- i det følgende benævnt 'Aftalen', mellem e-nettet a/s Pilestræde 58, 2. sal 1112 København K cvr nr. 21270776 og Virksomhed Adresse By cvr nr. - i det følgende benævnt 'Kunden' og sammen med 'e-nettet a/s' benævnt 'Parterne'. den For Kunden For e-nettet a/s Adm. direktør Jørn Knudsen Side 1 af 7 Aftale ver. 2.0 2014
1 Baggrund og formål 1.1 e-nettet a/s tilbyder kommunikations-, informations- og transaktionsplatforme, som e-nettet a/s' kunder kan anvende til at indhente, benytte, levere og udveksle dokumenter, oplysninger mv. samt til at initiere og deltage i forretningsprocesser og til at indgå bindende aftaler med andre af e-nettet a/s kunder. 1.2 Kunden ønsker via nærværende aftale at opnå adgang til at benytte de i bilag 1 beskrevne ydelser, der er en delmængde af den samlede mængde af produkter og ydelser, som e-nettet a/s stiller til rådighed. 2 Ydelserne 2.1 e-nettet a/s ydelser, som Kunden har adgang til, fremgår af bilag 1, der indeholder overordnet ydelsesbeskrivelse samt oplysninger om support, tilgængelighed mv. 2.2 e-nettet a/s kan med et af e-nettet a/s fastsat varsel ændre i bilag 1. e-nettet a/s sikrer i så fald, at det ændrede bilag 1 uden ugrundet ophold uploades på www.e-nettet.dk med oplysning om, hvornår det ændrede bilag træder i kraft. 3 Adgang til e-nettet 3.1 Adgangen til e-nettet sker via internettet og forudsætter brug af standardbrowser, der lever op til e-nettet a/s til enhver tid gældende specifikationer. Kunden anskaffer selv den fornødne browser. 3.2 Kunden må ikke på nogen måde overdrage eller stille adgangen til e-nettet eller dele heraf til rådighed for tredjemand uden e-nettet a/s forudgående skriftlige godkendelse. Tilsvarende begrænsning gælder for enhver form for dokumentation, manualer og andet materiale, som kun må kopieres med e-nettet a/s' forudgående skriftlige godkendelse. 3.3 Kunden skal sikre, at kun autoriserede personer får adgang til at indhente oplysninger fra e-nettet samt sikre overholdelse af øvrige sikkerhedsforskrifter, som e-nettet a/s til enhver tid måtte fastsætte for brugen af e-nettet. Sådanne sikkerhedsforskrifter placeres på www.e-nettet.dk sammen med oplysning om deres ikrafttræden. 3.4 e-nettet a/s kan stille krav om, at Kunden ved brug af e-nettet anvender digital signatur eller anden elektronisk identificering generelt eller konkret i et nærmere af e-nettet a/s fastsat omfang. Side 2 af 7 Aftale ver. 2.0 2014
4 Betaling 4.1 Priserne for benyttelse af e-nettet a/s ydelser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste, som findes på www.e-nettet.dk, hvor betalingsbetingelserne ligeledes er anført. 4.2 Ved for sen betaling beregnes renter efter rentelovens bestemmelser samt et af e- nettet a/s fastsat rykkergebyr, der fremgår af prislisten. 4.3 e-nettet a/s har ret til at ændre de i prislisten anførte priser (jf. pkt. 4.1). e-nettet a/s sikrer i så fald, at den ændrede prisliste uden ugrundet ophold (og senest 3 måneder før de ændrede prisers ikrafttræden) uploades på www.e-nettet.dk med oplysning om, hvornår de ændrede priser træder i kraft. 5 Ansvar 5.1 e-nettet fraskriver sig ethvert erstatningsansvar for fejl, mangler og forsinkelser, uanset årsagen hertil, og uanset om sådanne fejl, mangler eller forsinkelser kan tilskrives e-nettet som uagtsomme. Kunden er således afskåret fra at kræve nogen form for erstatning for mulige ulemper, direkte og indirekte tab, herunder tab af avance, goodwill, data og andre skader af hvad art tænkes kan, herunder regres for erstatning, som Kunden måtte være pålagt at betale til andre. Dette gælder uanset om e-nettet har været underrettet om muligheden for et sådant tab. 5.2 Anvendelsen af e-nettet sker uanset anvendelsens art og omfang på Kundens eget ansvar. e-nettet a/s hæfter ikke for direkte eller indirekte tab som følge af Kundens anvendelse af e-nettet. 5.3 e-nettet a/s har ret til af egen drift og uden at ifalde ansvar at lukke for Kundens adgang til e-nettet, hvis e-nettet a/s har rimelig anledning til at antage, at der foreligger misbrug af e-nettet. 5.4 Kundens mulighed for eventuelt at gøre ansvar gældende overfor e-nettet a/s øvrige kunder (og Kundens risiko for at ifalde ansvar overfor e-nettet a/s øvrige kunder), herunder som følge af indhentning, benyttelse, levering og udveksling af oplysninger, deltagelse i forretningsprocesser og indgåelse af aftaler med sådanne øvrige kunder via e-nettet, følger dansk rets almindelige regler. Sager om krav af denne karakter er e-nettet a/s uvedkommende. 6 Benyttelse af e-nettet 6.1 e-nettet a/s ydelser må kun anvendes til de formål, som er angivet i bilag 1. Kunden forpligter sig til kun at anvende ydelserne til de angivne formål og til at overholde de brugsbegrænsninger, der eventuelt fremgår af bilag 1. Side 3 af 7 Aftale ver. 2.0 2014
6.2 Kunden må ikke via e-nettet søge personoplysninger eller andre oplysninger, der herefter anvendes i strid med bilag 1 eller til markedsføring af Kunden uanset om dette er på bekostning af andre af e-nettet a/s' kunder og leverandører eller ej. e- nettet a/s kan fastsætte grænser for antallet af forespørgsler af en given karakter, der må foretages pr. dag. 7 Personoplysninger 7.1 I det omfang e nettet a/s behandler og videregiver persondata, som Kunden har ilagt e nettet a/s systemer, behandler og videregiver e nettet a/s disse på Kundens vegne, ligesom e nettet a/s er forpligtet til at overholde den til enhver tid gældende persondatalovgivning, herunder lov om behandling af personoplysninger. e nettet a/s skal således i det omfang e nettet a/s behandler og videregiver persondata træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. 8 Immaterielle rettigheder 8.1 e-nettet a/s har ophavsretten og enhver anden rettighed til e-nettet. Enhver krænkelse af e-nettet a/s immaterielle rettigheder udgør misligholdelse af aftalen. 8.2 Hvis der som led i samarbejdet Parterne imellem i fællesskab udvikles eller videreudvikles ny software, manualer, kildekode mv., tilhører ophavsretten og alle andre rettigheder e-nettet a/s, medmindre andet er skriftligt aftalt. 9 Ikrafttræden 9.1 Aftalen træder i kraft på det tidspunkt, hvor begge Parter har underskrevet aftalen og Kunden er tildelt adgang til de i bilag 1 aftalte ydelser. 10 Opsigelse 10.1 Aftalen kan til enhver tid opsiges af Kunden med 1 måneds varsel til udløb af en måned. Aftalen kan af e-nettet a/s opsiges med 6 måneders varsel til udløb af en måned, jf. dog pkt. 11. 11 Misligholdelse 11.1 e-nettet a/s kan hæve aftalen uden varsel, hvis Kunden erklæres konkurs, træder i betalingsstandsning, kommer under tvangsakkord eller lignede gældsordninger, medmindre boet efter konkurslovens regler har ret til at indtræde i aftalen. 11.2 I tilfælde af Kundens gentagne eller væsentlige misligholdelse af aftalen kan e- nettet a/s hæve aftalen, hvis Kunden ikke inden højst 10 hverdage efter at have Side 4 af 7 Aftale ver. 2.0 2014
modtaget reklamation om misligholdelsen har udbedret det forhold, der udgør misligholdelse. Den fastsatte frist på 10 hverdage gælder ikke i tilfælde af væsentlig misligholdelse, der efter sin karakter og omfang ikke lader sig udbedre. 11.3 Som væsentlig misligholdelse anses blandt andet overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 4, 6 og 8. 12 Virkning af aftalens ophør 12.1 Opsigelse af aftalen, jf. aftalens pkt. 10, eller ophævelse, jf. pkt. 11, medfører ingen begrænsninger af de eventuelle retsmidler, som Parterne måtte have til rådighed over for hinanden. Tilsvarende vil ophør af aftalen ikke fritage Kunden for betaling af de ydelser, som ligger forud for ophøret, jf. pkt. 4. 12.2 Kunden skal senest en uge efter ophøret af aftalen efter påkrav fra e-nettet a/s bekræfte, at Kunden er ophørt med enhver brug af ophavsretligt beskyttet materiale, der tilhører e-nettet a/s. e-nettet a/s kan kræve sådant materiale (sammen med eventuelle kopier heraf), inklusive enhver form for dokumentation, manualer og lignende, returneret eller kræve, at Kunden afgiver erklæring på tro og love om, at alt materiale og kopier er destrueret. Denne bestemmelse gælder for enhver form for materiale, uanset medium og eventuel bearbejdelse af Kunden eller tredjemand. Kunden skal dog ikke destruere materiale, som Kunden efter lovgivningen er forpligtet til at opbevare. 13 Tvister 13.1 Denne aftale er underlagt dansk ret og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. 13.2 Uenighed om forståelse og fortolkning af denne aftale afgøres ved de almindelige domstole med Københavns Byret som værneting. 14 Aftalegrundlag 14.1 Aftalen har følgende bilag og øvrige dokumenter tilknyttet: Bilag 1: e-nettets a/s ydelser Prislisten (findes på www.e-nettet.dk, jf. pkt. 4.1) 14.2 Ved modstrid mellem aftalen og ét eller flere af de tilknyttede bilag eller dokumenter går aftalen forud, hvis ikke andet specifikt er anført. Side 5 af 7 Aftale ver. 2.0 2014
Bilag 1: e nettet a/s ydelser til boligadvokater e-bolighandel e-bolighandel giver Kunden adgang til deltagelse i digital bolighandel på www.e-bolighandel.enettet.dk i rollen som Købers eller Sælgers Rådgiver. Deltagelsen muliggør, at Kunden opnår adgang til handlens dokumenter via www.e-bolighandel.e-nettet.dk. Kunden kan ikke på grundlag af denne aftale varetage rollen som mægler i forbindelse med ejendomshandler, herunder kan Kunden ikke i e-bolighandel opstarte en ejendomshandelsproces, tildele roller til andre deltagere i en i gangværende ejendomshandelsproces (rådgiver og pengeinstitutter mv.) og/eller ilægge købsaftaler. Deltagelse i en konkret e-boglighandel forudsætter, at ejendomshandlen gennemføres i e-bolighandel, og at Kunden tildeles rollen som Købers eller Sælgers Rådgiver. Dansk Ejendomsmæglerforenings standardkøbsaftale for ejerboliger, fritidshuse og grunde er grundlaget for alle handler i e-bolighandel. Forretningshåndbog e nettet a/s udarbejder og vedligeholder en Forretningshåndbog for e-bolighandel, der indeholder bestemmelser om forretningsmæssige reaktionstider, hensigtsmæssig brugeradfærd i normale situationer og i forbindelse med undtagelser, som fx fejlsituationer mv. Kunden forventes at overholde bestemmelserne i denne håndbog. Forretningshåndbogen er tilgængelig for Kunden via www.e-nettet.dk I det nedenstående er fremhævet vigtige elementer fra Forretningshåndbogen for Kunden. Adgang til e-bolighandel Adgang til e-bolighandel sker under anvendelse af NemID medarbejdersignatur. Deling af dokumenter og informationer Bortset fra salgsprovenu, formidlingsaftale og salgsbudget og evt. andre dokumenter og oplysninger specificeret i Forretningshåndbog for e-bolighandel, er alle dokumenter og oplysninger, der ilægges e-bolighandel, tilgængelige for alle deltagere i processen, inklusive Kunden i rollen som Købers eller Sælgers Rådgiver. Samtykke Inden behandling af købsaftalen påbegyndes sikrer Kunden sig, som Købers Rådgiver, at der for Købers Rådgiver samt for handlens øvrige parter fra Køber foreligger behørigt samtykke til behandling og videregivelse af købsaftalen og indeholdte personoplysninger. Kunden skal i øvrigt overholde den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger ved brug af e-nettet. Advisering Kunden kan vælge at modtage advisering fra e nettet, når nye oplysninger/ dokumenter ilægges en igangværende e-bolighandel, eller når allerede ilagte oplysninger/dokumenter ændres. Adviseringer sendes med e mail, hvorfor e nettet a/s ikke garanterer for leveringen af adviseringerne. Hvis Kunden udelukkende holder sig orienteret om ændringer i bolighandlen via disse e-mail- adviseringer, sker det således på Kundens eget ansvar. Side 6 af 7 Aftale ver. 2.0 2014
Arkivering Dokumenterne i en e-bolighandel er tilgængelige i 190 dage efter overtagelsesdagen, hvorefter den pågældende e-bolighandel lukkes og dokumenterne slettes. Kunden har mulighed for at sikre opbevaring af nødvendig dokumentation herunder garantidokumenter ved at hente en arkivpakke inden e-bolighandlen lukkes. Serviceydelser Support via www.e-nettet.dk Support: e-bolighandel & e-nettets webportal Driftssituation Brugersupport svarer på spørgsmål fra brugerne vedrørende anvendelsen af e-bolighandel og e nettets webportal. Desuden modtages og behandles fejlmeldinger fra brugerne. Supporthenvendelser sker via supportformular på www.e-nettet.dk. Driftssituation for e nettets forskellige ydelser findes nederst på www.e-nettet.dk under 'Driftssituation'. Tilgængelighed e nettets ydelser kan benyttes alle dage. Lørdage fra kl. 20.00 til 23.00 er der dog indlagt et servicevindue til eventuelle opdateringer. e- nettet a/s kan endvidere efter behov foretage service søndage fra 00.00 til 06.00 samt fra 20.00 til 23.00. Dette sker i givet fald efter annoncering på www.e-nettet.dk Fakturering Nets Betalingsservice Månedlig fakturering med automatisk betaling via Nets Betalingsservice. Manuel betaling kan ske mod betaling af gebyr. Side 7 af 7 Aftale ver. 2.0 2014