Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen



Relaterede dokumenter
TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Dokumentation af bærende konstruktioner

Småhuse indretning og funktion. Ernst Jan de Place Hansen m.fl.

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

Hvad er tilgængelighed?

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej Hørsholm

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej Hørsholm

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Afløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

Fundering af mindre bygninger

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

Bygningers energibehov

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement udgave 2013

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

BR08 Det nye bygningsreglement

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Afløbsinstallationer systemer og dimensionering. Erik Brandt Inge Faldager

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse. Erik Brandt Inge Faldager

Byggematerialer med asbest

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

Korroderede trådbindere i murværk

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

Korrosion i vvs-installationer

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

AFLØBSINSTALLATIONER INSTALLATIONSGENSTANDE OG UDFØRELSE

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

DOKUMENTATION AF BÆRENDE KONSTRUKTIONER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

Flytteskema for klinikker i praksissektoren

Granskning af byggeprojekter

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

Tilgængelighed. Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Bygningsreglement 07/08/09? v/ejner Jerking

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

1. VS Forspørgsel vedr. søndergade 13 VS: Forspørgse. Fra: Lars Schmidt Pedersen Til:

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Dokumentation af bærende konstruktioner

Transkript:

Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015

Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning 249 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter Lone Sigbrand, Philip Henrik Jensen Redaktion Maja Skovgaard Sprog Dansk Sidetal 47 Litteraturhenvisninger Side 46-47 Emneord Tilgængelighed, indretning, tilgængelighedskrav, bygningsreglement, BR10, almenboligloven, ligeværdighed ISBN 978-87-563-1666-8 Layout Tegninger Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Hans Møller, Sirid Bonderup Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

Indhold Forord... 6 Indledning... 7 Grundlag for anvisningen... 8 Myndighedskrav og anbefalinger om tilgængelighed... 9 Målkrav...11 Anvisningens opbygning...11 1 Boligens omgivelser... 13 1.1 Generelle krav og anbefalinger... 13 1.2 Parkeringsarealer for biler og cykler m.m... 13 1.3 Adgangs- og tilkørselsarealer... 14 1.4 Adgangsforhold... 15 1.5 Fælles adgangsveje... 16 1.6 Værn ved trapper og ramper... 16 2 Boligens indretning... 17 2.1 Generelle krav og anbefalinger... 17 2.2 Entré og gang... 19 2.3 Køkken... 21 2.4 Opholdsrum... 27 2.5 Soverum... 29 2.6 Bade- og wc-rum... 31 2.7 Installationer og greb i boligen... 35 2.8 Altan og terrasse... 36 2.9 Vinduer... 38 2.10 Dørbredder... 39 2.11 Gangbredder... 40 2.12 Trapper i boligen...41 3 Indeklima... 44 3.1 Akustik i boligen... 44 3.2 Lysforhold... 44 3.3 Luftkvalitet og ventilation... 45 Litteratur... 46 5

Forord Boligens indretning har stor indflydelse på vores liv og trivsel. Det gælder for alle, men ikke mindst for ældre og personer, der lever med en funktionsnedsættelse. Denne anvisning begrunder og anbefaler en række forhold vedrørende indretning af boliger med udgangspunkt i krav og behov hos synshandicappede og selvhjulpne personer, som anvender hjælpemidler, fx i form af rollator eller kørestol. Anvisningen er bygget op om Bygningsreglement 2010, BR10, og uddyber og kommenterer de kapitler, der er relevante i forhold til indretning af tilgængelige boliger (Energistyrelsen, 2014). Bygningsreglementet tager højde for de grundlæggende forhold vedrørende indretning af boliger set i forhold til tilgængelighed. Desuden stiller Lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) yderligere krav i forbindelse med almene ældreboliger og større almene familieboliger. Ved at følge anbefalingerne i denne anvisning vil kravene i Almenboligloven kunne efterleves. Anbefalingerne i denne anvisning skal tilgodese ældre og personer med funktionsnedsættelser, så de kan føre en selvhjulpen tilværelse, eventuelt suppleret med hjælpemidler. Personer med stort plejebehov er således ikke omfattet af denne anvisning. Denne anvisning erstatter SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008) hvad angår afsnittet Anbefalinger om indretning af tilgængelige boliger. Med hensyn til afsnittene Funktionsnedsættelser og Generel Tilgængelighed henvises fortsat til SBi-anvisning 222, indtil planlagte nye publikationer om disse emner udkommer. Anvisningen er rettet mod byggeriets aktører: bygherrer, rådgivere, planlæggere, byggesagsbehandlere, boligselskaber og byggevareproducenter m.fl. Anvisningen er blevet kommenteret af Landsbyggefonden ved Lars Holmsgaard og Sune Skovgaard Nielsen og af arkitekt MAA Sara Asmussen, samt kvalitetssikret af SBi s rådgivere på tilgængelighedsområdet: Annette Bredmose, Lars Schmidt Pedersen og Søren Ginnerup. SBi takker alle for et godt og konstruktivt samarbejde. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Afdelingen for By, Bolig og Ejendom Hans Thor Andersen Forskningschef 6

Indledning Denne anvisning behandler indretning af boliger, så de er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser. De generelle bestemmelser i det gældende bygningsreglement sikrer kun tilgængelighed i boliger i begrænset omfang. Denne anvisning er et supplement til og konkretisering af afsnittene om tilgængelighed i Bygningsreglement 2010, BR10 (Energistyrelsen, 2014) og SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014). Lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) stiller desuden krav til indretningen af flere typer almene boliger, bl.a. ældreboliger, der rækker ud over bygningsreglementets generelle bestemmelser. Ved at følge anbefalingerne i denne anvisning vil en bolig også kunne leve op til disse krav. Anbefalingerne i anvisningen er rettet mod nybyggeri, til- og ombygninger samt bygninger, der ændres til boligformål. Ved projektering af boliger skal der imidlertid tages højde for yderligere lovkrav og anbefalinger, som ikke er omfattet af nærværende anvisning, eksempelvis konstruktions- og brandkrav. Når man planlægger nye tilgængelige boliger og forbedrer tilgængeligheden i den eksisterende boligmasse, kræver det en konsekvent opfyldelse af de krav og anbefalinger, der findes på området. Det er en forudsætning for, at personer med funktionsnedsættelser kan få en velfungerende og aktiv hverdag. Blot en enkelt brist kan skabe unødige barrierer og forhindringer, der kan nedsætte graden af uafhængighed og muligheden for at være selvhjulpen. Med omtanke og god planlægning kan flere mennesker med funktionsnedsættelser være mere selvhjulpne i egen bolig, besøge andre eller få besøg. Bygninger med god tilgængelighed er desuden lettere at bruge for ældre, beboere med barnevogne, i forbindelse med flytning mv. Al erfaring viser, at de bedste resultater opnås ved at indarbejde tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser i alle byggeriets faser fra program til udførelse samt at sikre en grundig og fyldestgørende overlevering mellem de enkelte faser. Det er derfor vigtigt nøje at gennemgå alle tilgængelighedskrav og anbefalinger under skitsering og projektering af både nybyggeri og ombygninger af eksisterende bebyggelse. 7

Grundlag for anvisningen FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap Denne anvisning tager udgangspunkt i FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006. Konventionen skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap (Det Centrale Handicapråd, 2014). I 2009 ratificerede Danmark konventionen. Danmark er herefter forpligtet til at sikre, at personer med handicap kan nyde de rettigheder, som konventionen foreskriver. I artikel 9 om tilgængelighed fremgår det, at der bl.a. skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til fysiske omgivelser, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger gælder specifikt også for boliger. I forbindelse med retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet (artikel 19) skal det sikres, at personer med handicap på lige fod med andre har mulighed for at vælge deres bopæl og hvor og hvem, de vil bo med. Personer med handicap skal ikke være forpligtet til at leve i en bestemt boform. Almenboligloven I Lov om almene boliger m.v. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) findes der krav til udformning og indretning af almene boliger, der rækker ud over kravene i BR10. Almenboligloven stiller krav om, at der: i almene ældreboliger skal være adgangsforhold, der er egnede for gangbesværede, og at boligen med hensyn til udstyr og udformning skal være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. i almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i én etage med et bruttoetageareal på 85 m² eller derover, skal være mindst ét bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 meter. Desuden kan kommunalbestyrelser tillade almene familieboliger opført med et bruttoareal større end 115 m 2 med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. En forudsætning er, at disse boliger opfylder de krav, der er fastsat til de almene ældreboliger. Ved at følge anbefalingerne til indretning af tilgængelige boliger i nærværende anvisning vil disse lovkrav kunne opfyldes. Forsknings- og erfaringsbaseret viden Anbefalingerne i denne anvisning er baseret på eksisterende forsknings- og erfaringsbaseret viden om tilgængelighed i boliger. Anvis- 8

ningen refererer til en række nationale og internationale kilder, herunder viden om indretning af boliger for ældre og personer med funktionsnedsættelser (Woetmann Nielsen, 2000) samt opmåling af pladskrav for brugere af mobilitetshjælpemidler (Steinfeld et al., 2010). Myndighedskrav og anbefalinger om tilgængelighed Bygningsreglementet Hovedformålet med bygningsreglementerne er, at bygninger og anlæg på matriklen skal indrettes under hensyntagen til deres brug og herunder sikre tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Bygningsreglementet gælder ved nybyggeri, ved ombygninger og ved ændret brug af bygninger. I Bygningsreglement 1977 blev der for første gang formuleret krav til tilgængelighed for personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne (Boligministeriet, 1977, kapitel 4.5). Tilgængelighedskravene blev videreført og skærpet i de efterfølgende reglementer, og med Bygningsreglement 2008, BR08, indførtes yderligere krav vedrørende tilgængelighed for personer med handicap, i særdeleshed for personer med bevægelses- og synshandicap (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008). BR08 var overvejende baseret på funktionskrav. Dette gælder imidlertid ikke tilgængelighedskrav; her fastholdt man på visse områder målkravene som ufravigelige mindstekrav. Den seneste udgave af bygningsreglementet, Bygningsreglement 2010, BR10, blev opdateret pr. 1. januar 2014 (Energistyrelsen, 2014). Krav til tilgængelighed i BR10 er stort set de samme som i BR08. Uanset revisioner af bygningsreglementerne og de yderligere anbefalinger er der stadig udfordringer med tilgængeligheden i byggeriet for personer med nedsatte funktionsevner. Det skyldes, at den overvejende del af bygningsmassen er opført efter ældre reglementer, og at det kan være forbundet med omkostningstunge konstruktive ændringer at føre eksisterende byggeri op på et niveau svarende til nybyggeri. Forskning har også vist, at der ofte kan opstå utilsigtede tab af tilgængelighed under byggeprocessen også i forbindelse med nybyggeri (Frandsen et al., 2012). Tilgængelighedskravene i bygningsreglementet har samme juridiske gyldighed som fx kravene til konstruktioner og brandsikkerhed. Som bygherre er det derfor ikke lovligt at se bort fra dem. Det understreger vigtigheden af at arbejde med tilgængelighed gennem hele byggeprocessen. SBi-anvisninger og tjeklister Til BR10 har SBi udgivet SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014). Anvisningen kan an- 9

vendes som en hjælp til fortolkning af de generelle bestemmelser om tilgængelighed og henviser til standarder og andet uddybende baggrundsmateriale. Denne anvisning erstatter SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008) hvad angår afsnittet Anbefalinger om indretning af tilgængelige boliger. Med hensyn til baggrundsinformation om funktionsnedsættelser og generel tilgængelighed henvises til SBianvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2010), som kan hentes gratis på anvisninger.dk. Der henvises desuden til SBi s elektroniske Tjeklister, der redegør for myndighedernes tilgængelighedskrav og SBi-anbefalinger vedrørende disse emner. Tjeklister kan hentes gratis på sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister. De grundlæggende anbefalinger til indretning af fritliggende enfamiliehuse samt kæde- og rækkehuse behandles i en kommende SBianvisning, Småhuse indretning og funktion (de Place Hansen et al., under udarbejdelse). Hensigten er, at boliger generelt bør kunne anvendes af mange typer beboere og deres besøgende i flere livssituationer. Anbefalinger vedrørende indretning af andre boligtyper som etageboliger, studieboliger m.m. foreligger ikke, men mange anbefalinger vedrørende småhuses indretning kan overføres til disse boligtyper. Kvalitetsniveauer I SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014) findes en distinktion mellem tre kvalitetsniveauer også med hensyn til tilgængelighed for at tilbyde arkitekter, bygherrer og andre et redskab til at formulere en højere kvalitet end den, der er anført i bygningsreglementet. Tabel 1. Kvalitetsniveauer vedrørende tilgængelighed i SBi-anvisning 230. Kvalitetsniveau Kvalitetsniveau C Kvalitetsniveau B Kvalitetsniveau A Beskrivelse Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau. Højere kvalitet, fx SBi-anvisninger, standarder m.v. Kvalitet svarende fx til behov hos personer med stort plejebehov og personer med svær overvægt. Imidlertid er kravene på kvalitetsniveau C, som svarer til bygningsreglementets krav, ikke gennemgribende nok til at sikre tilgængelighed på lige vilkår for alle brugere. Når det gælder boligbyggeri, foreskriver bygningsreglementet således kun, at der skal være niveaufri adgang til boligens yderdøre, døre med fri passagebredde på mindst 0,77 meter samt wc-rum i adgangsetagen. Bygningsreglementet alene sikrer altså ikke, at boliger kan anvendes af alle ældre og personer med funktionsnedsættelser. Det er der- 10