KAPITEL 38 LOKALUNIVERSETS PLEJENDE ÅNDER

KAPITEL 38 LOKALUNIVERSETS PLEJENDE ÅNDER DER findes tre særskilte klasser af den Uendelige Ånds personligheder. Den impulsive apostel forstod dette da han skrev om Jesus, som er steget til himlen og nu er ved Guds højre side, siden engle, magter og krafter er underlagt ham. Englene er tidens plejende ånder; magter er rummets budbringerskarer; krafter er den Uendelige Ånds højere personligheder. Såsom supernaferne i centraluniverset og sekonaferne i et superunivers, så udgør seraferne sammen med de associerede keruberne og sanoberne englekorpset i et lokalunivers. Seraferne er alle ganske ens udformet. Overalt i de syv superuniverser fremstår de med en minimal variation fra et univers til et andet; de er de nærmest standardiserede blandt alle åndetyper af personlige væsener. Deres forskellige klasser udgør de lokale skabelseskorps af dygtige og almindelige forekommende plejere. 1. SERAFERNES OPRINDELSE Seraferne skabes af Universets Moderånd og de er projiceret i enhedsformationer 41.472 individer per gang lige siden mønsterenglene og visse ærkengle typer blev skabt under Nebadons tidligere tider. Skabersønnen og den Uendelige ånds universrepræsentant samarbejdede ved skabelsen af et stort antal Sønner og andre universpersonligheder. Efterfulgt dette projekts fuldbyrdelse engagerede Sønnen sig i skabelsen af de Materielle Sønner, de første seksuelle væsener, mens Universets Moderånd samtidig påbegyndte sit første særskilte projekt for åndeproduktion. Således indledes skabelsen af de serafiske skarer i et lokalunivers. Disse engleklasser projiceres ved den tid når planlægningen for evolution af de dødelige viljevæsener sker. Skabelsen af serafer daterer sig fra den tid da Universets Moderånd opnåede relativ personlighed, ikke som den senere samordning med Mestersønnen, men som den tidligere tidens skabende medhjælper til Skabersønnen. Før denne hændelse var de serafer som tjente i Nebadon udlånt midlertidigt fra et univers i naboskabet. Serafer skabes vedvarende periodevis; universet Nebadon opbygges fortløbende. Universets Moderånd ophører aldrig med sin skabende virksomhed i et voksende univers på vej mod fuldkommenhed. 2. ENGLENES VÆSEN

Engle har ingen materiel krop, men de er definitive og fritstående væsener; de er af åndenatur og åndeoprindelse. Selvom de er usynlige for de dødelige fornemmer de jer uden hjælp af transformatorer eller tolke sådan som i er i kødelig form, de forstår intellektuelt de dødeliges måde at leve på, og de har fælles med mennesket alle ikke-sensuelle følelser og opfattelser. De værdsætter og nyder i stor udstrækning jeres præstationer indenfor musik, kunst og virkelig humor. De er fuldt medvidende om jeres moralske kampe og åndelige besværligheder. De elsker menneskene, og kun godt kan komme ud af jeres forsøg på at forstå og elske dem. Selvom seraferne er meget tilgivende og sympatiske væsener er de ikke væsener med seksuelle følelser. De er stort set sådan som i vil blive i mansoniaverdnerne, hvor man ikke tager sig en hustru, og ej heller gives hustru til mænd, men vil være som englene i himmelen. For de som bliver agtet værdige til at få del i mansoniaverdnerne, med dem er det sådan, at de hverken tager sig hustru eller hustru er givet til mænd; ej heller kan de længere dø, eftersom de er lige med englene. Da vi har at gøre med kønsvæsener har vi imidlertid for vane at tale om de væsener som mere direkte nedstammer fra Faderen og Sønnen som Guds Sønner, mens vi benævner Åndens børn Guds døtre. Engle er derfor, almindeligvis betegnet i feminin pronomen på planeter med kønsvæsener. Seraferne er skabt således at de kan fungerer både på åndelige-og konkrete niveauer. Der findes få faser af morontia- eller åndeaktiviteter som ikke er åbne for deres virksomhed. Selvom englene i deres personlige status ikke ligger langt fra menneskevæsenerne, så overskygges disse meget af seraferne i spørgsmål om visse funktionelle præstationer. De har mange kapaciteter som ligger udenfor menneskets opfattelsesevne. I er f. eks. blevet informeret om at ethvert hår på jeres hoveder er talte, og det er sandt at sådan er det, men en seraf ødsler ikke sin tid på at udregne dem eller at holde styr på hvor mange der er hver dag. Englene har en medfødt og automatisk evne (dvs. automatisk, så langt som i kan se) til at vide sådanne sager; i ville sandelig anse en seraf for at være et matematisk vidunderbarn. Derfor udfører seraferne med største lethed talrige opgaver som ville være enorme opgaver for de dødelig at gennemføre. Englene står over jer i spørgsmålet om åndelig status, men de er ikke jeres dommere eller anklagere. Uanset jeres fejl så fremfører ingen engle, selvom de står højere i styrke og magt, nogensinde anklager mod jer. Englene sidder ikke til doms over menneskeheden, og ej heller bør de enkelte dødelige på forhånd dømme sine medvæsener. Det er godt om i elsker dem, men i bør ikke tilbede dem; engle bør ikke være genstand for dyrkelse. Da jeres profet faldt ned for hans fødder for at tilbede ham sagde den store seraf Loyalatia: Gør ikke sådan; jeg er en medtjener med dig og din slægt som alle er pålagt at dyrke Gud. I sin natur og personlighedsudrustning står seraferne kun en ubetydelighed foran de dødelige slægter på skalaen for skabte væseners-eksistens. Når i befries fra jeres kødelige krop bliver i sandelig meget ligesom dem. I mansoniaverdnerne begynder i at påskønne seraferne, på konstellations sfæren nyder i dem, mens de i Salvington deler deres steder for hvile og dyrkelse med jer. Under hele jeres morontia- og senere åndeopstigning kommer jeres omgang med seraferne til at være idealistisk; jeres kammeratskab vil være superbt. 3. UÅBENBAREDE ENGLE

Overalt i lokaluniversets domæner fungerer talrige klasser af åndevæsener som ikke åbenbares for de dødelige fordi de på ingen måde er knyttet til den evolutionære plan for opstigning til Paradiset. I dette kapitel begrænses ordet engel med hensigt på at betegne de serafiske og med dem associerede efterkommere til Universets Moderånd som i vid udstrækning er involveret i virkeliggørelsen af planerne for de dødeliges overlevelse. I lokaluniverset tjener seks andre klasser af beslægtede væsener, de uåbenbarede engle, som ikke på nogen særskilt måde er knyttet til de universaktiviteter som berører de evolutionære dødeliges opstigning til Paradiset. Disse seks grupper af englekompagnier kaldes aldrig serafer, ej heller taler man om dem som plejende ånder. Disse personligheder er helt optaget af administrative og andre sager i Nebadon, engagementer som på ingen måde er forbundet til menneskenes progressive livsforløb af åndelig opstigning og opnåelse af fuldkommenhed. 4. SERAFERNES VERDEN Den niende gruppe af syv primære sfærer i Salvingtons kreds er serafernes verden. Hver og en af disse verdner har seks tilhørende satellitter, hvorpå der findes specielle skoler som helligere sig til alle faser af serafernes uddannelse. Selvom seraferne har adgang til alle niogfyrre verdner som denne gruppe af Salvington-sfæren består af, så besidder de udelukkende kun den første klynge af syv sfærer. De tilbageværende seks klynger optages af seks klasser af englekompagnier som ikke er åbenbaret på Urantia; hver af disse grupper har deres hovedkvarter i en af disse seks primære verdner og helligere sig til specialiserede aktiviteter på de seks tilhørende satellitter. Hver engleklasse har fri adgang til alle disse syv forskellige gruppers verdner. Disse hovedkvartersverdner hører til de magnifikke riger i Nebadon; serafernes eget domæne kendetegnes af både skønhed og et vidtstrakt område. Her har hver seraf et virkelig hjem, og hjem betyder et bosted for to serafer, de bor parvis. Skønt de ikke er mandlige og kvindelige ligesom de Materielle Sønner og de dødelige, er seraferne negative og positive. Majoriteten af opgaver fordrer to engle for at kunne udføres. Når de ikke er tilkoblet strømkredsene kan de arbejde alene; og de behøver heller ikke at komplementerende for deres væsen når de er stationære. Sædvanligvis bibeholder de deres oprindelige væsenkomplement, men ikke nødvendigvis. Disse forbindelser er primært betinget af funktionen; de kendetegnes ikke af seksuelle følelser selvom de er overordentlig personlige og virkelig kærlighedsfulde. Foruden deres anviste hjem, har seraferne også gruppe-, kompagni-, bataljonog divisionshovedkvarter. De samles til møder hvert tusinde år og alle er tilstede i overensstemmelse med tiden for deres skabelse. Hvis en seraf har ansvarsopgaver som forbyder fraværelse fra tjenesten, så bytter hun tilstedeværelse med sin komplement og erstattes af en seraf som er født på et andet tidspunkt. Hver serafisk partner er således nærværende ved mindst hveranden sammenkomst. 5. SERAFERNES UDDANNELSE Seraferne tilbringer deres første årtusinde som ikke-kommissionerede observatører i Salvington og dets associerede skoleverdner. Det andet årtusinde

tilbringes i serafernes verden i kredsen rundt om Salvington. Deres centrale øvelsesskoler styres nu af Nebadons første hundredtusinde serafer, og deres ledere er den oprindelige og førstefødte engel i dette lokalunivers. Den først skabte gruppe af serafer i Nebadon blev trænet af et korps på et tusinde serafer fra Avalon; senere er vores engle blevet undervist af deres egne ældre kammerater. Melkisedekerne yder også en stor del af uddannelsen og træningen af alle englene i lokaluniverset: serafer, keruber og sanober. Ved afslutningen af denne træningsperiode i serafernes verdner i Salvington mobiliseres seraferne i engleorganisationens sædvanlige grupper og enheder og anvises til nogle af konstellationerne. De kommissioneres endnu ikke til plejende ånder selvom de er vel inde i de faser af engletræning som går forud for kommissioneringen. Seraferne begynder deres karriere som plejende ånder med at tjene som observatører i de laveste evolutionære verdner. Efter denne erfaring vender de tilbage til de associerede verdner ved hovedkvarteret i den anviste konstellation for at påbegynde deres avancerede studier og mere definitivt forberedelse for tjeneste i et eller andet bestemt lokalsystem. Efter denne almindelige uddannelse befordres de til tjeneste i et af lokalsystemerne. I de arkitektoniske verdner som er associerede med hovedstaden i et eller andet af systemerne i Nebadon afslutter vores serafer deres træning og kommissioneres som tidens plejende ånder. Når seraferne en gang er blevet kommissioneret kan de færdes på opgave i hele Nebadon; ja selv i Orvonton. Deres arbejde i universet er uden grænser og begrænsninger; de er tæt associerede med de materielle væsener i verdnerne og er vedvarende i tjeneste hos de lavere klasser af åndelige personligheder; de yder kontakten mellem disse væsener i åndeverden og de dødelige i de materielle verdner. 6. SERAFERNES ORGANISATION Efter den anden tusindeårsophold ved det serafiske hovedkvarter organiseres seraferne under ledelse i grupper på tolv (12 par, 24 serafer) og tolv sådanne grupper udgør et kompagni (144 par, 288 serafer) under en leders kommando. Tolv kompagnier under en kommandør udgør en bataljon (1.728 par eller 3.456 serafer), og tolv bataljoner under en leder udgør en serafisk division (20.730 par eller 41.472 individer), mens tolv divisioner underlagt kommando af en tilsynsførende bliver en legion som omfatter 258.832 par eller 497.664 individer. Jesus hentydede til en sådan gruppe af engle den nat i Gethsemanes have da han sagde: Jeg kunne selv nu bede min Fader, og han ville straks give mig mere end tolv legioner engle. Tolv legioner engle udgør et armékorps som omfatter 2.985.984 par eller 5.971.968 individer, og tolv sådanne armékorps (35.831.808 par eller 71.663.616 individer) udgør den største operative seraforganisation: En englearmé. En serafisk armékorps kommanderes af en ærkeengel eller af en anden personlighed med tilsvarende rang, mens englearmérne ledes af de Lysende Aftenstjerner eller af andre umiddelbare stedfortrædere for Gabriel. Og Gabriel er øverstbefalende for de himmelske arméerne. Nebadon-Herskerens ledende udøver, Herren, hærskarernes Gud. Selvom seraferne og alle andre klasser i lokaluniversets tjeneste under direkte overopsyn af den Uendelige Ånd således som den er personaliseret i Salvington, er de efter Mikaels overdragelse på Urantia blevet underlagt Herskersønnens overhøjhed. Allerede da Michael var født i kødelig form på Urantia udgik superuniversets informationsudsendelse til hele Nebadon med budskabet: Og alle engle skal tilbede

ham. Alle grader af engle er underlagt hans overhøjhed; de er en del af den gruppe som er kaldt hans mægtige engle. 7. KERUBER OG SANOBER I alle deres vigtigste egenskaber er keruber og sanober ligesom serafer. De har samme oprindelse men ikke altid samme skæbne. De er vidunderlige intelligente, forunderlige effektive, rørende tilgivende og næsten menneskelige. De er den laveste klasse og således endnu nærmere beslægtede med de mere progressive typer af menneskevæsener i de evolutionære verdner. Keruberne og sanoberne er medfødt associeret, funktionelt forenede. Den ene er en energipositiv personlighed; den anden er energinegativ. Den højre sides deflektor eller positivt ladede engel er kerub den ældre eller bestemmende personlighed. Den venstre sides deflektor eller negativt ladede engel er sanob væsenets komplement. Hver type af engel er meget begrænset hvad angår at fungere alene; derfor tjener de sædvanligvis parvis. Når de tjener uafhængig af deres serafiske ledelse er de endnu mere afhængig af hinandens kontakt og fungerer de altid i par. Keruberne og sanoberne er de serafiske plejers trofaste og effektive medhjælpere, og alle syv klasser af serafer har tilføjet disse underordnede assistenter til sig. Keruberne og sanoberne tjener på denne måde under lange tidsaldre, men de følger ikke med seraferne på opgave udenfor grænserne for lokaluniverset. Keruberne og sanoberne udfører det rutinemæssige åndearbejde i systemets adskilte verdner. På en ikke-personlig opgave og i en nødsituation kan de tjene i stedet for et serafisk par, men de fungerer aldrig, selv midlertidigt som engle som våger over menneskevæsener, det er et eksklusivt serafprivilegium. Når keruber anvises til en planet påbegynder de det lokale træningskursus som inkluderer studier i de planetariske skikke og sprog. De plejende ånder i tiden er alle tosproglige, de taler sproget i lokaluniverset hvor de har deres oprindelse og det tilsvarende superunivers sprog. Gennem studier i verdnernes forskellige skoler lærer de sig yderligere sprog. Keruberne og sanoberne er ligesom seraferne og alle andre klasser af åndevæsener e vedvarende engageret i anstrengelser af selvforbedring. Kun sådanne som de underordnede væsener for styrkekontrol og energistyring er ude af stand til at udvikle sig; alle væsener som har virkelig eller potentiel personlighedsvilje søger efter nye opnåelser. Keruber og Sanober er af naturen meget nær tilværelsens morontianiveau, og de viser sig at være yderst effektive i arbejdet i grænselandet mellem de fysiske, morontielle og åndelige domæner. Disse børn til lokaluniversets Moderånd betegnes som fjerde væsener meget ligesom Havonaservitalerne og de mæglende kommissioner. Hver fjerde kerub og hver fjerde sanob er kvasimaterielle og minder meget definitivt om tilværelsens morontianiveau. Disse englenes fjerde væsener er til stor hjælp for seraferne i de mere konkrete faser af deres univers- og planetaktiviteter. Disse morontiakeruber udfører også mange uundgåelige grænselandsopgaver i de morontielle træningsverdner, og de er i stort antal forordnede til tjeneste hos Morontialedsagerne. De betyder for morontiasfærerne omtrent det samme som mellemvæsenerne gør for de evolutionære planeter. I de beboede verdner arbejder disse morontiakeruber ofte i forbindelse med

mellemvæsenerne. Keruber og mellemvæsenerne er klart adskilte væsenklasser; de har forskellig oprindelse, men de udviser som lighed i deres natur og funktion. EVOLUTION 8. KERUBERNES OG SANOBERNES Mange veje til en mere avancerede tjeneste er åbne for keruberne og sanoberne; de lfører til højere status som yderligere kan højnes af den Guddommelige Plejers omfavnelse. Der findes tre store klasser af keruber og sanober med hensyn til evolutionær potentiale: 1. Opstigningskandidater. Disse væsener er af naturen kandidater for serafisk status. Keruber og sanober af denne klasse er højt begavet selvom de ikke i deres medfødte anlæg er jævnbyrdige med seraferne; men med flid og gennem erfaring er det muligt for dem at opnå fuld serafisk stilling. 2. Mellemfasekeruber. Alle keruber og sanober er ikke lige i deres opstigningspotentiale, og mellemfasekeruberne er medfødt begrænsende væsener blandt engleskabelserne. De fleste af dem forbliver keruber og sanober selvom de mere begavede individer kan nå op til begrænset seraftjeneste 3. Morontiakeruber. Disse fjerde væsener blandt engleklasserne bibeholder altid deres kvasimaterielle kendetegn. Sammen med majoriteten af deres mellemfasebrødre kommer de til at fortsætte som keruber og sanober afvente den afsluttende faktualisering af det Højeste Væsen. Mens den anden og tredje gruppe er noget begrænsede i deres tilvækstpotentiale kan opstigningskandidaterne opnå den universelle serafiske tjenestens højder. Mange blandt de mere erfarne af disse keruber er knyttet til de serafiske skæbnebeskyttere og placeres således i den direkte kø til forfremmelse i status som Mansoniaverdens Lærere når de forlades af deres serafiske overordnede. Skæbnebeskytterne har ikke keruber og sanober som medhjælpere når deres dødelige myndlinge når frem til morontialivet. Og når andre typer af evolutionære serafer bevilges tilladelse for afrejse til Serafington og Paradiset må de overgive deres tidligere underordnede når de forlader Nebadons grænser. Sådanne overgivne keruber og sanober omfavnes sædvanligvis af Universets Moderånd og opnår således et niveau som modsvarer Mansoniaverdens Lærere i og med opnåelsen af serafstatus. Når de en gang omfavnede keruber og sanober som længe har tjent som Mansoniaverdens Lærere på morontiasfærerne, fra den laveste til de højeste, og når deres korps i Salvington er overfyldt, så kalder den Klare Morgenstjerne disse trofaste tjenere til tidens skabte væsener sammen foran sig. De aflægger personlighedsforvandlingensed; og derefter omfavnes disse avancerede og ældre keruber og sanober i grupper på syv tusinde påny af Universets Moderånd. Fra denne anden omfavnelse fremtræder de som fuldt udviklede serafer. Herefter er serafernes hele og fuldstændige livsforløb med alle af Paradisets muligheder åbnet for disse genfødte keruber og sanober. Sådanne engle kan forordnes til skæbnebeskyttelse for et eller andet dødelig væsen, og hvis den dødelige myndling opnår overlevelse bliver de berettiget til opflytning til Serafington og de syv kredse som er opnåelige for serafer, ja selv til Paradiset og Finalitkorpset.

9. MELLEMVÆSENERNE Mellemvæsenerne klassificeres på tre forskellige måder. De klassificeres korrekt blandt Guds opstigende Sønner; de grupperes sagligt blandt de permanente medborgers klasser; mens de funktionelt set regnes blandt tidens plejende ånder, imens de har en tæt og effektiv forbindelse med engleskarerne i arbejdet med at tjene de dødelige mennesker i de enkelte verdner i rummet. Disse unikke væsener fremtræder i de fleste beboede verdner og findes altid på decimal- eller livseksperimentplaneterne, sådan som Urantia. Mellemvæsenerne er af to typer første gradens og anden gradens og de fremkommer gennem følgende fremgangsmåde: 1. Første gradens mellemvæsener, den mere åndelige gruppe, er en noget standardiseret klasse af væsener som i ensartethed nedstammer fra Planetprinsernes stab af modificerede opstegne dødelige. Antallet af første gradens mellemvæsener er altid halvtreds tusinde, og ingen planet som nyder deres pleje har en større gruppe. 2. Anden gradens mellemvæsener, den mere materielle gruppe blandt disse væsener, varierer meget i antal i de forskellige verdner selvom gennemsnittet er omkring halvtreds tusinde. De har en varierede nedstamning fra de planetariske biologiske opløftere, Adamerne og Evaerne, eller fra disses umiddelbare efterkommere. Der findes ikke mindre end fireogtyve forskellige fremgangsmåder for frembringelsen af disse anden gradens mellemvæsener i de evolutionære verdner i rummet. Den måde på hvilken denne gruppe på Urantia fik sin oprindelse var usædvanlig og speciel. Ingen af disse grupper er en evolutionær tilfældighed; begge er væsentlige dele i univers arkitekternes forudbestemte planer og deres tilsynekomst i de udviklende verdner på det belejlige tidspunkt er i overensstemmelse med de overvågende Livsbærers oprindelige retningslinier og udviklingsplaner. Første gradens mellemvæsener får deres intellektuelle og åndelige energi med samme fremgangsmåde som englene, og de er ensartet i deres i intellektuel status. De syv bistående sindsånder har ingen kontakt med dem; og kun den sjette og syvende, dyrkelsens ånd og visdommens ånd kan betjene dem som hører til anden gradens gruppe. Anden gradens mellemvæsener får deres fysiske energi ved hjælp af den adamiske fremgangsmåde, åndelig er de tilkoblet ligesom englene og intellektuelt er de udstyret med den morontielle overgangstype af sind. De inddeles i fire fysiske typer, åndelig i syv klasser og i tolv niveauer af intellektuel reaktion på den fælles pleje fra de to sidste bistående sindsånder og morontiasindet. Disse forskelligheder bestemmer deres forskellige aktiviteter og planetariske opgaver. Første gradens mellemvæsener minder mere om engle end om dødelige; anden gradens klasser ligner meget mere menneskevæsenerne.hver gruppe er til uvurderlig hjælp for den anden ved udførelsen af deres mangesidige planetariske opgaver. Første gradens plejere kan opnå forbindelsessamarbejde både med overvågerne af morontia - og åndeenergi og med sindsstrømskredskoblerne. Den anden gradens gruppe kan kun etablere arbejdskontakter med de fysiske overvågere og behandlerne af de materielle strømkredse. Men eftersom at hver klasses mellemvæsener fuldstændigt kan synkronisere kontakten med den anden gruppe så kan begge grupper dermed praktisk udnytte hele energiskalaen fra den grove styrke i de materielle verdner op gennem

overgangsfaserne af universenergier til de højere åndevirkeligheders krafter i de himmelske riger. Kløften mellem de materielle og åndelige verdner overbygges fuldstændigt af serieforbindelser mellem dødelige mennesker, anden gradens mellemvæsener, første gradens mellemvæsener, morontiakeruber, mellemfasekeruber og serafer. I en enkelt dødeliges personlige erfaring forenes disse forskellige niveauer utvivlsomt mere eller mindre og gøres personlig meningsfyldte af den guddommelige Tankeretters uobserverende og hemmelighedsfulde virksomhed. I normale verdner udfører første gradens mellemvæsener deres tjeneste som et informationsindsamlende korps og som himmelske værter på vegne af Planetprinsen, mens anden gradens plejere fortsætter deres samarbejde med det adamiske regime for fremgang af den progressive planetariske civilisation. I tilfældet hvor Planetprinsen falder fra og den materielle Søn mislykkes, således som det skete på Urantia, bliver mellemvæsenerne Systemherskerens myndlinge og tjener under ledende rådgivning fra Planetens tilforordnede bevarere. Men kun i tre andre verdner i Satania fungerer disse væsener som en gruppe under fælles ledelse, således som de forenede mellemvæsenplejere gør på Urantia. Første gradens mellemvæsener er planetariske historiker som fra tiden før Planetprinsens ankomst og til tidsalderen for etableret lys og liv, sammenstiller de historiske skuespil og planlægger fremstillingen af den planetariske historie for udstilling af planeterne i systemhovedkvarterets verden. Mellemvæsenerne forbliver i en beboet verden i lange tider, men hvis de er trofaste til deres betroet opgave vil de til sidst og helt sikkert blive anerkendt for deres tidsalderlange tjeneste i opretholdelsen af Skabersønnens overhøjhed; de bliver på behørig vis belønnet for deres tålmodige pleje af de materielle dødelige i deres verden i tid og rum. Før eller senere optages alle forordnede mellemvæsener i Guds opstigende Sønners klasse og påbegynder på behørig vis det lange eventyr af opstigning til Paradiset i selskab med disse samme dødelige med oprindelse i dyreriget, deres jordiske brødre som de så ængsteligt vogtede og så effektivt tjente under deres lange planetariske ophold. [Præsenteret af en Melkisedek på opgave for lederen af Nebadons serafiske armékorps.]