Danmarks krybdyr og padder
kom tættere på Danmarks Krybdyr & Padder Findes der skildpadder i Danmark, er tudser slimede og hvorfor ses den giftige hugorm stort set aldrig? De danske padder og især danske krybdyr ses meget sjælden. Enten på grund af deres meget sky natur eller fordi de findes i meget få antal da flere arter er udryddelsestruet. Dette projekt vil starte Terrariet i Vissenbjergs mangeårige mission om, at sætte fokus på Danmarks krybdyr og padder og gøre distancen mellem disse fascinerende dyr og den almene dansker meget mindre. Det er Terrariets ambition, at formidlingen af Danmarks krybdyr og padder skal have en positiv betydning for de mange arter der i øjeblikket er truet i den danske natur. I det følgende præsenteres en tegning af de fysiske anlæg efterfulgt af en beskrivelse af de forskellige dyrearter der ønskes udstillet. Slutteligt er formidlingsstrategi, tidsplan og budgettet præsenteret. Terrariets håb er at kunne skabe en bevidsthed hos terrariets mange besøgende, om de danske krybdyr og padder, samt forståelse for hvorfor selv små vandhuller og beplantning omkring disse, kan være altafgørende for at vi kan bevare mangfoldigheden i den danske natur. God fornøjelse. Morten Jørgensen Direktør Terrariet Vissenbjerg Stor vandsalamander Snog Grøn frø Fotos: Henrik Bringsøe Rune Midtgaard Morten Jørgensen Tekst: Sune Obsen Morten Jørgensen Terrariet Vissenbjerg 2013
Om Terrariet Terrariet søger at formidle kendskabet til krybdyr og padder og deres levevilkår samt at skabe grundlag for, at vores gæster kan opleve fascinationen og glæden ved disse ofte miskendte dyr. Terrariet har som en moderne zoo en forpligtelse til - i samarbejde med andre institutioner og organisationer - at arbejde med formidling, forskning og naturbevarelse. Kommunen har naturligt også en interesse i Terrariet og har for nyligt bevilliget midler til renovering og energibesparelser, således at Terrariet får efterisoleret og installeret solceller på taget. Dette vil medføre en besparelse på vores el- og varmeudgifter på hele 50%. Ydermere vil Terrariet fremstå mere miljøvenligt og i endnu højere grad kunne formidle vigtigheden i at bevare og værne om miljøet. Tilføjelsen af de nye anlæg skal være med til at videreføre den positive udvikling Terrariet har gennemgået det seneste år, hvor vi er gået fra underskud til en økonomi i balance. Med de nye udstillinger vil vi i endnu større grad kunne lægge vægt på formidingsdelen og interagere med vores gæster således at de får en moderne og unik oplevelse. De nye anlæg vil naturligvis blive bygget efter samme miljøvenlige og energibesparende principper. Dette vil samtidig blive formidlet til de besøgende på en sjov og anderledes måde, med eksempelvis link til vores mange koldblodede dyr, der også optager energi fra solen på samme måde som solcellerne på taget. Terrariet er Assens Kommunes (42.000 indbyggere) største turistattraktion, med 18.000 besøgende i 2012. Vi forventer at de nye udstillinger vil blive indviet i foråret 2014, hvor vi samtidig kan fejre vores 40 års jubilæumsår. Det er vores klare mål at udstillingerne vil styrke vores besøgstal allerede fra 2. kvartal 2014 og vi forventer at øge til 25.000 besøgende om året over de næste 3 år, hvilket i 2016 vil være en stigning på 39% i forhold til 2012 sæsonen.
Udstillinger designet til Danske krybdyr & padder Alle anlæg etableres i Terrariets skrånende have hvorfor der er gode muligheder for, at lave flere typer af interiør der passer godt til de mange forskellige arter. Her tænkes bl.a. på solpladser, huler til vinterdvale, stensætninger hvor dyrene kan gemme sig hvis rovfugle nærmer sig og den naturlige beplantning fra dyrenes naturlige habitater. Det er tanken, at anlægget skal replicere et kendt habitat/ økosystem et sted på Fyn. En mere detaljeret beskrivelse af anlæggene findes på næste side. E C A D Hovedbygning G F B Arkitekttegning over Terrariets nye udstilling. A: Europæiske krybdyr og padder samt den giftige danske hugorm - B: Skildpadder, firben og tudser - C: Forskellige frøarter - D: Snog, glatsnog, æskulapsnog - E og F: Opdrætsfaciliteter til forskellige frø- og tudsearter - G: Legeplads.
Udstillinger designet til Danske krybdyr & padder Flere steder omkring anlæggene vil informationstavler og interaktive touchskærme formidle alle historierne forbundet med dyrene. Dyrene ses sjældent om vinteren da de går i hi. På touchskærmene vil der derfor være mulighed for, at se dyrene ligge på bunden af søen eller i deres huler ved hjælp af kameraer. På temadage eller ved særarrangementer vil der også være levende formidling fra biologen eller dyrepasseren. Terrariet påtænker også, at man kan lave særlige arrangementer efter mørkets frembrug, hvor et begrænset antal besøgende kan få en særlig rundvisning og opleve dyrenes aktiviteter om natten. Endelig vil disse udstillinger forbedre Terrariets formidling til skole- og gymnasieklasser, der bruger vores tilbud som en del af deres biologiundervisning. For de mange børn der besøger Terrariet vil den centralt placerede legeplads være udgangspunkt for de mange spændende udstillinger. Flere steder vil terrasser foran anlæggene blive etableret så gæsterne kan nyde deres medbragte madpakker og udsigten til anlægget og dets spændende beboere. Terrariet håber at den eksisterende have, man blive en af de mest levende dele at Terrariet, ikke mindst i sommerhalvåret, med legende og nysgerrige børn, som kan lære om de mange danske krybdyr og padder som findes rundt om i landet. Som kontrast til de mange danske arter er en mindre udstilling med europæiske arter også inkluderet i projektet. En delvis drivhuskonstruktion skal huse alt fra kæmpe perlefirben til flotte skildpadder og spændende slanger. Her er også muligheden for, at huse den giftige hugorm og andre af de danske arter som i fangenskab trives bedst i akvarier eller terrarier, hvor klimaet bedre kan kontrolleres. Latterfrø Almindelig tudse
Kendte & Ukendte Arter Frøarter Med Terrariets store samling af danske frøer vil der være en overdøvende symfoni, når gæsterne går gennem Terrariets have i foråret. Her vil frøhannerne nemlig kvække lystigt efter hunnerne. Grøn frø, budsnudet frø, springfrø og spidssnudet frø er 4 af de arter der udstilles i anlæggene. Frøarter der kun findes på få lokaliteter i Danmark vil forsøges fremskaffet og udstillet. Her tænkes på der på løvfrø, løgfrø, latterfrø og klokkefrø. Disse arter forventes at kunne udstilles som en del af det avlsarbejde der foregår for arterne, og Terrariets ambition er at bidrage til dette avlsarbejde. Terrariet er allerede i dialog med erfarne samarbejdspartnere omkring muligheden for etablering af opdrætsanlæg til klokkefrø i en åben/fri del af Terrariets have. Slanger Der findes faktisk en giftig slange i Danmark hugormen. Men heldigvis er dens gift ikke særlig stærk. Og så er den meget mere bange for dig, end du er for den. Det er måske derfor den ses så sjældent. Men i Terrariet går du ikke glip af denne utrolig flotte slange, som du trygt kan iagttage i dens naturlige omgivelser bag glasruden. I et stort anlæg kan den karakteristiske snog med de to gule pletter i nakken observeres. I anlægget ved siden af findes to andre snoge, glatsnogen og æskulapsnogen, som måske stadig findes i den danske natur. Øgler Indimellem ses de lynhurtige øgler ud af øjenkrogen, eller også høres en lyd i græsset, når dyrene forsøger at gemme sig, når man færdes i naturen. I zoologiske udstillinger vil dyrene dog oftest være mere rolige, og derfor nemmere at observere for de besøgende. Der findes tre arter af øgler i Danmark. To af dem er markfirbenet og skovfirbenet. Der er flere forskelle mellem de to arter, men den mest interessante er, at mens skovfirbenet føder levende unger lægger markfirbenet æg hvorfor det? Den tredje danske øgle, stålormen, ligner mest af alt en slange, men faktisk er det en benløs øgle hvordan hænger det sammen? Det er nogle af de spørgsmål, som sammen med andre fascinerende fakta, vil blive præsenteret gennem spændende og levende formidling, i forbindelse med udstillingen af disse arter. Snog Klokkefrø Stålorm
Kendte & Ukendte Arter Tudsearter De fleste danskere har nok mødt den almindelige skrubtudse, men i Terrariet kan de også møde den mere sjældne strandtudse. Den ligner til forveksling den almindelige skrubtudse, men afsløres af en gul stribe ned langs midten af ryggen. Strandtudsen er de seneste år blevet stærkt reduceret, hvorfor det er vigtigt, at få formidlet om hvad der truer denne art fra at uddø i Danmark. En endnu mere sjælden art er den grønbrogede tudse. Denne art vil forsøges fremskaffet og udstillet. Med tiden ønsker Terrariet, at opstille opdrætsfaciliteter så Terrariet kan indgå i avlssamarbejdet med den grønbroget tudse, med andre af de organisationer som arbejder for bevarelsen af de danske padder. Grønbroget tudse Salamandre Danske salamandre, eller halepadder som de også kaldes, skal også være en del af Terrariets formidling. De har mange fælles træk med frøerne, men er alligevel forskellige. Blandt andet har salamandrene i deres larvestadie udvendige gæller, hvor frøerne har gæller indvendigt. Derudover adskiller salamandrene sig ved, at have haler som de bruger til at svømme med. I Danmark er der tre arter af salamandre, hvoraf to af arterne er relativt almindelige. Den lille vandsalamander og den store vandsalamander findes over det meste af landet, mens bjergsalamanderen kun kan findes i det sydøstlige Sønderjylland. Lille vandsalamander Skildpadder Den europæiske sumpskildpadde, har engang været en naturlig del af den danske fauna, og er det måske stadig. Den anden, den rødøret terrapin, er en art som udsættes i naturen fra kæledyrsindustrien, når folk ikke længere vil holde dyrene i terrariet derhjemme. Arten har en ødelæggende effekt på mange danske og europæiske økosystemer. Terrariet vil lave et to-delt anlæg og udstille de to skildpaddearter side om side og fortælle historien om den mulige udkonkurrering der sker af de mange danske dyrearter på grund af udsætning af ikke hjemhørende arter. Naturstyrelsen opfordrer på det kraftigste, at rødørede terrapiner ikke udsættes i den danske natur. Men stadig bliver der rapporteret flere og nye observationer i Danmark, selvom udsætning af ikke hjemmehørende arter i naturen er lovstridigt. Gennem god formidling og ved, at sætte fokus på dette problem kan det forhåbentligt have en gavnlig effekt fremadrettet, for den danske natur, og de mange turede danske arter af krybdyr og padder mv. Rødøret terrapin Europæisk sumpskildpadde
Budget & Tidsplan DKK (inkl. moms) Søgning af fondsmidler: Vinter/forår 2013 Anlæg A - Europæiske krybdyr og padder (es;mat) 206.250 Anlæg B - Forskellige danske krybdyr og padder 136.250 Anlæg C - Danske padder Anlæg D - Dansk snog Opdrætsfaciliter E+F Konsulentarbejde vedrørende avlsarbejde 106.250 136.250 43.750 112.500 Endelig projektering: Forår/sommer 2013 Formidlingscenter 112.500 Terrassefliser inkl. anlæggelse Anlæggelse af s;er m. træflis Bortkørsel og deponering af affald 93.750 25.000 25.000 Opførelse: Sommer/efterår 2013 Formidling Infoskærme inkl. montering 37.500 6 Infrarøde kameraer inkl. montering 18.750 2 Undervandskameraer inkl. montering 12.500 Infoplancer 12.500 ProjektansæJelser Udarbejdelse af formidling (166 Gmer *200 DKK) 41.500 ProdukGon af nye hjemmesider (37 Gmer *200 DKK) 9.250 Evalueringer (37 Gmer*200 DKK) 9.250 Testkørsel af anlæg og formidling: Efterår/vinter 2013 Legeplads Revisorgodkendelse Samlede projektomkostninger (DKK inkl. moms) 421.145 18.750 1.578.645 Åbning af udstilling: Tidlig forår 2014
Terrariet Vissenbjerg Kontakt: Terrariet Vissenbjerg Kirkehelle 5 5492 Vissenbjerg Tlf.: +45 64 47 18 50 Email: info@terrariet.dk Web: www.terrariet.dk