Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget det private erhvervsliv fylder i de danske kommuner. Det kan ses på, hvor stor en del af beboerne i en kommune der er beskæftiget af private kontra offentlige arbejdsgivere. Dansk Erhverv har i hver af de 98 kommuner opgjort fordelingen af ansatte i henholdsvis den offentlige og den private sektor, som også omfatter de selvstændige. Forskellene mellem kommunerne er store. Lyngby- Taarbæk kommune ligger i den høje ende, fordi her er ca. 82 pct. af beskæftigelsen i det private erhvervsliv i 2013. I modsatte ende er Slagelse kommune, hvor det tilsvarende tal er 58 pct. Det er henholdsvis landets højeste og laveste andele. Det private erhvervsliv fylder mest i Lyngby-Taarbæk kommune og mindst i Slagelse kommune Mange af kommunerne med en høj andel af beskæftigede i den private sektor ligger omkring Hovedstaden og i Midtjylland, mens der er en overvægt af offentligt ansatte på Sydhavsøerne og kommuner på Sydfyn og Sydsjælland. En høj andel i den private sektor tyder på, at kommunen er god til at tiltrække private arbejdsgivere, og en bredt funderet erhvervsstruktur giver kommunen en bedre risikospredning med hensyn til beskæftigelse til kommunens indbyggere. Figur 1 Andel af fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder i 2013 Kommunerne med høj andel af privat beskæftigelse ligger typisk omkring Hovedstaden Bredt funderet erhvervsliv er god risikospredning Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks eindkomst-register og RAS DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 #5
Store forskelle kommunerne i mellem Nogle kommuner har store erhvervsparker og et blomstrende privat erhvervsliv, der sørger for beskæftigelse til indbyggerne, mens andre kommuner i meget højere grad er afhængige af offentlige institutioner for at skabe arbejdspladser i kommunen. På landsplan var 70 pct. af de fuldtidsbeskæftigede ansat af en privat arbejdsgiver eller selvstændig i 2013. De resterende 30 pct. var ansat hos en offentlig arbejdsgiver. Det kan være stat, region, kommune eller andre offentlige instanser. På det kommunale niveau finder man anselige forskelle på fordelingen mellem offentlige og private arbejdsgivere i kommunen. På landsplan er 70 pct. beskæftiget af private arbejdsgivere Lyngby-Taarbæk er kommunen med den højeste private andel af beskæftigede. I 2013 var der tale om 82 pct. af fuldtidsstillingerne, og det var således blot 18 pct., der blev lønnet af offentlige arbejdsgivere. Slagelse kommune placerer sig i den anden ende af skalaen med landets laveste private beskæftigelsesandel. Her er kun 58 pct. erhvervsaktive i den private sektor, mens 42 pct. af de ansatte arbejder i den offentlige sektor. Figur 2 Top 10: Kommuner med den største andel af fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder Andel af fuldtidsbeskæftigede i 2013 Mere end fire ud af fem beskæftigede i Lyngby- Tårbæk kommune er i det private Nr. Kommune Stat Region Kommune Privat 1 Lyngby-Taarbæk 2% 1% 14% 82% 2 Ikast-Brande 2% 0% 17% 82% 3 Høje-Taastrup 6% 0% 14% 81% 4 Albertslund 7% 0% 13% 80% 5 Ballerup 8% 2% 11% 79% 6 Billund 3% 1% 17% 79% 7 Ringkøbing-Skjern 3% 0% 18% 79% 8 Gladsaxe 3% 0% 18% 78% 9 Vejen 2% 1% 20% 78% 10 Greve 1% 1% 20% 78% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks eindkomst-register og RAS Anm.: I tabellen er udeladt andel af udbetalt lønsum fra andet, men denne kategori udbetaler i de fleste kommuner mindre end 0,2 pct. af lønsummen. Fordelingen er baseret på det første halve år af 2013. Når 82 pct. af beskæftigelsen i en kommune foregår i en privat virksomhed, svarer det til, at der er ca. 4,5 privat beskæftigede per offentlig beskæftiget. I Slagelse kommune er DANSK ERHVERV 2
der kun ca. 1,4 privat beskæftiget per offentligt beskæftigede. Figur 3 Bund 10: Kommuner med den mindste andel af fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder Andel af fuldtidsbeskæftigede i 2013 Lidt over halvdelen af de beskæftigede i Slagelse kommune er i det private erhvervsliv Nr. Kommune Stat Region Kommune Privat 89 Stevns 1% 4% 32% 63% 90 Vordingborg 7% 4% 27% 62% 91 Hillerød 2% 21% 15% 62% 92 Næstved 4% 10% 25% 62% 93 Dragør 2% 0% 37% 61% 94 Herlev 1% 27% 12% 61% 95 Guldborgsund 5% 8% 28% 60% 96 Tårnby 27% 0% 13% 60% 97 Bornholm 9% 5% 27% 60% 98 Slagelse 9% 8% 25% 58% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks eindkomst-register og RAS Anm.: I tabellen er udeladt andel af udbetalt lønsum fra andet, men denne kategori udbetaler i de fleste kommuner mindre end 0,2 pct. af lønsummen. Fordelingen er baseret på det første halve år af 2013. Kaserner og hospitaler gør en stor forskel De offentlige arbejdsgivere kan deles op på stat, regioner, kommuner og andet. Andet indeholder sociale kasser og fonde samt EU-institutioner. De står for en meget lille andel af beskæftigelsen. Hvor stor en andel, der er beskæftiget i de tre store offentlige kategorier, afhænger af flere ting. Store offentlige arbejdspladser betyder noget for beskæftigelsesfordelingen På det statslige plan kan en stor kaserne i en kommune trække andelen af offentligt beskæftigede op, og i eksempelvis Tårnby Kommune er Kastrup Lufthavn en af de store arbejdsgivere, og denne er også registreret som en statslig virksomhed. Ligeledes kan et stort sygehus i en kommune som Herlev øge beskæftigelsen i den regionale kategori. Kommunernes andel af beskæftigelsen kan blandt andet afhænge af den demografiske sammensætning. Kastrup lufthavn fylder eksempelvis meget i Tårnby kommune Andelen af offentligt beskæftigede er steget i yderområderne Fra 2009 til 2013 var andelen af private fuldtidsbeskæftigede stort set uændret på landsplan, men ser man på lokale forskelle, kan man iagttage interessante mønstrer. Figur 4 viser, at andelen af privat beskæftigelse især er steget på Sjælland og i flere DANSK ERHVERV 3
kommuner omkring København. Derimod er de store fald i hovedtræk oplevet i randområderne. Således er det gået tilbage for Lolland og Guldborgsund kommune, og flere kommuner i Vestjylland. I de små økommuner ser man også et relativt stort fald i privat fuldtidsbeskæftigelse. Figur 4 Ændring i andelen af private fuldtidsbeskæftigede fra 2009 til 2013 Stigning i det offentliges betydning i yderområderne Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks eindkomst-register og RAS Der hvor den private andel er faldet, er den offentlige andel i sagens natur steget, og udviklingen er ikke risikofri for de pågældende områder. De risikerer at blive afhængige af de offentlige arbejdspladser for at kunne opretholde et vist beskæftigelsesniveau, og på den måde være afhængig af, at man centralt fra politisk side er interesseret i at holde hånden under dem. Yderområderne risikerer at blive for afhængige af offentlige arbejdspladser DANSK ERHVERV 4
Større andel af selvstændige i i yderområderne Det er et interessant mønster, at andelen af de beskæftigede, der er selvstændige, er større i yderområderne. I de fire små økommuner, Læsø, Ærø, Samsø og Fanø er over 17 pct. af de beskæftigede registreret som selvstændige. På Læsø er det 23 pct. og på Samsø og Fanø, er 19 pct. af de beskæftigede registreret som selvstændige. I de små økommuner er en større andel af de beskæftigede selvstændige Havde man ikke korrigeret for selvstændige, ville spredningen blandt kommunerne være meget større. I det tilfælde ville Læsø kun have ca. 50 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i den private sektor og de resterende 50 pct. i den offentlige sektor. Altså ville øen være delt næsten lige over i offentligt og privat beskæftigede, og være placeret på sidstepladsen i listen over flest privat beskæftigede. Hvis man kun så på lønmodtagere ville Lyngby-Taarbæk i toppen af listen stadig have 81 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, i stedet for 82 pct., og fortsat være i toppen af listen. I blot 1 ud af landets 98 kommuner er en privat virksomhed den største arbejdsgiver Den offentlige sektors enorme betydning som arbejdsgiver er også tydelig, når man ser på de største arbejdspladser i landets kommuner. I 97 ud af landets 98 kommuner er det en offentlig arbejdsgiver, der er den største. I 93 kommuner er det kommunen selv, i 3 kommuner er det regionen, der står for det største arbejdssted i kommunen, og sidst men ikke mindst er der én kommune, der har en statslig arbejdsplads som største arbejdsgiver. Der er således kun én kommune, hvor en privat virksomhed udgør den største arbejdsgiver. Havde selvstændige ikke været med i opgørelsen, ville bundplaceringerne fordeles anderledes Offentlige arbejdsgivere er de største i lokalområderne I de fem ovennævnte kommuner, hvor kommunen ikke selv er den største arbejdsplads, er den i stedet den næststørste. Ser man på top-5 arbejdspladser i kommunerne målt på antal ansatte, er der således ingen steder i landet, hvor kommunen ikke er i top-5. I Roskilde kommune er det ovenikøbet sådan, at alle i top-5 er offentlige arbejdspladser. Udover kommunen, som er den største arbejdsplads, er det således to regionale og to statslige arbejdspladser, der ligger i top-5. I gennemsnit er der 2,8 private arbejdspladser i top-5 over de største arbejdspladser rundt omkring i de danske kommuner. Roskilde kommune har ingen private arbejdspladser blandt de fem største Den kommune, der har flest ansatte, er København, hvilket virker naturligt, når man tager kommunens indbyggertal i betragtning. Sammenligner man Københavns Kommune med Danmarks største virksomheder målt på samlet antal ansatte, ville den ligge på 6. pladsen. Det er flere ansatte end transportgiganten DSV, og andre store internationale virksomheder som Arla, Ecco og Vestas har på verdensplan. ii Københavns kommune er pænt inde i top-10 for landets største arbejdsgivere DANSK ERHVERV 5
Figur 5 Private arbejdspladser blandt kommunens 5 største arbejdspladser Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks eindkomst-register Risici ved store offentlige arbejdspladser Der er et par væsentlige risici forbundet med at have mange statslige eller regionale arbejdspladser i kommunen. En af de væsentligste er kommunens manglende indflydelse på eksempelvis store statslige og regionale arbejdspladsers placering. Reformer, der medfører eksempelvis kasernelukninger eller placeringer af supersygehuse, som kraftigt nedsætter aktiviteten på det lokale sygehus, kan hurtigt fjerne arbejdspladser fra kommunen, og det er uagtet, hvilken politik kommunen fører på området. Manglende påvirkningsmulighed er en risiko ved store statslige og regionale arbejdspladser Store private virksomheder kan bedre reagere på en kommunes førte erhvervspolitik, og er så at sige mere modtagelig for incitamenter end en stor statslig eller regional arbejdsplads, som har flere hensyn at tage. Kommunerne kan med en aktiv og visionær erhvervspolitik tiltrække private arbejdspladser, og på den måde sikre arbejde til kommunens skatteydende borgere. Private virksomheder reagerer hurtigere og nemmere på incitamenter som kommunerne selv kan styre DANSK ERHVERV 6
En anden risiko ved en overvægt af offentlige arbejdspladser er, at de store offentlige organisationer opsuger arbejdskraften i de store enheder, og dermed skaber en arbejdskraftsmangel hos de vækstskabende private virksomheder. Danmark har netop været igennem en langvarig lavkonjunktur, så talen om mangel på arbejdskraft kan synes malplaceret, men efterhånden som økonomien er på vej tilbage på ret køl, bliver der brug for arbejdskraften i den værdiskabende private sektor. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at små årgange afløser store årgange på arbejdsmarkedet, og denne nedgang i arbejdsstyrken vil øge risikoen for flaskehalsproblemer og arbejdskraftmangel, især hvis den offentlige sektor beslaglægger store dele af arbejdsstyrken. Mangel på arbejdskraft til private virksomheder er en anden risiko ved at have store offentlige arbejdspladser I sidste ende er der en risiko for, at den offentlige dominans i dele af landet bliver et selvforstærkende problem, hvor der ikke fokuseres tilstrækkeligt på den private sektors behov, og den kvalificerede del af arbejdskraften retter blikket mod attraktive jobs i den offentlige sektor, fremfor at tilbyde deres kompetencer i den private sektor. Offentligt ansatte skaber naturligvis også stor værdi, men den private værdiskabelse er i sidste ende nødvendig for at finansiere den offentlige sektor. Ved for høj andel af offentlige arbejdspladser risikerer man, at der opstår en klientisme, hvor et lokalområde bliver afhængig af overførsler fra resten af landet, og den politiske logik bliver at arbejde på at maksimere disse overførsler. Behovet for aktiv erhvervspolitik er ekstra udtalt der, hvor befolkningen er spredt, og der er længere mellem bycentrene. Her vil folk være mere tilbøjelige til at flytte fra kommunen, hvis der ikke er arbejde at få. Dermed vil en kommune, der har mange arbejdspladser, have en fordel i kampen om beboere og vækst. Eksempelvis i Københavnsområdet er den enkelte kommunes incitament til at tiltrække privat erhvervsliv mindre, da beboerne i en kommune ikke har langt til arbejde, selvom de skal krydse en kommunegrænse. Alligevel er det forstadskommuner til København, der topper listen med flest privatansatte. Større provinsbykommuner kan især have gavn af aktiv erhvervspolitik Hvad kan kommunerne gøre for at tiltrække private virksomheder Der er visse rammevilkår for de private virksomheder, som er fastsat fra statslig side, og som kommunerne må indordne sig under. Men der er også flere tiltag, som den enkelte kommune selv kan gøre for at være attraktiv for private virksomheder. Både dem, der allerede er i kommunen, og dem, der gerne skal trækkes til kommunen. Kommunen bør have en klar strategi for, hvad man vil med erhvervslivet Erhvervslivet tænker mere regionalt end kommunalt og store forskelle kommunerne imellem opleves som en gene. Kommunerne bør derfor indgå i regionale samarbejder for at sikre gode vilkår for erhvervslivet. Der bør opret- DANSK ERHVERV 7
tes regionale og kommunale erhvervsfora. Kommunerne fremme den private beskæftigelse i et område ved at konkurrenceudsætte offentlige opgaver. Offentligt privat samarbejde er en farbar vej for kommuner til at bryde en negativ spiral med faldende privat beskæftigelse. Kommunen skal sikre en nem og enkel indgang for erhvervslivet, korte sagsbehandlingstider på godkendelser, mulighed for løsningsorienteret dialog, hvor de administrative byrder er få. En velfungerende digital infrastruktur er en forudsætning for erhvervsliv Kommunerne skal give plads til, at virksomhederne kan udfolde sig fysisk Gebyrer og afgifter er et konkurrenceparameter Ved på den måde at opsætte gode vilkår og rammer for erhvervslivets udfoldelsesmuligheder, kan en kommune hjælpe både sig selv og sine indbyggere til et holdbart og sundt økonomisk fundament. Figur 6 Kommuner med størst andel af fuldtidsstillinger i private virksomheder Andel af fuldtidsbeskæftigede i 2013 Nr. Kommunenavn Stat Region Kommune Privat 1 Lyngby-Taarbæk 2% 1% 14% 82% 2 Ikast-Brande 2% 0% 17% 82% 3 Høje-Taastrup 6% 0% 14% 81% 4 Albertslund 7% 0% 13% 80% 5 Ballerup 8% 2% 11% 79% 6 Billund 3% 1% 17% 79% 7 Ringkøbing-Skjern 3% 0% 18% 79% 8 Gladsaxe 3% 0% 18% 78% 9 Vejen 2% 1% 20% 78% 10 Greve 1% 1% 20% 78% 11 Brøndby 7% 2% 14% 77% 12 Allerød 10% 0% 12% 77% 13 Hedensted 1% 2% 20% 77% 14 Gribskov 2% 0% 21% 77% 15 Kolding 2% 5% 16% 77% 16 Lemvig 3% 1% 20% 76% 17 Rødovre 1% 0% 23% 76% 18 Aabenraa 4% 3% 17% 76% DANSK ERHVERV 8
Andel af fuldtidsbeskæftigede i 2013 Nr. Kommunenavn Stat Region Kommune Privat 19 Herning 3% 6% 16% 75% 20 Hørsholm 3% 0% 22% 75% 21 Morsø 2% 2% 21% 75% 22 Rebild 2% 1% 23% 75% 23 Kalundborg 2% 1% 23% 74% 24 Kerteminde 1% 0% 25% 74% 25 Tønder 4% 1% 22% 74% 26 Frederiksberg 4% 4% 17% 74% 27 Ishøj 1% 0% 25% 74% 28 Silkeborg 1% 4% 21% 74% 29 Faxe 1% 0% 25% 73% 30 Vesthimmerlands 1% 3% 23% 73% 31 Assens 1% 0% 26% 73% 32 Ringsted 6% 2% 19% 73% 33 Mariagerfjord 2% 5% 19% 73% 34 Struer 4% 0% 23% 73% 35 Syddjurs 1% 0% 26% 73% 36 Jammerbugt 2% 0% 25% 73% 37 Horsens 4% 5% 18% 73% 38 Køge 2% 7% 18% 73% 39 Skanderborg 2% 0% 25% 73% 40 Rudersdal 8% 1% 18% 73% 41 Aarhus 4% 8% 16% 72% 42 Odder 2% 0% 26% 72% 43 Faaborg-Midtfyn 3% 1% 24% 72% 44 Vallensbæk 0% 0% 28% 72% 45 Sønderborg 3% 7% 19% 71% 46 Varde 8% 0% 20% 71% 47 Thisted 3% 5% 21% 71% 48 Favrskov 2% 4% 22% 71% 49 Solrød 1% 0% 28% 71% 50 Esbjerg 3% 6% 19% 71% 51 Vejle 2% 8% 19% 71% DANSK ERHVERV 9
Andel af fuldtidsbeskæftigede i 2013 Nr. Kommunenavn Stat Region Kommune Privat 52 Nordfyns 1% 2% 26% 71% 53 København 13% 5% 12% 71% 54 Gentofte 6% 8% 17% 69% 55 Furesø 2% 2% 26% 69% 56 Lejre 1% 1% 28% 69% 57 Frederikssund 4% 2% 25% 69% 58 Skive 8% 1% 22% 69% 59 Middelfart 3% 7% 21% 69% 60 Norddjurs 3% 3% 25% 69% 61 Holstebro 6% 8% 17% 69% 62 Odense 4% 10% 17% 68% 63 Fredensborg 4% 1% 27% 68% 64 Helsingør 5% 1% 25% 68% 65 Egedal 1% 0% 31% 68% 66 Sorø 3% 6% 23% 68% 67 Randers 2% 7% 23% 68% 68 Fanø 5% 0% 28% 68% 69 Samsø 6% 3% 24% 67% 70 Haderslev 10% 2% 21% 67% 71 Aalborg 6% 9% 19% 67% 72 Holbæk 3% 8% 22% 67% 73 Frederikshavn 9% 2% 22% 67% 74 Hjørring 5% 7% 22% 66% 75 Brønderslev 1% 6% 27% 66% 76 Odsherred 5% 4% 26% 66% 77 Viborg 8% 9% 17% 65% 78 Glostrup 7% 16% 12% 65% 79 Roskilde 5% 10% 20% 65% 80 Lolland 3% 4% 28% 64% 81 Fredericia 16% 3% 17% 64% 82 Nyborg 5% 6% 25% 64% 83 Læsø 2% 0% 34% 64% 84 Ærø 2% 3% 31% 64% DANSK ERHVERV 10
Andel af fuldtidsbeskæftigede i 2013 Nr. Kommunenavn Stat Region Kommune Privat 85 Svendborg 3% 9% 24% 64% 86 Halsnæs 1% 1% 34% 64% 87 Hvidovre 4% 16% 16% 64% 88 Langeland 3% 0% 33% 64% 89 Stevns 1% 4% 32% 63% 90 Vordingborg 7% 4% 27% 62% 91 Hillerød 2% 21% 15% 62% 92 Næstved 4% 10% 25% 61% 93 Dragør 2% 0% 37% 61% 94 Herlev 1% 27% 12% 61% 95 Guldborgsund 5% 8% 27% 60% 96 Tårnby 27% 0% 13% 60% 97 Bornholm 9% 5% 27% 60% 98 Slagelse 9% 8% 25% 58% Kilde: Danmarks Statistiks eindkomst-register og egne beregninger DANSK ERHVERV 11
OM DENNE UDGAVE Overvægt af offentligt ansatte på sydhavsøerne er femte nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2015 Redaktionen er afsluttet den 05-03-2015. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6526. REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Data for selvstændige stammer fra Danmarks Statistik RAS-data og lønmodtagerdata stammer fra E-indkomst. Én selvstændig er regnet med som én fuldtidsbeskæftiget. Da RAS opgøres ultimo november, og E-indkomst opgøres løbende over året, kan det give anledning til enkelte unøjagtigheder. ii Kilde: www.largestcompanies.dk DANSK ERHVERV 12