FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Relaterede dokumenter
Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Fremtiden for el-og gassystemet

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Fremtidens energisystem

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Fremtidens energi er Smart Energy

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Effektiviteten af fjernvarme

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Lagring af vedvarende energi

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME PÅ BIOMASSE

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Varmepumper i fjernvarmen

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Transkript:

FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum

Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas

DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 99 % af al dansk fjernvarme og leverer fjernvarme til 63% af alle danske husstande. 15 kommunalt ejede forsyninger 35 kommunale selskaber Leverer 70% af al fjernvarme 340 andelsselskaber Øvrige medlemmer 3 transmissionsselskaber 11 associerede medlemmer Stiftet 1957

FJERNVARME = VARMT VAND I RØR ET SYSTEM IKKE EN ENERGIFORM

Fjernvarmen bliver omdrejningspunktet i Smart Energy Traditionelt Energikilder -Brændsler, sol, geotermi, affald, overskudsvarme, etc. Det nye El -Elpatron, varmepumpe El-produktion -Kraftvarme Fjernvarmen Lager 1: Fjernvarmen kan med kraftvarmen sikre strøm og forsyningssikkerhed, når vind og sol ikke leverer 2: Fjernvarmen kan med lagre effektivt udnytte overskud af strøm

BRÆNDSELSFORDELING Fjernvarmeproduktion fordelt på brændsler i 2012 Træaffald 3% Biogas 1% Træpiller 9% Bioolie 1% Affald bionedbrydligt 9% El til varmepumper 1% Olie 3% Naturgas 27% Skovflis 12% Halm 8% Affald ikke bionedbrydeligt 8% Kul 18% Geotermi 0% Solenergi 0%

Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne

Grundbeløb Gives til de decentrale kraftvarmeanlæg, men udløber i 2018 Gives for at sikre aftag af naturgas og holde varmepris nede ved lave elpriser En slags kompensation for at værkerne blev bundet til naturgas

MARKANT REDUKTION I KRAFTVARMEPRODUKTION Fuldlasttimer/år 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Fuldlasttimer på decentrale værker 2000 2005 2007 2008 2009 2010 2011 2012 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 MW installeret Vindkraft kapacitet [MW] (højre akse) Fuldlasttimer decentrale KV-værker (venstre akse) Decentrale KV-værker elkapacitet [MW] (højre akse)

VARMEPRIS STIGER 4.300 KR UDEN GRUNDBELØB Varmepriser inkl. moms for 2014 Acontopriser 376 værker (18,1 MWh 130 m 2 standardhus) Fjernvarmepris Individuel N-gas Fjv pris uden grundbeløb 50 Tusinder kr. 40 30 20 10 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal værker i % 196 værker 36% af forbrugere

35 BARMARKSVÆRKER HAR SKÅRET 6.700 KR AF VARMEPRIS VED AT VÆLGE NATURGAS FRA

160 telefoninterviews maj-oktober 2013 Resultat: 600 MW gas-kraftvarme måske væk inden 2020

KONKRET EKSEMPEL: BRANDE BY Fjernvarme: 35 GWh (Naturgaskraftvarme og fliskedel) Individuelle naturgasfyr: 46 GWh Samlet varmebehov: 81 GWh 4 virksomheders overskudsvarme: 116 GWh = 140% dækning!

FJERNVARME I FREMTIDEN ENERGISTYRELSENS ANALYSER Vindforløb Frem til 2035. Stor andel af kraftvarme. Kedler erstattes af sol og varmepumper Frem til 2050 Kraftvarmeandel falder Overskudsvarme fra biobrændselsfabrikker Flere varmepumper Fjernvarmeandel stiger fra 50% til 62% i 2035

FJERNVARME I FREMTIDEN ENERGISTYRELSENS ANALYSER Vindforløb Kraftvarme produceret på naturgas og kul falder frem mod 2025 I Vindforløb scenarie uden afgifter mere kraftvarme på gas Stor andel af kraftvarme på biomasse Begrænsning i biomasse betyder fald i kraftvarmeandel efter 2035

Mindre fjernvarmeområder Solvarme med døgnlagring Elektricitet (Varmepumper og elpatroner) Lokale biomasseressourcer

Decentrale fjernvarmeområder Kraftvarme på biomasse, biogas og forgasningsgas Affald Solvarme med sæsonlagring Elektricitet (Varmepumper og elpatroner) Industriel spildvarme

Centrale fjernvarmeområder Kraftvarme på biomasse, biogas og forgasningsgas Affald Elektricitet (Varmepumper og elpatroner) Geotermi Overskudsvarme - varme fra processer der fremstiller energi Brint fremstilling Syntetisk gasfremstilling Ethanol/Methanol fremstilling Biodisel fremstilling Varme fra køleprocesser (Samproduktion)

ELPRODUKTION OG ELKAPACITET

POTENTIELLE ANVENDELSESMULIGHEDER FOR BIOGAS Direkte anvendelse - El og varme produktion - Industri BIOGAS Opgradering til net Fleksibel anvendelse og mulighed for lager El og varme Transport Evt med yderligere processer

BARRIERER FOR ANVENDELSE AF BIOGAS Biogassens ringe selskabsøkonomiske konkurrencedygtighed over for andre vedvarende energikilder. Biogas skal kunne konkurrere med alternativer som biomassekraftvarme, forsyning fra naboby, overskudsvarme, geotermi, solvarme. Fjernvarmeværkerne er tilbageholdende overfor at indgå en langsigtet kontrakt (15-20 år), hvor de binder sig til en biogaspris. Faldende produktion på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg på grund af lavere el behov

FORDELE VED OPGRADERING OG AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET. På naturgasnettet opnås der lagerkapacitet, så der er sæson udligning Langsigtet aftale kan udfærdiges mellem biogasproducent og gasaftager Der er mulighed for at den opgraderede biogas kan omsættes til forskellige former for transport drivmiddel. (Fly og tung transport) Og fjernvarmen kan bruge grøn gas

Tak for ordet!