NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 Indledning Eleverne skal trives i skolen. Det er et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Som et led i folkeskolereformen gennemfører Undervisningsministeriet årligt en national trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Spørgsmålene i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe om elevernes trivsel, som Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med folkeskolereformen. Resultaterne af trivselsmålingen kan for skolerne danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering om, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Trivselsmålingen i foråret 2015 var en baselineundersøgelse, som dannede grundlag for beregning af måltal for elevernes trivsel. Der er i forbindelse med baselinemålingen udarbejdet 4 indikatorer på elevtrivsel, som er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. De 4 indikatorer er opgjort på 4. -9. klassetrin. Der udarbejdes kun indikatorer på 4. -9. klassetrin. Resultaterne for eleverne i 0. -3. klasse er på spørgsmålsniveau. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. De fire indikatorer er Social trivsel: Indikatoren bygger på 10 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel: Indikatoren består af 8 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen: Indikatoren består af 7 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte.
SIDE 2 Ro og orden: Indikatoren består af 4 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Målingen er opgjort i 4 grupper, som viser fordelingen af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Resultaterne af trivselsmålingen i skoleåret 2015/ 2016 foreligger nu. Resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af trivselsmålingen for skoleåret 2015/2016. Resultaterne ses i sammenhæng med resultaterne fra skoleåret 2014/2015 og med landsgennemsnittene. Skoleåret 2015/2016 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Skoleåret 2014/2015 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, 2
SIDE 3 Det fremgår af figuren, at Kommune ligger omkring landsgennemsnittet på de fire indikatorer i 2016. Udviklingen i Kommune følger udviklingen på landsplan. I de følgende afsnit vises resultaterne for de enkelte indikatorer for skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Social trivsel Samlet set viser resultaterne for de to skoleår, at gennemsnittet for den sociale trivsel er uændret. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Overordnet er der ingen ændring i den gennemsnitlige sociale trivsel i de to skoleår, Resultaterne dækker dog over variationer i svarene, som det kan ses i figurerne herunder. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, 3
SIDE 4 I forhold til den sociale trivsel er der en stigning i andelen af elever i grupperingen 4,1 til 5 på 6 % fra foråret 2015 til foråret 2016. Landsgennemsnittet er i samme periode steget med 3 %. Samtidig er stigningen i andelen af elever i grupperingen 3,1 til 5 på 1 % fra 93 % i foråret 2015 til 94 % i 2016. I forhold til landsgennemsnittet er der tale om den samme stigning. 4
SIDE 5 Skoleåret 2015/2016 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Skoleåret 2014/2015 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Af figurerne herover fremgår udvikling i den sociale trivsel på de enkelte klassetrin. I forhold til 4. og 9. klassetrin i skoleåret 2015/2016 er en stigning i den sociale trivsel, idet den gennemsnitlige trivsel i skoleåret 2014/2015 er 4,1 og i skoleåret 2016 er 4,2. For de øvrige klassetrin er der ingen gennemsnitlig ændring. I forhold til landsgennemsnittet ligger Kommune over gennemsnittet på 9. klassetrin i skoleåret 2015/2016 og under landsgennemsnittet på 8. klassetrin. Her er der tale om en ændring i forhold til skoleåret 2014/2015, hvor 2 klassetrin lå under landsgennemsnittet. 5
SIDE 6 Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Af figuren fremgår det, at såvel den gennemsnitlige faglige trivsel i Kommune og på landsplan er steget fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. kommune følger udviklingen på landsplan. Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, 6
SIDE 7 Af figurerne fremgår det, at der i Kommune fortsat er en mindre andel af elever i grupperingen 2,1 til 3 end på landsplan. Samtidig er andelen af elever i grupperingen 4,1 til 5 steget og ligger nu på samme niveau som hele landet. Skoleåret 2015/2016 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Skoleåret 2014/2015 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin,, Af figurerne fremgår det, at gennemsnittet er uændret fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2015/2016 for 5. og 6. klassetrin i skoleåret 2015/2016. For eleverne på 7. og 8. klassetrin i skoleåret 2015/2016 er der tale om et fald på 0,1 i den gennemsnitlige trivsel. For eleverne på 9. klassetrin er der tale om en stigning på 0,1 i den gennemsnitlige faglige trivsel. Kommune ligger på landsgennemsnittet for alle klassetrin. 7
SIDE 8 Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Figuren viser, at den gennemsnitlige trivsel i forhold til støtte og inspiration undervisningen i Kommune er steget og nu ligger på landsgennemsnittet. Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Af figurerne fremgår det, at andelen af elever i grupperinger 3,1 til 5 på landsplan i skoleåret 2014/2015 lå 5 % højere end i Kommune. I skoleåret 2015/2016 er andelen steget i Kommune, mens andelen på landsplan er uændret. Kommune ligger nu på landsgennemsnittet. 8
SIDE 9 Skoleåret 2015/2016 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Skoleåret 2014/2015 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Af figurerne fremgår det, at gennemsnittet i forhold til trivsel på indikatoren støtte og inspiration er uændret for eleverne på 6., 7. og 8. klassetrin i skoleåret 2015/2016. For eleverne i 5. klasse er der tale om et fald på 0,1 og for eleverne i 9. klasse er der tale om en stigning på 0,1 i forhold til skoleåret 2015/2016. I skoleåret 2014/2015 lå Kommune under landsgennemsnittet på 4., 6., 7. og 9. klassetrin. I skoleåret 2015/2016 ligger Kommune under landsgennemsnittet på 5. klassetrin. Der er tale om en stigning på flere klassetrin i den gennemsnitlige trivsel. 9
SIDE 10 Trivsel, ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Figuren viser, at Kommune følger udviklingen på landsplan. Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr år, 10
SIDE 11 Af figurerne fremgår det, at andelen af elever i grupperingen 3,1 til 5 i Kommune er steget fra 82 % i skoleåret 2014/2015 til 83 % i skoleåret 2015/2016. I samme periode er andelen på landsplan fladet fra 85 % til 83 %. Kommune ligger således tættere på landstallet i skoleåret 2015/2016 end året før. Skoleåret 2015/2016 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Skoleåret 2014/2015 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, I forhold til indikatoren ro og orden fremgår det af figuren, at der er en stigning den gennemsnitlige trivsel på 5., 7., 8. og 9. klassetrin i skoleåret 2015/2015 i forhold til året før. I forhold til landsgennemsnittet oplevede elever på 3 klassetrin i skoleåret 2014/2015 laverede trivsel i Kommune. I skoleåret 2015/2016 oplever elever lavere trivsel på et klassetrin. 11