Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006

Transkript

1 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Teknik og Miljøforvaltningen

2 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Storstrøms amt 2006 Natur- og Plankontoret, november 2006 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Parkvej Nykøbing F. Tekst: Kåre Fog Redaktion: Torben Hviid Illustrationer: Kåre Fog Forside: Grønbroget Tudse eller Fløjtetudse - en ansvarsart i det sydøstlige Danmark Layout og tryk: Grafikom A/S Oplag: 200 eksemplarer ISBN nr

3 INDHOLD Forord Indledning Hvor har vi oplysninger fra? Trussels- og beskyttelseskategorier Rødlistekategorier i Storstrøms Amt Nationale rødlistekategorier Rødliste for padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 og Målsætning Padder Krybdyr Opdræt og udsætning Den hidtidige indsats Vandhulsprojekter Overvågning Opdræt og udsætning af paddeyngel Resultater af indsatsen Status for de fem sjældne paddearter Fremtiden Behov for indsats i de ny kommuner Kommunevis oversigt Lille Vandsalamander Stor Vandsalamander Klokkefrø Løgfrø Løvfrø Skrubtudse Strandtudse Fløjtetudse eller Gønbroget Tudse Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Springfrø Grøn Frø Almindeligt Firben Markfirben Stålorm Hugorm Almindelig Snog Æskulapsnog Referencer Lokalitetsregister

4 2

5 FORORD Mit vandhul er væk jeg forstår ikke et kvæk! Sådan stod der på en plakat, der for snart længe siden forsøgte at gøre opmærksom på forarmningen af naturen, set i frøperspektiv. Da der kom tal på bordet, viste det sig, at udviklingen var meget dramatisk. Vandhuller blev fyldt op, ferske enge groede til, kort sagt levestederne forsvandt. Antallet af lokaliteter med padder reduceredes med over halvdelen i årtierne efter 2. verdenskrig, nogle af de mest sårbare arter forsvandt på få årtier næsten fra dansk natur. I Storstrøms Amt dokumenterede vi med den første regionale rødliste for padder og krybdyr, der udkom i 1997, at tilbagegangen fortsatte i ekspresfart helt frem til begyndelsen af 1990 erne. På Lolland uddøde 70 % af løvfrøbestandene fra 1981 til En rødliste gør status over udviklingen, og alle regionens 12 paddearter, med en enkelt undtagelse, fik i den regionale rødliste 1997 betegnelser som akut truet, sårbar, sjælden og særligt hensynskrævende. Vendepunktet kom med naturforvaltningsloven i 1989 og med de miljøvenlige landbrugsordninger. I amterne fik vi nu økonomisk mulighed for at gøre en aktiv indsats for naturen. I de forløbne godt 15 år har arbejdet for at redde de truede paddearter i amtets natur været et af omdrejningspunkterne i naturforvaltningen. Den foreliggende 2. udgave af padde- og krybdyrrødlisten redegør detaljeret for dette arbejde og resultaterne af det. Det er værd at fremhæve, at indsatsen ikke er sket isoleret af hensyn til enkelte arter. Oprensning og gravning af vandhuller skaber bedre levesteder for vandinsekter og planter, afgræsning af engene hjælper ikke kun særlige padder, men også mange fugle- og plantearter. Det er lykkedes med relativt beskedne midler at vende udviklingen, således at situationen er stabiliseret eller vendt til fremgang for 4 af de 5 sjældneste padder, og tilbagegangen er bremset noget for den femte art. Den ændrede udvikling afspejles ved, at flere arter nu er taget af rødlisten. Men slaget er ikke vundet. Driftsformerne i dagens landbrug er sådan, at de sjældne arters overlevelse i regionens natur fortsat vil afhænge af forvaltningsinitiativer fra offentlige myndigheder. I nærværende rødliste er der omhyggeligt redegjort for, hvorledes hver enkelt af de nye kommuner kan fortsætte det arbejde, der er igangsat, således at resultaterne ikke tabes på gulvet. Rammerne for det fremtidige arbejde er usikre. Der er i disse år meget fokus på Natura 2000 områderne, hvor Danmark har forpligtelser i forhold til EU. Indsatsen i disse områder må på sigt forventes at binde en stor del af de kommunale naturforvaltningsmidler. Som rødlisten her viser, findes mange levesteder for sjældne padder imidlertid uden for disse områder. Hvad er fremtiden for naturen i disse områder, som trods alt er de fleste? Den væsentligste grund til, at græsningen på store engarealer blev genoptaget i løbet af 1990 erne, var indførelsen af EUmedfinansierede miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Disse ordninger er nu under afvikling, - et kæmpeproblem, som vil vise sig i takt med at de oftest 10-årige ordninger ophører. Storstrøms Amt har i naturforvaltningen god erfaring med brug af eksterne konsulenter. Med hensyn til indsatsen for sjældne padder har biolog Kåre Fog ydet en meget stor og vedvarende indsats gennem årene. For kommunerne, særligt de padde-tunge, kan videreførelse af dette samarbejde bidrage til kontinuitet i indsatsen. Vi ønsker kommunerne lykke til i arbejdet! Otto Jensen Formand for Udvalget for Teknik og Miljø 3

6 4

7 INDLEDNING Hvad forstås ved en rødliste over padder og krybdyr? En rødliste er en liste over truede arter. Storstrøms Amt har udgivet en serie af rødlister, nemlig lister over truede arter af planter og dyr i amtet. Listen her over truede padder og krybdyr er et led i denne serie. Padder er en fællesbetegnelse for nogle dyr, der lever på land i nogle perioder, og i andre perioder opsøger vandhuller og søer for at lægge æg der. De omfatter frøer, tudser og salamandre. Krybdyr er en fællesbetegnelse for firben, stålorme, slanger, skildpadder m.m. De kendetegnes bl.a. ved at være beklædt med skæl. Padderne, og visse af krybdyrene, er gået stærkt tilbage i antal i de senere år, og mange af arterne er derfor med på rødlisten. Formål Formålene med rødlisten er: at informere om de truede padder og krybdyr i amtet og hvordan man kan hjælpe arterne at stimulere de ny naturforvaltende myndigheder og interesserede enkeltpersoner til fortsat at samle oplysninger om arternes udbredelse og til at arbejde for deres bevarelse i regionens natur at levere et opdateret grundlag for fremtidig naturovervågning og naturforvaltning For hver af de sjældne og truede arter giver rødlisten i artsgennemgangen fra side 47 et forslag til specifik målsætning. De vigtigste pointer findes i et generelt afsnit om målsætning, side 15. For hver af de ny naturforvaltningsenheder, de seks kommuner, der opstår i det hidtidige Storstrøms Amt, giver rødlisten en oversigt over, hvordan arbejdet for at bevare de arter, der er tale om i hvert område, kan gribes an. Hvor har vi oplysninger fra? Ældre oplysninger Fra årene før ca har vi kun få, tilfældigt indsamlede oplysninger om forekomsten af padder og krybdyr i Storstrøms Amt. I perioden ca til 1955 var der stor interesse for at registrere og beskytte padder og krybdyr i Storstrøms Amt. Interesserede personer, især fra Nykøbing Falster, tog ud og undersøgte hvor der var f.eks. klokkefrøer og løvfrøer, og talte med landmændene om bevaring af frøerne. Der blev også skrevet en artikel i tidsskriftet Flora og Fauna i 1944 med titlen: Løvfrøen og klokkefrøen bør fredes! (Hass 1944); her blev der f.eks. skrevet om flere vandhuller med klokkefrøer på Møn, som burde fredes. Fredning tåler ikke opsættelse, hed det i artiklen. Hele denne indsats gav desværre meget ringe resultat. Kun to små vandhuller på Lolland lykkedes det at få fredet. Der blev lavet frivil- 5

8 lige aftaler med landmændene nogle steder, men disse aftaler holdt kun så længe de pågældende landmænd var i live. Da deres sønner overtog gårdene, følte sønnerne ikke nogen forpligtelse til at holde fædrenes løfte, og det er en af grundene til, at mange af forekomsterne uddøde i årene ca Interessen for bevaring af padderne gik stort set i glemmebogen, og netop i de årtier, da landbrugets mekanisering for alvor slog igennem, var der ingen, der holdt øje med, hvad der skete med frøerne. I 1970 erne vågnede interessen langsomt igen, og fra og med 1976 startede en landsomfattende kortlægning af padders og krybdyrs forekomst, nemlig Atlasundersøgelsen af padder og krybdyr, der blev organiseret af foreningen Natur og Ungdom. Den var baseret på frivillige meddelere, som hver påtog sig at undersøge et bestemt område, og at indsende resultaterne af deres eftersøgning. Atlasundersøgelsen blev koblet sammen med en undersøgelse af, hvordan det var gået på tidligere kendte levesteder. I hele landet blev i tusindvis af tidligere kendte lokaliteter undersøgt igen, og resultaterne var alarmerende, især for sjældne arter. For løvfrøen f.eks. var ca. 90 % af de tidligere kendte forekomster gået tabt. Da Atlasundersøgelsen sluttede i 1986, var det derfor klart, at der måtte gøres noget for at redde de sidste forekomster. I betalte Storstrøms Amt biologerne Erich Wederkinch og Mogens Holmen for at kortlægge løvfrøens forekomst i det meste af amtet. Det gav en vigtig grundlæggende viden, men førte ikke umiddelbart til nogen redningsindsats. Undersøgelser kombineret med bevaring fra 1988 og frem Ikke førend 1988 startede arbejdet med at bevare de sjældneste padder i amtet, idet biolog Kåre Fog, med penge fra Skov- og Naturstyrelsen, undersøgte forholdene for de sidste løvfrøer på Sjælland samt den mindste af amtets to klokkefrøbestande. Begge steder var situationen meget kritisk, og kun ved kunstigt opdræt af indsamlede æg lykkedes det at bringe disse bestande til at overleve. I årene fra 1989 og frem fortsatte Kåre Fog arbejdet med paddebevaring i Sydsjælland på konsulentbasis for Storstrøms Amt. I 1991 blev der taget fat på Lolland, og det viste sig, at af Lollands løvfrø-bestande, der blev kortlagt i , var ca. 70 % uddøde i løbet af de 10 år frem til Et omfattende arbejde med oprensning af de sidste løvfrøvandhuller blev straks sat i gang i efteråret 1991, og på den måde blev næsten alle de bestande, der havde overlevet frem til da, reddet. Fra 1992 fortsatte arbejdet med kortlægning af andre truede arter på Lolland, og også her blev der øjeblikkeligt sat ind med vandhulsprojekter, bl.a. for løgfrøen, som var i stor fare for at uddø på Lolland. Herefter er kortlægningen af de sjældneste arter fortsat systematisk, således at den i princippet er startet på Vestlolland og gradvis har bevæget sig østover. I hovedsagen er alle områder syd for Storstrømmen nu undersøgt, dog med enkelte hvide områder ladt tilbage. Nord for Storstrømmen er der færre forekomster af sjældne 6

9 padder, og her har vi skønnet at det ikke kunne lønne sig at undersøge alle områder. Derfor er kun de mest interessante områder, og visse mere tilfældigt udvalgte områder, blevet undersøgt. Den samlede dækning fremgår af figur 1 herunder. Inden for de markerede områder må det antages, at de arter som kvækker særligt højt, især løvfrøen, er registreret næsten fuldstændigt. Arter der er svære at registrere, især løgfrøen, kan derimod sagtens være overset. Ved denne systematiske eftersøgning efter de sjældne arter er der indsamlet en stor viden om paddernes forekomst i Storstrøms Amt. Krybdyrene har ikke fået nær så stor opmærksomhed. Den eneste egentlige kortlægning af deres forekomst er sket i 1996, da daværende biologistuderende Peer Ravn foretog eftersøgninger af markfirben på Sydsjælland. Figur 1. Det mørke areal viser, hvor Storstrøms Amt har eftersøgt sjældne padder frem til

10 Oplysninger fra lodsejere Professionel kortlægning af dyrene i et så stort amt kan aldrig blive fuldstændig. Det er uundgåeligt, at nogle forekomster bliver overset. Derfor er det af stor værdi, at private lodsejere, der konstaterer interessante forekomster af padder, indberetter dette til amtet. Adskillige bestande af sjældne arter er blevet fundet på den måde, og det har ofte medført, at amtet har kvitteret ved at betale for vandhulsprojekter på den pågældende ejendom. Det kan altså være af værdi, at man henvender sig med oplysninger. I fremtiden kan dette ske til Statens Miljøcenter i Nykøbing eller den relevante kommune. Adressen på førstnævnte er: Statens Miljøcenter Parkvej Nykøbing F Det må dog siges, at inden man henvender sig bør man anvende en smule kritisk sans m.h.t. hvilken slags dyr, man har for sig. Bogen Nordens padder og krybdyr (se litteraturlisten) kan anvendes til at kontrollere dyrearten. Det er som regel til stor hjælp, hvis henvendelsen ledsages af dokumentation i form af fotos eller båndoptagelser. Henvendelser behandles så vidt muligt på den måde, at en konsulent aflægger et besøg på stedet og søger at få oplysningerne bekræftet. Trussels- og beskyttelses-kategorier Gamle rødliste-kategorier Forskellige arter kan være truet i forskellig grad. Man har internationalt anvendt nogle standard-betegnelser, der udtrykker disse grader af truethed. De vigtigste betegnelser har været som følger: Ex E V R I (af engelsk: extinct): uddød (af engelsk endangered): akut truet (af engelsk vulnerable): sårbar (af engelsk rare): sjælden (af engelsk indeterminate): status kan ikke afgøres Derudover har man i de Skandinaviske lande anvendt nogle andre kategorier: X A Særligt hensynskrævende. Bestandsniveauet er reduceret med over 50 % siden Særligt ansvarskrævende. Området rummer en så stor del af den totale bestand, at man her har særligt ansvar for bevaring af arten. Nye rødliste-kategorier Brugen af de ovennævnte kategorier har lidt af den fejl, at det er op til den enkelte eksperts personlige skøn, om en art skal placeres i den ene eller den anden kategori. Derfor har man internationalt ønsket at indføre et nyt sæt af kategorier, som er præcist definerede. Disse kategorier er indført i Danmark efter år En art skal nu opfylde nogle ganske bestemte, temmeligt komplicerede krav for at blive klassificeret i en bestemt kategori, og der skal foreligge mest mulig præcis dokumentation for artens status. Derved bliver det tilnærmelsesvis objektivt, hvordan en art klassificeres. 8

11 EX (af engelsk: extinct): uddød EW (af engelsk extinct in the wild): uddød i vild tilstand RE (af engelsk regionally extinct): forsvundet fra området CR (af engelsk critically endangered): kritisk truet EN (af engelsk endangered): moderat truet VU (af engelsk vulnerable): sårbar NT (af engelsk near threatened): næsten truet LC (af engelsk least concern): ikke truet DD (af engelsk data deficient): utilstrækkelige data NE (af engelsk not evaluated): ikke bedømt NA (af engelsk not applicable): vurdering ikke mulig De kriterier, som arterne skal opfylde for at blive klassificeret som truet, har hovedsagelig at gøre med udviklingen i de senere år (for padder og krybdyr vil det være de seneste ti år). Muligheden for at arten kan blive betegnet som truet, eksisterer næsten kun, hvis der er tydelig tilbagegang inden for denne periode. Arter som ikke er i tilbagegang, kan kun blive klassificeret som truet, hvis bestandene er ekstremt små. Dette vil mere præcist sige, at antallet af individer er mindre end 1000, at forekomstarealet er højst 20 km 2, eller at antallet af kendte lokaliteter højst er 5. Dette nye klassifikationssystem er ikke specielt egnet til at beskrive situationen for padder i Danmark. Alle de paddearter i Danmark, der har været truede, er blevet hjulpet med en stor støtteindsats i næsten alle dele af Danmark, især igennem 1990 erne. Det betyder - heldigvis - at aktuelt er ingen arter i kraftig tilbagegang. De arter der tidligere var mest truet - bjergsalamander, klokkefrø og løvfrø - er endda alle gået markant frem, og bestandene er vokset til over 1000 individer. Det betyder at arterne ikke længere opfylder nogen af kravene, og de kan derfor ikke længere klassificeres som truet. Den nye klassifikation tager ikke hensyn til hvor stor en indsats, der er gjort for at redde arterne. I det tidligere anvendte system var der mulighed for at anvende kategorierne CD (conservation dependent, dvs. overlevelsen afhænger af en fortsat redningsindsats) og O (out of danger, dvs. har været truet, men er nu reddet). Disse kategorier findes ikke i det nye system. Det vil sige at en art, som kun overlever i kraft af en fortsat massiv redningsindsats, bliver klassificeret som ikke truet. Dette spiller en stor rolle når det gælder padderne i Danmark, fordi de alle er påvirket af den gjorte indsats. Hvis man anvender de nye kriterier, og kun dem, fremstår alle arterne som ikke truede. Dette kunne forlede beslutningstagerne til at tro, at der ikke er nogen grund til en indsats. Men det er forkert. Vi ved ikke hvad der ville ske, hvis indsatsen for padderne med ét slag ophørte. Sandsynligvis ville de i begyndelsen klare sig udmærket, men lidt efter lidt ville de igen begynde at gå tilbage. De første tegn på dette ses f.eks. for nogle af de paddebestande i Storstrøms Amt, der blev hjulpet tidligt i forløbet, og derefter har måttet klare sig selv. Desuden kan man anlægge det synspunkt, at det ville være tåbeligt først at bruge mange penge på at bringe bestandene på fode, og derefter, når det er lykkedes efter hensigten, at sige at nu er bestandene ikke længere truede, så nu kan man frit ødelægge deres levesteder igen. 9

12 I Storstrøms Amt har bestandenes udvikling først og fremmest været påvirket af den gjorte naturplejeindsats. Arternes aktuelle status afspejler indsatsen. Men det er ganske usikkert i hvilken grad indsatsen vil fortsætte, efter at amtet per 1/ nedlægges. Da de nye rødliste-kriterier stort set kun omfatter arter i aktuel tilbagegang, ville de give et temmelig intetsigende billede af situationen i Storstrøms Amt. I stedet bruges derfor her det gamle system, og vi inkluderer kategorien CD, der kan opfattes som en supplerende karakteristik på linje med kategorien A. Habitat-direktivet Adskillige arter af padder og krybdyr er omfattet af EU s habitatdirektiv. For de pågældende arter skal direktivet sikre en gunstig bevaringsstatus. Det er bl.a. opfyldt når der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande og når data vedrørende bestandsudviklingen viser at bestandene fortsat indgår som levedygtige bestanddele af naturen. Hvis derimod tendensen er at bestandene efterhånden bliver mindre og mindre, og flere og flere bestande uddør, så er bevaringsstatus ikke gunstig. Direktivet giver især to redskaber til at sikre gunstig bevaringsstatus. Det ene redskab omfatter de arter, der er anført på direktivets bilag IV. For disse arter skal landet have en streng beskyttelsesordning med forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. For visse arter menes dette ikke at være nok. Disse arter står desuden anført på direktivets bilag II. For dem gælder, at der skal eksistere et netværk af særlige beskyttelsesområder. I disse områder skal det sikres at muligheden for gunstig bevaringsstatus opretholdes eller, om nødvendigt, genoprettes. Yderligere er der nogle arter, der skal beskyttes mod at drab eller indsamling ikke sker i overdreven grad. Dette omfatter også et par arter af frøer, fordi de i Sydeuropa traditionelt har været indsamlet til menneskeføde. De arter, der er omfattet af denne form for beskyttelse, er anført på direktivets bilag V. Her er der imidlertid ikke tale om beskyttelse af levestederne. Ud af de arter af padder og krybdyr, der med sikkerhed fortsat lever i Danmark, er der ni arter, som er omfattet af direktivets bilag IV. To af disse ni er desuden anført på bilag II. Tre andre arter er omfattet af direktivets bilag V. Artsfredning Samtlige danske padde- og krybdyrarter blev fredet første gang i 1981 som følge af de forpligtelser Danmark to år tidligere påtog sig ved at undertegne Bern-koventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter. Forpligtelserne efter habitatdirektivet indgår tillige i grundlaget for den nyeste artsfredningsbekendtgørelse, der trådte i kraft i Bekendtgørelsen har især til formål at forhindre kommerciel indsamling og handel med dyrene, hvorimod den forpligtelse til at beskytte levestederne, som gælder for bilag IV arterne, endnu ikke er udtrykt i dansk lovgivning. 10

13 Rødliste-kategorier i Storstrøms Amt Forskellige arter kan være truet i forskellig grad. Når det gælder Storstrøms Amt, har vi valgt at følge de gamle rødliste-kategorier med tilføjelse af kategorien CD, der udtrykker afhængighed af en bevaringsindsats. For Storstrøms Amt defineres rødlistekategorierne således: Kategorier der angiver at arten aktuelt er i en dårlig situation: Ex Uddød. Forsvundet fra Storstrøms Amt efter Ex? Muligvis uddød. Højst sandsynligt uddød, men det kan ikke helt udelukkes at arten har overlevet i ringe antal. E V R Akut truet. I fare for at forsvinde fra Storstrøms Amt i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der for tiden påvirker arten, fortsat får lov at virke. Sårbar. Forventes at blive akut truet i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der påvirker arten, fortsat får lov at virke. Sjælden. Med så små eller få bestande, at arten er særligt følsom for tilfældige, menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed. Supplerende kategorier: X Særligt hensynskrævende. Bestandsniveauet er reduceret med over 50 % siden CD Afhængig af bevaringsindsats. Arten vil igen kunne falde tilbage i en af trusselskategorierne, hvis bevaringsindsatsen ophører. A Særligt ansvarskrævende. Storstrøms Amt rummer en så stor del af den totale danske bestand, at amtet har særligt ansvar for bevaring af arten. Endelig omtales i denne rødliste også de øvrige arter, som ikke hører til i nogen af de nævnte kategorier, men hvor det har interesse at gøre status over den aktuelle situation. Tabellerne på side 13 giver en oversigt over arternes status ifølge de ovennævnte kriterier. I de tilfælde hvor arten er så almindelig, at den ikke er klassificeret, er rubrikkerne i tabellen tomme. 11

14 NATIONALE RØDLISTEKATEGORIER for de arter af padder og krybdyr, der forekommer i Storstrøms Amt Arternes rækkefølge følger systematikken (slægtskabsforholdene) Art Rødliste Aktuel Habitat 1997 elektronisk direktivet rødliste Padder Lille vandsalamander X LC Stor vandsalamander X LC Bilag II og IV Klokkefrø E NT Bilag II og IV Løgfrø V DD Bilag IV Løvfrø X LC Bilag IV Skrubtudse X LC Strandtudse X LC Bilag IV Fløjtetudse (grønbroget t.) V LC Bilag IV Springfrø X LC Bilag IV Butsnudet frø X LC Bilag V Spidssnudet frø X LC Bilag IV Grøn frø X LC Bilag V Krybdyr Almindeligt firben LC Markfirben LC Bilag IV Stålorm LC Alm. snog X LC Æskulapsnog Ex RE Bilag IV Hugorm LC Forklaringer til aktuel rødliste: RE: Uddød i Danmark NT: Næsten truet DD: Utilstrækkelige data LC: Ikke truet 12

15 RØDLISTE FOR PADDER OG KRYBDYR I STORSTRØMS AMT 1997 og 2006 Padder: Lille vandsalamander X Stor vandsalamander X Klokkefrø R, A CD, A Løgfrø E V Løvfrø R CD Skrubtudse X Strandtudse V V Fløjtetudse (grønbroget tudse) V, A X, A Butsnudet frø X Spidssnudet frø X X Springfrø Grøn frø X Krybdyr: Alm. firben Markfirben Stålorm Hugorm Alm. snog X Æskulapsnog Ex Ex? Forklaringer: Ex Ex? E V R CD X A Uddød Muligvis uddød Akut truet Sårbar Sjælden Afhængig af bevaringsindsats Særligt hensynskrævende Særligt ansvarskrævende Kategorien A anvendes for klokkefrøen, fordi Storstrøms Amt rummer ca. 900 ud af det totale antal på ca dyr i Danmark (30 %), og for fløjtetudsen, fordi Storstrøms Amt rummer ca. 100 ud af ca. 280 vandhuller med arten i Danmark (ca. 35 %). 13

16 14

17 MÅLSÆTNING Akut nødhjælp Padder I begyndelsen af 1990 erne havde indsatsen for padderne i Storstrøms Amt karakter af akut nødhjælp. Nogle steder mislykkedes indsatsen, og bestandene uddøde alligevel. De fleste steder lykkedes indsatsen, og bestandene overlevede. Det er sandsynligt, at der visse steder i amtet stadigvæk eksisterer små, uddøende bestande, som har brug for hurtig hjælp. Også i de seneste år er det lykkedes at finde hidtil ukendte bestande, som er så små, at de er i akut fare for at uddø. Der er bl.a. tale om bestande, som ikke har noget permanent ynglevandhul, men som dog kan yngle i enkelte, særligt våde år. Det er derfor sandsynligt, at der også i fremtiden vil dukke hidtil ukendte bestande op, som har brug for en hurtig bevaringsindsats. Akut nødhjælp bør derfor fortsat have høj prioritet. Opbygning af levedygtige bestande Efterhånden som arbejdet med at finde de sidste overlevende bestande og at yde førstehjælp til disse er fuldført, bør arbejdet fornuftigvis gå over i næste fase, som er at konsolidere de bestande, som det i første omgang er lykkedes at redde. Mange bestande har kun overlevet i et eneste vandhul. Dette er på længere sigt en meget usikker situation. Hvis der sker en eller anden form for uheld i dette ene vandhul, vil det være nok til at udrydde bestanden. Som et minimum bør hver bestand leve i mindst tre vandhuller, gerne med lidt afstand imellem, for at mindske risikoen for at samme ulykke rammer alle tre vandhuller. Fase 2 består derfor i at etablere nye egnede vandhuller i nærheden af det gamle. De ekstra vandhuller skal også sørge for at bestanden kan vokse i størrelse. Så længe bestanden endnu er lille, er den stadig sårbar over for tilfældige udsving. En hejre kan udvælge sig netop disse vandhuller og tømme dem for frøer; der kan etablere sig en koloni af rotter, der udrydder den lokale bestand; eller der kan komme et par år i træk med ugunstigt vejr, f.eks. nogle meget tørre somre. Ønsket bestandsstørrelse På langt sigt er selv mellemstore bestande, fordelt på flere vandhuller, ikke sikrede mod at uddø. En af de største trusler er indavl. Indavlede bestande risikerer at lide af svækkelse, såkaldt indavls-depression. Spørgsmålet er derfor, hvor stor en bestand skal være for at være sikret mod dette. Her bør man i de fleste tilfælde gå ud fra den tommelfingerregel, at den effektive bestandsstørrelse bør være på mindst 500 dyr. Den effektive bestandsstørrelse er et udtryk for det antal voksne dyr, som deltager i formeringen og bidrager nogenlunde ligeligt til næste generation. Hvis f.eks. nogle af individerne lægger æg i vandhuller, hvor yngelen ikke kan overleve, så tæller disse individer ikke med i den effektive bestandsstørrelse. Hvis nogle gamle, stærke hanner får meget afkom, mens et antal yngre og derfor svagere sjældent har lej- 15

18 lighed til at parre sig med hunnerne, så bidrager også det til at nedsætte den effektive bestandsstørrelse. Desværre ved vi kun lidt om hvor meget det registrerede antal voksne individer er større end den effektive bestandsstørrelse. Man kan dog roligt regne med, at det optalte antal er mindst to gange så stort som den effektive bestandsstørrelse, og det er mere sandsynligt, at det er tre-fire-fem gange så stort. Det betyder, at hvis den effektive bestandsstørrelse skal være på 500 dyr, så skal det optalte antal voksne individer ligge på mindst 1000 og helst et sted omkring 2000 eller derover. Kravet om en effektiv bestandsstørrelse på 500 dyr gælder kun på meget langt sigt. På kortere sigt kan lidt lavere antal godt tolereres; men en effektiv bestand på ca. 100 dyr - svarende til en faktisk optalt bestand på ca. 200 dyr - bør under ingen omstændigheder underskrides. Så længe bestanden tydeligt vokser, vil der tabes meget lidt genetisk variation, og i vækstfasen er der derfor ikke meget fare for indavl. Det er først når bestanden stabiliserer sig på et niveau, at bestandsstørrelsen er vigtig. Og særlig slemt er det, hvis der forekommer tilbageslag, dvs. at bestanden midlertidigt igen reduceres. Hvert tilbageslag vil give en mærkbar genetisk forringelse, og hvis der er forekommet et antal tilbageslag efter hinanden, kan bestanden være blevet mærkbart svækket af indavl. Når det gælder bestande af padder, kan der desværre meget let indtræde tilbageslag. Hvis en eller anden negativ faktor indtræffer, vil den ofte være usynlig i begyndelsen. Der kan f.eks. være kommet fisk i vandhullet, som æder al yngel, og inden man opdager disse fisk, kan der allerede være gået flere år, og bestanden af padder vil da allerede være gået væsentligt ned. Der er derfor brug for en meget nøje og tæt overvågning af de truede bestande, helst med intensive undersøgelser af forholdene hvert eneste år. Desværre er dette som regel ikke muligt i praksis. Bestandenes forhistorie har også betydning. I nogle tilfælde er der tale om bestande, som har været isoleret i lang tid (f.eks. 50 år), og som var meget små på det tidspunkt, da de blev reddet. I de tilfælde er der særligt alvorlig risiko for nedsat vitalitet på grund af indavl, og her må ethvert yderligere tab af arveanlæg fra bestanden undgås om overhovedet muligt. Det kræver, at bestanden straks bringes i en længerevarende vækstfase, hvor den uophørligt stiger i antal fra generation til generation igennem en årrække, og gerne når op på målsætningen om 500 dyr i løbet af blot et årti eller to. I andre tilfælde har bestanden indtil for nyligt stået i forbindelse med nabo-bestande, og/eller den har aldrig været nede under et rimeligt antal på f.eks. 50 eller 100 dyr. I de tilfælde er graden af indavl langt mindre, og så længe den holder et mellem-niveau på f.eks. 50 eller 100 dyr, vil det fortsatte tab af arveanlæg kun ske ganske langsomt. I sådanne tilfælde kan kravet om 500 voksne dyr godt opfattes som et meget langsigtet krav, der først skal være opfyldt om f.eks. 100 år, forudsat at det mellemhøje bestandsniveau kan opretholdes uafbrudt igennem alle årene indtil da. 16

19 Hvordan målsætningen om en effektiv bestand på 500 dyr skal opnås, vil være forskelligt fra sted til sted. Men i mange tilfælde er levemulighederne på den enkelte lokalitet nu så indskrænkede, at det er umuligt at opfylde målsætningen indenfor en sådan lokalitet. I de tilfælde er det nødvendigt at skabe og opretholde spredningskorridorer, således at bestanden kan bringes i kontakt med andre bestande i nærheden. Dette vil ofte kræve, at der allerede nu planlægges sådan, at muligheden for sådanne spredningskorridorer ikke fortabes. Det kan også indebære, at der allerede nu må etableres vandhuller, ikke fordi disse vandhuller er akut nødvendige, men for at undgå at lodsejeren senere hen disponerer på en måde, som til den tid vil gøre det umuligt at anlægge vandhuller det pågældende sted. Fremtidig opfølgning Som nævnt tidligere, blev der i årene omkring 1950 gjort en betydelig indsats i Storstrøms Amt for at bevare de sjældneste paddearter, nemlig ved frivillige aftaler med landmændene, og derudover desværre kun meget få egentlige fredninger, og ingen oprensninger. Når vi nu gør denne indsats op, må vi desværre konkludere, at den har været helt spildt. Vi bør derfor ikke gøre den samme fejltagelse igen og tro, at det er nok at gøre en indsats igennem nogle få år, og derefter lade tingene passe sig selv i tiltro til at alt nu er i orden. Fortsat overvågning er nødvendig, sådan at der straks kan gribes ind, hvis noget går galt. Og med hensyn til vandhulsprojekterne, så bør den nuværende fase med akut førstehjælp afløses af det lange seje træk, hvor bestandene år for år bliver stadigt bedre konsoliderede. Krybdyr Der er endnu ikke gjort nogen indsats for krybdyrene i Storstrøms Amt, især fordi deres tilbagegang gennemgående er mindre drastisk end paddernes. Der kunne dog godt være brug for en indsats. I forbindelse med retablering af grusgrave bør det sikres af bestandene af markfirben fortsat kan klare sig. Markfirbenet er på EU s habitatdirektiv, og myndighederne skal derfor sikre, at arten ikke går tilbage. Det er usikkert om hugormen har overlevet på Lolland. Der kunne gøres mere for at eftersøge den, og for at forbedre dens levemuligheder, hvis den stadig findes der. Det er ikke 100 % sikkert at æskulapsnogen faktisk er uddød Storstrøms Amt. På det punkt kan der også være brug for en indsats - se nærmere detaljer under artsbeskrivelsen. De krav til bestandsstørrelse, der er nævnt for padderne, gælder også for krybdyrene. Hvad der taler imod opdræt og udsætning Opdræt og udsætning Et vigtigt princip ved bevaringen af truede dyrearter er at bevare så stor arvelig variation som muligt. Hvis der f.eks. har overlevet fem små bestande, der hver for sig er isolerede fra de øvrige fire, så er det vigtigt at forsøge at bevare alle fem bestande, f.eks. ved at forbedre leveforholdene på alle fem lokaliteter. Man kunne synes det var lettere blot at få fat i nogle få hanner og hunner fra den største af bestandene, og så skaffe en masse afkom fra 17

20 dem; dette afkom kunne man så sætte ud alle de steder, hvor folk synes det ville være sjovt at have en truet dyreart. Men hvis man kunne gennemføre dette, ville man udrette det modsatte af, hvad man burde: Man ville indskrænke den samlede arvelige variation, fordi næsten alle individer i fremtiden så ville nedstamme fra nogle ganske få forældredyr. Desuden nytter det ikke noget at opdrætte og udsætte truede dyrearter, hvis de bliver udsat på et sted, hvor de ikke kan trives. Der er selvfølgelig nogle grunde til, at den pågældende dyreart er sjælden og i tilbagegang. Hvis man ikke har gjort sig klart, hvad disse grunde er, så kan man heller ikke forvente at få noget ud af at sætte dem ud på nye steder. Hvor man ikke har foretaget meget nøje forundersøgelser, viser det sig næsten altid, at de ikke trives og ikke yngler på det nye sted, hvor man sætter dem ud. Hvis bevaringsindsatsen især var bygget op på kunstigt opdræt og udsætning, så ville der altså sandsynligvis ske følgende: Man ville lade de fire mindste bestande i stikken, og fra den femte bestand ville man tage afkom, som ellers havde kunnet leve videre på stedet, og sætte dette afkom ud på andre steder, hvor de før eller siden formentlig ville gå til uden at efterlade sig efterkommere. Den type projekter ville have meget ringe værdi for naturbevarelsen. I stedet må man ønske projekter, der går ud på at bevare mest muligt af den arvelige variation, der har overlevet frem til nu. Fokus må ligge på at bevare oprindelige bestande, så vidt muligt på deres oprindelige levested, frem for at skabe nye kunstige bestande, der kan opfattes som et udslag af en modestrømning. Om nogle år er det måske ikke så spændende længere at have de sjældne padder, og til den tid vil man måske sige: Vi har selv udsat dem der, så kan vi også selv vælge at lade dem uddø igen. Derved risikerer naturbevarelsen at blive et spørgsmål om kortvarige modestrømninger snarere end om en strategi, der rækker hundrede år eller mere ud i fremtiden. Yderligere vil udsætninger kunne sløre den naturlige geografiske variation. De små forskelle mellem bestande forskellige steder i landet, der kan have udviklet sig gradvis igennem tusinder af år, vil blive udvisket i løbet af nogle få år, hvis man blander afkom fra to hidtil isolerede bestande. Inden for Storstrøms Amts grænser er der f.eks. geografisk variation hos spidssnudet frø og grøn frø. Hvis der flyttes dyr fra Lolland til Sjælland eller omvendt, kan disse forskelle ikke længere undersøges. Der er også påvist geografiske forskelle inden for springfrøen. Afkom fra Sjælland viser sig at have en hurtigere udvikling i vandet end afkom fra Fyn og Blekinge. I de seneste år er der blevet mulighed for at dokumentere genetiske forskelle mellem bestande ved hjælp af DNA-analyser. Analyser af løvfrøerne på Lolland har vist, at bestande, der har været isoleret fra hinanden igennem 20 år, er tydeligt genetisk forskellige, selv når afstanden imellem dem er så lille som 6 km (Fog & Andersen 2005). DNA-analyser af de forskellige klokkefrøbestande i Danmark og nabolande er udført i De fortæller os, at bestandene er indvandret til Danmark for mange år siden, og har været isolerede i 18

21 lang tid derefter. Denne mulighed for at belyse artens indvandringshistorie i Danmark ville være gået tabt for altid, hvis nogen forinden havde blandet dyr fra de forskellige bestande. Nogle få foreløbige DNA-analyser af fløjtetudser har også vist, at der hos denne art eksisterer interessant geografisk variation. Hvad der taler for opdræt og udsætning På trods af, at man som hovedprincip må være imod opdræt og udsætning som metode til at hjælpe truede dyrearter, er der alligevel foretaget adskillige sådanne projekter med padder i Storstrøms Amt. Der kan være forskellige grunde til dette: 1) Akut nødhjælp ved udsætning på samme lokalitet. Bestanden kan være så akut truet, at der er fare for, at de nødvendige forbedringer af levestedet kommer for sent. I nogle tilfælde kan det f.eks. vare flere år, inden forhandlinger med lodsejeren fører til et positivt resultat. For at bestanden kan overleve i mellemtiden, kan man så indsamle yngel fra lokaliteten, opdrætte yngelen i fangenskab, og sætte yngelen ud igen på samme lokalitet, indtil forholdene bliver forbedret så meget, at dyrene igen kan yngle på naturlig vis. 2) Udsætning på en nærliggende lokalitet. I nogle tilfælde er det ikke muligt at forbedre det vandhul, hvor dyrene holder til, f.eks. af tekniske grunde eller på grund af ejerens modvilje. Da vil vi ofte forsøge at skabe eller forbedre et andet vandhul i nærheden. Problemet med at skabe et nyt godt vandhul i nærheden er imidlertid, at de gamle dyr i bestanden ofte er stedfaste og ikke vil tage det nye vandhul i besiddelse. Det problem kan løses ved kunstigt opdræt, hvor man indsamler æg i det gamle vandhul, opdrætter dem, og udsætter yngelen i det nye vandhul, hvorefter de unge dyr så vil blive præget på det nye vandhul og vil yngle dér, når de er blevet voksne. 3) Blanding af to bestande for at modvirke faren for indavl. Hvis to hver for sig meget små bestande har overlevet f.eks. 10 km fra hinanden, så vil de ikke foreløbig på naturlig vis sprede sig så langt, at de krydser sig med hinanden. Man kan da vælge med vilje at udveksle afkom mellem de to bestande for at skabe mere sundt afkom. Undersøgelser af løvfrøbestandene i Storstrøms Amt har vist, at mange af de særligt små bestande faktisk er svækkede af indavl. Dette kan kun afhjælpes ved at blande bestandene, og noget sådant er faktisk forsøgt flere gange med padder fra Storstrøms Amt, især løvfrøer. Det bedste er, at blandingen af afkom fra de to bestande foregår et helt tredje sted, hvor der er skabt nye levemuligheder. Derved bliver det muligt at undersøge virkningen af at krydse de to bestande - bliver dyrene rent faktisk mere livskraftige på den nye lokalitet, hvor de er blandede, end på de to oprindelige lokaliteter, hvor der stadig lever ikke-blandede bestande? Det har dog ikke i alle tilfælde været praktisk muligt at gennemføre blandingen på denne måde. 4) Genudsætning på steder, hvor arten er uddød. Det kan ske, at der er ofret betydelige pengebeløb på at forbedre en paddelokalitet, hvor padderne alligevel uddør, f.eks. fordi indsatsen er kommet for sent. Når nu pengene er investeret, kunne man så lade dem komme til nytte ved at udsætte arten igen fra den nærmeste overlevende bestand. Der kan også her være tale om, at udsætningen skal belyse graden af indavl: Hvis det nu viser sig, at den oprindelige bestand trods de skete 19

22 forbedringer ikke har kunnet overleve på stedet, og man derefter udsætter en ny bestand, som viser sig at klare sig udmærket, så tyder det på, at den første bestand bestod af dyr der var svækkede, f.eks. på grund af indavl. Sådanne udsætninger kunne blive et vigtigt middel til at dokumentere om indavls-svækkelse af små bestande faktisk spiller en rolle i naturen. 5) Opdræt og/eller udsætning for at muliggøre videnskabelige undersøgelser. I Storstrøms Amt har der under denne kategori kun været tale om opdræt, der skulle belyse graden af indavl. Det er dels sket ved at blande afkom fra to bestande, altså det samme, som er nævnt under punkt 3. Desuden er der fra flere andre bestande indsamlet æg for at undersøge æggenes sundhedstilstand; i disse tilfælde er afkommet som regel sat tilbage, hvor det kom fra. Andre steder i Danmark er udsætning foregået af hensyn til andre undersøgelser. 6) Udsætning af hensyn til lodsejeren. Det er ikke alle lodsejere, der kan forstå, at hvis man graver et vandhul til sjældne padder, så skal man vente måske op til 10 år på, at padderne kommer af sig selv. Ejeren vil måske slet ikke gå med til det ønskede vandhulsprojekt, hvis der kan risikere at gå så lang tid. Da vandhulsprojekter altid er afhængige af lodsejerens velvilje, kan man være tvunget til at tage hensyn til dette aspekt. Indsamling af yngel kræver i øvrigt tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen, jf. s. 10. Målsætning med hensyn til opdræt og udsætning Ved bevarelsen af padder i Storstrøms Amt skal vi som hovedregel tilstræbe, at flest mulige af de overlevende isolerede bestande i tide får hjælp i form af forbedring af levestedet, således at de kan overleve, formere sig og sprede sig på naturlig vis, uden brug af kunstigt opdræt. I de tilfælde, hvor en vigtig bestand er blevet meget lille, kan der tages beslutning om at foretage opdræt som en akut nødhjælp for at hjælpe bestanden på fode, allerede inden den nødvendige forbedring af levestedet kan nå at få en virkning. Derudover kan der i visse tilfælde foretages opdræt med efterfølgende udsætning i hidtil ukoloniserede vandhuller. Der må her i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om en udsætning er rimelig, set i lyset af de fordele og ulemper, der er nævnt oven for. Dubletbestande Hvad specielt angår klokkefrøen, så har der i de seneste årtier kun overlevet to bestande i amtet. Dette er en så usikker situation, at det er besluttet at lave en dubletbestand for hver af de to oprindelige bestande. Det sker ved udsætning fra de oprindelige bestande. I forbindelse dermed er der lavet et stort antal egnede vandhuller der, hvor dubletbestandene skal leve. Målsætningen er, at de to dubletbestande skal blive så store, at de er levedygtige også på langt sigt. Dubletbestandene skal fungere som reserver, sådan at hvis der sker stærk tilbagegang i de oprindelige bestande, kan man hente frøyngel af den samme afstamning i reservebestandene og sætte tilbage på den oprindelige lokalitet. 20

23 DEN HIDTIDIGE INDSATS Indtil nu er der ikke i Storstrøms Amt gjort nogen indsats, som er målrettet mod bevarelse af bestemte krybdyr. Derimod er der gjort en betydelig indsats for bevarelse af sjældne padder, nemlig ved oprensning og nygravning af vandhuller samt opdræt og udsætning. Vandhulsprojekter I det følgende gives en oversigt over antal og finansiering for de vandhulsprojekters vedkommende, der har været udført i Storstrøms Amt, og som har været til gavn for padderne. De fleste af dem er sat i værk af amtets Natur- og plankontor. Da amtets finansiering ikke har kunnet dække hele behovet, er der også Figur 2. Vandhulsprojekter i Storstrøms Amt i perioden , jf. tabel 1. Hver prik svarer til ét eller flere tætliggende projekter 21

24 udført vandhulsprojekter med støtte fra EU s såkaldte LIFE-midler, hvor amtet betaler 51 % og EU 49 %. Desuden er der lavet vandhuller med støtte fra fonds, især Verdensnaturfonden (WWF), men også Unibanks Miljøkonto og Tuborgs Blå Vandfond. Diverse offentlige myndigheder har finansieret visse vandhuller; det gælder især Skovog Naturstyrelsen samt visse kommuner. Derudover har private bidraget helt eller delvis til vandhulsprojekterne, dels større private firmaer og dels almindelige lodsejere (landmænd). Her er medregnet visse tilfælde, hvor landmanden selv har renset et vandhul op uden særlig tanke på padderne, men hvor det har vist sig, at oprensningen har haft væsentlig betydning for en sjælden arts overlevelse. Der er her ikke tale om paddeprojekter som sådan, men disse tilfælde er regnet med alligevel for at belyse betydningen af den private indsats. I visse tilfælde har amtet kun medfinansieret et vandhul. I en del tilfælde har den private lodsejer selv betalt resten. Derudover er der 28 af de anførte vandhuller, hvor Vordingborg Kommune også har bidraget til finansieringen. Disse tilfælde er regnet som amtsfinansierede projekter i oversigten, selv om dette altså ikke er 100 % korrekt. Kommunale projekter, der ikke har involveret amtet økonomisk, og som ikke specielt er udført af hensyn til padder, er derimod ikke medregnet i oversigten. Vandhullernes geografiske fordeling ses på kortet figur 2. I tabellerne 1 5 på de næste sider er karakteren af vandhulsprojekterne opgjort på forskellig måde. Finansiering og årstal De første få vandhuller blev lavet i 1983 og 1988, men først fra og med 1991 kom der gang i en systematisk indsats, jf. tabel 1. Finansiering Amtet+ Øvrige Amtet År LIFE offentlige Fonds Private I alt I alt Tabel 1. Antal og finansiering af vandhulsprojekter i perioden

25 Typer af indgreb Typer af indgreb Antal vandhuller Oprensning Uddybning, omformning el. lign Nygravning I alt Tabel 2. Arten af indgreb ved de forskellige vandhulsprojekter i perioden Geografisk fordeling I de første år var der relativt mange projekter der drejede sig om oprensning; i de senere år har der været relativt mange der har drejet sig om nygravning. Område Antal vandhuller Sydsjælland Enø Nyord Møn Bogø Falster Lolland Enehøje I alt Tabel 3. Geografisk fordeling af vandhulsprojekter i perioden Mål-art Mål-art Antal vandhuller Klokkefrø Løgfrø Løvfrø Strandtudse Fløjtetudse Andre I alt Tabel 4. Oversigt over hvilke arter, der er tilgodeset med vandhulsprojekterne. Indsats i relation til den samlede indsats på landsplan til og med Den seneste opgørelse over den samlede indsats for truede paddearter i hele Danmark omfatter kun tiden frem til 1996 (Fog 1997). Tabel 5 viser, hvilke arter, projekterne i dette tidsrum primært var rettet mod. Storstrøms Amt stod i denne periode for 8 % af den samlede indsats for sjældne paddearter i Danmark. Art Storstrøms Amt Hele Danmark Klokkefrø Løgfrø Løvfrø Strandtudse Fløjtetudse (grønbr. t.) Andre Tabel 5. Antal vandhulsprojekter og mål-arterne for disse - i Storstrøms Amt og i hele landet frem til Det fremgår, at den art, hvor Storstrøms Amt havde gjort den forholdsvis største indsats i forhold til indsatsen i hele landet, er fløjtetudsen (28 % af den samlede indsats). Det hænger sammen med, at denne art har sin hovedforekomst netop i Storstrøms Amt. Som det ses i den foregående oversigt, er indsatsen for fløjtetudsen i Storstrøms Amt forøget betydeligt siden

26 Overvågning De fleste af de vandhuller, der er omfattet af vandhulsprojekter, overvåges for at følge udviklingen. Nogle overvåges hvert år eller med få års mellemrum, andre er kun undersøgt enkelte år. Derudover er der ca. 140 ikke-manipulerede vandhuller, som overvåges. Ca. halvdelen af disse overvåges jævnligt, dvs. med få års mellemrum, mens den anden halvdel kun er undersøgt i nogle få år. Det kan være fordi der har været for lidt tid til at besøge stederne, eller det kan være fordi padderne kun har forekommet der i en kortere årrække. Alt i alt betyder det, at det antal vandhuller der overvåges for padder, enten jævnligt eller nu og da, er ca Opdræt og udsætning af paddeyngel Klokkefrø Klokkefrøen har overlevet to steder i amtet, nemlig på Knudshoved vest for Vordingborg og på Enø syd for Næstved. Fra hver af disse lokaliteter er der sket opdræt og udsætning. Først skete der opdræt på Enø for at hjælpe bestanden til at overleve. Senere er der sket opdræt for at etablere dubletbestande. Enø Bestanden på Enø blev meget lille i løbet af 1980 erne, og i 1988 måtte der sættes ind med akut nødhjælp for at redde bestanden. De nødvendige forbedringer af levestederne på Enø kunne for det meste først udføres i vinteren 1989/90. Derfor måtte indsatsen i første omgang bestå i opdræt for at øge antallet af individer. Der foregik intensivt opdræt i , og mere sporadisk opdræt i årene Uden denne indsats ville bestanden sandsynligvis være uddød nu. Herefter har Enø-bestanden ved naturlig yngel opretholdt en bestandstørrelse på ca. 100 individer. På længere sigt er dette ikke nok, især fordi næsten al yngel på Enø produceres i et eneste vandhul. Desværre er der p.t. ikke mulighed for at skabe flere levesteder på Enø. For nylig er der fundet en løsning ved at etablere en dubletbestand i et andet område. Der har været kig på to områder, hvor der levede klokkefrøer indtil midt i 1970 erne: 1) Området Karrebækstorp-Vesterhave, og 2) Svinø. Da EU-støtte har kunnet opnås til et projekt på Svinø, men ikke ved Karrebækstorp, er valget faldet på Svinø. Der er nu under EU s LIFE-program igangsat et projekt, der løber i årene Vandhulsgravninger på Svinø til gavn for klokkefrøer er sket fra 2004 og frem, og udsætningen af klokkefrøer er sket fra 2005 og frem. Både i 2005 og 2006 blev der udsat ca. 350 individer. Knudshoved-Knudsskov Der er etableret en dubletbestand for den klokkefrøbestand, der har overlevet på Knudshoved. Det blev gennemført med EU-støtte i årene Der blev gravet ca. 15 vandhuller i Knudsskov-området (i og vest for skoven), og der blev her udsat ca opdrættede klokkefrøer i årene 2002 og Naturlig yngel i det nye område blev første gang konstateret i