Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 10/3062 Dato: 8. februar 2010 Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen E-mail: Joergen.Marinus.Madsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631393 Notat Udviklingsplan på psykologområdet. Oplæg til principper for den kommende udviklingsplan I henhold til landsoverenskomsten om psykologhjælp 5A, stk 3 udarbejder Samarbejdsudvalget en samlet regional udviklingsplan for psykologpraksis i regionen, som skal godkendes i Regionsrådet. Samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp i Region Syddanmark har derfor iværksat arbejdet med at udarbejde en udviklingsplan gældende i perioden 2010 2013. Planen (der er den første af sin art inden for psykologhjælp) skal indgå i Region Syddanmarks samlede sundhedsplanlægning og danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold blandt andet med henblik på at sikre samordning af den psykologiske betjening i alle områder i regionen. Med det formål at udarbejde en udviklingsplan vedr. psykologhjælp i Region Syddanmark, har samarbejdsudvalget nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de praktiserende psykologer i regionen, den regionale psykiatriforvaltning og sekretariatet i Praksisafdelingen. De overordnede mål for en udviklingsplan kan opstilles i følgende punkter: Der skal sikres borgerne i Region Syddanmark en rimelig nem adgang til psykologhjælp. Det vil sige, at der skal være en rimelig ventetid og en rimelig nærhed. Det skal sikres, at patienterne får en effektiv behandling med god faglig kvalitet og med en god service. Det skal sikres, at patienterne får en psykologhjælp, der er samordnet med øvrige tilbud i sundhedsvæsenet, således at der opnås et sammenhængende patientforløb. Hertil er der i landsoverenskomsten understreget, at der i udviklingsplanen skal indgå en behovsanalyse, geografisk placering af praksis, etablering af samarbejdspraksis, herunder lokalefællesskab med andre behandlere i sundhedsvæsenet og prioritering af særlige indsatsområder.
Rammerne for psykologhjælp indenfor praksisområdet De alment praktiserende læger kan henvise patienter til psykologhjælp, hvis de alment praktiserende læger vurderer, at patienterne hører ind under en af følgende grupper: 1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre 2. Trafik- og ulykkesofre 3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 6. Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge). 7. Personer, der har forsøgt selvmord 8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Pykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse er fremsat til abortsamrådet 9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10. Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år. De 10 henvisningsårsager er begrænsede til at omfatte krisesituationer, der er forårsaget af en specifikt hændelse, såsom sygdom, vold, dødsfald m.v. som listet ovenfor. Det betyder, at der gives tilskud til psykologbehandling, hvis man kender til årsagen bag de psykiske problematikker (med undtagelse af depression) og derfor vurderer, at det aktuelle problem er relativt afgrænset og kan begrænses inden for 12 bevilligede konsultationer. Hvis det er mere komplekse problematikker, som f.eks spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser eller andre diagnosticerede psykiske lidelser er disse indenfor sundhedsvæsenet henvist til behandling i anden regi, f.eks. inden for psykiatrien, da man her også kan tilbyde indlæggelse og terapi m.v. hvis patienten har behov for ekstra støtte. Psykologers uddannelse og autorisation Psykologstudiet er en 5 årig uddannelse, der giver retten til betegnelsen cand.psych. Uddannelsen er primært et teoretisk studie, og det er først efter endt kandidateksamen at faget anvendes i praksis. Dog er der placeret 16 ugers aktiv deltagelse på en psykologfaglig arbejdsplads i forbindelse med udarbejdelsen af specialet. Efter endt eksamen kan retten til at betegne sig som autoriseret psykolog erhverves ved supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed. Autorisationsuddannelsen er en uddannelse i praksis og foregår under supervision. Efter endt psykologstudie kan psykologer endvidere gennemføre en specialistuddannelse på 5 år. Desuden kan psykologen blive supervisor (2 år) og dermed kvalificeret til at yde supervision til andre psykologer. Side 2 af 6
1. Status på psykologområdet i Region Syddanmark Arbejdet med udviklingsplanen for psykologhjælp i Region Syddanmark tager sit udgangspunkt i en statusbeskrivelse af psykologhjælp i regionen. I denne statusbeskrivelse indgår bl.a. antallet af ydernumre samt en beskrivelse af, hvordan tildelingen af ydernumre foregår. Derudover indgår regionens overenskomstmæssige muligheder for at sikre arbejdet med og imødekommelsen af de overordnede principper på sundhedsområdet, herunder nærhedsprincippet samt sikringen af den faglige kvalitet og arbejdet hen imod et samordnet sundhedsvæsen. I modsætning til de andre yderområder indenfor praksisområdet er der dels en stram styring af kapaciteten på psykologområdet, dels en central styring af, hvilke psykologer, der kan erhverve sig et ydernummer. I henhold til overenskomsten er der for perioden indtil 1. april 2011 fastsat et loft 801 psykologer for hele landet. Antallet af psykologer, der kan tiltræde overenskomsten i den enkelte region, er fastlagt i forhold til regionernes indbyggertal. I hver region er der nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af 2 medlemmer udpeget af regionen og 2 medlemmer udpeget af Dansk Psykolog Forening. Bedømmelsesudvalget træffer under hensyntagen til den geografiske fordeling af psykologer i øvrigt i regionen afgørelse om, hvilke psykologer der kan tiltræde overenskomsten. I februar 2010 var der 171 psykologydernumre i Region Syddanmark. I perioder er der ledige psykolog ydernumre. Antallet af ledige ydernumre er varierende, og forsøges som udgangspunkt genbesat ved førstkommende ansøgningsrunde (2 årlige ansøgningsrunder). Der er ikke tale om en jævn geografiske fordeling af praktiserende psykologer i regionen, idet psykologdækningen er dårligst i udkantsområder (tidligere Ribe- og til dels Sønderjyllands amter) og bedst i de større byområder (det tidligere Fyns- og Vejle amter). Baggrunden for den dårligere psykologdækning i udkantsområderne har været problemer med at rekruttere psykologer til områderne. Som en konsekvens heraf har der været lukket op for, at de ledige kapaciteter i de tidligere Ribe- og Sønderjyllands amter er blevet udbudt i de øvrige dele af Region Syddanmark. Der er dog en aftale om, at såfremt efterspørgslen efter psykologhjælp i områder som har afgivet kapaciteter begynder at stige, skal der ske en tilbageførsel af ydernumre. Side 3 af 6
Ventetid. I forbindelse med udvidelsen af personkredsen til også at omfatte personer mellem 18 og 37 år med let eller moderat depression besluttede samarbejdsudvalget at iværksætte en ventetidsundersøgelse for at undersøge, om de nye henvisningsregler har haft betydning for ventetiderne på at komme i behandling hos psykolog i Region Syddanmark. Ventetidsundersøgelserne har været gennemført i 2008 og 2009. Generelt kan det ikke konkluderes, at ventetiden er blevet længere. Derimod kan der konstateres geografiske forskelle, der kan variere fra den ene ventetidsundersøgelse til den anden Endvidere er der kommuner i regionen, hvor der endnu ikke er bosat praktiserende psykologer (Nordfyns-, Kerteminde-, Langeland- og Fanø kommuner). Den skæve geografiske fordeling af ydernumre har medført, at der har været begrænset mulighed for at opfylde nærhedsprincippet for borgerne i de områder, hvor der er langt til den nærmeste psykologpraksis. 2. Indsatsområderne i udviklingsplanen, samt hvordan disse nås På baggrund af ovenstående kan der ekstraheres nogle fokusområder indenfor hvilke der kan opstilles en række målsætninger, som der gennem udviklingsplanen på psykologområdet vil blive arbejdet hen imod at indfri. Som situationen er pt. på psykologområdet, er det kendetegnende, at der i visse områder/hos visse psykologer er en del ventetid. Ligeledes er der en problemstilling omkring den geografiske nærhed og tilgængelighed, hvor der i nogle områder af regionen er ganske langt mellem de psykologer, der praktiserer i henhold til landsoverenskomsten vedr. psykologhjælp. Det er dog vanskeligt præcist at skønne lokale variationer i behov, idet en lang række forhold kan gøre billedet uklart herunder bl.a. at patienters lokalområde ikke nødvendigvis er det område, hvor patienten søger behandling. Endvidere er der, som i det øvrige sundhedsvæsen, en tæt sammenhæng mellem udbudt og efterspurgt kapacitet. Da regionen ikke har nogen indflydelse på kapaciteten men alene på den geografiske fordeling af behandlingskapaciteten lægges der op til, at samarbejdsudvalget bruger analyserne i udviklingsplanen sammen med årlige ventetidsundersøgelser til ved hver enkelt ansøgningsrunde konkret at vurdere behov for eventuelle justeringer i den geografiske fordeling af nedsatte psykologpraksis. Det er kendetegnende for planlægningen indenfor det primære sundhedsområde i Region Syddanmark, at der arbejdes med etablering af sundhedscentre/sundhedshuse, hvor flere sundhedsfaglige fag tænkes ind. Der er også mulighed for, at de praktiserende psykologer kan være Side 4 af 6
en del af disse tværfaglige fællesskaber. Praksisafdelingen finder, at der er flere fordele ved at de praktiserende psykologer tænkes ind i planlægningen af ovennævnte centre. I den kommende udviklingsplan bør der være særlig fokus på et mere formaliseret samarbejde mellem de privatpraktiserende psykologer og psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatrien er i øjeblikket kendetegnet ved en betydelig mangel på kapacitet. Ved et styrket samarbejde med de praktiserende psykiatere/psykiatrien kan der eventuelt på sigt arbejdes hen imod opgaveglidning, således at nogle opgaver kan flyttes fra de privat praktiserende psykiatere/psykiatrien og over i psykologpraksis. I den forbindelse vil der være behov for udvikling af instrumenter til at øge/forbedre kommunikationen og den faglige konsensus. Det kunne f.eks være konferencer, kurser m.m.. Samarbejdsudvalget har inden for overenskomstens rammer mulighed for at iværksætte forsøgsprojekter (kræver dog en accept fra overenskomstens parter). Eksempelvis kan der peges på behandling af andre klientgrupper end dem der i øjeblikket er berettiget til behandling. I den forbindelse har psykologsiden i samarbejdsudvalget dels ønsket en særlig indsats over for unge med selvmordsadfærd, dels integration af pårørende til depressive i behandling indenfor praksisområdet. I den kommende udviklingsplan vil der også blive sat fokus på service og kvalitetssikring. Der arbejdes primært med kvalitetssikring gennem kvalitetssikringsprojekter, og i arbejdet med udviklingsplanen tænkes fokus lagt på bl.a. et kvalitetssikringsprojekt vedr. supervision. I 2009 blev der af efteruddannelsesmidlerne (ca. 100.000 kr.) udbudt 8 supervisionskurser. Der er endnu ikke lavet en samlet evaluering af forløbet. Samarbejdsudvalget har dog lagt op til, at der laves en ny runde af supervision i 2010. I arbejdet med udviklingsplanen bør der lægges op til, at der skal arbejdes videre med tilbud om supervisionsgrupper. Samordning i behandlingen er det sidste indsatsområde, og her bør der arbejdes på en beskrivelse af fastlagte patientforløb på tværs af sektorerne. På den måde søges overgangene mellem sektorer og behandlingsgrupper at forløbe så gnidningsfrit som muligt, idet samtlige involverede parter ved, hvornår ansvaret ligger i hvilket regi. Dette vil mindske eventuelle ventetider, der måtte være i overgangene fra én sektor eller én behandlinger til den anden og øge den generelle effektivitet i udredningsprocessen. 3. Proces fremadrettet Det er planen, at nærværende notat danner grundlag for regionens input til udviklingsplanen. Den nedsatte arbejdsgruppe vil udarbejde et udkast til udviklingsplanen, som vil blive forelagt Side 5 af 6
samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp. Det forventes, at Samarbejdsudvalget vil sende praksisplanen i høring. Efter afsluttet høringsrunde indarbejdes eventuelle bemærkninger, og udviklingsplanen vil efter en godkendelse i samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp blive forelagt Regionsrådet til endelig godkendelse. Side 6 af 6