Velkommen til barn og forældre i dagplejen Vi vil gerne byde velkommen til Dagplejen i Svendborg. Vi glæder os til det kommende samarbejde og til at være en del af dit barns videre udvikling. Vi håber, at denne information kan besvare en del af de mange spørgsmål, der melder sig, når dit barn starter i Dagplejen eller du blot søger informationer om Dagplejen.
Dagplejen i Svendborg er opdelt i to områder: Dagplejen Nord/Vest - Gudme, Gudbjerg, Hesselager, Tved, Nordre Bydel, Ollerup, Vester Skerninge, Kirkeby og Stenstrup. Der er ansat 75 dagplejere og 4 pædagogiske teamledere. Dagtilbudsleder for området Bodil Schjøtt, som kan træffes på tlf. 2344 0475 og mail: bodil.schjott@svendborg.dk. Dagplejen Syd/Øst Vejstrup/Oure, Skårup, Østre bydel, Vestre bydel, Thurø og Tåsinge. Der er ansat 75 dagplejere og 4 pædagogiske teamledere. Dagstilbudsleder for området Ole Christian Lund, som kan træffes på tlf. 4019 6785 og mail: ole.christian.lund@svendborg.dk. Dagplejens administration, pædagogiske teamledere og dagtilbudsledere har kontor på adressen: Grubbemøllevej 20-22, 5700 Svendborg. På hjemmesiderne www.dagplejennordvest.dk og www.dagplejensydøst.dk kan I under de enkelte geografiske områder se den enkelte dagplejers profil og telefonnummer og mail til den Pædagogiske teamleder. I den kommunale dagpleje modtager vi børn i alderen 0 2 år, som er i dagtilbud hos en dagplejer, der arbejder i eget hjem med en børnegruppe på 4 til 5 børn. Målet er, at skabe trygge rammer med fokus på nærhed, omsorg, udvikling og tætte relationer til det enkelte barn og børnegruppen.
I Svendborg Kommune arbejder alle dagtilbud ud fra en fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. Vores pædagogiske læreplan, som beskriver følgende 6 områder: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier sætter rammer for vores mål og tiltag, som understøtter den fælles referenceramme. Vores pædagogiske læreplan kan læses på www.dagplejennordvest.dk og www.dagplejensydøst.dk
Plads i dagplejen og startsamtale Du har gennem pladsanvisningen fået tilbudt en dagplejeplads og sagt ja tak til pladsen. Du bliver, senest 14 dage efter accept af tilbuddet, kontaktet af den pædagogiske teamleder, som er tilknyttet det pågældende dagplejehjem. Der aftales dato for startsamtalen hos dagplejeren, hvor barnet, forældrene, dagplejeren og pædagogisk teamleder deltager. Startsamtalen varer ca. 1½ time, så vi kan nå at høre om jeres barn, samt ønsker, behov og forventninger. Dagplejeren vil fortælle om sin hverdag og det pædagogiske arbejde med børnene, og pædagogisk teamleder fortæller mere generelt om mål og værdier for Dagplejen. Det er ønskeligt, at overgangen til det nye miljø bliver så blid som muligt for barnet. Derfor bør én af forældrene være med i dagplejehjemmet den første dag. Vi opfordrer til, at barnet så vidt muligt, har få timer i dagplejehjemmet de første dage. I er velkommen til at kontakte den pædagogiske teamleder, hvis I har spørgsmål efter mødet hos dagplejeren. (telefonnummer og mailadresse kan findes på de ovennævnte hjemmesider) Det er også muligt at annullere tilbuddet dagen efter startsamtalen, hvis pladsen ikke svarer til jeres forventninger.
Pladsanvisningen Pladsanvisningen har kontor i Borgerservice på Svendborg Rådhus. Telefonnummer: 62 23 36 12 Opskrivning til plads og opsigelse af plads skal foregå på Digital Pladsanvisning. Opsigelse kan ske med en måneds varsel til den 1. eller den 16. i måneden. De pædagogiske teamledere Det er de pædagogiske teamledere, der har det overordnede ansvar for arbejdet hos den enkelte dagplejer. Forældre er altid velkomne til at kontakte den pædagogiske teamleder. Samtaler Der tilbydes opfølgende samtaler. Samtalerne kan være på initiativ fra forældrene, dagplejeren eller pædagogisk teamleder.
Medbringes i dagplejen Når dit barn starter i dagplejen medbringer du følgende: Bleer Vaskeklude og håndklæde Skiftetøj, undertøj, strømper og hagesmæk Regntøj og gummistøvler Barnevogn, sengetøj, fluenet, regnslag og godkendt sele til barnevognen Overtøj beregnet til årstiden Eventuelle hudplejemidler, sut og sovebamse. Hvis du er i tvivl, så tal med jeres dagplejer, om der er andet, du med fordel kan medbringe. Forældresamtale Når dit barn starter i dagplejen medbringer du følgende: Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem forældre, dagplejer og pædagogisk teamleder. Det er vigtigt, at du drøfter barnets hverdag med din dagplejer, så der ikke opstår misforståelser. Opstår der tvivlsspørgsmål, kan både forældre og dagplejer altid henvende sig til pædagogisk teamleder, og der vil være mulighed for at afholde samtale. Dagplejeren tilbyder opfølgningsmøde, hvor den første tid i dagplejen drøftes. Når I skifter mobiltelefonnummer eller arbejdstelefonnummer så husk at give det til jeres dagplejer, så vi er sikre på at kunne nå jer, hvis der skulle være noget med jeres barn eller jeres dagplejer. Vi holder forældremøde hvert år i september måned, hvor der bl.a. er valg til forældrebestyrelsen i ulige år og suppleringsvalg i lige år.
Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen består af forældre, dagplejere og dagtilbudsleder. Forældrebestyrelsens opgave har til formål at forældre og medarbejdere har medindflydelse i spørgsmål, der vedrører de overordnede principper i Dagplejen. Forældrebestyrelsens opgaver: Giver udtalelse om alle spørgsmål, som Byrådet eller udvalget for Børn og Unge forelægger den. Fastsætter principper for dagtilbuddets arbejde. Medvirker ved udarbejdelse, opfølgning og evaluering af den pædagogiske læreplan. Fastlægger principper for anvendelse af budgettet. Indstillingsret ved ansættelse af pædagogisk teamleder. Alle forældre og dagplejere har mulighed for at henvende sig til Forældrebestyrelsen, vedr. ideer, problematikker og ønsker om uddybelse af forskellige emner.
Legestue Dagplejegrupperne mødes i legestue hver uge om formiddagen. En til to gange om måneden er der heldagslegestue, hvor forældrene afleverer og henter barnet i legestuen. I legestuen deltager børnene i større børnefællesskaber, hvor de får relationer til og modspil fra andre børn. Dagplejerne planlægger aktiviteter, der understøtter tiltagene inden for de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner, så børnene tilbydes inspirerende læringsmiljøer.
Åbningstider Den enkelte dagplejer har en åbningstid på 48 timer ugentlig. De enkelte dagplejere har dog åbningstiden placeret forskelligt. Pladsanvisningen forsøger at tilbyde plads hos en dagplejer, der kan imødekomme jeres behov. Hvis I har behov for anden åbningstid kan I tage en dialog med dagplejeren/den pædagogiske teamleder om muligheder for ændringer. De daglige komme- og gåtider aftaler du med din dagplejer inden for åbningstiden. Af hensyn til børnegruppen er det vigtigt, at der er nogle timer om formiddagen, hvor der ikke afleveres børn, medmindre andet er aftalt med dagplejeren, da fællesaktiviteter foregår mellem 9.00 og 11.30. Telefonisk henvendelse til dagplejeren bør finde sted indenfor dagplejerens åbningstid. Hvis dit barn bliver syg Børn må ikke komme i dagplejen, når de er syge, dvs. børn med feber, stærk forkølelse, børnesår, mavetilfælde og almindelige smitsomme sygdomme, eller når almen tilstanden er dårlig. Forældrene meddeler dagplejehjemmet om barnets fravær. Hvis barnet bliver syg i løbet af dagen, kontakter dagplejeren dig, og du henter dit barn. Dagplejeren skal, så vidt muligt, have besked dagen før barnet kommer igen efter overstået sygdom. Ved sygdom blandt dagplejerens børn skal forældrene gøres opmærksom på evt. smittefare. Se i øvrigt Sundhedsstyrelses vejledning om smitsomme sygdomme: www.sst.dk/ publ/publ2011/sygdomme/smitsommesygdomme.pdf.
Dagplejeren bliver syg eller har ferie Når jeres dagplejer har ferie, afspadsering eller er på kursus, vil barnet blive tilbudt en gæstepleje. Ved akut sygdom, bliver I ringet op mellem kl. 6.00 7.00 af en pædagog fra kontoret, der tilbyder gæstepleje til jeres barn. I får besked dagen før jeres dagplejer er i arbejde igen. Indtil da gælder gæsteplejeaftalen. Gæsteplejen bliver enten i gæstehuset eller hos en af dagplejerne fra dagplejegruppen. I gæsteplejen har du mulighed for at bruge samme åbningstid, som hos den faste dagplejer. Hvis din dagplejer skal til læge, tandlæge eller lignende, må pasningen af dagplejebørnene ikke overlades til andre uden tilladelse fra den pædagogiske teamleder. Forældrene vil, så vidt muligt, blive orienteret på forhånd eller ved afhentning. Ferie Dagplejen er lukket Grundlovsdag d. 5. juni og d. 24. december. På disse to dage tilbydes ikke gæstepleje. Dagplejerne afvikler obligatorisk ferie Mandag, tirsdag og onsdag før påske Fredag efter Kristi Himmelfartsdag 2 til 3 uger i juli måned På arbejdsdagene mellem d. 24. og til og med d. 31. december. På de obligatoriske feriedage tilbydes der feriesamling i form af gæstepleje, gæstehuset og i ugerne 29 og 30 i et børnehus.
Gæstehus Gæstehuset Skovparken er beliggende: Byparken 42, Svendborg. Børn fra hele Svendborg Kommunes Dagpleje har mulighed for at komme i Gæstehuset. Dog er det primært de børn, hvis dagplejer er tilknyttet dagplejegrupperne Østre, Tved, Hømark, Nordre, Thurø, Skårup - og tvillinger fra hele Kommunen som har første prioritet ved dagplejers planlagte fravær. Børn/forældre, der er omfattet af dette tilbud, får ved startsamtalen en pjece med information om Gæstehuset. Tværfagligt samarbejde Dagplejen har samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). I PPR kan både forældre og pædagogiske teamledere få råd og vejledning omkring barnets fysiske og psykiske udvikling, da der er ansat både talepædagoger, bevægelsespædagoger og psykologer. Ligeledes har vi samarbejde med andre institutioner, sundhedsplejerskerne, pladsanvisningen, ressourcepædagoger, socialrådgivere, pædagogisk konsulent, interkulturel team og pædagogisk konsulent.
Rygning Særlige regler for dagplejen fremgår af lov nr. 512 af 6. juni 2007. 15. I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. 24 og 25 i lov om social service, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Stk. 2. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. Dette betyder: Der er totalt rygeforbud i dagplejen i åbningstiden. Uden for åbningstiden begrænser rygeforbuddet sig til rum, der særskilt er indrettet som lege- og opholdsrum til børnene. Kørsel i private biler En dagplejer må køre med dagplejebørnene til pædagogiske aktiviteter i sin private bil, hvis I har givet jeres skriftlige tilladelse. Børnene skal sidde i godkendte autostole.
Forsikring Børn under 4 år kan ikke drages til ansvar i forhold til skader. Der kan derfor ikke rejses erstatningskrav overfor dit barn i forhold til eventuelle skader, der måtte opstå i dagplejen. Opbevaring af ting hos dagplejeren sker på eget ansvar. Tandskader er omfattet af den Kommunale Tandpleje til barnet fylder 18 år. Allergivenligt Ved opskrivning af dit barn på Digital Pladsanvisning er det muligt at notere, hvis dit barn har behov for et allergivenligt hjem. Der er i alle områder dagplejehjem, som er indrettet allergivenligt. Foto og videooptagelser Vi tager billeder eller optager video, der beskriver barnets hverdag. Foto og video er én af måderne, hvorpå vi kan give jer et stemningsøjeblik af dit barns hverdag i dagplejen. Situationsbilleder af børn og medarbejdere vil f.eks. kunne ses på vores hjemmeside på Børneintra. Hvis I ikke ønsker, at der tages billede af jeres barn, skal I give besked til jeres dagplejer.
Tavshedspligt Dagplejer og pædagogisk teamleder har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om barnet og familiens private forhold. Tavshedspligten gælder også dagplejerne imellem. I enkelte tilfælde kan det være gavnligt og nødvendigt for barnets trivsel, at gæsteplejeren får faktiske oplysninger. Medlemmer i forældrebestyrelsen har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, der kommer til deres kendskab. Dagplejere og pædagoger har oplysningspligt i forhold til barnets trivsel.
svb 3071