Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven

Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven Marts 1999 ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET

Indholdsfortegnelse OVERSIGT OVER FORKORTELSER...4 1. FORORD...5 1.1. ORGANISERING AF ARBEJDET...5 1.2. OVERSIGT OVER RAPPORTEN...6 2. RESUME...8 1. DEL...14 3. UDVIKLINGEN FREM TIL I DAG...15 3.1. DE SENERE ÅRS UDVIKLING I REGNSKABSAFLÆGGELSEN...15 3.2. DE SENERE ÅRS TEORIUDVIKLING: TO CENTRALE TEORIRETNINGER...17 4. HVAD DRIVER DEN FREMTIDIGE UDVIKLING I EKSTERNT REGNSKABSVÆSEN?...20 4.1. DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLINGEN...20 4.2. GLOBALISERINGEN SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLINGEN...22 4.3. REGELHARMONISERING SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLINGEN...22 4.4. HVILKEN INDVIRKNING FÅR UDVIKLINGEN PÅ REGLERNE OM REGNSKABSAFLÆGGELSE?...23 5. PROBLEMOMRÅDER I DEN NUVÆRENDE REGNSKABSREGULERING...25 5.1. LOVENS STRUKTUR...26 5.2. LOVENS KRAV OM ET RETVISENDE BILLEDE...27 5.3. LOVENS REGLER OM INDREGNING OG MÅLING (VÆRDIANSÆTTELSESREGLER)...29 5.4. LOVENS OPLYSNINGSKRAV...32 5.5. KONCERNREGNSKABER OG FUSIONSREGNSKABER...35 5.6. INDSENDELSE AF ÅRSREGNSKABER TIL ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN...35 2. DEL...37 6. ET RETVISENDE BILLEDE...38 6.1. LOVEN OG DIREKTIVERNE...38 6.2. INTERNATIONALT...41 6.3. KONKLUSION...42 7. EN BEGREBSRAMME I EN NY LOV...44 7.1. GENERELT OM INDFØRELSEN AF EN BEGREBSRAMME...44 7.2. BRUGERNE OG DERES INFORMATIONSBEHOV...47 7.3. REGNSKABETS KVALITATIVE EGENSKABER...48 7.4. DEFINITIONER PÅ ELEMENTER...54 7.5. INDREGNING AF REGNSKABETS ELEMENTER...55 7.6. MÅLING AF REGNSKABETS ELEMENTER...57 7.7. KLASSIFIKATION AF REGNSKABETS ELEMENTER...63 3. DEL...69 8. LOVENS OPBYGNING OG ANVENDELSESOMRÅDE...70 8.1. ÅRSREGNSKABSLOVENS ANVENDELSESOMRÅDE...70 8.2. ÅRSREGNSKABSLOVENS OVERORDNEDE STRUKTUR BYGGEKLODSMODELLEN...73 8.3. BYGGEKLODSMODELLENS REGNSKABSBESTEMMELSER OG OMFATTEDE VIRKSOMHEDER...76 8.4. BYGGEKLODSMODELLENS STØRRELSESGRÆNSER...77 8.5. ERHVERVSMÆSSIGE / IKKE-ERHVERVSMÆSSIGE AKTIVITETER...78 1

8.6. LEMPELSE FOR VIRKSOMHEDER OMFATTET AF KLASSE A...80 8.7. OVERVEJELSER OM SKÆRPEDE KRAV TIL VISSE STORE I/S ER OG K/S ER...87 8.8. LEMPELSE FOR VISSE DATTERVIRKSOMHEDER (ARTIKEL 57)...88 9. IMPLEMENTERING AF BEGREBSRAMMENS DEFINITIONER OG KRITERIER FOR INDREGNING, MÅLING OG KLASSIFIKATION AF AKTIVER OG FORPLIGTELSER...90 9.1. BEGREBSRAMMEN SOM LOV...91 9.2. UNDTAGELSER FRA DEFINITIONERNE PÅ REGNSKABETS ELEMENTER...92 9.3. GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER...94 9.4. EJERSKAB TIL AKTIVER...101 9.5. KLASSIFIKATION...102 9.6. INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER...110 9.7. INDREGNING OG MÅLING AF IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER...116 9.8. INDREGNING OG MÅLING AF FINANSIELLE AKTIVER OG FORPLIGTELSER...122 9.9. INDREGNING OG MÅLING AF IKKE-FINANSIELLE OMSÆTNINGSAKTIVER...137 9.10. PENGESTRØMSOPGØRELSE...143 9.11. HALVÅRSRAPPORT...144 10. OPLYSNINGER...147 10.1. GENERELT...147 10.2. KVALITETSKRAV TIL OPLYSNINGERNE...147 10.3. OPLYSNINGSFORMERNE EN OPDELING...149 10.4. NOTEOPLYSNINGER NYE KRAV OG FORENKLINGER AF EKSISTERENDE...151 10.5. LEDELSESBERETNINGEN NYE OPLYSNINGSKRAV OG FORENKLING AF EKSISTERENDE...166 11. KONCERNREGNSKAB SAMT REGNSKAB FOR VIRKSOMHEDSKOMBINATIONER (KONCERNETABLERING OG FUSION) SAMT ADSKILLELSER (KONCERNAFVIKLING OG SPALTNING)...177 11.1. INDLEDNING OM VIRKSOMHEDSSAMVIRKER...177 11.2. KONCERNREGNSKABSPLIGTEN...180 11.3. INDREGNING OG MÅLING I KONCERNREGNSKABET...186 11.4. SÆRSKILT OM KOMBINATIONSREGNSKABET...186 11.5. PRO RATA KONSOLIDERING...198 11.6. REGLERNES PLACERING I DEN NYE ÅRSREGNSKABSLOV...199 12. INDSENDELSE, OFFENTLIGGØRELSE OG UNDERSØGELSE AF ÅRSRAPPORT SAMT STRAF...201 12.1. INDSENDELSE...201 12.2. OFFENTLIGGØRELSE AF ÅRSREGNSKABER M.V....207 12.3. ELEKTRONISK INDSENDELSE AF ÅRSREGNSKABER M.V...208 12.4. STIKPRØVEVIS UDTAGELSE OG UNDERSØGELSE AF ÅRSREGNSKABER M.V...209 12.5. KLAGEADGANG OVER STYRELSENS AFGØRELSER...211 12.6. STRAF...212 BILAG 1: KORT GENNEMGANG AF ÆNDRINGER I ÅRL SIDEN 1981...213 BILAG 2: OVERSIGT OVER NOTEKRAV I LOV, BEK. OG I RFU OG BETINGELSESBEKENDTGØRELSEN...218 BILAG 3: OVERSIGT OVER OPLYSNINGSKRAV I ÅRSBERETNINGEN...223 BILAG 4: DET DRIFTSØKONOMISKE REGNSKAB OG SKATTEOPGØRELSEN...224 BILAG 5: ORDLISTE OVER UDTRYK...240 BILAG 6: OVERSIGT OVER KONKLUSIONER I RAPPORTEN...244 2

BILAG 7: OVERSIGT OVER MEDLEMMERNE AF REGNSKABSRÅDET OG DE NEDSATTE ARBEJDSGRUPPER....252 BILAG 8: LISTE OVER IAS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSSTANDARDER...255 3

Oversigt over forkortelser AICPA American Institute of Certified Public Accountants ApSL Lov om anpartsselskaber Art. Artikel i direktiverne ASB Accounting Standards Board (UK) ASL Lov om aktieselskaber Bek. Bekendtgørelse om udarbejdelse, indsendelse og offentliggørelse af årsregnskab m.v. og andre regnskabsmæssige dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Årsregnskabsbekendtgørelsen) CGU Cash Generating Unit Erkl.bek. Erklæringsbekendtgørelsen, nr. 90 af 22. februar 1996. FAS Financial Accounting Standard FASB Financial Accounting Standards Board Fortolk.medd. EU-kommissionens fortolkningsmeddelelse af 20. januar 1998 FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer IAS International Accounting Standard IASC International Accounting Standards Committee IPO Indirekte produktions omkostninger LEF Lov om erhvervsdrivende fonde LEV Lov om erhvervsdrivende virksomheder LRR Lov om registrerede revisorer LSR Lov om statsautoriserede revisorer RV Regnskabsvejledninger (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) RFU Regler for udstedelse af børsnoterede værdipapirer SFAC Statement of Financial Accounting Concepts SIC Standard Interpretation Committee (IASC) VPHL Lov om værdipapirhandel ÅRL Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) 4

1. Forord Denne rapport er udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Regnskabsråd. Rapporten har til formål at dokumentere de overvejelser, der ligger til grund for en ny årsregnskabslov. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal udarbejde forslag til en sådan lov på basis af rapporten. Drøftelserne har været meget omfattende, men er udtryk for, at området er behandlet i en dybde, som burde føre til, at en ny lov skulle kunne holde i længere tid. 1.1. Organisering af arbejdet Regnskabsrådet nedsatte i første omgang en stor arbejdsgruppe, som skulle varetage den overordnede styring af arbejdet. Denne gruppe nedsatte et antal underarbejdsgrupper, som behandlede de enkelte områder mere detaljeret. I alle arbejdsgrupper har repræsentanter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetaget sekretariatsarbejdet. Se figur 1, hvor organiseringen er skitseret. Regnskabsrådet (14 medlemmer) Den store arbejdsgruppe (20 medlemmer) Værdiansættelse (6 medlemmer) Oplysninger (5 medlemmer) Lovens anvendelsesområde (5 medlemmer) Nye virksomheder (6 medlemmer) Koncernregnskaber (5 medlemmer) FIGUR 1: ORGANISERINGEN AF ARBEJDET MED RAPPORTEN OM REVISION AF ÅRSREGNSKABSLOVEN. Medlemmerne af den store arbejdsgruppe og underarbejdsgrupperne blev udpeget af de organisationer, der direkte eller indirekte er repræsenteret i Regnskabsrådet. I Regnskabsrådet er følgende organisationer repræsenteret, idet de evt. gruppevis (1-13), kan udpege ét medlem: 1) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 2) Foreningen af Registrerede Revisorer 3) Advokatrådet 4) Repræsentant for Handelshøjskolen i København 5) Finansrådet Realkreditrådet Rådet for Dansk Forsikring og Pension 6) Dansk Industri Dansk Arbejdsgiverforening Danmarks Rederiforening Håndværksrådet Entreprenørforeningen 7) Dansk Handel & Service Det Danske Handelskammer 8) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 5

Landsorganisationen i Danmark 9) Foreningen af Firmapensionskasser Arbejdsmarkedets Tillægspension Lønmodtagernes Dyrtidsfond 10) Den Danske Finansanalytikerforening 11) Danske Andelsselskaber 12) Erhvervsministeriets Departement 13) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2 medlemmer incl. formanden) Herudover har repræsentanter fra Told- og Skattestyrelsen, Økonomistyrelsen og Finanstilsynet deltaget i arbejdsgrupperne. Der henvises til Bilag 7 for en oversigt over medlemmerne af arbejdsgrupperne. 1.2. Oversigt over rapporten Kapitel 2 indeholder et resume af rapporten. Dette resume uddrager de væsentligste konklusioner og motiver, der findes i rapporten. Kapitel 3-5 er en gennemgang af udviklingstendenser i omgivelserne og en nærmere afgrænsning af de aktuelle problemer med loven (Del I). Disse kapitler dokumenterer behovet for ændringerne. Bilag 1 indeholder en oversigt over ændringerne i ÅRL siden dens indførelse i 1981. Bilag 2 og 3 indeholder oversigter over lovens oplysningskrav. Kapitel 6 og 7 (Del II) udgør rammerne for en ny lov. Kapitel 6 behandler lovens generalklausul et retvisende billede for at vurdere, hvorvidt denne alene kan løfte regnskabsudviklingen de kommende år. Det vurderes, at det er nødvendigt at præcisere rammerne for generalklausulen i en ny lov ved hjælp af mere præcise kvalitetskrav til årsregnskabet. Denne præcisering sker i kapitel 7, som foreslår, at loven skal indeholde en begrebsramme, svarende til dem, der blandt andet kendes fra de internationale standardudstedende organisationer FASB og IASC. Indførelsen af begrebsrammen gør samtidig regnskabsreglerne mere værdibaserede. Kapitel 8-12 (Del III) er mere praktisk orienterede. Kapitel 8 foreslår en ny lovstruktur for at skabe et bedre overblik over regelsættet. Herefter samles reglerne for aflæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber i én lov. Kapitlet suppleres af bilag 4 om forskellene mellem skattemæssige opgørelser og driftsøkonomiske regnskaber og belyser dermed et aspekt af forholdene for de meget små virksomheder, navnlig dem uden begrænset ansvar. Kapitel 9 implementerer begrebsrammen i forhold til balancens enkelte poster. Denne del af rapporten er banebrydende i forhold til de hidtidige regler, og beskriver mere konkret end selve begrebsrammen, hvorledes reglerne for indregning og måling (værdiansættelse) skal være i fremtiden. Her foreslås, at reglerne generelt skal gælde for alle selskaber m.v., men at der skal gælde visse lempeligere særregler for små virksomheder. Kapitel 9 be- 6

handler også pengestrømsopgørelser og halvårsrapporter og foreslår, at pligten til at udarbejde pengestrømsopgørelse udvides. Kapitel 10 behandler årsregnskabets oplysninger dvs. noteoplysninger og årsberetningen. Her foreslås nye oplysningskrav, særligt for indholdet i årsberetningen, ligesom enkelte oplysningskrav i noterne foreslås at udgå. Kapitel 11 behandler koncernregnskaber og regnskab for sammenlægning af virksomheder. Reglerne for sidstnævnte er som det også ses af de internationale standarder - en naturlig pendant til reglerne for koncernregnskaber. Kapitel 12 behandler reglerne om offentliggørelse m.v. af årsregnskaber samt om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse af årsregnskaber samt tvangsmidler overfor selskaberne. Bilag 5 belyser en række regnskabstekniske udtryk og giver kortfattede definitioner for at lette læsning af rapporten. I bilag 6 er gengivet oversigter over rapportens konklusioner. I det omfang dele af loven ikke er berørt i rapporten, forudsættes disse materielt og i det væsentligste at blive videreført i en ny lov. Det skal bemærkes, at rapportens oversættelser af fremmedsproget materiale herunder af internationale regnskabsvejledninger ikke er officielle oversættelser fra de pågældende organisationer. Oversættelserne er derfor baseret på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egen umiddelbare sproglige oversættelse. Der tages derfor forbehold for fejl heri. 7

2. Resume Den danske årsregnskabslov har på de fundamentale områder været uændret siden lovens fremkomst i 1981. Den internationale og teknologiske udvikling har derfor kun i et begrænset omfang haft indflydelse på lovreglerne for regnskabsaflæggelse. I de kommende år må man forvente en endnu stærkere international og teknologisk påvirkning af samfundet. Det medfører også, at den historiske regnskabsinformation, som reglerne lige nu baserer sig på, ikke længere kan benyttes til at vurdere mulige, fremtidige udviklingstræk. Regnskabsinformationen skal derfor i højere grad være fremadrettet. Tilkomsten af nye regnskabsbrugere, som ofte ikke har særlig forstand på regnskabsvæsen betyder, at indholdet i årsregnskaber skal være præget af mindst mulig regnskabsteknik. Endvidere har undersøgelser vist, at ikke-finansiel information har betydning i langt højere grad end tidligere, når regnskabsbrugerne skal træffe økonomiske beslutninger om virksomheden. Den stigende internationalisering kræver globale regnskabsregler ikke bare danske eller europæiske regler. Globale regnskabsregler indebærer samtidigt lavere omkostninger transaktionsomkostninger for det stigende antal virksomheder, der har internationale finanseller handelsrelationer. Alle disse forhold peger i retning af et radikalt skifte i reglerne for regnskabsaflæggelse. Sker dette skift ikke, vil Danmark ikke tilstrækkeligt kunne udnytte de fordele, som stammer fra den teknologiske og globale udvikling. En ny lov må naturligvis ikke stride mod direktiverne, der fortsat vil være grundlaget for en ny lov. Danmark bør derfor udnytte 4. direktivs rummelighed herunder kommende direktivændringer til at få et nyt regnskabskoncept. Regnskabsrådet foreslår, at reglerne skal ændres i retning af værdibaserede regnskaber, dvs. regnskaber, der sigter mod at opgøre virksomhedens reelle værdier (aktiver og forpligtelser) fremfor alene at tage udgangspunkt i historiske kostpriser. Ændringen i retning af værdibaserede regnskaber behøver ikke at reducere regnskabsoplysningernes pålidelighed. Det skyldes, at markederne for mange aktiver og forpligtelser de senere år har udviklet sig og stadig udvikler sig så meget, at virksomhederne i fremtiden får langt bedre muligheder for en pålidelig opgørelse af virksomhedens aktiver og forpligtelser til markedsværdier. Det væsentlige skift i reglerne for regnskabsaflæggelse medfører også et behov for at se på følgende forhold i loven: Lovens generelle krav om et retvisende billede er for upræcist og tager ikke højde for, at årsregnskabet også bruges af mange andre regnskabsbrugere end investorer og kreditorer. Lovens grundlæggende forudsætninger og regler om værdiansættelse (indregning og måling) er ikke tidssvarende internationalt. Hér vinder fremadrettede målegrundlag (markedsværdier) frem på bekostning af bagudrettede målegrundlag (historisk kostpris). Lovens oplysningskrav noter og årsberetning er generelt for usystematiske og er i kraft af udviklingen blevet utilstrækkelige. 8

Lovens krav til koncernregnskaber er på visse områder utilstrækkelige, og der mangler regler om fusionsregnskaber. Herudover finder Regnskabsrådet behov for at skabe et bedre overblik over regnskabsreglerne i Danmark. Reglerne er for tiden navnlig fordelt på årsregnskabsloven og bogføringslovgivningen. Endvidere findes særskilt lovregulering af de finansielle virksomheder. Det betyder, at følgende forhold også inddrages i arbejdet: Lovens struktur og anvendelsesområde er ikke brugervenlig og giver forståelsesproblemer. Det skyldes også, at andre virksomheder end de oprindeligt omfattede senere blev omfattet af loven via henvisninger, især fra lov om erhvervsdrivende fonde og lov om erhvervsdrivende virksomheder. Det er samtidig et problem, at regnskabskravene til små virksomheder findes i bogføringsloven, medens kravene til andre virksomheder findes i ÅRL. Lovens regler om offentliggørelse af årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er svære at gennemskue og skal generelt harmoniseres på tværs af de forskellige virksomhedsformer. Regnskabsreguleringen skal være struktureret og formuleret, så både regnskabsbrugere, regnskabsudarbejdere og revisorer er i stand til at forstå lovens indhold. Derved reduceres fortolkningsvanskeligheder. Regnskabsrådet foreslår en ny opbygning af årsregnskabsloven, så reglerne for alle erhvervsdrivende virksomheder samles i én fælles lov. Rådet peger på behovet for en samordning af regnskabsreglerne for finansielle og for øvrige virksomheder. For at skabe overblik over reglerne foreslås loven opbygget efter en byggeklodsmodel. Princippet i byggeklodsmodellen er, at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav uden behov for unødvendig lovlæsning, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Modellen deler virksomhederne op i følgende grupper: Klasse A: Virksomheder, der ikke er omfattet af den nuværende ÅRL. Her er primært tale om små virksomheder med personlig hæftelse. Kravene til klasse A virksomheder skal alene være de grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af driftsøkonomiske regnskaber, f.eks. going concern og periodisering. Klasse B: Små selskaber og virksomheder, dvs. de virksomheder, der i dag direkte eller indirekte er omfattet af ÅRL. Størrelsesgrænserne svarer til grænserne for små selskaber i ÅRL 64 d. Klasse C: Mellemstore og store selskaber og virksomheder. Klasse D: Børsnoterede- og statslige aktieselskaber. I lighed med i dag omfattes virk- somheder, der er optaget på en autoriseret markedsplads 1, ikke af denne klasse. 1 VPHL 40 siger om en autoriseret markedsplads: Ved virksomhed som autoriseret markedsplads forstås regelmæssig omsætning af værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs (unoterede). Reglerne for autoriserede markedspladser findes i VPHL kapitel 11. 9

Regnskabsrådet har nøje vurderet, om der er behov for en pligt til at små, typisk personligt ansvarlige virksomheder dvs. de mange virksomheder, som i dag skal aflægge årsregnskab efter bogføringslovens regler skal aflægge årsregnskab efter den nye årsregnskabslov. Udfra en samlet vurdering herunder hensynet til virksomhedens administrative byrder foreslår Regnskabsrådet, at sådanne virksomheder kun omfattes af lovens krav til årsregnskaber, såfremt de benytter årsregnskabet overfor omverdenen. Her skal de i øvrigt kun leve op til lovens helt generelle krav og kan hvis virksomhedens art og omfang tilsiger det, nøjes med meget nødtørftige regnskaber. Benyttes årsregnskabet ikke overfor omverdenen, skal virksomhederne heller ikke udarbejde det. Udgangspunktet for virksomhedernes aflæggelse af årsregnskab skal også i fremtiden være et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultatet. For at skabe et bedre grundlag for at udfylde generalklausulen foreslår Regnskabsrådet, at loven skal indeholde en begrebsramme svarende til de begrebsrammer, der kendes fra IASC og FASB. En begrebsramme er en overordnet ramme, hvori regnskabets formål, grundlæggende begreber og sammenhænge systematiseres. Begrebsrammernes afgrænsning af regnskabsbrugerne, kvalitetskravene til regnskabet og definitioner af centrale elementer kommer derved til at udfylde et retvisende billede. Det betyder ikke, at der fremover kun vil eksistere én metode til at vise et retvisende billede. På samme måde som begrebsrammerne vil loven så vidt muligt fremover opstille nogle rammer, inden for hvilke virksomhederne udfra deres art og omfang kan anvende passende måder at indregne hændelser og begivenheder på. Kravet om et retvisende billede kommer i fremtiden til at gælde for hele årsrapporten fremfor alene som i dag: resultatopgørelse, balance og noter. Begrebsrammens definitioner er orienteret mod definitioner af balancens elementer. Indregningen i resultatopgørelsen baseres derfor til forskel for de nuværende regler - på måling af balancens elementer. Selvom begrebsrammen ikke udtrykkeligt markerer, hvilket målegrundlag man skal tilstræbe at måle balancens elementer til, har Regnskabsrådet lagt vægt på, at målingen heraf såvidt muligt skal ske til dagsværdi ofte i form af markedsværdien for elementerne. Dermed har Regnskabsrådet markeret det ideelle retvisende billede. Måling til dagsværdi kan i praksis ikke gennemføres for alle balancens elementer. Hensynet til en overholdelse af EF-direktiverne og såvidt muligt IAS-standarderne betyder også, at dette målegrundlag ikke skal indføres på alle områder. I den sammenhæng sættes mindre krav til de små virksomheder, navnlig med hensyn til indregning af immaterielle aktiver. Regnskabsrådet foreslår, at materielle anlægsaktiver som hidtil måles med udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris med efterfølgende systematiske afskrivninger. Her lægges altså ikke op til dagsværdier, når bortses fra investeringsselskaber, som fremover inden for visse betingelser kan indregne investeringsaktiver til dagsværdi. 10

Kravene til indregning af immaterielle anlægsaktiver strammes op, så virksomheden i større omfang får pligt til at indregne sådanne. Udviklingsudgifter og erhvervede immaterielle anlægsaktiver herunder erhvervet goodwill skal fremover indregnes i balancen og afskrives over brugstiden. Herudover skal virksomheden fremover indregne enerettigheder (koncessioner, patenter, licenser og lign. rettigheder) oparbejdet af virksomheden selv, hvis de kan måles pålideligt. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B skal fortsat kunne omkostningsføre udviklingsudgifter og øvrige internt oparbejdede rettigheder. Da 4. direktiv forbyder opskrivning af immaterielle aktiver, efter de er indregnet i balancen, har Regnskabsrådet ikke stillet forslag herom. Dagsværdi indføres i stort omfang for finansielle aktiver og forpligtelser. Regnskabsrådets anbefalinger på dette punkt er dog behæftet med forbehold for den kommende ændring af 4. direktiv, der giver mulighed for måling til dagsværdi af visse finansielle aktiver og forpligtelser. Regnskabsrådet anbefaler bl.a. måling af forpligtelser, der handles på velfungerende markeder, til kursværdi. Udenfor direktivændringen ligger målingen af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, som foreslås at skulle ske til indre værdi for de store og mellemstore virksomheder i klasse C og D. Direktivet ændrer heller ikke på reglerne om indregning og måling af hensættelser. Her foreslår Regnskabsrådet en opstramning af reglerne, så der kommer større gennemskuelighed og konsistens i kravene til hensættelser. Reglerne om indregning og måling af omsætningsaktiver ændres ikke væsentligt. Regnskabsrådet foreslår dog bl.a., at virksomheder omfattet af klasse C og D fremover skal indregne indirekte produktionsomkostninger (IPO) som en del af kostprisen. For at give regnskabsbrugerne bedre information om virksomhedens likviditetsforhold, indføres et krav om, at også virksomheder i klasse C skal udarbejde pengestrømsopgørelse. Dette krav findes i dag alene for børsnoterede og statslige aktieselskaber. Pligten til at udarbejde halvårsrapporter ændres imidlertid ikke. Det har ofte været kritiseret, at lovens regler om oplysninger i noter og årsberetning har været mangelfulde særligt vedrørende årsberetningen og at placeringen af oplysningerne som noter eller årsberetning har været tilfældig. Det har virket negativt i lyset af, at kravet om et retvisende billede ikke tidligere har omfattet årsberetningen. Regnskabsrådet foreslår en klarere opdeling af oplysningskravene i noter og i ledelsens årsberetning. Der skal fremover ikke være tvivl om, hvor regnskabsbruger kan forvente at finde oplysningerne. Dette er også grunden til, at oplysninger om anvendt regnskabspraksis skal samles i ét afsnit. Navnlig årsberetningen har været kritiseret for at være mangelfuld. Dette imødegås ved at stille krav om, at årsberetningen fremover skal indeholde oplysninger om virksomhedens hovedaktivitet og finansielle risici, ligesom særlige forudsætninger for virksomhedens omtale af forventninger til fremtiden skal markeres klart. Der skal desuden oplyses om 11

fem års hoved- og nøgletal, og vidensressourcer skal også omtales i nødvendigt omfang. Øvrige virksomheder skal ligesom virksomheder i klasse D også fremover bekræfte, hvorvidt tidligere udmeldte forventninger til fremtiden er overholdt. Sidstnævnte må forventes at medvirke positivt til regnskabsbrugers forvaltningskontrol af selskabets ledelse. Af hensyn til den mulige skade for selskabets konkurrencemæssige situation, sådanne oplysninger kan påføre virksomheden, kan virksomheder i klasse C udelade oplysningerne, hvis virksomheder kan påvise en konkret og velbegrundet risiko for skade. Bemærk, at de fleste af de nævnte nyheder ikke skal gælde obligatorisk for virksomhederne i klasse B de små selskaber og virksomheder med begrænset ansvar. Disse vil fortsat kunne undlade at udarbejde og indsende årsberetning. Udarbejdes imidlertid årsberetning helt eller delvist skal de afgivne oplysninger være reelle fyldestgørende. I de internationale regnskabsstandarder findes et stort antal oplysningskrav. Flere af disse oplysningskrav er gentaget i FSR s regnskabsvejledninger. Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå væsentligt flere oplysningskrav i en ny årsregnskabslov som følge af dennes karakter som en rammelov. Regnskabsrådet har imidlertid fundet behov for at foreslå en fjernelse af enkelte af de skadesklausuler, der findes i loven. Derved reduceres mulighederne for at udelade oplysninger under henvisning til en mulig skade for selskabet. Kravet om oplysning i noterne om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer og selskabsdeltagere er nok et af de krav, der har været mest omdiskuteret de senere år. Bestemmelsen har således givet anledning til mange misforståelser. Det foreslås derfor at opsplitte oplysningskravet i to dele: de lovlige og de ikke-lovlige mellemværender. Bestemmelsen om lovlige mellemværender skal erstattes af en generel beskrivelse af forholdet mellem virksomheden og dens nærtstående parter, hvor de ulovlige mellemværender i fremtiden fortsat skal forsynes med oplysninger, der sigter mod at tilgodese regnskabsbrugers kontrolinteresse. Betydningen af oplysninger om nærtstående parter til virksomheden understreges endvidere af forslaget om, at børsnoterede selskaber i fremtiden skal oplyse den nøjagtige ejerandel, som besiddes af aktionærer med 5% eller mere af aktiekapitalen eller stemmerettighederne. Med henblik på at give regnskabsbrugerne et mere fyldestgørende indtryk af virksomhedens eventualaktiver og forpligtelser, foreslår Regnskabsrådet, at der i fremtiden også skal vises eventualaktiver. Sådanne mulige fremtidige aktiver kan have stor betydning for virksomheden. I Danmark har der indtil nu ikke eksisteret regler vedrørende fusionsregnskaber, selvom en fusion i økonomisk henseende ligner en koncernetablering. Internationalt har man da også behandlet fusioner og koncernetableringer efter samme regler, hvilket også i stor grad er sket i praksis herhjemme. Regnskabsrådet foreslår, at en ny lov overfører reglerne om koncernetablering på fusio- 12

ner eller lign. virksomhedssammenlægninger. Reglerne om virksomhedssammenlægninger skal generelt tilpasses i forhold til lovens nuværende koncernregnskabsregler, idet udviklingen internationalt på visse områder har sat Danmark tilbage med et særegent regelsæt. Ved koncernetableringen skal foretages en omvurdering af aktiver og forpligtelser, uanset om virksomhedens anskaffelsespris for den tilkøbte virksomhed afviger fra denne virksomheds indre værdi. Endvidere skal såvel goodwill som badwill indregnes i balancen og løbende afskrives, hvis kriterierne for indregning er opfyldt. Muligheden for at straksnedskrive erhvervet koncerngoodwill over egenkapitalen udgår derfor. I stedet skal sammenlægningsmetoden ( pooling of interests ) tillades i særlige tilfælde. Fremover skal der indføres mulighed for, at danske koncerner, som har et udenlandsk moderselskab udenfor EU, kan undlade at udarbejde koncernregnskab mod at indsende det udenlandske moderselskabs koncernregnskab. Denne lempelsesregel for udarbejdelse af koncernregnskab gælder i dag kun for danske koncerner, der har en modervirksomhed i et andet EU-land. Det må dog sikres, at de kompenserende koncernregnskaber opfylder kravene i 7. direktiv. Regnskabsrådet finder, at de nuværende krav om indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reelt er tilfredsstillende med enkelte skønhedspletter. Indsendelse og offentliggørelse er en meget vigtig del af princippet om tilgængelighed og aktualitet i regnskabsoplysningerne. Opgaven hér er snarere at få større systematik i reglerne, så alle virksomheder principielt kommer til at følge samme indsendelsesregler, herunder afgiftssanktionen, hvis årsregnskabet indsendes for sent til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 13

14 1. DEL Behovet for ændringer af loven

3. Udviklingen frem til i dag 3.1. De senere års udvikling i regnskabsaflæggelsen I tiden op til efterkrigsårene var regnskabspraksis hovedsageligt orienteret mod balancen. I 50 erne og 60 erne med industrialiseringen af Danmark blev ønsket om regnskaber, der var orienteret mod resultatopgørelsen ex post orientering stadigt stærkere. Regnskabsobjekterne var industri- og handelsvirksomheder i et samfund med en forholdsvis forudseelig udvikling og nogenlunde stabile arbejdsmønstre og organisationsstrukturer. Regnskabsreguleringen var sparsom 5 paragraffer i aktieselskabsloven af 1930 og et tilsvarende antal næsten enslydende paragraffer i kapitel 2 i bogføringsbekendtgørelsen af 1959. Regnskabspraksis udfyldte rammerne. I denne periode udviklede regnskaberne sig henimod en mere gennemført periodisering og tilpasning af overskudsbegrebet. Her udvikledes også de såkaldte "bidragsregnskaber", dvs. årsregnskaber hvor resultatopgørelsens omkostninger var opdelt i forhold til omkostningernes variabilitet (variable og faste omkostninger). I balancen var varebeholdninger værdiansat til de variable produktomkostninger, der var forbundet med fremstillingen. Alle faste produktomkostninger blev betragtet som periodeomkostninger, der i princippet var forbrugt i den pågældende periode. Bidragsmetoden var stort set et dansk fænomen i årsregnskabet og blev kun benyttet meget få steder i udlandet, hvorimod det var og er meget almindeligt at anvende denne metode i det interne regnskab verden over. Frem til 1970 var regnskabsaflæggelsen endvidere stærkt præget af skattereglerne. Et driftsøkonomisk regnskab var derfor i høj grad påvirket af de skattemæssige regler for indregning af indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser. Herefter udviklede navnlig de større selskaber under påvirkning af udviklingen i UK og USA rent driftsøkonomiske regnskaber. Med selskabslovsreformen i 1973 udvikledes regnskabsreguleringen blandt andet ved et fællesnordisk samarbejde. Det gav sig udslag i aktieselskabslovens afsnit 12 (13 paragraffer). Her blev fastlagt, at skatter skulle anses som en omkostning, ligesom f.eks. ledelsesvederlag nu også ansås som en omkostning - og ikke som tidligere en del af overskudsfordelingen. Regnskabspraksis var stadig stærkt præget af bidragsmetoden. I 1981 gjorde ÅRL op med anvendelsen af skattereglerne i det driftsøkonomiske regnskab, dog således at man i en overgangsperiode frem til udgangen af 1985 kunne fortsætte med at anvende de skattemæssige regler. 1981-loven indebar tillige, at bidragsmetoden blev sat under pres, idet 4. direktiv og dermed ÅRL var indrettet efter selvkostmetoden. Efter selvkostmetoden består produktomkostninger af såvel variable som faste produktomkostninger. Praksis fastholdt dog bidragsmetoden lang tid endnu og gør det stadig i et vist omfang. 15

Den øgede brug af selvkostmetoden hang også sammen med, at det blev stadig vanskeligere at opretholde den hidtidige forudsætning om skarpe adskillelser mellem variable og faste omkostninger på grund af nye ansættelsesformer og organisationsstrukturer. Herudover kan det hævdes, at kapacitetsomkostningerne i fremstillingsvirksomhederne generelt har fået større vægt, og en manglende indregning heraf i værdien af varebeholdningerne ville betyde meget lave værdier af varelagrene, der ofte slet ikke svarer til den reelle værdi heraf. Indførelsen af ÅRL medførte en stigning i regnskabsreguleringens omfang. Denne forøgede antallet til 68 paragraffer i 1981. I løbet af årene efter gennemførelsen af loven gennemgik regnskabsaflæggelsen i Danmark en udvikling, hvorved årsregnskaberne i større omfang blev målrettet mod omverdenen i bred forstand fremfor alene mod aktionærer og kreditorer. Udviklingen i regnskabsaflæggelsen blev kraftigt støttet af revisororganisationerne. FSR etablerede tidligt et arbejde med at oversætte og kommentere og dermed udbrede kendskabet til de internationale regnskabsstandarder, der siden 1973 var blevet udstedt af I- ASC. I 1988 indledtes udstedelsen af danske Regnskabsvejledninger, hvoraf der op til ultimo 1998 er udstedt 13. Flere er undervejs. I 90 erne er regnskabsaflæggelsen i hvert fald for mellemstore og store virksomheder gået ind i en udvikling, som omfangsmæssigt langt overgår udviklingen i 1980 erne, da ÅRL blev indført. I dag består loven af 91 paragraffer. Den tilhørende bekendtgørelse (bek.) har 34 paragraffer. Flere forhold har trukket denne udvikling i gang. Den internationale udvikling har påvirket Danmark meget kraftigt. Det skyldes dels det tættere samarbejde i EU og dels den økonomiske og teknologiske udvikling, som har nedbrudt mange handelsmæssige og kulturelle barrierer - også indenfor regnskabsvæsen. Globaliseringen har betydet, at IASC i slutningen af 1995 indgik en aftale med International Organisation of Securities Commissions (IOSCO), som er den internationale sammenslutning af fondsbørstilsyn. IASC har hér forpligtet sig til inden udgangen af 1998 at revidere en række eksisterende standarder gennemgribende og til at udvikle nye standarder. Disse kernestandarder skal herefter udgøre de regler, som børsnoterede virksomheder vil kunne aflægge regnskaber efter overfor fondsbørserne - uanset på hvilken fondsbørs selskabet er noteret 2. I lyset af IASC s aftale med IOSCO udviklede EU-kommissionen en ny regnskabsstrategi Accounting Harmonisation: a new strategy vis-a-vis International harmonisation. Efter denne vil EU-kommissionen aktivt påvirke arbejdet med IAS-standarderne, så disse såvidt muligt udstedes indenfor rammerne af EU-direktiverne. Lykkedes dette ikke fuldt ud, vil Kommissionen søge at tilpasse direktiverne på de områder, som ikke harmonerer med IASstandarderne. Der bliver herved lagt op til et strategiskifte for EU s regulering af selskabers 2 Se www.iasc.org.uk/frame/cen3_5.htm for en liste over alle core standards. Et resume af aftalen mellem IOSCO og IASC kan også findes her. 16

regnskabsaflæggelse. Udover IASC bør nævnes det amerikanske FASB, som har udstedt regnskabsstandarder for børsnoterede selskaber på amerikanske børser siden 1973, hvor opgaven blev overtaget fra AICPA. FASB er en betydeligt større organisation end IASC, er accepteret af det amerikanske børstilsyn (SEC) og har meget kraftig indflydelse på den globale regnskabsregulering. De amerikanske børsers størrelse betyder, at FAS-standarderne også i fremtiden vil få stor indflydelse på de regler, der fastsættes i IASC-regi. Teknologien har udover at forstærke globaliseringen betydet, at samspillet mellem virksomhederne og disses omverden udvikler sig betydeligt, så omverdenen i dag efterspørger langt mere information fra virksomhederne. Teknologien har ganske enkelt gjort det muligt at indsamle og bearbejde mere information. De finansielle regnskaber suppleres derfor i stigende omfang af oplysninger om videnkapital og om omverdenens forhold til virksomheden og miljøforholdene. 3.2. De senere års teoriudvikling: To centrale teoriretninger 3 Den regnskabsteoretiske diskussion er de senere år blevet koncentreret om to - ofte modsatrettede - teorier, nemlig den transaktionsbaserede teori og den værdibaserede teori. Den internationale udvikling bekender sig i stigende omfang - med baggrund i begrebsrammerne fra IASC og FASB - til den værdibaserede teori. De europæiske regnskabsdirektiver og ÅRL ligger derimod tæt op ad den transaktionsbaserede model. Denne forskel er navnlig interessant, når de europæiske regler om regnskabsaflæggelse skal tilpasses IAS-standarderne, jf. EU-kommissionens regnskabsstrategi. Det er derfor vigtigt at forholde sig til denne forskel. 3.2.1. Den transaktionsbaserede regnskabsteori Den transaktionsbaserede teori tager udgangspunkt i en virksomheds realiserede transaktioner. Definitionen af indtægter og omkostninger er transaktionsbaserede, så indtægter måles til salgspris og omkostninger til historiske priser. Derved opnås sammenhæng mellem udgift, udbetaling og omkostning samt mellem indtægt og indbetaling. Teorien er altså nært knyttet til pengestrømme, da modellen indebærer, at pengestrømmene indplaceres i de perioder, de vedrører. Indregning af indtægter og omkostninger (og dermed aktiver og forpligtelser) skal have baggrund i en transaktion. Resultatopgørelsen og balancen indeholder derfor principielt ikke urealiserede værdiændringer på aktiver og forpligtelser. Tilsvarende vil mange værdier, f.eks. internt oparbejdede immaterielle aktiver, ikke blive indregnet, da de ikke hidrører fra en transaktion. Indregning af omkostninger i resultatopgørelsen sker efter matchingprincippet. Dette princip 3 Afsnittet er skrevet med udgangspunkt i Elling, Årsregnskabsteori. 17

bygger som udgangspunkt på en forestilling om, at alle udgifter til anskaffelse af ressourcer afholdes for at skabe indtægter, og at udgifterne derfor er forbundet med indtægterne som årsag og virkning. Den perfekte gennemførelse af matchingprincippet består derfor i at indregne samtlige udgifter i produktion, salg og administration som produktomkostninger, der følger produkterne frem til det tidspunkt, hvor produkterne sælges, og salgspriserne tages til indtægt. I praksis er det imidlertid oftest overordentligt vanskeligt at finde en korrekt sammenhæng mellem indtægter og det tilhørende ressourceforbrug. Balancen er sekundær i den transaktionsbaserede teori. Omfanget af aktiver i balancen afgøres udfra, hvilke udgifter der endnu ikke er indregnet i resultatopgørelsen som omkostninger. Aktiverne er tidligere afholdte udgifter, som er "parkeret" i balancen med henblik på senere matching. Forpligtelserne består af gældsposter og regnskabstekniske poster, som hidrører fra forsøget på at matche indtægterne med et "skønnet" ressourceforbrug. I den rene transaktionsbaserede teori foretages ikke nedskrivninger på de aktiver, der har en lavere værdi end den værdi, de er bogført til. Det skyldes, at der ikke foreligger en transaktion. Teorien forudsætter i høj grad, at man kan sammenligne de enkelte aktiviteters præstationer år for år for derved at prognosticere udviklingsretning og hastighed. Teorien forudsætter altså forholdsvist stabile, udskillelige og forudseelige forløb. 3.2.2. Den værdibaserede regnskabsteori I den værdibaserede teori tages udgangspunkt i en måling af værdien af aktiver og forpligtelser. Overskuddet måles som fremgangen i værdien af nettoaktiver eller egenkapital fra primo til ultimo. Resultatopgørelsen er sekundær i forhold til balancen og skal vise periodens ændringer i aktiver og forpligtelser. Herved kan regnskabsbruger se, hvorledes årets tilvækst i nettoaktiverne - og dermed egenkapitalen - fremkommer. I modsætning til den transaktionsbaserede teori forudsættes ikke, at der er gennemført en transaktion, for at et forhold skal medtages i regnskabet. Den værdibaserede teori prioriterer balancen højest, hvorfor definition, indregning og måling primært foregår i balancen. Definitionerne af indtægter og omkostninger er afledt heraf. Opfylder en given post ikke definitionen på aktiver, føres den som omkostning i resultatopgørelsen, selvom det måtte være i konflikt med matchingprincippet. Alle aktiver skal være reelle økonomiske ressourcer, der har værdi for virksomheden. Regnskabstekniske aktiver, f.eks. aktiveret kurstab fra lånoptagelse, er ikke tilladte. Den værdibaserede teori anerkender heller ikke passivposter, som alene er regnskabsteknisk afledt af resultatopgørelsen, dvs. hensættelser, der ikke opfylder definitionen på forpligtelser, men som i den transaktionsbaserede teori indregnes under henvisning til matchingprincippet. Kun reelle forpligtelser kan indregnes som hensættelser. Derved reduceres mulighederne for udjævning af overskud, der ellers vil sløre virksomhedens udviklingstendenser. Teorien tager sigte på at måle værdier, dvs. måling af aktiver og forpligtelser sker til kapitalværdier eller markedsværdier. Ændringer i værdi tages ind i balancen, når de opstår via æn- 18

dringer i aktuelle markedspriser eller kapitalværdier. Fortiden - og dermed historiske kostpriser som målegrundlag - spiller med andre ord ikke ind. Der skelnes i den rene model ikke mellem realiserede (dvs. transaktionsbaserede) eller urealiserede indtægter eller omkostninger. En sådan opdeling bør imidlertid under alle omstændigheder ske i resultatopgørelsen, da fordelingen mellem realiserede og urealiserede værdiændringer kan have betydning for regnskabsbrugers beslutninger. 19

4. Hvad driver den fremtidige udvikling i eksternt regnskabsvæsen? Frem til i dag har globaliseringen og den teknologiske udvikling ført til store ændringer i regnskabsvæsenet såvel hvad angår udarbejdelsen som brugen af regnskabsinformation. Globaliseringen har i virkeligheden flyttet en del af regnskabsreguleringen til internationale organisationer som f.eks. IASC og FASB foruden den indflydelse som de nationale fondsbørser udøver. Også den regnskabsteoretiske debat, som denne bl.a. er foregået på de højere læreanstalter, har haft en stor indflydelse på, hvorledes mange opfatter regnskabsvæsenet. Men hvilke fremtidige forhold vil drive udviklingen i det eksterne regnskabsvæsen? Det spørgsmål er relevant i forberedelse af en ny lov, som skal kunne rumme et vist omfang af fremtidige forandringer. Fremover forventes teknologien og globaliseringen også at være nogle af de allervæsentligste drivkræfter i udviklingen af samfundet og får derved også indvirkning på, hvorledes regnskabsvæsenet skal udvikle sig. Men også et globalt behov for regelharmonisering vil skabe forandringer i regnskabsvæsenet. De tre drivkræfter kan ikke betragtes isoleret. Regelharmoniseringen kan i realiteten siges at være delvist afledt af de to øvrige, fordi den forstærker de positive tendenser, der følger af globaliseringen og udviklingen af ny teknologi. En ny ÅRL bør være i harmoni med disse drivkræfter. I modsat fald risikerer Danmark ikke at få fuldt udbytte af den udvikling, som viser sig i de kommende år. 4.1. Den teknologiske udvikling som drivkraft for udviklingen Den teknologiske udvikling, som denne er forløbet siden 2. verdenskrig, har drevet den vestlige verden i retning af større velstand i kraft af mere effektiv produktion og samhandel. Derved har den teknologiske udvikling også forstærket den globalisering, som har fundet sted. Den teknologiske udvikling vil også fremover få stor betydning for virksomhedernes strukturudvikling. De gammelkendte strukturer og produktionsmåder er i stadigt stigende omfang på vej bort og vil give plads til nye og mere fleksible arbejds- og organisationsformer. I fremtiden kan det derfor være vanskeligt at afgrænse virksomheden og dens bestanddele éntydigt. Teknologien giver således store muligheder for et så tæt samarbejde med virksomhedernes kunder og leverandører, at den økonomiske enhed måske snarere kunne siges at bestå af samhandelsparterne tilsammen. Geografisk placering spiller i den forbindelse ikke den store rolle. Teknologiens indtog i produktionen har betydet, at mange produkter har et meget stort 20

indhold af viden og information. Derved får den kapacitet, som ligger i medarbejdernes viden og kompetencer, ofte større betydning end den materielle kapacitet i form af maskiner og anlæg. Det betyder, at beskrivelsen af virksomhedens materielle kapacitet naturligt nok ikke vil betyde så meget som hidtil for en regnskabsbrugers vurdering af virksomheden. Regnskabsbrugerne vil derfor i fremtiden stille krav om, at regnskabsinformationen udvides til at beskrive ikke-økonomisk information, f.eks. virksomhedens medarbejderressourcer. En undersøgelse gennemført af revisionsfirmaet Ernst & Young i USA viser, at ikkeøkonomisk information i gennemsnit vejer ca. 35% i investorernes beslutninger. For højteknologiske virksomheder vejer ikke-økonomisk information ca. 50%. Undersøgelsen påviste også, at jo flere ikke-økonomiske informationer, der blev benyttet, jo større præcision i indtjeningsprognosen 4. Skiftet fra materiel til intellektuel kapacitet betyder i realiteten et skift i magtforholdet i virksomheden. Medarbejderne vil få større indflydelse på ledelsesprocessen og indtægtsskabelsen. I kølvandet herpå udvikles nye aflønningsformer, som kan tage højde for, at intellektuelle ressourcer er knappe ressourcer. Foruden de intellektuelle ressourcer forventes også miljøressourcerne at blive knappe, ligesom regnskabsbrugerne generelt tillægger oplysninger herom stor værdi. Derfor bør disse ressourcer også i større omfang beskrives i årsregnskabet. Den teknologiske udvikling indebærer, at der bliver adgang til uhyre mængder af information. Teknologien vil således give bedre muligheder for at indsamle, bearbejde og formidle information. Det bliver derfor mere nærliggende og påkrævet for virksomhederne og disses rådgivere at inddrage regnskabsinformation og andre relevante oplysninger i beslutningsprocesserne. Også ikke-regnskabskyndige brugere får lettere adgang til information. Tilkomsten af nye brugergrupper gør det påkrævet at differentiere den information, der leveres til brugerne. For ikke-regnskabskyndige brugere bliver det nødvendigt, at virksomheden eller andre aktører foretager en udsondring af den information, der er relevant. Samtidig vil der blive lagt vægt på, at den relevante regnskabsinformation præsenteres så gennemskueligt og tilgængeligt som muligt. For de professionelle brugere må forventes en anden udvikling. Den amerikanske revisororganisation, AICPA, har givet et bud herpå. Her forudses, at den teknologiske udvikling indebærer, at det officielle eksterne årsregnskab erstattes eller i det mindste suppleres af en database, som indeholder detaljerede økonomiske oplysninger om virksomheden og dennes løbende transaktioner. Regnskabsbrugerne kan derved selv trække de data, som de ønsker, og opstille årsregnskabet efter de principper, som de ønsker. Databasen 4 Ernst & Young: Measures that matters. 21

skal ajourføres løbende 5. 4.2. Globaliseringen som drivkraft for udviklingen Den stigende grad af samhandel på tværs af landegrænserne afspejler en stigning i velstanden og en generel bekendelse til markedsøkonomien i den vestlige verden og ligeså stille i det tidligere Østeuropa. Velstandsudviklingen forstærkes af den stigende samhandel. Globaliseringen betyder, at danske virksomheders og forbrugeres beslutninger i dag påvirkes af udviklingen indenfor EU, USA, Asien og det tidligere Østeuropa. Såvel varer som kapital, arbejdskraft og viden bevæger sig i stort omfang uhindret rundt i verden, hvilket har forstærket konkurrencen på disse markeder. Det stigende politiske samarbejde på tværs af grænserne må forventes at forstærke det internationale handelssamarbejde. I de kommende år dannes i EU en fælles valuta euro en. Denne forventes at føre til færre transaktionsomkostninger ved omveksling og via en lavere rente- og valutakursrisiko. Det betyder, at økonomiske barrierer for samhandel nedbrydes. Dannelsen af euro en vil formentlig medvirke til, at de enkelte landes fondsbørser etablerer grænseoverskridende samarbejde med henblik på at gøre sig attraktiv for virksomheder og investorer. London Stock Exchange og Deutsche Börse har allerede indledt et formelt samarbejde for at skabe en mere effektiv europæisk kapitalformidling. Udviklingen kunne føre en egentlig fælleseuropæisk fondsbørs med sig. Udviklingen i EU får stor betydning for landene i EU, men får tillige stor betydning for EU s samhandel med omverdenen. Foruden en mere gnidningsfri samhandel mellem landene, medfører euro en uden tvivl, at kapitalformidlingen bliver mere effektiv. og dermed billigere end det danske kapitalmarked isoleret set vil være. Kapital kan omfatte såvel lånekapital som ansvarlig kapital i form af aktiekapital. Det mere smidige internationale samarbejde ikke blot i EU - betyder, at virksomhederne vil få større behov for at rapportere økonomisk information på tværs af grænserne. Det indebærer samtidig, at regnskabsinformationen skal være sammenlignelig med andre landes regnskabsinformation, for at regnskabsbruger kan have fuld gavn af informationen. 4.3. Regelharmonisering som drivkraft for udviklingen Den teknologiske udvikling og den øgede globalisering vil give stigende samhandel og investeringer mellem danske og udenlandske virksomheder. De virksomheder, der opererer på flere forskellige nationale markeder, er i dag ofte tvunget til at efterleve afvigende regelsæt inden for samme forretningsområde. Disse virksomheder vil derfor som hovedregel have en klar interesse i, at reglerne er så ens som 5 Se www.aicpa.org. 22

muligt på de markeder, hvor virksomheden opererer. Forskellige regler fra land til land betyder større omkostninger for virksomhederne, når de skal handle og eventuelt etablere sig i andre lande. Omkostningerne kommer, fordi virksomheden skal søge og analysere andre landes lovgivning Den amerikanske retsøkonom Coase har kaldt disse meromkostninger for transaktionsomkostninger, fordi de afspejler omkostninger ved at gennemføre transaktioner indenfor andre landes retssystemer. Se Boks 1. Den amerikanske retsøkonom Coase 6 har udviklet følgende teori om indgåelse af aftaler: Hvis: Så: 1. ejendomsretten er klart defineret og 2. begge parter vil få en fortjeneste ved aftalen og 3. transaktionsomkostninger er lave. vil aftalen blive indgået. BOKS 1: COASE TEOREMET. FORSKELLIGE REGLER MELLEM LANDENE ØGER OMKOSTNINGERNE VED AT GENNEMFØRE TRANSAKTIONER. Ifølge Coase teoremet vil virksomhederne naturligt indgå aftaler, hvor transaktionsomkostningerne er tilstrækkeligt lave. Opfyldelsen af uensartede lovkrav trækker i den forkerte retning i form af højere transaktionsomkostninger. Virksomhederne vil derfor have størst økonomisk interesse i at indgå aftaler i de lande, hvor lovkravene er tættest på hinanden. Dette gælder naturligvis kun, hvor de øvrige forudsætninger i teoremet er opfyldt. Det betyder, at Danmark har en selvstændig økonomisk interesse i at harmonisere sin lovregulering i forhold til andre lande. Harmoniseringen af regler bliver en selvstændig konkurrenceparameter på lige fod med skatteforhold, arbejdsmarkedsforhold, forbrugerforhold m.v. 4.4. Hvilken indvirkning får udviklingen på reglerne om regnskabsaflæggelse? Den internationale og teknologiske udvikling har hidtil kun i et begrænset omfang haft indflydelse på lovreglerne for regnskabsaflæggelse. Nogle lovændringer har derimod været afledt af politiske ønsker om f.eks. strengere krav til revisorer og deres erklæringer, om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og om forenklinger for navnlig små virksomheder. Lovens basis i direktiverne betyder, at EU-landene har en rimeligt harmoniseret 6 For en nærmere beskrivelse af Nobelpristager Coases teorem se bl.a. A. Raaschou-Nielsen og N. Juul Foss, Rets- og Kontraktsøkonomi, Kbh. 1997 23