. Højtaleranlæg til tale og musik Trivselsskærme. Interaktiv tablet PC med forskellige funktioner Tovejs infotavler Atmosfæredesign. Som styring af lys og lyde. GPS på mennesker og personlige effekter IABIS. Individualiseret adgang og bevægelsesstimulerende informationsservices Stemmestyrings installation Se mere om velfærdsteknologi på www.fremtidensplejehjem.dk 2.3 Miljøhensyn og energibesparelser Ældre- og Handicapforvaltningen tilstræber at alt byggeri udføres miljørigtigt og med et minimalt energiforbrug, således at driftsomkostninger til el-, vand og varme reduceres mest muligt. Plejeboligbyggeri er driftsmæssigt meget energikrævende men med omtanke kan det reduceres væsentlig ved gammelkendte løsninger og velfærdsteknologi. Enghuset - et passivhus i Gistrup Som eksempler på indsatsområder kan nævnes: Bygningens varmeisolering Dagslys i stedet elektrisk lys Naturlig ventilation i stedet for ventilationsanlæg Varmegenvinding og optimal drift af ventilations- og belysningsanlæg Vandbesparelse opsamling og genbrug af regnvand til havevanding etc. Som minimum skal byggerier for Aalborg Kommune overholde gældende krav stillet af Støttet Byggeri, Teknisk Forvaltning vedr. ressource- og energibesparelser, valg af materialer m.v. Der henvises endvidere til krav i den gældende Bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune. 5

3.0 AREALER Arealerne opdeles efter funktion som følger: 3.1 Plejeboliger og fælles boligareal Plejeboliger opføres som 1-2 rums boliger med eget bad og tekøkken, samt fælles boligarealer - fælles opholdsstue, spiserum, køkken, vaskeri og bryggers i én boenhed. Boenhedernes størrelse fastlægges i overordnet byggeprogram for hvert projekt, og der skal ved valg af boligantal sikres, at der opføres enheder med socialt varierede muligheder for beboerne og driftsmæssigt rentable enheder. Der kan evt. afftales ægtepar boliger, såfremt forvaltningen skønner, der er behov herfor 3.2 Fælleshusarealer I de enkelte byggesager vurderes om nogle arealer kan høre under kategorien Fælleshusarealer, som er arealer der primært betjener beboerne. Et fælleshus kan f.eks. indrettes med fællessal med tilhørende køkken og toiletter, fælles vaskeri, værksteds- og aktivitetsrum, depotrum m.v. 3.3 Servicearealer Der opføres servicearealer til det personale, der betjener boligerne. Omfanget af servicearealer fastlægges i overordnet byggeprogram. Servicearealer indeholder eksempelvis personalefaciliteter som garderobe, toilet, kontor, mødelokale, rengøringsrum, depot mv.. Servicelokalernes størrelse og antal afhænger af antallet af boliger og antal personale. 3.4 Andre kommunale arealer Andre kommunale arealer er arealer der både bruges af udefrakommende og beboere. Det kan være dagcenter, aktivitetslokaler, sundhedslokaler, større sal der betjener andre end beboerne og lignende. 3.5 Arealberegning Arkitekt foretager en bruttoarealbergning af projektets arealer iht. gældende regler for beregning af BBR arealer og opdelt efter arealtyper. Fælles adgangsarealer fordeles ift. arealtyper. Beregningen bruges blandt andet til fordeling af forbrugsmålere til el, varme og koldt og varmt vand.. Arealberegningen berigtiges af en Landinspektør. 6

4.0 UDEAREALER Bebyggelsens udearealer skal indpasses efter stedets omgivelser og udformes sådan, at de fremstår som et samlet og harmonisk anlæg egnet for ældre og handicappede. Alle grønne arealer og belægninger skal være nemme at vedligeholde. Udearealer bør etableres med så enkel og logisk en planløsning som muligt. Orienteringselementer medtages i forhold til beboernes handicap. Der overvejes forhold vedr. skiltning, belysning, belægningsfarver- og skift, ledelinjer og opmærksomhedsfelter. 4.1 Kørende adgang Kørende adgang skal føre helt frem til overdækket indgangsparti. Herved sikres optimal adgang for dårligt gående, kørestolsbrugere, ambulancer, taxa, madbil, renovationskørsel etc. Frihøjde på adgangsveje, afsætningspladser og handicapparkeringspladser skal være minimum 260 cm af hensyn til minibusser og kassebiler. 4.2 Parkering og cykler Nærmest hovedindgangen skal der som minimum udføres 2 handicappladser, den ene udføres som handicap p-plads til minibus i en bredde på 450 cm og 800 cm lang, den anden udføres i en bredde af 350 x 500 cm. Der skal sikres niveaufri adgang fra handicapparkering til gangarealer og indgangsdøre, evt. via rampe. Handicapparkeringspladser skal afmærkes og belægninger skal være faste, vandrette og jævne egnede for kørestols- og stokkebrugere. Græsarmeringssten og brosten er ikke egnede til handicapparkeringspladser. Øvrige parkeringspladser skal være 250 cm brede og 500 cm lange. I øvrigt henvises der til Aalborg Kommunes parkeringsnorm. Der skal være cykelstativer med overdækning for personale. Til beboere fastlægges evt. behov for overdækket parkering af cykler, elektriske knallerter og elektriske kørestole. 4.3 Fodgængerarealer Fortove, stier og fodgængerarealer mv. udføres med henblik på dårligt gående, synshandicappede og kørestolsbrugere. Dvs. med tilstrækkelig bredde på 150 cm med jævn og fast belægning uden niveauspring - max. stigning på ramper 1:20 svarende til max. 5 cm pr. m. Ramper og trapper skal så vidt muligt undgås. Eventuelle terræntrapper skal udføres iht. gældende tilgængelighedskrav med håndlister på 2 sider, markering af trinforkanter og belægningsskift ovenfor trappe. Fodgænger areal Der skal etableres vigepladser i 180 cm bredde med passende mellemrum. I forbindelse med vigepladser bør der være hvilemuligheder. Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil (aflæseligt for blinde) adskillelse til andre trafikformer. Der skal være naturlige ledelinjer eller ledelinjer i belægningen og markering af trappeforkanter m.v af hensyn til synshandicappede. Belægninger skal være med let ru overflade og med velfungerende afvanding for at sikre mod skridfare. 7

Adgang til huset Belægninger med store ujævnheder, f. eks. brosten, græsarmeringssten og chaussesten, skal undgås i køre- og gangarealer. De kan evt. anvendes som ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Arealerne skal være velbelyste. Terrænbelysning skal give god og retningsgivende lys på færdselsarealerne, hvor trapper, ramper og hovedindgang er belyst stærkest. Eventuelle stier kan være mindre belyst end primære gangarealer. 4.4 Adgang til bygningen illustration Ved alle yderdøre må der maximalt være 15 mm trin-højde. Foran alle yderdøre (også flugtvejsdøre i stueetage, samt have-, altan-, og terrassedøre) skal der være et frit vandret areal med minimum dybde 170 cm x bredde 170 cm og med 10 o/oo fald bort fra indgangen. Heraf skal en vigeplads ved døres åbningsside - gælder alle døre - være mindst 50 cm bred og helst 70 cm. Ved yderdøre skal arealet markeres taktilt eller med anden farve end den omkringliggende belægning. etableres skraberist hvor huller på den smalleste led max. må være 9 mm. Ved andre døre etableres skraberiste i hele dørhullets bredde samt kørestolsareal modsat hængselsside (30 eller 50 cm). Se endvidere under Bygninger generelle krav. Ved udadgående døre skal man være påpasselig med at døre ikke skraber mod belægningen uden at slække på niveaufri adgangs krav. Der kan være krav om at der skal etableres dørstoppere eller automatik for døråbning i belægningen fri af bygningen. Hvor belægning eller terræn er i plan med sokkel, skal den afsluttes på en måde der forhindrer fugt i at trænge ind i bygningen, uden at der slækkes på handicapkravene. Hvis der udføres voldgrav, skal der ud for hele belægningen 8

4.5 Udendørs opholdsarealer illustration På udendørs opholdspladser skal der være bænke, haveanlæg/ gårdhave, eventuelt med dyrkningslodder på arealet. Haveanlægget skal indeholde forskellige planter, således at der bliver variation i forhold til årstidernes skiften, dufte, farver, blomster, bær, frugt mm. og der skal også tages hensyn til rimelige udgifter til vedligeholdelse og renholdelse. Enkelte bede skal være hævet ca. 75 cm over terræn af hensyn til kørestolsbrugere. Udendørs ophold - hævet bed Plantekassens bredde skal max. Være 150 cm, og sokkelhøjden skal være 30 cm og være trukket mindst 30 cm tilbage. Havearealet indretning af skal stimulere beboerne til fysisk og sanselig aktivitet/oplevelse. Ved byggeri for handicappede kan der være behov for opsætning af legeredskaber i fælles udearealer. Legeredskaber skal opfylde sikkerhedskrav ift. BR. Ved fælles boligarealer etableres en solvendt terrasse i terrænniveau eller en altan, hvor der skal være niveaufri adgang fra opholdsrummet og/eller fælleskøkken. Terrassens/altanens størrelse ved fælles boligarealerne skal afpasses boenhedens størrelse og antallet af kørestolsbrugere. Ved hovedingangen etableres en opholdsplads til modtagelse og afsked med pårørende. Opholdspladser vurderes i forhold til vind og sol. 4.6 Terrasse/altan ved hver bolig I etplansbyggeri udføres en terrasse ved hver bolig på minimum 3,6 m (langs facaden) x 3 m, eller et fælles gårdhaveanlæg med niveaufri, plan og jævn belægning til hver dør. Der skal være niveaufri adgang til terrassen, det vil sige maksimalt 15 mm højdeforskel på ude og inde. Det anbefales at anvende et forsænket bundstykke. Boligterrasser skal være placeret med døradgang fra boligen ved enden af terrassen med åbning mod terrassearealet, således at pladsen udnyttes bedst muligt. Så vidt muligt skal terrasserne laves som en gennemgående terrasse foran alle boligerne i hele facadelængden. Terrasserne skal være nemme at holde rene og fri for ukrudt, f.eks. store skarpkantede fliser (uden slået kant). 9

Hvis der er adskillelse mellem terrasser skal det være blomster, buske, hække eller hegn, der er lette at vedligeholde og er med til at understrege den arkitektoniske helhed i bebyggelsen. Ingen beplantning under evt. udhæng. Krav om terrasse ved hver bolig kan fraviges, hvis der er en større fælles terrasse/altan tæt på boligen. Ved udformning af terrasser og altaner skal der tages hensyn til sol, læ og skyggemulighed. Efter behov etableres belysning af terasser 4.7 Skure og andre bygninger på grunden Omfanget af skure og lignende på grunden fastlægges ift. det konkrete projekt. Der kan være tale om beboerdepoter, depoter til fælles inventar, depot til vicevært. Cykelskur til personale, skur til beboernes cykler (f. eks. trehjulede), scootere, opladning og vask af elektriske kørestole mm., garage til handicapbus med vand og afløb. Skure til affald, skure til viceværts maskiner. 4.8 Afskærmning af grund Det skal tilstræbes at byggeriet udformes og fysisk afskærmes, således at uhensigtsmæssig bortgang fra grunden forebygges. Byggeriet skal disponeres med så få udgange som muligt. Den ideelle bebyggelsesform vil være en lukket bebyggelse med et indvendigt gårdrum, hvor der kun er sekundære udgange til gårdrummet (terrassedøre). Så vidt muligt skal byggeriet udformes som én bygning. Hvis en opdeling er nødvendig skal bygningens størrelse afpasses i forhold til personaleforbruget - eller der skal være lukkede gange imellem bygningerne. Hvis der ikke kan undgås sekundære døre ud til grunden, skal hele grunden, eksklusiv adgangsvej, hovedindgang og p-plads, afskærmes fysisk med beplantning og/eller hegn, således at der bliver et helt lukket haverum. Der etableres låger efter Brandmyndighedens evt. krav. Afskærmning af byggeri til handicappede aftales ift. beboernes behov i den enkelte byggesag. Skure og andre bygninger på grunden skal ligge rationelt ift. de faciliteter de betjener og tæt på indgange. Der skal være god belysning fra indgange til skure og i skure. Der skal være nødvendige øvrige installationer ift. brugen, f.eks. elstik og vand. 10

5.0 ADGANGSFORHOLD Arealet foran hovedøren skal være overdækket(halvtag) Ved alle yderdøre må der maximalt være 15 mm trin-højde Foran alle yderdøre skal der være et frit vandret, fast og plant areal med minimum dybde 170 cm x bredde 170 cm og med 10 o/oo fald bort fra indgangen - Heraf skal en vigeplads ved døres åbningsside - gælder alle døre - være mindst 50 cm bred og helst 70 cm. Ved yderdøre skal arealet markeres taktilt eller med anden farve end den omkringliggende belægning. Dørtelefon placeres 90 cm over terræn og min. 50 cm fra indvendige hjørner. Dørtelefonanlæg tilsluttes kaldeanlæg og betjenes via personalets Dect- telelefoner. Følgende særlige forhold skal iagttages: Kister og bårer skal kunne transporteres vandret ud og ind af boligerne. Særligt plejekrævende personer skal kunne transporteres til det fri i deres senge, såfremt de ikke er i stand til at kunne redde sig ud ved egen hjælp. 5.1 Adgang og vindfang Hvor belægning eller terræn er i plan med sokkel, skal den afsluttes på en måde der forhindrer fugt i at trænge ind i bygningen, uden at der slækkes på handicapkravene. Hvis der udføres voldgrav, skal der ud for hele belægningen etableres skraberist hvor huller på den smalleste led max. må være 9 mm. Ved andre døre etableres skraberiste i hele dørhullets bredde samt kørestolsareal modsat hængelsside på min. 50 cm. Ved hoveddøre etableres vindfang. Skydedøre med automatisk døråbner med føler og min. 107 cm fri bredde (passage for seng), både ud- og indvendigt. Der skal normalt være en vendediameter på 200 cm i vindfanget (fri af døråbninger, hvis der vælges sidehængte døre.) Nedfældet måtte egnet for kørestolsbrugere og stokkebrugere i vindfang anbefales. Bløde måtter og kokosmåtter skal undgås -flade vaskerimåtter kan anvendes. Lige indenfor vindfang bør der være en venteplads. 5.2 Gangarealer Alle gangarealer skal udføres sådan, at bårer og kister kan transporteres til og fra den enkelte bolig til det fri. Bårer skal også kunne transporteres fra boliger til fælles opholdsrum. Senge skal kunne transporteres på højkant (kippet om på langsiden). Sengestørrelse 100 x 220 cm. Plads for vandret sengetransport, kun iht. eventuelle brandkrav. Lange mørke gange bør undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der så vidt muligt etableres dagslys som sidelys eller ovenlys med passende intervaller. Der skal tilstræbes etablering af opholdsnicher med oplevelses- og hvile-/hygge- muligheder Arealerne skal kunne godkendes til møblering af Brandmyndighederne. Før fastlæggelse af gangbredder kontaktes brandmyndigheder for en forhåndsdialog om minimumskrav til det pågældende byggeri. Fælles adgangsveje skal have en fri bredde på 180 cm for nem passage af to kørestolsbrugere, og for at en brandmand og en båre skal kunne passere hinanden i flugtveje. Hvis der er brandkrav om at 2 senge skal kunne passere hinanden i flugtveje skal fri gangbredde være 240 cm. 11

Af hensyn til god plads for manøvrering foran døre med bårer, kister og mobillift skal areal foran boligdøre og fælles opholdsrum være min. 200 cm fri bredde og længde. Hvis senge skal kunne dreje ud af døre skal der være en fri bredde på 220 cm og længde på 240 cm ved fri døråbning på 107 cm. Hvis beboerne er fysisk selvhjulpne (f. eks. Sindslidende), og brandmyndigheder tillader det, kan der evt. aftales smallere gangbredde, men altid minimum 150 cm fri gangbredde og med vigepladser ved døre på 180 cm fri bredde. Ganges fri bredde er excl. evt. håndlister. Hvis brandmyndigheder eller der er krav i det konkrete projektet, skal alle gangarealer forsynes med håndlister som rundstokke med en diameter på 4-5 cm på begge sider og i 90 cm s højde. Fastgørelsesbeslag o.l. må ikke genere. Hånden skal kunne glide uhindret. Evt. altangange skal udføres, så to kørestole kan passere hinanden (180 cm). Altangangen kan udføres smallere, hvis der etableres vigepladser i 180 cm bredde med passende mellemrum. 12

5.3 Elevator Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Elevatorer placeres centralt. Alle boliger over terrænniveau samt en evt. kælderetage, skal have adgang via elevator. elevatorstol Stolstørrelse skal være 150 cm bred x 225 cm lang, dog min. 125 cm bred ved gennemgangselevator. Elevatoren skal udstyres med automatiske døre med fri åbning på min. 107 cm og være beregnet for båre-/kistetransport, personlift, samt evt. seng. Reposernes størrelse skal afpasses efter elevator- og dørtype og med manøvreplads for båre/kiste og kørestol, personlift, samt evt. seng Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være min. 200 cm. I særlige tilfælde kan en mindre elevatorstørrelse godkendes, dog min. med plads for selvhjulpen kørestolsbruger - stolstørrelse 150/125 x 170 cm. Elevatorstol skal forsynes med håndlister 90 cm over gulv. Knappanelet skal sidde vandret min. 50 cm fra indvendig hjørne og max. 110 cm til overkant. Udformning af knappanelet skal være egnet for synshandicappede med hævet taktilskrift. Ved aktivering skal elevatoren markere etageangivelse med lys, lyd og tale. Tilkaldeknap skal have taktil skrift og lys. Klapsæde monteres i elevator i huse med mere end fire etager. Elevator, der går til det fri, skal have god udendørs vendeplads med god belysning og halvtag udenfor. I det fri ud for elevatordør skal der være belægningsskift, som ved øvrige yderdøre. 5.4 Trapper i adgangsveje Hovedtrappe placeres let tilgængelig fra hovedindgang og ved siden af elevator. Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde efter brugen. Trapper skal have en fri bredde mellem håndlister på minimum 100 cm. Hovedtrappe anbefales med en fri bredde mellem håndlister på 130 cm. Der skal være håndliste i begge sider hvis den fri bredde er over 110 cm. Håndlister udføres med cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på 40-50 mm i diameter. Trapper udføres med stødtrin og trinforkanter skal markeres. Det anbefales at der ovenfor trapper i fælles adgangsveje udføres et areal med belægningsskift, der starter min. 90 cm foran trappens begyndelse. Trapper og værn udføres i øvrigt efter gældende regler i BR.. Evt. behov for hvilepladser på trappereposer i fælles adgangsveje afklares ift. det enkelte projekt 13

6.0 PLEJEBOLIGER Plejeboliger skal normalt indrettes med forstue med tekøkken sammenhængende med opholdsstue, separat soverum, toilet med bad samt fælles boligareal med køkken, opholdsstue, bryggers og vaskeri for hver boenhed. Desuden skal der være beboerdepoter ud- eller indvendigt. Gangarealer skal søges minimeret og gerne integreres i det fælles boligareal opmærksomheden henledes på gældende brandbestemmelser, hvis gange og opholdspladser ikke er adskilte. Se afsnit vedr. brand. Boligerne skal generelt søges indrettet, så der opnås størst muligt nettostueareal. 6.1 Generelle krav til indretning Boligers størrelse fastlægges i det overordnede byggeprogram ud fra den enkelte målgruppes konkrete behov. Boligerne indrettes normalt som 2-rums boliger med forstue med tekøkken og stue som 1 rum med adgang til soverum med direkte adgang til bad. Vendediameter i alle rum skal være 200 cm Boliger til bevægelseshæmmede og ægtepar er typisk på 80 85 m2 brutto. Det bemærkes, at der gives boligstøtte/boligydelse til følgende arealer: 65 m2 for én person men for hver yderligere person tillægges 20 m2 (ægtefælle/samlever). Hvis der i husstanden er en stærkt bevægelseshæmmet person, forøges det tilskudsberettigede areal med 10 m2 til henholdsvis 75 m2 for enlige og 95 m2 for par. Boliger kan aftales større med forvaltningen, især ved ombygning og ved særlige boliger for yngre handicappede. Rumdækkende loftslift monteres i forbindelse med sengen og i baderum gerne integreret skjult i loftet. Der skal være opladeplads for kørestole hensigtsmæssigt og diskret placeret i forhold til møbleringsmuligheder. Plads ved indvendige døre Boliger til én ikke bevægelseshæmmet person er ofte 72-78 m2 brutto inkl. fælles boligarealer - svarende til ca. 45 m2 netto pr. bolig. 14

vinduer 6.2 Plads til at færdes i boligen I hvert af boligens rum skal der være et frit gulvareal med en vendediameter på 200 cm, svarende til nødvendig vendeplads for en kørestol og mobillift. I byggerier for mobile beboere, kan der i særlige tilfælde aftales en vendediameter på minimum 150 cm. Boligerne skal indrettes således, at der med sædvanligt møblement er god plads til, at en kørestol kan manøvrere rundt i og mellem de enkelte rum - og med alternative møbleringsmuligheder. plads ved døre Døre bør være skydedøre med en fri åbning på min. 87 cm. Evt. dør mellem soverum og stue bør evt. være større for udsyn til stue fra seng. Hvis der skal tilgodeses evt. behov for bredere kørestole, bør fri dørbredde i hele boligen være 107 cm. Dør mellem bad og soveværelse skal være skydedør gerne indbyget i væggen, så møbleringsmuligherne optimeres. Skydedøre forsynes med bøjlegreb eller lignende (ikke fingerskåle). Indvendige døre udføres uden dørtrin, evt. skinner under dør skal være i plan med gulv uden kanter. Plads for kørestolsbrugere ved siden af døre i håndtagssiden, 50 cm ved indadgående dør og 30 cm ved udadgående dør. 15

6.3 Forstue indrettes med Tekøkken med minimum 80 cm gerne 120 cm bordplade med underskabe/skuffer og lille køkkenvask kan evt. placeres på tværs-, køleskab samt overskabe. Der medtages lille køleskab med frostboks placeret i højskab og hævet 40 cm over gulv. Således at kørestolsbrugere kan nå håndtag og hylder. Der udføres ikke fast kogeinstallation, men der medtages 2 elstik for elkedel og/eller kaffemaskine eller løse kogeplader. Der skal være fast belysning ved tekøkken. Overflader som i stuen. Der skal være afvaskeligt felt på væg over køkkenbordplade. Der skal opsættes værdiboks med beboernøgle. Det kan være en aflåselig skuffe i tekøkken. I byggerier for handicappede vil der være behov for et større køkken, hvor beboeren selv kan lave mad. Her indrettes køkkenet specifikt til målgruppen. 6.4 Opholdsstue På minimum ca. 20 m2 netto inkl. forstue/ entre og thekøkken. Så meget plads som muligt afsættes til møblerbart stueareal. Opholdsrummet indrettes med plads for opholdsmøbelgruppe, tv, reol, og lille plads for spisebord og en kørestol. fælles opholdsstue Dør til terrasse eller altan placeres bedst muligt ift. møbleringsmuligheder. Hvis der ikke er altan i etagebyggeri, bør ovevejes en karnap for bedre udsyn fra boligen. Radiatorplacering gennemtænkes ift. møbleringsmuligheder og plads til at kørestolsbruger kan betjene greb til terassedør og evt. oplukkeligt vindue. Se i øvrigt generelt punkt vedr. vinduer. Overflader Normalt lægges parketgulv - i specielle tilfælde kan det være nødvendigt med anden gulvbelægning. Vægge malet på, glasvæv/filt eller puds/vandskuring. Gerne vandfast vinduesplade til blomster. Normalt opsættes plane gipslofter. Der bør overvejes opsætning af akustikloft især hvis der er risiko for beboere der larmer. 6.5 Soverum Normalt indrettes soverum til en plejekrævende person. I overordnet byggeprogram fastlægges om enkelte boliger skal indrettes til ægteparboliger Der opfordres til kreative løsninger vedr. den visuelle og fysiske forbindelse mellem soverum og stue og manøvreplads ved plejeseng med svært plejekrævende person. Her tænkes udnyttelse af plads i døråbninger og muligheder for flytning af skabe, loftslifte og velfærds-teknologi, der frigør plads til andre formål. Der kan godkendes andre planløsninger end nedennævnte, hvis pladskrav kan opfyldes senere uden større fysiske ændringer. Krav i henhold til Boligministeriets vejledning om indretning af ældreboliger og AT-cirkulære nr. 3, 1997, skal kunne overholdes. Se endvidere 16

AT instruks nr. 21, hvor der er beskrevet forskellige pladskrav ved forflytninger. Pladsbehov i soverum - Én plejekrævende person Soverum skal disponeres således, at forskellige sengeopstillinger er mulige jf. illustration. Der regnes med en sengestørrelse på 100 x 220 cm. Plads mellem seng og væg/fast møbel ud mod bad min. 200 cm (vendediameter 200 cm) giver plads for to kørestole ved siden af hinanden eller lift eller badestol med to hjælpere. Plads mellem fritstående seng og vinduesvæg 75 cm excl. evt. radiator. Plads for passage ved sengens fodende - 90 cm hvis kørestol skal passere. Passage for hjælper 50 cm.skal overholdes hvis der er fast væg mellem stue og soveværelse. Pladsen kan aftales mindre hvis væg kan nedtages, når beboeren bliver meget plejekrævende. Der opsættes skinner til loftlift fra seng til badeværelse. Hvis der er nedhængt loft indbygges skinner i loft. Loftet eller vægge skal dimensioneres, således at loftslift kan monteres. Af hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med svært plejekrævende opsættes fast arbejdsbelysningsarmatur i loftet med separat tænding. Vær opmærksom på at armatur ikke kolliderer med loftlift skinne. Overflader som i stue. 17

6.6 Badeværelse Ilustration Badeværelse skal disponeres, så der er mulighed for plads til kørestolsbruger og plejekrævende beboer og to hjælpere. Afstandskrav jf. illustration skal overholdes af hensyn til prsonalets arbejdsmiljø - kan evt. lempes som følge af ny velfærdstenologi, loftslifte m.v. Der opfordres til kreative løsninger så der frigøres plads til opholdsareal. F.eks. udnyttelse af døråbning ved særlig bred dør, evt. svingbar vask eller håndvask der kan flyttes sidelæns på skinne, flytbare skabe, eller velfærdsteknologiske løsninger. Rummet skal have et hjemligt præg og inventar skal være af god kvalitet Indkig til badeværelse fra gangsti, vej m.v. skal undgås. Generelt vedr. bad Velfærdsteknologiske løsninger omkring toilet, håndvask og brus bør overvejes nøje i de enkelte sager i forhold til den aktuelle målgruppes selvhjulpethed, krav til hygiejne og værdig behandling i meget intime situationer og sidst men ikke mindst personalets arbejdsmiljø og tidsforbrug. Efterfølgende krav er baseret på traditionelle løsninger der i mange tilfælde vil kunne reduceres ved anvendelse af nye teknologiske løsninger og loftslifte. Rummet bør indrettes så beboernes selvhjulpethed fremmes. Der bør f.eks. opsættes støttehåndtag, så gangbesværede beboere kan komme rundt i hele rummet uden hjælp. Adgang til toilet/bad skal ske fra soverum. Dør skal være skydedør gerne indbygget i væg med dørlås og min. 87 cm fri åbning. Hvis der opsættes skinner til loftlift i soveværelse og bad skal der kunne etableres koblingsskinne over døren. Løsning udføres iht. liftproducents anvisninger. Det bemærkes at dørhul skal være højere end normalt og at skydedør skal have skæv ophængning. Dørlåse skal kunne åbnes udefra med specialnøgle/skruetrækker. På toilet/baderum skal der være et frit gulvareal med en diameter på 200 cm, primært af hensyn til manøvrering af badestol. Sædvanligt sanitets udstyr som kroge, spejl, spejlholder, hylde, samt personalets udstyr -sæbedispenser, spritdispenser, papirholder, affaldskurv og plads til handsker - monteres i hvid eller rustfri udførelse. Det er vigtigt, at alle dele indtænkes i designet, og at de kommende brugere tages med på råd i forhold til antal og placering. Der monteres elstik til shaver og hårtørrer, så de kan anvendes ved spejl. badeværelse i plejebolig 18

Der skal være dæmpbar belysning, bl. a. natbelysning. Der skal være lampe ved spejl og lampe i loft. De skal kunne tændes uafhængigt af hinanden. Det er ønskeligt med belysning af toilet om natten, så beboeren selv kan finde toilettet, dette medfører også at det prioriteres højt at toilet kan ses fra sengen. Lampe i loft skal kunne gå fri af loftskinne. Der monteres belysning over spejl og i loft. Der skal være gulvvarme. Der skal sikres god opbevaringsplads til bl.a. personalets hygiejneartikler og aflåseligt medicinskab. Beboerne skal have et smalt vægskab ved vasken og en hylde eventuelt bag vasken. Placering m.v. drøftes i projektgruppen. - Skabene kan evt. kombineres som 2 separate enheder placeret under loft, og trækkes ned efter behov. Der skal forberedes for installationer til vaskemaskine og tørretumbler helst i niche, så tilslutning kan ske uden bygningsændringer. El skal være ført frem til blænddæksel. Placeringen må ikke gå ud over pladskrav. I hver enkelt sag vurderes om der skal medtages vaskemaskine og tørretumbler i projektet. Vaskesøjle opsættes så vidt muligt på fast sokkel af hensyn til rengøring. Der skal desuden indtænkes løsning for placering af vasketøj. Evt. som gennemrækningsskab fra soveværelse. Der kan godkendes andre planløsninger, hvis pladskrav kan opfyldes senere uden større fysiske ændringer. Der opsættes normalt skinner til loftlift i badeværelse. Hvis der er nedhængt loft indbygges skinner i loft. Loftet eller vægge skal dimensioneres, således at loftslift kan monteres. Toilet Toilet placeres helst modsat dør. Der skal være 80 cm fra bagvæg til forkant af toilet. Fri plads på den ene side af toilet væk fra håndvask, min. 90 cm til selvhjulpen kørestolsbruger. Fri plads på den anden side af toilet mod håndvask minimum 75 cm til hjælper. Minimum 50 cm fri plads mellem toilet og håndvask til passage for hjælper, helst 60 cm. Toilet udstyres minimum med almindeligt gulvstående kloset med anatomisk korrekt udført sæde med låg af god kvalitet. Ved valg af toilet skal det sikres at toiletkummen er min. 36 cm. i indvendigt længdemål. Desuden skal toilettypen være egnet for evt. senere montering af vaskesæde. Der anbefales en toilethøjde på 42 cm inkl. låg af hensyn til badestol og bækkenstol. I hvert projekt overvejes alternative toilettyper ift. beboernes behov og projektets økonomi. Der overvejes at etablere væghængt toilet på cisternekasse, der skal være fritstående for at opfylde kravet om 80 cm fra væg til forkant toilet. Cisternekasse skal være med mulighed for manuel højdejustering af toilet ift. den enkelte beboer. I særlige tilfælde overvejes elektrisk hæve-sænkbar cisternekasse, med eller uden toiletkip. Der skal altid forberedes for evt. installering af vaskesæde. Der skal overvejes forberedelse af vasketoilet og evt. hæve/sænkemulighed af toilet. Der skal være to stik ved siden af toilet modsat brusepladsen, et til vasksæde/-toilet og et til hæve/sænke mulighed. Der skal forberedes for varmt vand til vaskesæde/-vasketoilet. Placering af toiletfaldstamme er forskellig ved gulvstående og væghængt toilet. Derfor skal valg af toilettype og forberedelse for evt. senere ændringer nøje overvejes. Vægbeslag for armstøtter monteres (armstøtter med mere end tre indstillingshøjder) med 60 cm mellem armstøtterne. Højde over gulv er 80 cm. I nogle boliger kan der være krav om at medtage toiletstøtter. NB. Det bemærkes, at ikke alle typer toiletkummer til vaskesæde og vasketoiletter overholder forvaltningens krav til robusthed og størrelse. Bygningsgruppen og evt. hjælpemiddeldepotet skal tages med på råd om valg af fabrikat og type. 19

Bruseplads Bruseplads med gulvafløb indrettes med bruser med lang slange (200 cm) på robust glidestang, så bruseren kan nå til toilettet. Det anbefales normalt at der opsættes lodret støttegreb med holder for bruser, for at støtte beboerens selvhjulpethed. Termostat blandingsbatteri med skoldningssikring (max. 40-50 C) med holder for parkering af brusehoved, placeres mellem toilettet og brusepladsen i 90 cm højde. Åbning og regulering af temperatur skal være handicapegnet. Regulering af bruser bør kunne foretages siddende på brusesæde/brusebænk. Brusepladsen udføres med plads for en kipbar badestol (ca. 65x162 cm (175 cm i kippet position) og en hjælper på hver side og foran (75 cm til en hjælper ved siden af badestol og foran). Gulvafløb placeres normalt ved siden af toilet. Der opsættes et langsgående gribehåndtag på minimum 40 cm til at beboeren kan støtte sig op af/holde i. Det placeres 110 cm over gulv. Det anbefales, at der opsættes et større robust støttegreb, gerne vinkelgreb eller T-greb, som samtidig kan fungere som bruseholder, da det kan støtte beboerens selvhjulpethed. Der skal monteres kurv eller hylde med kant på/ved brusestang til sæbe mm. Blandingsbatteri og bruser sidder normalt på væg ved siden af toilet når der ikke bruses og bruser trækkes over på anden væg når der bruses. Stang med bruseholder placeres på væg ved brusested. Det bemærkes at placering af stang med bruser skal overholde sikkerhedsafstand fra el i og ved toilet der skal minimum være 120 cm i vandret mål til brusehoved fra elstik/elinstallationer i evt. vaskesæde/vasketoilet. Hvis der skal være bruseleje skal brusepladsen være større. Plads vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der bør monteres tørremuligheder til finvask. Vandret del af støttestang vil evt. være nok. Alternativt skal monteres træk-ud tørresnor på tværs af rummet i bruseniche. En enkelt snor er nok. Håndvask Håndvask af porcelæn skal være udformet handicapegnet, normalt med lige forkant. Det aftales ift. beboernes behov om der skal være en handicapvask med indadbuet kant. Spejl monteres over håndvasken (90 x 60 cm, på højkant), højde over gulv 90 cm. Beslaget for håndvasken sættes op, så håndvasken kan indstilles i højden efter brugeren Håndvasken ophænges så stabilt, at den kan benyttes som støtte. Håndvasken placeres 60cm ud fra væg og 80 cm over gulvet. På begge sider af vasken skal der være fri plads til hjælper på 75 cm. Rørføringer under håndvasken skal monteres tilbagetrukket tæt til væggen og uden vandlås af hensyn til siddende brugere. Blandingsbatteriet skal være betjeningsvenligt for svage hænder. Grebet monteres med/ forberedes til montering af handicapvenlige greb efter områdets ønske. I hvert projekt overvejes evt. alternative håndvasketyper ift. beboernes behov, pladshensyn og projektets økonomi. Der overvejes behov for sideværts flytning af håndvask, elektrisk hæve-sænkemulighed, og evt. sær- 20

lig støtte. Der findes forskellige løsninger der understøtter forskellige behov. F.eks.svingbar vask med dockin station der sparer plads og støtter selvhjulpethed, og vask der er udformet med henblik på støtte og størst mulig selvhjulpethed. Se ovenfor under generelt vedr. udstyr/inventar ved håndvask. Overflader i bad Hele gulvet udføres med fald mod gulvafløbet, så vandansamlinger ikke kan forekomme. Der må ikke være spring i gulvbelægningen. Skridhæmmende gulvbelægning vinyl eller klinker svarende til R10. Belægningen skal være rengøringsvenlig. Der skal være gulvvarme. Fliser på alle vægge i bad min. til dørhøjde dog kan fliser undlades på væg mod soveværelse. Der skal anvendes vådrumsmaling, hvor der ikke er fliser. Der skal være farveforskel på sanitet og vægog gulvfarve. 6.7 Garderobe/opbevaringsplads Der skal være minimum 2 stk. 60 cm garderobeskabe (1 skab med udtræksskuffer, 1 med bøjlestang) og 1 stk. 40 cm. hyldeskab. alternativt 2 stk. 80 cm garderobeskabe (1 skab med udtræksskuffer og 1 med bøjlestang). I byggerier for handicappede kan der være behov for yderligere opbevaringsplads. Der skal desuden være opbevaringsplads i badeværelse se under bad. I evt. ægteparboliger skal der være et ekstra skab på min. 60 cm. Placering af skabe i forstue og eller soverum aftales i det enkelte projekt. Det aftales om nogle af skabene skal være flytbare. Flytbare skabe skal væltesikres. Der skal være en diskret plads til parkering og elstik for opladning af kørestol. F. eks.i niche, eller i beboerdepot, hvis der er adgang fra boligen. 6.8 Beboerdepot Der skal være et beboerdepot på 2-3 m2 pr. bolig normalt med placering i kælder eller på terræn. Depoterne skal være vind- og vandtætte, men opføres uopvarmede og uisolerede. Der monteres lys i depotrum og elstik for evt. opladning af elkørestole. Aflåsningen skal ske med en hængelås lagt i system. Der skal være adgang for kørestolsbruger (niveaufri, udadgående dør med 87 cm fri bredde). Depoterne kan evt. etableres i tilknytning til den enkelte bolig med adgang fra boligen og med plads til opladning af kørestole - eller som et fællesdepot pr. boenhed.. 21

7.0 FÆLLES BOLIGAREALER Er de arealer, der ligger udenfor den enkelte bolig og som beboerne har brugsretten til, og derfor i forbindelse med almene boliger skal betale husleje af. Der sondres i det efterfølgende mellem: Fælles boligarealer i og ved boenheder er fælles arealer for de enkelte boenheder, typisk omfattende fælles køkken, fælles opholdsstue, bryggers/depot og del af gangarealer. Fælleshusarealer er fælles arealer for hele bebyggelsen, typisk omfattende vaskeri, evt. festsal med tilhørende køkken, garderobe og toiletter, evt. wellnesrum, sanserum etc., hvis de primært bruges af beboerne. Omfanget af fællesarealer for beboerne og fordeling mellem fælles boligarealer og fælleshusarealer aftales ved hvert projekt i det overordnede program. Fælles boligareal Fælles boligarealer placeres centralt i boenheden, for at så mange boliger som muligt har direkte adgang til fællesarealet. Boenheden udformes, så der så vidt muligt er tæt kontakt fra boligen til fælles opholdsarealer. Gangarealer skal søges minimeret. Lukkede, overdækkede, opvarmede gange mellem de enkelte boenheder skal minimeres. Der skal udarbejdes møbleringsplan for køkken og spiseområde med forskellige bordopstillinger og for opholdsrummene med flere møbleringsmuligheder inkl. placering af TV. Ved indretning af fælles boligarealer skal det forudsættes at samtlige beboere kan være kørestolsbrugere. En kørestol er p.t. omkring 64-67 cm. bred (udvendig mål). Projektgruppen beslutter hvad der skal dimensioneres efter i det konkrete projekt. 7.1 Fælleskøkken med spiseplads Størrelsen afhænger af antal beboere i boenheden. Flere personer skal kunne arbejde samtidigt. Generelt Alle fælleskøkkener i boenheder skal godkendes af fødevaremyndighederne. Køkkenet kan indrettes sammenhængende med den fælles opholdsstue. Køkkenet placeres centralt i boenheden. Udover køkkenets arbejdspladser skal der være et frit gulvareal, med vendediameter på 150 cm.- evt. 200 cm hvis beboerne hjælper til. Fri adgang til et oplukkeligt vindue med stormkrog (ingen fast inventar foran). Af hensyn til støj, bør der etableres et seperat rum til opvaskeaktivitet. Spiseplads Spisepladsen indrettes som del af eller tæt ved køkkenet. Der skal være siddepladser for alle boenhedens beboere + 1 personale. I byggerier for handicappede kan der i særlige tilfælde være krav om fuld madproduktion og/ eller at beboerne hjælper med til tilberedning. Her kan der være større krav til arbejdspladsen og hvidevarer end nedenstående. 22

Arbejdsplads Arbejdsplads mellem bordkomfur og vask skal minimum være 80-100 cm. Normalt skal en del af køkkenets arbejdsplads være med hæve-sænkebordplade, hvor beboere i kørestole kan hjælpe med tilberedning. Omfang aftales ift. den konkrete brug. Der afsættes plads til affaldsstativ (sæk på vogn med låg) på et let tilgængeligt sted med en diskret placering i forhold til indblik og fødevareproduktion, gerne under bordplade. Desuden overvejes plads til glas, plastik og pap/papiraffald evt. i bryggers/depot. Vask Der skal være mindst to vaske, hvoraf den ene er en porcelænsvask i umiddelbar nærhed af tilberedningsområdet, og den anden er en opvaskevask i forbindelse med opvaskemaskinen. Køkkenvasken skal normalt være en dobbeltvask og anvendes til opvaskevask og vask af fødevarer. Enkeltvask, dobbeltvask eller evt. to enkelte vaske aftales ift. boenhedens størrelse og køkkenets brug. Ved porcelænsvasken til håndvask skal der være handskestativ, sæbedispenser, spritdispenser, papirhåndklæder og affaldsstativ. I eksisterende køkkener kan en dobbeltkøkkenvask måske godkendes som alle vaske efter en konkret vurdering. Der skal varmeisoleres under vask hvis der er åbent under vask. Vandarmaturer monteres med handicapvenlige greb. Opvaskemaskine Der installeres en lille industriopvaskemaskine uanset antallet af beboere. Maskinen placeres ved køkkenvask og skal hæves 40 cm over gulvniveau og være udstyret med temperaturindikator. Slutskylletemperatur skal være min. 80 grader. Opvaskemaskine skal være med varm- og koldtvandstilslutning. Skabe, bordplader og andre bygningsdele skal sikres mod damp fra opvaskemaskine. Komfur og ovn Kogeplads med min. fire induktionskogeplader. Der skal være en fastliggende varmefast plade ved kogepladen og ved siden af ovn, nedfældet i bordet. Over kogepladsen monteres en let betjenelig emhætte med mekanisk udsugning. Ovn/ovne skal om muligt være med sidehængt låge. Hvis ovnen har sidehængt låge skal der være frasætningsplads i form af udtræksplade under ovnen. Har ovnen ikke sidehængt låge skal der være afsætningsplads ved siden af ovnen. Den varmefaste plade må ikke ligge løst. Ovn/ovne indbygges i skab med underside i en højde, svarende til normal højde på bordpladen. Under forudsætning af at kartofler og sovs tilberedes på komfur, er én ovn tilstrækkelig til at dække behovet for opvarmning til 12 personer. Ovnen skal være rummelig med dybe plader med mål på ca. 42x43 cm. Der laves plads og elstik til mikrobølgeovn i skab. Skabe Der skal være skuffer eller skab med udtræk i stedet for hylder i underskabe. Under overskabe monteres belysning som er afskærmet for siddende. Låger og skuffer skal være monteret med rummelige bøjlegreb og en ikke for stram lukkemekanisme. Køle- og fryseskabe Køle- og fryseskabe skal være som industrimodel på hjul placeret på gulvet og med væltesikring. De to forreste hjul skal være med lås evt. med løs sokkel som afskærmning. Alle køleskabe og frysere skal på fronten være forsynet med synlig temperaturindikator. Til opbevaring af beboernes kølemad skal der være et køleskab der konstant kan holdes på 23

5 grader C. Køleskabe til kølemad skal kun have hylder. I et andet køleskab skal der være plads til dagligvarer. Dette køleskab skal kun indeholde ting der kan tåle at køleskabet bliver åbnet og lukket jævnligt. Til en boenhed på 12 personer anbefales to køleskabe i fuld højde samt et fryseskab. Det kan i de enkelte sager vurderes, om det ene køleskab skal være et kombineret køle-svaleskab. Ved andre boenheds størrelser, skal der afsættes ca. 25 l. pr. person til kølemaden i det køleskab der skal holdes konstant på 5 grader. Egenkontrol. Ved ovn, køl, frys og opvaskemaskine overvejes elektronisk måling af temperatur indbygget i hvidevarerne, eller montering af trådløse sensorer. Alternativt indkøbes trådløs håndkontrol til kontrol af varer ved modtagelse og manuel opvarmning Om muligt med data-overførel til PCér. Overflader Gulvbelægningen skal være vaskbar og rengøringsvenlig. Trægulve kan ikke godkendes da de ikke er fugtbestandige. Der skal være fliser eller tilsvarende rengøringsvenlige fugttålende overflader på væg bag ved komfur, vaske og lignende (opvaskemaskine). Det kan også være stål eller laminat. Glasvæv er ikke holdbart nok. Lofter over tilberedningsområde skal udføres som hygiejnelofter i vaskbart materiale. 7.2 Fælles opholdsstue Størrelsen af opholdsstuen fastlægges ift. boenhedens størrelse. Opholdsrummet indrettes med plads for møbelgruppe for antallet af beboere i boenheden, tv og reoler m.v. Ved større boenheder overvejes mulighed for to opholdsgrupper. Opholdsrummet skal have adgang til terrasse/altan gennem sidehængte aflåselige døre med fri bredde på min. 87 cm. Der monteres udvendige greb, og døren skal kunne være åben i fastlåst stilling. Se generelt punkt vedr. terrassedøre. Der skal desuden være et oplukkeligt vindue med stormkrog. Vægge males på glasvæv, filt, vandskuring og puds. Rengøringsvenlig, slidstærk og hjemlig gulvbelægning. Vinduesplade til blomster. Der skal være akustiklofter og evt. yderligere akustikdæmpning på vægge Ved store glaspartier skal der sikres mod overophedning iht. generelt punkt vedr. vinduer. 7.3 Bryggers/depot Normalt indrettes der et bryggers/depot tæt på fælleskøkkenet. Bryggers/depot skal være aflåseligt Her kan nogle af køle/fryseskabene stå. Endvidere skal der være plads til opbevaring. Omfang af opbevaringsplads aftales ift. det enkelte projekt. Der skal være et passende antal skabe og/eller åbne reoler. Efter behov kan der aftales bordplads med vask. Rummet skal godkendes af fødevaremyndighederne samtidig med godkendelse af fælleskøkken. Efter behov skal rummet kunne have en lavere temperatur end køkkenet. Der må kun placeres evt. installationer efter aftale med projektgruppen, og evt. installationer må ikke gå ud over den aftalte opbevaringsplads. 7.4 Opbevaring og vicevært Der etableres i hver boenhed plads til placering og opladning af min. en el-kørestol eller efter aftale. I større bebyggelser kan der være krav om et viceværtkontor med særskilte velfærdsforanstaltninger. Behov afklares med bygherrer i den enkelte byggesag. Der skal altid være et rum til redskaber se under udearealer. 24