STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

2 INDHOLD 1 INDLEDNING Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater fra de nationale test... 4 Data fra de nationale test og trivselsmålingen SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Overordnet status for hvert af de fire kommunale opmærksomhedspunkter... 5 Opmærksomhedspunkt 1: Læseindsatsen for de yngste klasser særligt i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin Opmærksomhedspunkt 2: Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse.. 5 Opmærksomhedspunkt 3: Forskelle mellem drenge og piger i de faglige resultater... 5 Opmærksomhedspunkt 4: Trivsel medbestemmelse og motivation Overordnet målopfyldelse på hvert af de nationale måltal... 6 Nationalt måltal 1: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.. 6 Nationalt måltal 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 6 Nationalt måltal 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år... 6 Nationalt måltal 4: Elevernes trivsel skal øges Sammenfattende status RESULTATER Kommunale opmærksomhedspunkter... 7 Opmærksomhedspunkt 1: Læseindsatsen for de yngste klasser særligt i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin... 7 Opmærksomhedspunkt 2: Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse 10 Opmærksomhedspunkt 3: Forskelle mellem drenge og piger i de faglige resultater Opmærksomhedspunkt 4: Trivsel medbestemmelse og motivation Nationale måltal: Nationalt måltal 1: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 18 Nationalt måltal 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Nationalt måltal 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Nationalt måltal 4: Elevernes trivsel skal øges

3 1 INDLEDNING Statusrapporten for skoleåret 2015/16 er en status på de kommunale opmærksomhedspunkter, som er formuleret på baggrund af konklusionerne i Kvalitetsrapporten 2014/2015. Desuden er rapporten en status på det kommunale niveau for de nationale måltal. Med folkeskolereformen er intentionen, at mest mulig opmærksomhed skal rettes mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan og, og at alle elever skal trives. Der er skabt fokus på, at en god folkeskole skal styrkes gennem målstyring. Kvaliteten skal måles i de resultater, børnene opnår, og ikke gennem de input og ressourcer, der afsættes. Hjernen og Hjertet er det informationssystem, som bruges til at indhente data og til at følge op på skolernes arbejde. Systemet blev godkendt af Børne- og Ungeudvalget på mødet den 6. oktober 2015, hvor det besluttedes, at skolerne skulle benytte informationssystemet til at udarbejde skolernes kvalitetsrapporter. Hjernen og Hjertet understøtter Folkeskolelovens formål ved at muliggøre den systematiske opfølgning med børnenes læring og trivsel, med skolernes arbejde med de kommunale Lærings- og Udviklingsmål samt bevillingsmålene for Skoleafdelingen. Hjernen og Hjertet er ligeledes benyttet som grundlag for udarbejdelsen af indeværende statusrapport. Statusrapporten omfatter 27 folkeskoler samt 1 ungdomsskole. 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten Lærings- og Trivselspolitik 2021 for skolerne i Silkeborg udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet, opstilles tre lærings- og udviklingsmål, som blev godkendt af Børne- og Ungeudvalget 7. oktober 2014, de overordnede målsætninger for Silkeborg Kommunes folkeskoler. De tre mål er: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Målene er opdelt i underliggende delmål med målbare indikatorer, der trækker på data fra forskellige kilder. Kvalitetsrapporten følger op på, hvordan det samlede skoleområde i Silkeborg har præsteret i forhold til disse mål. På baggrund af konklusionerne i kvalitetsrapporten 2014/15 formuleredes fire opmærksomhedspunkter, som efterfølgende dannede udgangspunkt for læringssamtalerne med skolerne om mål og udviklingsplaner. De fire kommunale opmærksomhedspunkter er: Læseindsatsen for de yngste klasser - særligt i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin. Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse. Forskelle mellem drenge og piger i de faglige resultater. Trivsel medbestemmelse og motivation. Statusrapporten 2015/16 er derfor en aktuel status på det samlede kommunale niveau i Silkeborg Kommune i forhold til de fire kommunale opmærksomhedspunkter samt de fire nationale måltal. De fire kommunale opmærksomhedspunkter samt de fire nationale måltal udgør den overordnede ramme for statusrapportens opbygning. Med afsæt i hovedafsnit 1 præsenteres i hovedafsnit 2 en sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten i Silkeborg Kommunes folkeskoler. Afsnittet afrundes med en sammenfattende status på statusrapportens helhedsvurdering. 2

4 I afsnit 3 med tilhørende underafsnit redegøres der for resultaterne af disse mål. Statusrapporten indgår som en del af et årshjul for kvalitetsarbejdet på skoleområdet, som spænder over to år. Figur 1.01: Årshjul for kvalitetsrapport 2016/18 Forår marts - Kvalitetsrapport godkendes i Byrådet. April/juni - 1. læringssamtale mellem skolerne og Skoleafdelingen Efterår 2016 December - BUU orienteres om skolernes udviklingsplaner August/september - 2. læringssamtale: Opfølgning på skolernes aftalenotater udviklingsplaner Forår 2017 Forår - Skoleafdelingen fremlægger statusrapport for BUU April/juni - 3. læringssamtale mellem skolerne og Skoleafdelingen Efterår 2017 August/oktober - 4. læringssamtale mellem skolerne og Skoleafdelingen December - Skolerne afleverer kvalitetsrapporter Forår 2018 Januar - Kvalitetsrapport til udtalelse hos skolebestyrelsen Marts - Kvalitetsrapport godkendes i byrådet På baggrund af skolernes arbejde med kvalitetsrapporten 2014/15, som afsluttedes i marts 2016, gennemførte skolechefen og Skoleafdelingen læringssamtaler med den enkelte skole i foråret Disse samtaler er strukturerede samtaler, der fokuserer på skolernes fremadrettede tiltag og progression. På baggrund af læringssamtalerne udarbejdede den enkelte skole i samarbejde med en konsulent fra skoleafdelingen en udviklingsplan. Den samlede status på skolernes udviklingsplaner blev præsenteret i december måned 2016 for Børne- og Ungeudvalget. I foråret 2017 har skolechefen, områdelederne og Skoleafdelingen afholdt opfølgningssamtaler med skolerne sideløbende med udarbejdelsen af statusrapporten. Skolerne arbejder lokalt med deres egne målsætninger som følge af kvalitetsrapporten. I december 2017 påbegyndes således en ny cyklus, som starter med arbejdet med den kommende kvalitetsrapport. 1.2 Datagrundlag Statusrapporten baserer sig på og indeholder forskellige data (se figur 2.02, side 4). Data er udvalgt i relation til de fire kommunale opmærksomhedspunkter og de fire nationale måltal. Den primære datakilde er Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS). 3

5 Figur 2.02: Overblik over data til Statusrapporten Nationale test 2015/16 Disse tal er ikke offentligt tilgængelige ( fra LIS) Afgangskarakterer for 9. årgang 2015/16 Tallene er offentligt tilgængelige ( fra LIS) Trivselsmåling 2015/16 Uddannelsesstatus 2015 Data til statusrapporten Særligt om offentliggørelse af resultater fra de nationale test Det følger af vejledningen om anvendelsen af de nationale test, at de konkrete resultater fra testene er fortrolige og ikke må offentliggøres. Det er således kun tilladt at offentliggøre, om kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale måltal. Det er også tilladt at offentliggøre, om kommunens eller enkelte skolers resultater er blevet bedre eller dårligere sammenlignet med resultaterne fra tidligere år. Hver enkelt skole har kun adgang til egne resultater, men kan sammenligne sig med landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag. Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. I selve rapporten refereres der i visse tilfælde til de bagvedliggende data for at præcisere og nuancere angivelsen af graden af resultatindfrielse. Dette sker dog på en måde, som ikke offentliggør konkrete resultater og som ikke på anden vis er i strid med retningslinjerne for anvendelsen af de nationale test. Data fra de nationale test og trivselsmålingen Det skal bemærkes, at data fra de nationale test og trivselsmålingen i statusrapporten stammer fra de nationale undersøgelser, som blev gennemført i første kvartal af Der er gennemført nye nationale test og trivselsmåling i første kvartal af 2017, men resultaterne fra disse foreligger først efter udarbejdelse af dette års statusrapport. Resultatet af de nationale test og den nationale trivselsmåling 2017, vil indgå i den kommende kvalitetsrapport 2016/17. 4

6 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING I dette afsnit præsenteres den sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten i Silkeborg Kommunes folkeskoler. Vurderingen fokuserer på målopfyldelsen af de fire kommunale opmærksomhedspunkter samt de fire nationale mål. På baggrund af den samlede mængde data, som præsenteres i afsnit 3, oplistes i nedenstående de væsentligste konklusioner om kvaliteten i folkeskolerne. 2.1 Overordnet status for hvert af de fire kommunale opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkt 1: Læseindsatsen for de yngste klasser særligt i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin. Der kan overordnet ses en tendens til, at eleverne i Silkeborg Kommune fortsat i overgangen fra 2. til 4. klasse ligger under landstallet uanset om der er tale om udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever eller andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning. Til gengæld ses yderligere en tendens til, at eleverne i Silkeborg Kommune i overgangen fra 4. til 6 klasse i højere grad udvikler sig positivt end landsgennemsnittet. Problematikken, som ses i overgangen fra 2. til 4. klasse, ser således ud til at mindskes i perioden fra 4. til 6. klasse. Dette indikerer, at der fortsat er behov for et øget fokus på at fastholde elevernes læringsudbytte i overgangen fra indskoling til mellemtrin. Opmærksomhedspunkt 2: Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse I Silkeborg Kommune ligger andelen af elever, som aflægger alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse højere end landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet i Silkeborg Kommune ligger generelt over landsgennemsnittet - særligt i matematik, hvor gennemsnittet ligger 0,6 karakter over landsgennemsnittet. Yderligere ses en generel stigning på kommuneniveau - særligt dansk læsning, hvor gennemsnittet øges 0,5 karakter. Andelen af elever med karakteren 02 eller derover ligger over landsgennemsnittet for både drenge og piger og tallet har været stigende gennem de sidste tre år. Der tegner sig et billede af, at eleverne i Silkeborg generelt er længere tid om at komme i gang med en ungdomsuddannelse end eleverne i resten af landet. På lidt længere sigt kommer eleverne dog i højere grad end i resten af landet i gang med en ungdomsuddannelse således, at andelen efter 15 måneder ligger over landsgennemsnittet. Silkeborg Kommune nærmer sig 95 % målsætningen. Opmærksomhedspunkt 3: Forskelle mellem drenge og piger i de faglige resultater Både piger og drenge i Silkeborg Kommune ligger over landsgennemsnittet i dansk, matematik og bundne prøvefag. For både drenge og piger i Silkeborg Kommune er der over de sidste tre år sket en stigning i karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag. Forskellene i drengenes og pigernes resultater udlignes gradvist. Opmærksomhedspunkt 4: Trivsel medbestemmelse og motivation Trivsel i klasse Trivslen blandt klasses eleverne i Silkeborg Kommune ligger meget tæt på landsgennemsnittet. I forhold til opmærksomhedspunktet medbestemmelse og motivation er resultaterne stort set uændrede i forhold til spørgsmålene lærer du noget spændende i skolen og er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne. En stor del af eleverne i indskolingen oplever således ikke, at de har indflydelse på indholdet af undervisningen. 5

7 Trivsel i klasse Trivslen blandt eleverne klasse i Silkeborg Kommune lægger sig overordnet set tæt op ad landstallet. Resultaterne viser, at eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens temaet omkring støtte og inspiration scorer lavest. Som med eleverne i indskolingen indikerer målingen, at der fortsat er et udviklingspunkt i at arbejde med elevernes motivation og deres medbestemmelse i undervisningen. 2.2 Overordnet målopfyldelse på hvert af de nationale måltal Nationalt måltal 1: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Silkeborg Kommune følger landstallet og kommunen lever fortsat ikke op til målsætningen hverken i dansk, læsning eller matematik. 2. klasse skiller sig positivt ud i dansk, læsning ved at nå de 80 %. Ser man på de bagvedliggende data fra de nationale test er det dog en væsentlig pointe, at Silkeborg er væsentligt tættere på 80 % målsætningen end landstallet. Særligt må det bemærkes, at både 8. klasse i dansk og 6. klasse i matematik er særdeles tæt på målsætningen. Nationalt måltal 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Silkeborg Kommune følger landsgennemsnittet både i dansk og matematik. I forhold til andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning er der sket en stigning for 8. kl. I forhold til de allerdygtigste elever i matematik, er der sket en stigning for 6. kl. Overordnet kan det siges, at Silkeborg Kommune lever op til målsætningen om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige i matematik samt i dansk for 8. klasse. På de resterende klassetrin lever Silkeborg Kommune ikke op til det nationale måltal. Nationalt måltal 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år I dansk, læsning følger Silkeborg Kommune landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning i perioden fra 4. til 6. klasse og fra 6. til 8. klasse er således faldet. Der er ikke sket et fald i andelen af dårlige elever i matematik i modsætning til landstallet. Nationalt måltal 4: Elevernes trivsel skal øges Elevernes trivsel ligger på niveau med resten af landet både overordnet og på fire parametre (Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration og Ro og orden). Resultaterne viser, at eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens temaet omkring støtte og inspiration scorer lavest. Den samlede trivselsindikator for Silkeborg Kommune står uændret i forhold til både 2014/15 og til landstallet og det må konkluderes, at elevernes samlede trivsel ikke er øget det seneste år. 2.3 Sammenfattende status På baggrund af ovenstående helhedsvurderinger kan det konstateres, at skolerne i Silkeborg generelt klarer sig godt, når man vurderer dem på baggrund af de faglige resultater, som eleverne opnår både i afgangskarakterer og nationale test. Elevernes trivsel ligger generelt på niveau med landsgennemsnittet. Det kan overordnet set konkluderes, at de opmærksomhedspunkter, som blev besluttet i Kvalitetsrapporten 2014/15 fortsat er aktuelle i det fremadrettede arbejde med kvaliteten på Silkeborg Kommunes folkeskoler. 6

8 3 RESULTATER I det følgende redegøres der for resultaterne og i hvilken grad skolerne samlet præsterer i forhold til de fire kommunale opmærksomhedspunkter samt de fire nationale måltal. 3.1 Kommunale opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkt 1: Læseindsatsen for de yngste klasser særligt i forhold til overgangen fra indskoling til mellemtrin Figur Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ser man på udviklingen i elevernes præstationer i dansk, læsning viser figur , at der er en positiv udvikling i resultaterne for 6. klasse 2015/16. Omvendt forholder det sig på 4. klassetrin 2015/16, hvor der er sket en tilbagegang i resultaterne i forhold til samme årgang i 2011/12. Som det fremgik af kvalitetsrapporten er der tilsyneladende fortsat tale om en generel tendens, som også afspejler sig på nationalt plan, men tilbagegangen har været større i Silkeborg end i resten af landet. 7

9 Figur Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser, at andelen af de allerdygtigste elever falder, hvilket er gældende både for overgangen fra klasse og fra klasse. I forhold til landstallet for dansk, læsning, 4. klasse ses et større fald i Silkeborg Kommune. I forhold til landstallet for dansk, læsning, 6. klasse ses et mindre fald i Silkeborg Kommune. Figur Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning er stigende i overgangen fra 2. klasse til 4. klasse. Denne stigning er markant større end udviklingen for landstallet. Dog ses i overgangen fra 4. klasse til 6. klasse et markant fald i andelen af elever med dårlige resultater. Dette fald ses også på landstallet, men faldet er markant større i Silkeborg Kommune. 8

10 Der kan overordnet ses en tendens til, at udviklingen for de enkelte årgange i kommunen i overgangen fra 2. klasse til 4. klasse er negativ i forhold til udviklingen på landsniveau dette uanset om der er tale om udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever eller andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning. Til gengæld ses yderligere en tendens til, at eleverne i Silkeborg Kommune i overgangen fra 4. til 6 klasse i højere grad udvikler sig positivt end landsgennemsnittet. Problematikken, som ses i overgangen fra 2. til 4. klasse, ser således ud til at mindskes i perioden fra 4. til 6. klasse. Samlet set indikerer ovenstående, at der fortsat er behov for et øget fokus på at fastholde elevernes læringsudbytte i overgangen fra indskoling til mellemtrin. 9

11 Opmærksomhedspunkt 2: Elevernes kompetencer og motivation til at tage en ungdomsuddannelse Figur Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Figur viser, at andelen af elever, som aflægger alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i Silkeborg Kommune, ligger på 95 %. Dette har været næsten stabilt fra 2013/14 til 2015/16. I 2015/16 er tallet i Silkeborg Kommune 3 procentpoint over landstallet. Figur Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau prøve- Dansk samlet Bundne fag i alt Dansk læsning Kommunen, 2015/16 7,3 7,2 7,5 7,0 7,8 Kommunen, 2014/15 7,2 7,0 7,5 6,5 7,8 Kommunen, 2013/14 7,1 7,1 7,1 6,9 7,9 Landstal, 2015/16 7,1 7,1 6,9 6,8 7,9 Dansk mundtlig Matematik samlet Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Kommunen, 2015/16 7,2 6,7 7,4 7,6 7,7 7,1 Kommunen, 2014/15 7,4 6,5 7,4 7,8 7,7 6,9 Kommunen, 2013/14 6,7 6,9 6,8 7,3 7,8 6,8 Fysik/kemi Landstal, 2015/16 7,1 6,5 6,7 7,1 7,9 6,8 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Figuren viser, at karaktergennemsnittet generelt ligger over landsgennemsnittet. Særligt i matematik samlet hvor gennemsnittet ligger 0,6 karakter over landsgennemsnittet. Yderligere ses en generel stigning fra 2014/15 til 2015/16 på kommuneniveau særligt i dansk, læsning, hvor gennemsnittet øges 0,5 karakter. 10

12 Figur Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Figuren viser, at andelen af elever med karakteren 02 eller derover ligger over landsgennemsnittet for både drenge og piger og at tallet har været stigende gennem de sidste tre år. Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2015 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figur viser, at 32 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. Dette tal er faldet med 2 % fra 2014 til 2015 og ligger stadig under landsgennemsnittet, som i 2015 lå på 43 %. Figuren viser dog også, at andelen stiger betragteligt, når eleverne er blevet et år ældre, idet ca. 92 % typisk er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9 klasse. Dette tal er steget med 3 procentpoint fra 2012 til Ovenstående tegner et billede af, at eleverne i Silkeborg generelt er længere tid om at komme i gang med en ungdomsuddannelse end eleverne i resten af landet. På lidt længere sigt kommer eleverne dog i højere grad end i resten af landet i gang med en ungdomsuddannelse således, at andelen efter 15 måneder ligger over landsgennemsnittet. 11

13 Det kan konstateres, at Silkeborg Kommune fortsat ligger over landsgennemsnittet efter de 15 måneder og med en andel af elever på 92 %, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, kan man sige, at Silkeborg Kommune nærmer sig 95 % målsætningen. 12

14 Opmærksomhedspunkt 3: Forskelle mellem drenge og piger i de faglige resultater Figur Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2015/16 6,6 7,9 7,6 7,6 7,0 7,8 Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,6 7,4 6,9 7,6 Kommunen, 2013/14 6,1 8,1 7,2 6,9 6,6 7,7 Landstal, 2015/16 6,4 7,8 7,0 6,7 6,7 7,5 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt for både drenge og piger i Silkeborg Kommune er der over de sidste tre år sket en stigning i karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag. Den eneste nedgang i karaktergennemsnit ses hos pigerne som i dansk er faldet 0,2 karakter fra 2013/14 til 2015/16. I dansk 2014/15 ligger drengene 1,6 karakter under pigerne. I 2015/16 er forskellen reduceret til 1,3 karakter. I matematik 2014/15 ligger drengene 0,2 karakter over pigerne. Denne forskel har udlignet sig i 2015/16. I de bundne prøvefag ligger drengene 0,7 karakter under pigerne. Denne forskel er i 2015/16 øget til 0,8 karakter. Forskellene i pigernes og drengenes resultater kan overordnet set siges at udlignes fra 2013/14 til 2015/16. Både drenge og piger i Silkeborg Kommune ligger over landsgennemsnittet både i dansk, matematik og bundne prøvefag. 13

15 Opmærksomhedspunkt 4: Trivsel medbestemmelse og motivation For elever i indskolingen (0.-3. klasse) består trivselsundersøgelsen af 20 enkle spørgsmål. Elever på mellemtrinnet og i udskolingen besvarer 40 spørgsmål. Trivsel i klasse Figur Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 14

16 Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Figur viser, at trivslen blandt klasses eleverne i Silkeborg Kommune ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Niveauet er stort set uændret i forhold til niveauet i 2014/15 til 2015/16. I forhold til opmærksomhedspunkt 4 medbestemmelse og motivation er resultaterne stort set uændrede i forhold til spørgsmålene lærer du noget spændende i skolen og er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne. Trivsel i klasse Trivslen for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen måles via flere forskellige parametre eller temaer for trivsel. Den samlede trivselsindikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. De fire indikatorer er: Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning. 15

17 Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Figur Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Figur viser, at trivslen blandt eleverne i klasse i Silkeborg Kommune overordnet set lægger sig tæt op ad landstallet. Figuren viser yderligere, at trivselsniveauet på de fire indikatorer enten er fastholdt eller let stigende. 16

18 Resultaterne viser, at eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens temaet omkring støtte og inspiration scorer lavest. Som med eleverne i indskolingen indikerer målingen således, at der fortsat er et udviklingspunkt i at arbejde med elevernes motivation og deres medbestemmelse på undervisningen. 17

19 3.2 Nationale måltal: Nationalt måltal 1: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Figur Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80 % for den samme årgang, skoleniveau Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Silkeborg Kommune følger landstallet og figuren viser, at kommunen fortsat ikke lever op til målsætningen hverken i dansk, læsning eller matematik. 2. klasse 2015/16 skiller sig positivt ud i dansk, læsning ved at nå de 80 %. Ser man på de bagvedliggende data fra de nationale test er det dog en væsentlig pointe, at Silkeborg er væsentligt tættere på 80 % målsætningen end landstallet. Særligt må det bemærkes, at både 8. klasse i dansk og 6. klasse i matematik er særdeles tæt på målsætningen. 18

20 Nationalt måltal 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Figur Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget, skoleniveau Dansk, læsning 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 Kommunen Nej Nej Ja Ja Matematik 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 Landstal Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Silkeborg Kommune følger landsgennemsnittet både i dansk og matematik. I forhold til andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning er der sket en stigning for 8. kl. 2015/16 i forhold til 6. kl. 2013/14. I forhold til de allerdygtigste elever i matematik, er der sket en stigning for 6. kl. 2015/16 i forhold til 3. kl. 2012/13. Overordnet kan det siges, at Silkeborg Kommune lever op til målsætningen om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige i matematik samt i dansk for 8. klasse. På de resterende klassetrin, som er repræsenteret i figuren, lever Silkeborg Kommune ikke op til det nationale måltal. 19

21 Nationalt måltal 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Figur Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, skoleniveau Dansk, læsning 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 Kommunen Nej Ja Ja Nej Matematik 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 Landstal Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur viser, at Silkeborg Kommune følger landsgennemsnittet i dansk, læsning. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning i perioden 2. klasse til 4. klasse er steget mens andelen i perioden fra 4. til 6. klasse og fra 6. til 8. klasse er faldet. Med hensyn til dansk, læsning henvises til opmærksomhedspunkt 1, figur (side 8) og kommentarerne hertil. Der er ikke sket et fald i andelen af dårlige elever i matematik i modsætning til landstallet. 20

22 Nationalt måltal 4: Elevernes trivsel skal øges Trivsel i klasse Som det fremgår af figur (side 14) følger trivslen meget tæt landstallet og niveauet er stort set uændret fra 2014/15 til 2015/16. Trivsel i klasse Figur Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Som det fremgår af figuren lægger både den samlede trivselsscore og scoren for de enkelte temaer for mellemtrins- og udskolingseleverne i Silkeborg Kommune sig tæt op ad scoren på landsplan. Resultaterne viser, at eleverne vurderer deres sociale trivsel højest, mens temaet omkring støtte og inspiration scorer lavest. Figuren viser, at den samlede indikator for trivsel i Silkeborg Kommune står uændret i forhold til både 2014/15 og landstallet og det kan derfor konkluderes, at elevernes trivsel ikke er øget det seneste år og at måltallet derfor ikke er opnået. 21