8 Helligånden og Åndens gaver TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Ugens vers Introduktion Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle (1 Kor 12,4-6). En mand tog af sted på en lang forretningsrejse og overlod styringen af sit hus til sin søn. Han gav ham en helt specifik opgave. Men sønnen opdagede hurtigt, at faren ikke havde sørget for, at han havde de nødvendige midler og redskaber til at udføre opgaven. I stor frustration var sønnen nødt til at lade opgaven være ugjort. Da Jesus forlod sine disciple for at være sammen med sin himmelske far, gav han dem på samme måde en særlig opgave: forkynd evangeliets gode nyhed til hele verden. Men Jesus efterlod ikke sine disciple uden at udruste dem med det, de behøvede. Det, han befalede dem, satte han dem også i stand til at gøre, i hans navn og gennem Helligåndens kraft. I 1 Kor 1,4-7 takker Paulus Gud for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, så I ikke mangler nogen nådegave. Helligånden giver åndelige gaver i Kristus for at opbygge hans kirke. I denne uge skal vi studere, at Helligånden er den, som giver os Guds enestående gaver og se på forskellen mellem Åndens frugt og Åndens gaver. Ugens tekster 1 Kor 12,4-7.11 Ef 4,7 1 Kor 12,14-31 Rom 12,3-8 1 Joh 4,1-3 78
SØNDAG 19. FEBRUAR 2017 Åndens frugt og Åndens gaver Åndens frugt og Åndens gaver har samme ophavsmand. Men de er ikke identiske. Det kræves ikke af nogen, at de manifesterer en Åndens gave, men alle forventes at udvise Åndens frugt. Åndelige gaver er ikke nødvendigvis et bevis på åndelighed. Det er derimod Åndens frugt. Der er kun en frugt; men der er mange gaver, og nogle af dem er større end andre. 1 Kor 12,4-7.11 Hvad er essensen af det, Paulus lærer her? Det er Gud hensigt, at alle sider ved Åndens frugt skal være synlige i hans efterfølgeres liv, men ikke, at alle de troende har den samme gave eller gaver. Der findes ingen befaling om, at alle skal have en bestemt gave, som fx tungetale. I stedet udruster Gud sine troende med forskellige gaver efter de behov, han ser. Åndens gaver gives, for at vi kan tjene andre og opbygge Kristi legeme, hans menighed. Disse gaver gives ikke for vores egen fornøjelses eller forherligelses skyld. De gives for at fremme Guds sag. Åndelige gaver er derfor værdiløse uden Åndens frugt. Det er interessant, at i forbindelse med Åndens gaver henvises der ofte til kærlighed. Umiddelbart efter kapitel 12 i 1. Korintherbrev kommer den uovertrufne beskrivelse af kærlighed i kapitel 13. Ef 4,11-13 efterfølges af versene 15-16 med henvisning til kærlighed. De næste vers efter Rom 12,3-8, hvor Åndens gaver omtales, taler om kærlighed (se Rom 12,9-10). Gaverne er trods alt nådegaver; det vil sige, at de er kærlighedsgaver. De er givet i kærlighed og tjener Guds kærlighed ved at nå andre mennesker. Ved at elske andre åbenbarer vi Guds kærlighed for dem. En kærlig og almægtig Gud giver os midlerne til at opnå det, han har pålagt sit folk at gøre. Måske er det derfor, at kærlighed er allerstørst (1 Kor 13,13). Til at tænke over Hvorfor er kærlighed så centralt i alt, vi som kristne foretager os? Hvordan giver kærlighed på en måde kraft til vores vidnesbyrd? 79
MANDAG 20. FEBRUAR 2017 Gud, den højeste giver af de åndelige gaver Det er ikke os selv, der bestemmer, hvilke gaver vi skal have. Det græske ord for Åndens gaver er karismata de er nådegaver, der uddeles og gives af Gud selv. Vi gør os ikke fortjent til dem på grund af status, stilling, ære, uddannelse eller åndelig optræden. De er gaver, der frit gives til os på grund af Guds kærlighed, så vi kan udføre den opgave, han har givet os. Ef 4,7 Ofte tænker vi, at det er Helligånden, der giver os åndelige gaver. Apostlen Paulus forbinder også Jesus Kristus med gaverne. Hvilken rolle spiller Jesus i at give åndelige gaver? Paulus siger, at Kristi nåde har sikret os retten til at modtage gaver. Men det er Helligånden, der fordeler dem til menighedens medlemmer. Dem, som har taget imod Jesus Kristus som deres personlige frelser og tror på ham, vil blive udstyret af Helligånden med åndelige gaver, som den selv vil (1 Kor 12,11). Uddelingen af gaver er helt og alene Guds beslutning. Åndelige gaver er ikke det samme som medfødte evner. Mange ikke-kristne er også velsignet med naturlige talenter. Det er sandt, at alle gode og fuldkomne gaver kommer fra Gud (Jak 1,17), men han har udrustet sine troende med særlige gaver, der har til formål at velsigne andre og opbygge hans menighed. Gud kan benytte de naturlige evner, når en person erkender, at disse gaver kommer fra Gud og under bøn og overgivelse helliger sig til Guds værk. 1 Kor 12,14-31 Hvad siger Paulus her til sine læsere om fordelingen af gaver? Hvorfor er det så vigtigt at have dette perspektiv for øje i vores forståelse af, hvordan åndelige gaver fungerer i menigheden? Det er Helligånden, der uddeler gaver i overensstemmelse med sin visdom og vilje. Fordi han elsker os og ved bedst, hvordan vi bedst kan tjene ham, er der ingen grund til at være misundelig på andre og deres gaver. At misunde andre gaver er et tegn på utaknemlighed over for Gud og at tvivle på hans visdom i uddelingen af sine gaver. Til at tænke over Hvilke gaver har Gud givet til medlemmer i din menighed? Hvad kan vi lære af, at forskellige mennesker har forskellige gaver? 80
TIRSDAG 21. FEBRUAR 2017 Hensigten med åndelige gaver Rom 12,3-8 Ef 4,8-12 Til at tænke over Hvad er hensigten med de åndelige gaver, som Gud giver os? Det er tydeligt, at de åndelige gaver blev givet for tjeneste, ikke for helliggørelse. De er ikke mirakuløse kneb, der tilfredsstiller vores nysgerrighed, og de er heller ikke givet som et middel imod kedsomhed. Ofte opfatter vi Helligåndens gaver som noget, der skal opfylde vores åndelige behov eller give os kraft til vores vandring med Gud. Dette fører til en opfattelse af Helligåndens gaver, som er mere kristencentret end Kristuscentret. Den fokuserer mere på os end på Gud. Når vi forsøger at genoplive en opfattelse af åndelige gaver, der har Gud som centrum, forstår vi, at de gaver, Gud giver, har mange forskellige guddommelige formål. De gives for at fremme menighedens enhed og opbygge kirken (Ef 4,12-16). De gives for at fortsætte kirkens guddommeligt givne opgave (Ef 4,11-12). Og i sidste ende gives de for at give Gud ære (1 Pet 4,10-11). Derfor gives de åndelige gaver aldrig for at tilfredsstille os selv. De gives for at opbygge andre (1 Pet 4,10; 1 Kor 14,12.26). De gives for at bringe åndelig gevinst og opbyggelse for hele menigheden. Det er tragisk, når Guds gaver, som skal bringe enhed i kirken, misbruges, så kun nogle få bestemte personer bliver ophøjet. Når det sker, får enkeltpersoner uretmæssigt fremtrædende positioner. Dette fører igen til splittelse og skaber plads for splid. Alt for tit tænker vi på åndelige gaver kun som evner og talenter, vi har fået. Talenter kan spille en rolle i åndelige gaver; men vi må huske, at når Helligånden giver en åndelig gave, giver den også en specifik opgave eller tjeneste, hvortil gaven skal bruges (1 Pet 4,10). Vi kan altså sige, at åndelige gaver er visse færdigheder, der gives overnaturligt af Gud gennem Helligånden. Disse gaver udruster en person til en speciel type tjeneste, som vil opbygge kirken. For at nå dette mål er der brug for forskellige gaver. Hvorfor tror du, at et af hovedformålene med åndelige gaver er enhed i kirken? Hvordan kan kristne med forskellige gaver have enhed i kirken som mål? Hvad skal der til, for at forskellige gaver i kirken bliver en velsignelse frem for en årsag til splittelse? 81
ONSDAG 22. FEBRUAR 2017 Gaven, dengang og nu 1 Kor 14,1 Sammenlign de forskellige lister i 1 Kor 12,7-11. 27,31; Rom 12,3-8 og Ef 4,11-12. Blev disse gaver kun givet til de troende på Det Nye Testamentes tid? Hvorfor er gaverne også til stede i dag? Nogle kristne mener, at de åndelige gaver, der omtales i Det Nye Testamente, var begrænset til Jesu og apostlenes tid. De hævder, at de åndelige gaver ophørte med de første apostles død. Som støtte for deres synspunkt citerer de 1 Kor 13,10, hvor apostlen Paulus siger, at når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Ja, der vil være et tidspunkt, hvor de åndelige gaver vil ophøre. Men de vil kun ophøre, når det fuldkomne er kommet, dvs. når vi ikke længeres ser som i et spejl, i en gåde, men ansigt til ansigt, når Jesus kommer igen. Bibelen fortæller os, at de åndelige gaver gives for at opbygge kirken (1 Kor 12,28). Paulus formaner de troende til at stræbe efter åndsgaverne (1 Kor 14,1). De er nødvendige for hele legemets velvære. Da der ikke findes noget bibelsk bevis for, at Gud har afskaffet dem, må vi antage, at det er hans hensigt, at de skal findes, indtil menigheden har fuldendt sin opgave og Jesus er kommet igen. Guds værk vil blive afsluttet ved tidernes ende med kraft og styrke, der langt overgår kirkens første begyndelse. Så længe kirken er kaldt til at forberede verden for Jesu genkomst, vil Gud ikke lade medlemmerne være uden hjælp til at opfylde deres opgave. Men disse gaver vil aldrig erstatte Bibelen, heller ikke vil de have samme plads som Bibelen. De er i stedet en opfyldelse af bibelske løfter om, at de troende skal udrustes, så de kan opbygge Kristi legeme og forberede verden på Jesu snare komme. Til at tænke over Læs Ef 4,11-13, og læg især mærke til vers 13, som siger: indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde. Hvad fortæller dette os om vores nuværende behov for åndsgaver i menigheden? 82
TORSDAG 23. FEBRUAR 2017 Helligånden og gaven at kunne bedømme 1 Kor 12,10 1 Kor 14,29 1 Joh 4,1-3 Hvorfor er gaven at kunne bedømme så vigtig? Der er ægte åndelige gaver til stede i kirken; men Bibelen advarer os om ikke at tro enhver ånd, men i stedet bedømme ånderne ud fra, om de stemmer overens med Skriften, om de modsiger sig selv, og om de ophøjer Jesus som herre. Det er nødvendigt at bedømme ånder (1 Kor 12,10); for ikke alt, der giver sig ud for at komme fra Gud, er fra Gud. Vi bliver advaret om, at der er dæmoniske kræfter, der er ude på at føre menigheden vild, og at der er djævelske efterligninger af de ægte åndsgaver, så som falske lærdomme, falske profetier, syner, der ikke er fra Gud, falsk tungetale, okkulte helbredelser, vildledende tegn og undere, etc. Nogle af dem, der accepterer, at der findes åndelige gaver også i vores tid, har lagt en særlig vægt på nogle åndsgaver og uberettiget prioriteret forekomsten af særlige tegn og undere. Det er interessant, at Paulus nævner gaven til at bedømme umiddelbart efter, at han nævner gaven til at gøre mægtige gerninger og gaven til at tale profetisk, men før han nævner tungetalens gave (1 Kor 12,10). For at bevare menigheden i sandhed og enhed, og for at beskytte medlemmerne mod af følge falske profeter og blive vildledt af falske tegn og undere, giver Gud menigheden gaven til at bedømme ånderne. Det er nødvendigt med bibelsk modenhed, kundskab og trofasthed mod Guds Ord i tro og praksis for at kunne foretage de rigtige bedømmelser. Og Guds Ord må altid være grundlaget for al bedømmelse. Kun ved at prøve alt med Guds Ord kan vi vide med sikkerhed, om det vi hører og ser virkelig kommer fra Gud, eller om det kommer andetsteds fra. Den, der gør udførelsen af mirakler til prøven på sin tro, vil opdage, at Satan bruger former for bedrag, der vil se ud til at være ægte mirakler Lad ikke dage gå og værdifulde muligheder forspildes, hvor vi undlader at søge Gud af hele vores hjerte, sind og sjæl. Hvis vi ikke tager imod sandheden med kærlighed, kan vi ende med at være blandt dem, som vil se mirakler udført af Satan i de sidste tider, og tro dem. Mange mærkelige ting vil se ud som fantastiske mirakler, som burde ses som bedrag udført af løgnens far Personer under onde ånders indflydelse vil udføre mirakler. (Ellen White, Selected Messages, 2. bind, s. 52-53). 83
FREDAG 24. FEBRUAR 2017 Til videre studium Ellen White, Mod en bedre fremtid, Lidt om åndeverdenen, s. 412-417; Det sikre værn, s. 480-487 Mange spørger: Hvorfor ser vi ikke samme slags mirakler i dag, som på Bibelens tid? For det første hører vi faktisk historier om mirakler nogle har selv oplevet dem. For det andet kan vi, når vi læser Bibelen, få det indtryk, at der skete mirakler hele tiden. Helligånden inspirerede forfatterne til at skrive om begivenheder, der var afgørende for oprettelsen af den første kirke, og disse begivenheder indbefattede ofte mirakler. Det meste af tiden var tingene dengang, ligesom de er i dag: mennesker fik undervisning i Guds Ord og var dernæst modtagelige for Helligånden. Ellen White skrev: Jesu arbejdsmetode var at forkynde Ordet og at lindre smerte og lidelse gennem mirakuløse helbredelser. Men jeg er blevet instrueret om, at vi ikke nu kan arbejde på den måde; for Satan vil udøve sin magt ved at udføre mirakler. Guds tjenere i dag ville ikke være i stand til at arbejde ved hjælp af mirakler; for der vil forekomme falske helbredelser, der påstås at være fra Gud. Af den grund har Herren vist os en måde, hvorpå hans folk skal arbejde med fysisk helbredelse kombineret med undervisning i Guds Ord. Sanatorier skal oprettes, og på disse institutioner skal der være tilknyttet arbejdere, der vil udføre ægte medicinsk missionsarbejde. På denne måde vil en beskyttende indflydelse omgive dem, der kommer til sanatorierne for at modtage behandling. (Ellen White, Selected Messages, 2. bind, s. 54). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad er forskellen mellem Åndens frugt og Åndens gaver? 2. Hvordan kan vores forståelse af, at gaverne er givet af en kærlig og vis Gud, være med til at vi sætter større pris på de forskellige gaver i menigheden? 3. Hvorfor er mirakuløse helbredelser og undere i sig selv ikke en sikkerhed for at afgøre, om noget er sandhed? Hvad må gå hånd i hånd med miraklerne? 84 4. I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham (Rom 12,3). Hvilken vigtig formaning får vi i dette vers? Hvor høje tanker bør vi have om os selv?
DIALOG TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Da Ånden blev udgydt på Pinsefestens dag, førte det til, at mennesker hørte evangeliet. Helligånden kommunikerer gennem ord. Læs listen af nådegaver i 1 Kor 12,8-10 igennem. - Hvor mange gaver er omtalt? Tror du, der findes andre nådegaver, som Paulus ikke har nævnt? - Hvor mange af disse gaver er forbundet med ord, altså kommunikation af evangeliet? Læs Ef 4,11 omhyggeligt. Analyser sætningen! - Hvem er grundled i sætningen? Altså, hvem har givet? - Hvem er genstandsled? Hvem er gaverne? Uddybende spørgsmål Hvad er forskellen på kærlighed og nådegaver? Hvordan kan en person være en gave? - Tænk på Kristus og dig selv! - Hvilke personer kender du, som du kan beskrive som en gave til Guds menighed? Kender du mennesker, der forlod Gud, fordi de ikke fik, hvad de bad om? - Hvad kan du gøre for at hjælpe andre til ikke at gøre det samme? Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Hvordan kan du - Som person blive den bedst mulige gave til Guds menighed? - Stille dine naturlige evner til rådighed for Gud, så Helligånden kan gøre dem til gaver for menigheden? - Modtage særlige gaver af Ånden, som menigheden behøver for at kunne fuldføre sin mission? Har du nogen sinde mødt en person, som påstod at være profet? - Hvordan vil du reagere og vurdere troværdigheden? - Hvordan skal du forholde dig til et evt. budskab til dig fra en sådan person? Altid følge det? Være skeptisk? Ignorere det? 85
DIALOG TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Forstå det bedre Til at tænke over Mange bruger i dag Det Nye Testamentes lære om nådegaverne som en slags psykologisk test af dine og mine naturlige evner. Det er en misforståelse. En anden misforståelse er, at teksterne fortæller om Åndens gaver på nøjagtigt samme måde. I Efeserbrevet 4 er gaverne personer. I Romerbrevet og 1 Korinterbrev taler Paulus om, hvorledes Helligånden giver specifikke gaver til at udføre menighedens mission. Hver af disse tekster må forstås i deres egen umiddelbare sammenhæng. En mulig oversættelse af den lidt vanskelige tekst i Ef 4,7 er: hver af os er blevet givet nåde i overensstemmelse med selve gavens størrelse, nemlig Kristus. Tanken er da, at Guds nåde er så rig som Kristus, der er Guds grænseløse gave til os. Vores reaktion er at leve i kærlighed, i Åndens enhed (Ef 4,1-6), og at stille hele vores liv til rådighed som gave til Guds sag. Er du en gave til Guds menighed? NOTER 86
NOTER TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 87