Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område uden for den gule plet, når den er skadet af AMD, så patienters evne til at læse, genkende ansigter og se TV forbedres. Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Illustrationer: Mediafarm AMD Alderspletter på nethinden AMD er en forkortelse for Aldersrelateret Macula Degeneration forekommer i en våd og tør version den sidstnævnte er en nethindesygdom, som udvikler sig langsomt og ødelægger synsfunktionen i den bagerste del af øjet (den gule plet), således at det skarpe syn langsomt ødelægges (Fig. 1). Derved mister man gradvist evnen til at køre bil, se TV, genkende ansigter og læse (se Øjenforeningens brochure om AMD). Sygdommen rammer kun området omkring den gule 12 VOS 2-2015
Figur 1 Normalt syn Syn ved tør AMD Hvordan kan man vide, om man har AMD? Der skal en øjenlæge til for at finde ud af, om man har AMD. Synsnedsættelse kan have mange årsager, også hos ældre. Øjet fokuserer lyset i den gule plet (macula), hvor det skarpe syn er placeret. VOS 2-2015 13
Figur 2 Jo mere perifert et bogstav dannes på nethinden,jo større skal det være for at kunne læses. plet, hvorimod nethinden udenfor fungerer normalt, således at orienteringssynet og natsynet bevares. Nethindens funktionelle opbygning Nethinden er opbygget således, at der er særligt mange sanseceller i området i den gule plet, men tiltagende færre sanseceller jo længere, man kommer ud i periferien. Man kan derfor kun se fine detaljer centralt i nethinden, men disse detaljer må forstørres op, hvis de skal kunne Figur 3 Prisme ændrer lysstrålers retning. 14 VOS 2-2015
ses med et perifert område af nethinden (Fig 2). Synshjælpemidler Man har i mange år brugt forstørrende optik for at afhjælpe den svigtende synsfunktion hos blandt andre AMD patienter. De forstørrende optiske hjælpemidler har ulemper i form af indskrænket synsfelt, og det kan være trættende at bære fx en kikkertbrille. Siden 1980 erne har man arbejdet på at fremstille små teleskoper, som kunne indopereres i øjet som ved en grå stær operation, hvor man fjerner øjets linse, og erstatter den med en plastiklinse (se Øjenforeningens brochure om grå stær) eller forsøgsvis med et teleskop. Prismer ændrer lysstrålers retning Billeddannelsens placering på nethinden kan ændres fra centralt i den gule plet (fovea centralis eller centralgruben) til mere perifert med et prisme (Fig. 3). Nyt mini-teleskop Man har tidligere kunnet producere mini-teleskoper, men de har stadig været så store, at de var vanskelige at få ind i øjet. I 2014 er et nyt mini-teleskop fremkommet, som består af 2 fleksible linser, som kan lægges ind i øjet (Fig. 4) med den samme teknik som ved en grå stær operation. Figur 4 Mini-teleskop bestående af 2 fleksible linser, som gennem små åbninger i øjet føres enkeltvis ind og placeres i linsesæk og foran denne. VOS 2-2015 15
Først fjernes den biologiske linse, og den bagerste linse placeres i den nu tomme linsesæk. Den forreste linse placeres foran linsesækken, men bagved pupil og regnbuehinde. De 2 linser i mini-teleskopet er forskudt lidt i forhold til hinanden således, at billedet bliver forskudt lidt ud i periferien på et nethindeområde udenfor den ødelagte gule plet (Fig 5) Kliniske resultater Man har indtil nu kun opgjort få resultater for det nye indopererede mini-teleskop, men de ser lovende ud. London Eye Hospital, som har udviklet mini-teleskopet, har offentliggjort resultaterne for 18 øjne fra 12 patienter og en tysk øjenafdeling har berettet om 3 øjne fra 2 patienter. Afstandssynsstyrken (bilkørsel, TV, ansigsgenkendelse) blev forbedret med omkring 70% og nærsynsstyrken (læsning) med omkring 50%. Ovennævnte resultater bør sammenlignes med konven- Figur 5 Øje med indopereret mini-teleskop, som både forstørrer nethindebilledet og placerer det på et område med normal sansefunktion uden for den gule plet. Gule plet 16 VOS 2-2015