REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007

Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus University DATA EXPLORING AND RESEARCH Marts 2011 REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus Marts 2011

INDHOLD Indhold... 1 Indledning... 2 Data... 3 Ændringer i antal private job og ledighed fra 1980-2007... 6 Regionale ændringer i antal private job... 8 Den regionale fordeling af det samlede antal private job... 12 Brutto jobskabelse og -nedlæggelse... 14 Regional bruttojobskabelse og -nedlæggelse... 16 Brancher... 23 Sektorer... 23 Regional udvikling i private job på sektorer... 24 Brancher... 28 Ændringer i private job fordelt på brancher i konjunkturperioderne... 31 Regional udvikling i private job på brancher... 34 Detaljeret gennemgang af den regionale udvikling i de enkelte brancher... 37 Appendiks A... 38 Appendiks B... 39 Appendiks C... 40 Appendiks D... 41 Appendiks E... 42 1

INDLEDNING I løbet af finanskrisen er der tabt ca. 180.000 job i den private sektor, og spørgsmålet er, om disse job vender tilbage, når krisen er overstået. For at belyse, hvorledes tabte job er blevet nedlagt og efterfølgende skabt i tidligere kriser, er det i denne rapport belyst, hvordan jobudviklingen har været i hele landet samt i de 98 kommuner over konjunkturerne siden begyndelsen af 1980 erne. Om samme mønster vil gentage sig efter det nuværende tilbageslag kan selvsagt ikke forudsiges, men tidligere erfaringer kan være med til at indikere, hvordan en fremtidig jobskabelse vil arte sig. Rapporten tager udgangspunkt i udviklingen i jobskabelse og jobnedlæggelse for hele landet i den private sektor, og for at undersøge den regionale udvikling, er jobskabelse og jobnedlæggelse i de 98 kommuner undersøgt og sammenholdt med landsudviklingen. Derved bliver det kortlagt, hvordan de forskellige områder i landet er ramt af ændringer i konjunkturerne samt, hvorledes de restituerer sig efter tilbagegange. Jobtab kan både være sket i forbindelse med lavkonjunkturer og i forbindelse med outsourcing. Ved at opdele jobskabelsen på brancher, vil det være muligt at udskille en del af jobtabene som værende fra outsourcing. Jobtab fra outsourcing vil ofte betyde, at jobskabelse sker inden for andre brancher jf. Eriksson et al, 2006 og Ibsen et al, 2004 1, hvorimod jobtab som følge af en økonomisk krise ofte genopstår i de samme brancher, når væksten vender tilbage. Ud over nettojobskabelsen, som er ændringen i antal job fra år til år, undersøges bruttojobskabelse og -nedlæggelse. Ved at undersøge bruttobevægelserne er det muligt at afdække, om der oprettes få job eller nedlægges mange i en eventuel jobnedgang og ligeledes, om jobskabelse sker gennem oprettelse af nye job på eksisterende og nye arbejdssteder eller, om der er færre jobnedlæggelser i eksisterende og lukkede arbejdssteder. Overordnet finder vi, at industrien ikke er god til at genskabe jobbene efter tilbageslag i økonomien. Serviceindustrien er meget bedre i denne henseende. Vi finder også, at jobbene i navnlig industrien i forbindelse med tilbageslagene skubbes fra øst mod vest. 1 "Globalisering og det danske arbejdsmarked", DJØFs Forlag (2006). Af Tor Eriksson, Rikke Ibsen, Jingkun Li, Niels Westergaard-Nielsen. "Does Outsourcing Create Unemployment? - The Case of the Danish Textile and Clothing Industry", Working Paper, Department of Economics (Aarhus School of Business, March 2004). Af Karsten Bjerring Olsen, Rikke Ibsen, Niels Westergaard-Nielsen. 2

Data Arbejdssteder Data er baseret på private arbejdssteder fra IDA i perioden 1980-2007. Det er i denne rapport om det regionale niveau nødvendigt at bruge arbejdsstedsdata i stedet for data på virksomhedsniveau, som fx er brugt i Ibsen og Westergård- Nielsen, 2011. Det skyldes, at virksomhederne kun kan have ét geografisk hjemsted og én branche, selvom virksomheden har arbejdssteder over hele landet, og dermed vil det ikke være muligt at henføre job til den kommune og branche, de faktisk befinder sig i. Da fokus er på den regionale udvikling, vil vigtig information gå tabt, hvis analysen foretages på virksomhedsniveau frem for på arbejdsstedsniveau, selvom en del nye og lukkede arbejdssteder i sagens natur ikke vil være reelt nye og lukkede, da de kan være en del af en virksomhed, der består. Kun private arbejdssteder er medtaget, så på arbejdsstedsniveau er kun medtaget arbejdssteder, som er private i hele perioden, dvs. arbejdssteder, som privatiseres i perioden, er fjernet. Der kan være spin offs fra offentlige arbejdssteder, som er private i hele deres levetid. Disse arbejdssteder medtages. I bruttobetragtningen, hvor skabte og nedlagte arbejdssteder analyseres, vil disse arbejdssteder dog ikke indgå i det år, de er spin off fra det offentlige arbejdssted. Job i den private sektor Begrænsningen til den private sektor anvender dels koden for virksomhedsform og dels koden for branche. Således er arbejdssteder med brancherne for offentlig administration, undervisning, sundhed og renovation fjernet fra data. Ydermere er antallet af ansatte begrænset ved, at studerende er fjernet fra data. Det er gjort ved at frasortere personer under uddannelse, som har en årlig lønindkomst under 50.000 kr. i 2007-priser. Bruttojobskabelse og -nedlæggelse Til bruttojobskabelse og -nedlæggelse bruges oplysninger om arbejdsstedets tilstand fra år t til år t+1. Se Tabel 1 for typer af bruttojobskabelse og nedlæggelse. Kommuner Kommunerne er i hele perioden fra 1980 til 2007 opdelt efter den nye kommunekode, som de fik efter kommunalreformen i 2007. Enkelte gamle kommuner er efter kommunalreformen opdelt på flere nye kommuner, disse er henført til den største kommune. Christiansø har så få private job, at den ikke er med i de regionale opgørelser, den indgår dog i de samlede betragtninger. 3

Tabel 1 - Typer af bruttojobskabelse og -nedlæggelse Type Undertype Beskrivelse Nyt (tilgang) Job skabt pga. af et nyt arbejdssted er etableret Lukket (nedgang) Job forsvundet pga. at et arbejdssted er lukket Tilgang eksisterende arbejdssted Jobtilgang skabt pga. at et eksisterende arbejdssted har haft tilgang af antal ansatte (hyret) Jobnedgang pga. at et eksisterende arbejdssted har haft Nedgang eksisterende arbejdssted nedgang i antal ansatte (fyret) Jobtilgang som følge af, at der Spin-off, tilgang er dannet et nyt arbejdssted ved spin-off fra et eksisterende arbejdssted Jobnedgang som følge af, at et Overtaget, nedgang arbejdssted er overtaget af et eksisterende arbejdssted Nettoændring v. M&A Eksisterende arbejdssted med Eksisterende arbejdssted forekomst af spin-offs og overtagelser, tilgang med forekomst af M&A, tilgang Eksisterende arbejdssted med forekomst af M&A, nedgang Eksisterende arbejdssted med forekomst af spin-offs og overtagelser, nedgang Tilgang, Flyt til kommune Nedgang, Flyt fra kommune Jobtilgang pga. at et arbejdssted er flyttet til kommunen med deraf tilgang af job i kommunen Jobnedgang pga. at arbejdssted er flyttet fra kommunen med deraf nedgang af job i kommunen 4

Service Industri Landbrug, fiskeri og råstof Regional jobskabelse i Danmark 1980-2007 Brancher Brancher er beskrevet ved den såkaldte branche53, men der er dog sammenlagt enkelte brancher til branche 27, ligesom der er fjernet et antal brancher i forbindelse med begrænsningen til private virksomheder. Tilbage er 32 brancher, som er vist i Tabel 2. I opgørelserne på sektorer og brancher indgår uoplyste ikke, de indgår dog i de samlede betragtninger. Tabel 2 Brancheoversigt Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Mineralolieindustri Kemisk industri Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling og forarbejdning af metal Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailhandel Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling IT-service Forskning og udvikling Rådgivning og rengøring mv. Organisationer og foreninger Forlystelser kultur og sport Anden servicevirksomhed 5

ÆNDRINGER I ANTAL PRIVATE JOB OG LEDIGHED FRA 1980-2007 Udviklingen i antal job i hele landet fra 1980 til 2007, som er hele den periode, hvor der er data, er vist i Figur 1 sammen med ledigheden. I 1980 er der 1,14 mio. private job, og i 2007 er antallet steget til 1,38 mio. job, en årlig stigning på 0,8%. I samme periode er ledigheden faldet fra 5,7% i 1980 til 2,8% i 2007. I Figur 2 er den årlige vækst i antallet af private job vist. Figur 1 - Antal private job og ledighed i hele landet, 1980-2007 Figur 2 - % årlig ændring i antal private job i hele landet, 1980-2007 6

I figur Figur 1 og Figur 2 fremgår det, at der i perioden er flere konjunkturudsving. I starten af perioden befinder landet sig i eftervirkningerne af den anden oliekrise, og fra 1982 til 1986 bevæger landet sig fra lav- til højkonjunktur. Dette er tydeligt på figuren, hvor antallet af job stiger, og ledigheden falder. Fra 1987 til 1993 befinder landet sig i en forholdsvis lang krise (kartoffelkuren) hvor antallet af job falder og ledigheden stiger. Fra 1993 til 2001 stiger antallet af private job igen og ledigheden falder indtil dot.com krisen, som varer fra 2001 til 2003. Efter dot.com krisen slutter i 2003, er der igen en stigning i antal job og et fald i ledigheden. Konjunkturerne topper altså i 1986,2001 og 2007 og rammer bunden i 1982,1993 og 2003. I Tabel 3 er ændringen i antal job mellem højkonjunkturerne vist. Mellem de to første højkonjunkturer fra 1986 til 2001 skabes der 17.074 private job. Det er i gennemsnit 1.138 job om året svarende til 0,1% om året. Mellem 2001 og 2007 skabes der væsentligt flere job. Der skabes i gennemsnit 14.293 private job om året svarende til 1,1% om året. Tabel 3 Ændringer i antal private job mellem højkonjunkturerne i 1986, 2001 og 2007 Samlet ændring antal job Årlig gennemsnitlig ændring i antal job N N % 1986-01 17.074 1.138 0,1 2001-07 85.758 14.293 1,1 1986-07 102.832 4.897 0,4 De bevægelser der ligger til grund for, at der skabes flere job fra top til top i den sidste periode, kan ses i Tabel 4, hvor de tabte job under lavkonjunkturerne også er vist. I snit skabes ca. 45.000 job om året efter den anden oliekrise i 1982 til lavkonjunkturen starter i 1987, men da vi ikke har tal for jobtabet i forbindelse med den anden oliekrise, er det ikke muligt at konkludere, hvorledes restitutionen har været i forhold til de tabte job. For den anden periode, hvor der i lavkonjunkturen fra 1986 til 1993 årligt tabes omkring 21.000 job om året, skabes der i den efterfølgende periode fra 1993 til 2001 ca. 20.500 job om året. Eftersom højkonjunkturen er længere end lavkonjunkturen er nettojobtilvæksten ca.17.000 private job for hele perioden. Dot.com krisen er forholdsvis kort, og der tabes ca. 41.000 private job fra 2001 til 2003, mens der skabes 126.000 job efter krisen dvs. fra 2003 til 2007. Der skabes årligt omkring 32.000 private job fra 2003 til 2007, hvilket er mindre end efter den anden oliekrise men væsentligt flere end efter kartoffelkuren. De to lavkonjunkturer vi kan observere i perioden, er begge efterfulgt af jobskabelse, som overstiger antallet af job, som blev tabt under lavkonjunkturerne. Om samme mønster vil gøre sig gældende efter finanskrisen vil tiden vise, men de sektorer, hvor jobbene er tabt kan have betydning. 7

Tabel 4 - Ændringer i antal private job mellem lav- og højkonjunkturerne, 1982-2007 Samlet ændring antal job Årlig gennemsnitlig ændring antal job N N % 1982-86 177.930 44.483 4,0 1986-93 -146.532-20.933-1,6 1993-01 163.606 20.451 1,8 2001-03 -40.577-20.289-1,6 2003-07 126.335 31.584 2,5 1982-07 280.762 11.230 1,0 Regionale ændringer i antal private job Vi vil nu undersøge om konjunkturernes påvirkning af jobskabelsen er forskellig for de enkelte kommuner. I Figur 3 er ændringen i antal private job fordelt på kommuner i hele perioden fra 1980 til 2007 vist sammen med væksten for hele landet i samme periode. 16 kommuner har haft negativ vækst i antal private job i hele perioden fra 1980 til 2007. For Københavns og Frederiksberg kommuner modsvares nedgangen i nogen grad af, at der er tale om outsourcing til omkringliggende kommuner som Høje Tåstrup og Tårnby, der oplever en markant vækst i perioden. 8

Figur 3 Årlig % ændring i antal private job, 1980-2007 9

I Tabel 5 ses kommunernes gennemsnitlige årlige ændring i antal job fra 1986 til 2007 underopdelt på ændringerne mellem højkonjunkturerne 1986-2001 og 2001-2007. Begge perioder er kendetegnet ved, at hele landet kom positivt ud af dem begge mht. vækst i antallet af job i den private sektor se Tabel 3. Men væksten er noget forskellig i kommunerne. I Tabel 5 er de kommuner, som har en positiv vækst i antal job i henholdsvis 1986-2001 og 2001-2007, markeret med grønt, mens kommuner med negativ vækst er markeret med rødt. For kommuner med positiv vækst i begge perioder gælder det, at de som hele landet har formået at genskabe de job, der eventuelt er mistet i den mellemliggende lavkonjunktur og at skabe nye job. Eksempler på kommuner, der har haft en positiv vækst i begge perioder, som ligger over landsgennemsnittet, er Gentofte, Tårnby, Egedal og Gribskov i Region Hovedstaden og Greve, Køge og Roskilde i Region Sjælland. I Region Midtjylland er det kommuner som Horsens, Holstebro, Silkeborg, Skanderborg, Århus, Ringkøbing-Skjern, Hedensted og Viborg, der har haft samme eller højere vækst i begge perioder. I Nordjylland er det kommunerne Morsø, Thisted, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord. I Region Syddanmark er det Assens, Kerteminde, Nordfyns, Varde, Vejen og Kolding kommune, som er kommet ud af begge perioder med en positiv jobvækst. Eksempler på kommuner, som har tabt job i begge perioder er Frederiksværk- Hundested (Halsnæs), Lolland, Langeland, Haderslev, Norddjurs, Lemvig og Hjørring kommune. Langt de fleste kommuner har højeste vækst i den sidste periode, som det er tilfældet for hele landet, men en del af de kommuner, som har en højere vækst end gennemsnittet for hele perioden 1986-2007, har den højeste vækst i den første periode 1986-2001. Det kan indikere flere ting. Stopper væksten i jobskabelsen i den anden periode, kan det skyldes, at der ikke er et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til at oprette job. Det kan eventuelt også skyldes, at de job, der oprettes i den første periode outsources eller nedlægges på anden vis, og at der ikke sker en tilstrækkelig tilpasning i erhvervsstrukturen i kommunen. En nedgang i antallet af job kan skyldes en stigning i produktiviteten, og derfor kan en nedgang i antallet af job være tegn på en positiv udvikling i virksomhederne. Da vi ikke har økonomiske oplysninger om virksomhederne, som dækker alle virksomheder over hele perioden, har vi imidlertid ikke kunnet analysere den dimension. Brøndby, Glostrup, Høje Taastrup, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Solrød, Lejre i Region Hovedstaden og Sjælland samt Struer, Jammerbugt, Billund og Aabenraa i Jylland, er alle kommuner, der har haft højere vækst end gennemsnittet fra 1986-2001, men som er bremset helt op fra 2001-2007 med en negativ jobtilvækst. 10

Tabel 5 - Årlig % ændring i antal private job for 1986-2001, 2001-07 Region Kommune 1986-2001 2001-2007 Ændring antal job Årlig % ændring Ændring antal job Årlig % ændring Ændring antal job 1986-2007 Årlig % ændring N % N % N % Hovedstaden København -27.197-1,0 9.507 1,1-17.690-0,5 Frederiksberg -1.321-0,5-2.783-3,1-4.104-1,2 Ballerup 4.186 1,4 865 0,6 5.051 1,2 Brøndby 642 0,3-831 -0,8-189 -0,1 Dragør -73-0,5 81 1,6 8 0,0 Gentofte 649 0,4 4.380 5,7 5.029 2,0 Gladsaxe 1.647 0,7-174 -0,2 1.473 0,5 Glostrup 2.250 1,5-892 -1,2 1.358 0,6 Herlev -2.247-1,4 459 0,9-1.788-0,8 Albertslund -2.504-1,2 12 0,0-2.492-0,8 Hvidovre 2.868 1,8 89 0,1 2.957 1,3 Høje-Taastrup 7.061 3,9-382 -0,3 6.679 2,7 Lyngby-Tårbæk 2.810 1,5 1.507 1,6 4.317 1,6 Rødovre -2.760-1,5 265 0,5-2.495-1,0 Ishøj -258-0,4 599 2,5 341 0,4 Tårnby 2.829 2,0 5.189 7,0 8.018 4,0 Vallensbæk 400 1,6-230 -1,8 170 0,5 Furesø 655 0,7-19 0,0 636 0,5 Allerød 2.547 3,6-12 0,0 2.535 2,6 Fredensborg 1.705 2,6 56 0,2 1.761 1,9 Helsingør -1.384-0,9 335 0,6-1.049-0,5 Hillerød -753-0,5 971 1,8 218 0,1 Hørsholm 553 0,9 734 2,6 1.287 1,5 Rudersdal -723-0,3 113 0,1-610 -0,2 Egedal 582 1,0 1.081 4,0 1.663 2,0 Frederikssund 23 0,0 1.083 2,7 1.106 0,8 Frederiksværk-Hundested -908-1,1-398 -1,4-1.306-1,1 Gribskov 282 0,4 712 2,3 994 1,0 Bornholms Region -2.372-1,6 446 1,0-1.926-0,9 Sjælland Greve 1.319 1,4 852 1,8 2.171 1,6 Køge 1.112 0,7 1.682 2,3 2.794 1,2 Roskilde 1.074 0,5 2.074 2,2 3.148 1,0 Solrød 333 1,0-9 -0,1 324 0,7 Odsherred 154 0,2 219 0,7 373 0,4 Holbæk -346-0,2 1.462 2,2 1.116 0,5 Faxe -300-0,3 569 1,7 269 0,2 Kalundborg -86-0,1 730 1,5 644 0,4 Ringsted 1.135 1,0 251 0,5 1.386 0,9 Slagelse -944-0,4 78 0,1-866 -0,3 Stevns -418-0,9 79 0,5-339 -0,5 Sorø -455-0,7 838 3,7 383 0,4 Lejre 409 1,0-3 0,0 406 0,7 Lolland -2.022-1,3-21 0,0-2.043-0,9 Næstved -1.259-0,6 1.080 1,4-179 -0,1 Guldborgsund -2.989-1,6 650 1,1-2.339-0,9 Vordingborg -1.144-0,9 297 0,7-847 -0,5 Midtjylland Horsens 922 0,3 3.749 3,2 4.671 1,2 Herning 18 0,0 1.421 1,0 1.439 0,3 Holstebro 1.523 0,8 1.249 1,4 2.772 1,0 Lemvig -513-0,6-171 -0,5-684 -0,5 Struer 155 0,2-100 -0,3 55 0,0 Syddjurs 125 0,1 5 0,0 130 0,1 Norddjurs -558-0,4-153 -0,3-711 -0,4 Favrskov 67 0,1 1.669 3,7 1.736 1,1 Odder -650-1,1 120 0,6-530 -0,6 Randers -1.102-0,3 1.879 1,5 777 0,2 Silkeborg 1.503 0,5 1.824 1,5 3.327 0,8 Samsø 37 0,3 20 0,4 57 0,4 Skanderborg 2.719 2,2 1.970 3,0 4.689 2,7 Århus 5.819 0,5 5.998 1,3 11.817 0,8 Ikast-Brande -835-0,4 2.602 3,7 1.767 0,7 Ringkøbing-Skjern 4.208 2,0 1.705 1,5 5.913 2,0 Hedensted 2.161 1,9 2.062 3,5 4.223 2,7 Skive 698 0,4 211 0,3 909 0,3 Viborg 2.754 0,9 2.287 1,6 5.041 1,2 Nordjylland Morsø 635 0,8 550 1,6 1.185 1,1 Thisted 788 0,5 917 1,3 1.705 0,7 Brønderslev-Dronninglund -800-0,8 1.094 2,9 294 0,2 Frederikshavn -2.248-0,9 1.040 1,1-1.208-0,3 Vesthimmerlands 1.383 1,2 1.195 2,2 2.578 1,6 Læsø 9 0,2-26 -1,1-17 -0,2 Rebild 945 1,4 629 1,9 1.574 1,6 Mariagerfjord 535 0,4 1.390 2,2 1.925 0,9 Jammerbugt 2.213 2,3-893 -1,7 1.320 1,0 Aalborg -520-0,1 3.202 1,1 2.682 0,3 Hjørring -322-0,1-235 -0,3-557 -0,2 Syddanmark Middelfart 423 0,4 386 0,8 809 0,5 Assens 1.094 1,0 573 1,2 1.667 1,1 Faaborg-Midtfyn -764-0,5 520 0,8-244 -0,1 Kerteminde 775 0,7 605 1,3 1.380 0,9 Nyborg -500-0,6 221 0,8-279 -0,3 Odense -2.025-0,3 1.617 0,6-408 0,0 Svendborg -870-0,6 1.291 2,3 421 0,2 Nordfyns 166 0,2 533 1,8 699 0,7 Langeland -215-0,5-153 -1,0-368 -0,6 Ærø -428-1,9-54 -0,8-482 -1,5 Haderslev -1.001-0,5-100 -0,1-1.101-0,4 Billund 1.994 1,6-335 -0,5 1.659 0,9 Sønderborg -313-0,1 321 0,3 8 0,0 Tønder 915 0,7 172 0,3 1.087 0,6 Esbjerg -509-0,1 1.618 0,9 1.109 0,2 Fanø 137 3,7 21 0,9 158 3,1 Varde 2.063 1,6 1.947 3,0 4.010 2,2 Vejen 1.487 1,0 103 0,2 1.590 0,8 Aabenraa 1.486 0,7-34 0,0 1.452 0,5 Fredericia -8 0,0 681 0,8 673 0,2 Kolding 4.270 1,3 3.642 2,3 7.912 1,7 Vejle 2.461 0,7 1.374 0,9 3.835-0,8 Hele landet 17.074 0,1 85.758 1,1 102.832 0,4 11

Den regionale fordeling af det samlede antal private job Udover væksten i antal private job i kommunerne, er det interessant at se på ændring i kommunernes andel af det samlede antal job. Det kan vise om jobbene flytter rundt i landet over tid. Perioden er 1986-2007, som er fra slutningen af den første til slutningen af den sidste højkonjunktur. Ændringen i fordelingen af det samlede antal job på landets kommuner og regioner er vist i Tabel 6. Det fremgår af Tabel 6, at der er sket en ændring af fordelingen til fordel for det jyske. På regionsniveau, som er vist i Figur 4, har Region Midtjylland gået fra 22% i 1986 til 24% i 2007, hvilket svarer til 27.000 private job i 2007. Nedgangen i andelen af antal private job står Region Hovedstaden for, idet regionen er gået fra en andel på 35% til 33%. På kommuneniveau fremstår Københavns Kommune med den største nedgang fra en andel på 13,6% til 11,3% af de samlede private job. Heroverfor står de jyske kommuner Kolding, Århus, Skanderborg, Hedensted og Ringkøbing-Skjern Kommune med den største vækst i andelen af landets private job fra 1986 til 2007. I næste afsnit analyseres bruttobevægelserne for jobskabelse og nedlæggelse. Her vil vi se på de underliggende strukturer for den nettojobskabelse og - nedlæggelse, som vi har set på i dette afsnit. Figur 4- Fordeling af antal private job på regioner, 1986 og 2007 12

Tabel 6- Fordeling af private job på kommuner og regioner, 1986 og 2007 Region Kommune 1986 2007 1986 2007 N N % % Hovedstaden København 173.993 156.303 13,6 11,3 Frederiksberg 16.189 12.085 1,3 0,9 Ballerup 20.252 25.303 1,6 1,8 Brøndby 15.857 15.668 1,2 1,1 Dragør 937 945 0,1 0,1 Gentofte 12.269 17.298 1,0 1,3 Gladsaxe 15.495 16.968 1,2 1,2 Glostrup 10.049 11.407 0,8 0,8 Herlev 10.676 8.888 0,8 0,6 Albertslund 14.313 11.821 1,1 0,9 Hvidovre 10.866 13.823 0,8 1,0 Høje-Taastrup 11.981 18.660 0,9 1,3 Lyngby-Tårbæk 12.610 16.927 1,0 1,2 Rødovre 12.278 9.783 1,0 0,7 Ishøj 4.303 4.644 0,3 0,3 Tårnby 9.530 17.548 0,7 1,3 Vallensbæk 1.716 1.886 0,1 0,1 Furesø 6.183 6.819 0,5 0,5 Allerød 4.719 7.254 0,4 0,5 Fredensborg 4.438 6.199 0,3 0,4 Helsingør 10.840 9.791 0,8 0,7 Hillerød 9.934 10.152 0,8 0,7 Hørsholm 4.143 5.430 0,3 0,4 Rudersdal 17.039 16.429 1,3 1,2 Egedal 3.926 5.589 0,3 0,4 Frederikssund 6.580 7.686 0,5 0,6 Frederiksværk-Hundested 5.486 4.180 0,4 0,3 Gribskov 4.797 5.791 0,4 0,4 Bornholms Region 9.934 8.008 0,8 0,6 Hovedstaden samlet 441.333 453.285 34,5 32,8 Sjælland Greve 6.366 8.537 0,5 0,6 Køge 10.903 13.697 0,9 1,0 Roskilde 14.317 17.465 1,1 1,3 Solrød 2.248 2.572 0,2 0,2 Odsherred 4.876 5.249 0,4 0,4 Holbæk 11.556 12.672 0,9 0,9 Faxe 6.000 6.269 0,5 0,5 Kalundborg 8.241 8.885 0,6 0,6 Ringsted 7.377 8.763 0,6 0,6 Slagelse 15.495 14.629 1,2 1,1 Stevns 3.008 2.669 0,2 0,2 Sorø 4.232 4.615 0,3 0,3 Lejre 2.727 3.133 0,2 0,2 Lolland 10.314 8.271 0,8 0,6 Næstved 14.372 14.193 1,1 1,0 Guldborgsund 12.745 10.406 1,0 0,8 Vordingborg 8.149 7.302 0,6 0,5 Sjælland samlet 142.926 149.327 11,2 10,8 Midtjylland Horsens 18.703 23.374 1,5 1,7 Herning 24.851 26.290 1,9 1,9 Holstebro 13.394 16.166 1,0 1,2 Lemvig 5.949 5.265 0,5 0,4 Struer 6.194 6.249 0,5 0,5 Syddjurs 7.012 7.142 0,5 0,5 Norddjurs 8.418 7.707 0,7 0,6 Favrskov 7.470 9.206 0,6 0,7 Odder 4.028 3.498 0,3 0,3 Randers 21.374 22.151 1,7 1,6 Silkeborg 18.778 22.105 1,5 1,6 Samsø 741 798 0,1 0,1 Skanderborg 8.224 12.913 0,6 0,9 Århus 70.934 82.751 5,5 6,0 Ikast-Brande 12.464 14.231 1,0 1,0 Ringkøbing-Skjern 14.153 20.066 1,1 1,5 Hedensted 7.552 11.775 0,6 0,9 Skive 13.050 13.959 1,0 1,0 Viborg 20.488 25.529 1,6 1,8 Midtjylland samlet 283.777 331.175 22,2 23,9 Nordjylland Morsø 5.008 6.193 0,4 0,4 Thisted 11.432 13.137 0,9 0,9 Brønderslev-Dronninglund 6.996 7.290 0,5 0,5 Frederikshavn 17.331 16.123 1,4 1,2 Vesthimmerlands 7.560 10.138 0,6 0,7 Læsø 392 375 0,0 0,0 Rebild 4.645 6.219 0,4 0,4 Mariagerfjord 10.184 12.109 0,8 0,9 Jammerbugt 6.556 7.876 0,5 0,6 Aalborg 47.093 49.775 3,7 3,6 Hjørring 15.469 14.912 1,2 1,1 Nordjylland samlet 132.666 144.147 10,4 10,4 Syddanmark Middelfart 7.529 8.338 0,6 0,6 Assens 7.182 8.849 0,6 0,6 Faaborg-Midtfyn 11.010 10.766 0,9 0,8 Kerteminde 7.224 8.604 0,6 0,6 Nyborg 5.263 4.984 0,4 0,4 Odense 47.440 47.032 3,7 3,4 Svendborg 10.328 10.749 0,8 0,8 Nordfyns 4.661 5.360 0,4 0,4 Langeland 2.745 2.377 0,2 0,2 Ærø 1.516 1.034 0,1 0,1 Haderslev 13.752 12.651 1,1 0,9 Billund 8.464 10.123 0,7 0,7 Sønderborg 19.987 19.995 1,6 1,4 Tønder 8.398 9.485 0,7 0,7 Esbjerg 30.696 31.805 2,4 2,3 Fanø 245 403 0,0 0,0 Varde 8.720 12.730 0,7 0,9 Vejen 9.848 11.438 0,8 0,8 Aabenraa 14.059 15.511 1,1 1,1 Fredericia 13.840 14.513 1,1 1,0 Kolding 22.133 30.045 1,7 2,2 Vejle 24.340 28.175 1,9 2,0 Syddanmark samlet 279.380 304.967 21,8 22,1 Landet samlet 1.280.087 1.382.919 100 100 Fordeling af antal job på kommuner og regioner 13

BRUTTO JOBSKABELSE OG -NEDLÆGGELSE Udviklingen i antallet af job beskrevet i forrige afsnit er resultatet af et meget større antal oprettede og nedlagte job. Job oprettes enten på nystartede arbejdssteder, som nyoprettede job i en eksisterende virksomhed eller som en nettotilgang på arbejdssteder, som opkøber eller udskiller arbejdssteder (denne nettoændring benævnes M&A i det følgende). På kommuneniveau vil arbejdssteder, som flytter ind i kommunen også bidrage til kommunens jobskabelse. Job nedlægges ved, at arbejdssteder lukker, der nedlægges job på eksisterende arbejdssteder, job, som forsvinder med arbejdsstedet ud af kommunen samt nettoafgang som følge af M&A. Dvs vi opererer her ikke bare med den traditionelle oprettelse og nedlæggelse af job, men også med, at jobbene kan flytte til en anden kommune eller kan komme fra en anden kommune i forbindelse med, at arbejdsstedet flytter. Figur 5 viser bruttobevægelserne for jobskabelse- og nedlæggelse for private job fra 1980 til 2007, samt nettojobskabelsen. Mellem 100.000 og 150.000 job oprettes og nedlægges hvert år, heraf langt størstedelen på eksisterende arbejdssteder. Figur 5 - Bruttojobskabelse og nedlæggelse i den private sektor i hele landet, 1980-2007 Tabel 7 viser de årlige tal for bruttojobskabelse og jobnedlæggelse fordelt på højog lavkonjunkturer. Den årlige bruttojobskabelse i den første højkonjunktur i 1982-86 er næsten den samme som i den sidste højkonjunktur i 2003-2007, men den årlige bruttojobnedlæggelse er væsentlig højere i 2003-2007 end i 1982-86, hvilket resulterer i den højere nettojobskabelse i perioden 1982-1986. I den mel- 14

lemliggende højkonjunktur er bruttojobskabelsen lavere, mens bruttojobnedlæggelsen ligger mellem de to andre perioder. Den lavere nettojobskabelse i denne periode er altså et resultat af både en lavere nettojobskabelse og en forholdsvis høj nettojobnedlæggelse. De to lavkonjunkturer minder mere om hinanden, dog er der både lidt flere årlige joboprettelser og jobnedlæggelser i perioden 2001-2003, end der er i perioden 1986-1993. Tabel 7 - Årlig bruttojobskabelse og -nedlæggelse af private job i hele landet for høj- og lavkonjunkturer, 1982-2007 År Nyt arbejdssted, tilgang Eksisterende arbejdssted, tilgang M&A, tilgang Brutto tilgang Lukket arbejdssted, nedgang Eksisterende arbejdssted, nedgang M&A, nedgang Brutto nedgang N N N N N N N N N I alt netto 1982-86 14.179 134.902 2.122 151.203-16.225-91.195 - -107.420 43.783 1986-93 11.049 108.764-119.812-19.247-115.816-6.811-141.875-22.062 1993-01 11.612 119.581-131.193-14.326-97.292-468 -112.086 19.107 2001-03 11.836 111.206-123.042-18.398-118.536-7.374-144.308-21.266 2003-07 16.381 132.944 1.996 151.321-15.009-106.235 - -121.244 30.077 I Tabel 8 og Tabel 9 er bruttobevægelserne fordelt på nye, lukkede, eksisterende og M&A. M&A kan enten være negativ eller positiv og optræder derfor kun i en af tabellerne. I Tabel 8 fremgår det, at bidraget til jobskabelsen fra nystartede arbejdssteder ikke virker specielt konjunkturfølsomt, dog ligger andelen i perioden 2003-2007 højere end de andre perioder. Det kan skyldes, at der sker andre ændringer i erhvervsstrukturen end de konjunkturrelaterede. Det positive bidrag til jobskabelsen fra M&A er lille og optræder kun i første og sidste periode. M&A vil ofte være led i omstruktureringer i en virksomhed, og disse omstruktureringer vil ofte betyde optimeringer, som f.eks. når to arbejdssteder lægges sammen, og der kan opnås besparelser på en række funktioner. Derfor vil netto M&A i mange tilfælde betyde et negativt bidrag til jobskabelsen. I den første og den sidste højkonjunktur er bidraget dog positivt. Tilbage er, at jobskabelsen på eksisterende virksomheder udgør omkring 90% af den totale jobskabelse. Her har de unge virksomheder en helt speciel rolle, jf. Ibsen og Westergård-Nielsen, 2011. 2 Tabel 8 - Bruttojobskabelse i privat sektor fordelt på typer for høj- og lavkonjunkturer, 1982-2007 År Nyt arbejdssted, tilgang Eksisterende arbejdssted, tilgang M&A, tilgang I alt % % % % 1982-86 9,4 89,2 1,4 100 1986-93 9,2 90,8-100 1993-01 8,9 91,1-100 2001-03 9,6 90,4-100 2003-07 10,8 87,9 1,3 100 2 "Job Creation by Firms in Denmark, IZA Working Paper (2011). Af Rikke Ibsen og Niels Westergaard-Nielsen 15

I Tabel 9, hvor jobnedlæggelsernes fordeling er vist, fremgår det, at andelen af jobnedlæggelser, der sker som følge lukninger, ikke er specielt konjunkturfølsomme, med derimod falder over hele perioden. Den mest markante forskel mellem konjunkturerne er, at der nedlægges lidt flere job som følge af M&A i lavkonjunkturer, formentlig i forbindelse med strukturtilpasninger og effektiviseringer i sammenlagte eller opsplittede virksomheder. Tabel 9 Bruttojobnedlæggelse i den privat sektor fordelt på for høj- og lavkonjunkturer, 1982-2007 År Lukket arbejdssted, nedgang Eksisterende arbejdssted, nedgang M&A, nedgang Regional bruttojobskabelse og -nedlæggelse Væksten i en kommune kan være opstået, fordi der oprettes job, mens der ikke nedlægges job, hvilket vil give en nettotilgang. Ligeledes vil en kommune, som nedlægger job, uden at der oprettes nye, opleve en nettonedgang i antal job. I Tabel 5 ovenfor fremgår de årlige netto ændringer i antal private job i kommunerne for perioderne 1986-2001 og 2001-2007. Bag tallene for nettoændringerne gemmer bruttobevægelserne sig. Selv om nettoændringen i en periode er lille, så kan den dække over meget store bruttobevægelser, dvs. at der er oprettet og nedlagt mange job. Et mål for dynamikken i bruttobevægelser er Excess job reallocation rate, som er et mål for det antal job, der nedlægges og oprettes ud over nettoændringen, dvs. udover det antal, der samlet oprettes eller nedlægges. Excess job reallocation rate beregnes som summen af jobskabelse og nedlæggelse minus den absolutte værdi af nettojobskabelsen i forhold til antallet af ansatte i kommunen. I alt % % % % 1982-86 15,1 84,9-100 1986-93 13,6 81,6 4,8 100 1993-01 12,8 86,8 0,4 100 2001-03 12,7 82,1 5,1 100 2003-07 12,4 87,6-100 hvor JS=bruttojobskabelsen fra år t til t+1 JN=bruttojobnedlæggelsen fra år t til t+1 NJS=nettojobskabelsen fra år t til t+1 Job=antal job i kommunen i år t+1 I Figur 6 er Excess job reallocation rate vist for kommunerne i den sidste højkonjunktur 2003-2007. Der er stor forskel på kommunernes Excess job reallocation rate fx Frederiksberg Kommune, der med en Excess job reallocation rate på 35% har haft store bruttobevægelser fra 2003-07 ift. hele landet, som ligger på 16

19,5%. I den modsatte ende er Kerteminde Kommune, der med en Excess job reallocation rate på 12,5 har haft mindre antal bruttojoboprettelser og nedlæggelser end gennemsnittet ift. nettovæksten. 17

Figur 6 - Excess job reallocation rate for kommunerne, 2003-2007 18

For hele landet er bruttobevægelserne opdelt på nyoprettede, lukkede og bevarede arbejdssteder samt M&A (tabel 7, 8 og 9). For kommunerne er arbejdssteder, som flytter mellem kommunerne også en del af bruttobevægelserne, da disse flytninger er en del af kommunernes jobskabelse og -nedlæggelse. Andelen af bruttojoboprettelse og -nedlæggelse fordelt på alle disse typer er vist i appendiks A for alle kommuner i perioden 2003-2007. Andelen af nyoprettede arbejdssteder svinger mellem 5 og 17%, hvor Region Hovedstaden og Syddanmark har den største spredning. Region Sjælland adskiller sig ved at ingen kommuner har en andel på under 10%. For joboprettelser har M&A kun ringe betydning, idet kun 4 kommuner har et positivt bidrag af betydning fra M&A. De resterende joboprettelser fordeler sig stort set mellem oprettelser på bevarede arbejdssteder og arbejdssteder, der flytter ind i kommunen, men her er forskellene til gengæld markante, som vi vender tilbage til nedenfor. For jobnedlæggelser udgør lukkede arbejdssteder mellem 6 og 18%, og der er en jævn spredning på kommunerne i alle regioner. Da M&A er et nettomål, og der var få kommuner med et positivt bidrag, vil der selvsagt være flere kommuner med et negativt bidrag. Jobnedlæggelser som følge af M&A er dog også koncentreret på færre kommuner end de andre typer jobnedlæggelser, til gengæld har de så andele på op til 24%. I Region Hovedstaden har M&A størst andel af jobnedlæggelserne for Tårnby, Høje Tåstrup og Albertslund, i Region Sjælland har Stevns, Kalundborg og Vordingborg størst M&A andel, mens Midtjylland er højst for Struer og Norddjurs og Nordjylland for Rebild og Jammerbugt kommuner. I region Sydjylland er andelen højst i Fredericia, men andelene af M&A er lavere i kommunerne i Region Sydjylland end i kommunerne i de andre regioner. De resterende jobnedlæggelser er fordelt på bevarede arbejdssteder og arbejdssteder, som flytter ind i kommunen. Som omtalt er de største regionale forskelle mellem typerne af jobskabelse og nedlæggelse for arbejdssteder, der flytter ud og ind af kommunerne. Som udgangspunkt vises andelen for hele landet i Tabel 10 i de 5 konjunkturperioder. Andelen af bruttojobskabelsen, der stammer fra flytninger af arbejdssteder ind i kommunen er større end andelen af bruttojobnedlæggelse som følge af flytninger ud af kommunen. Andelen for flytninger ind i kommunen er størst i lavkonjunkturer, sandsynligvis fordi bestående arbejdssteder opretter færre job i forhold til højkonjunkturer. Andelen af fraflytninger afhænger ikke i så høj grad af konjunkturer, men er svagt stigende over perioden. 19

Tabel 10 Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af kommunen, hele landet Arbejdssteder der flytter til kommunen Arbejdssteder der flytter fra kommunen % % 1982-86 14,4 10,9 1986-93 18,6 11,1 1993-01 16,4 11,6 2001-03 19,6 11,6 2003-07 16,5 13,6 Hvor i landet, til- og fraflytninger har størst andel af jobskabelse og jobnedlæggelse, er vist i Figur 7 for perioden 2003-2007. Enheden i tabellen er andelen af jobskabelse og nedlæggelse som følge af flytninger mellem kommuner i forhold til landsgennemsnittet i Tabel 10. Det er ganske tydeligt, at arbejdssteder flytter langt mere ind og ud af kommunerne på Sjælland, mønstret er det samme i alle perioder. Se appendiks D for absolutte tal for jobskabelse og jobnedlæggelse samt Excess job reallocation rate for kommuner og regioner for alle 5 konjunkturperioder. 20

Figur 7 Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af kommunen ift. landsgennemsnittet, 2003-2007 21

Samme er i Figur 8 vist på regioner for alle perioder. For samtlige perioder ligger andelen for både fraflytninger og tilflytninger i Hovedstadsområdet langt over landsgennemsnittet, mens alle andre regioner ligger under. Uden for Hovedstadsområdet ligger region Sjælland højest. Region Hovedstaden har derudover en større andel af fraflytninger end tilflytninger, mens det forholder sig omvendt i de andre regioner. Figur 8 - Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af regionerne ift. landsgennemsnittet 22

BRANCHER Sektorer Samlet set er der sket en jobtilvækst i Danmark for private job fra 1980 til 2007, men udviklingen er meget forskellig for industrien og servicesektoren. I Figur 9 er denne udvikling tydelig, da den viser en stigning i job i servicesektoren, hvor antallet af private job stiger fra 692.176 til 987.924, og et fald i industrisektoren, hvor antallet af private job falder fra 409.109 til 354.702. Mens udviklingen i antal job i servicesektoren følger konjunkturerne med stigninger i højkonjunkturer og fald i lavkonjunkturer, se Tabel 11 og Tabel 12, forholder det sig anderledes med industrisektoren. Figur 9 - Antal private job fordelt på sektorer, 1980-2007 I den første højkonjunktur er der en stigning i antal job i industrien, som er lavere end for servicesektoren, men dog en stigning. I den efterfølgende lavkonjunktur falder antallet af job i industrien som forventeligt, men i perioden efter, 1993-2001, hvor jobbene burde genskabes, sker der en meget lille stigning i antal job i industrien. Af 56.133 tabte job i perioden, genskabes kun 2.891 job i industrien. I samme periode tabes 83.552 job i servicesektoren, mens der skabes 159.869 efterfølgende. I den anden lavkonjunktur fra 2001 til 2003 er forskellen endnu mere udtalt, da der tabes forholdsvis få job i servicesektoren, mens tabet i industrisektoren igen er massivt. I den efterfølgende højkonjunktur har servicesektoren en vækst på næsten 4% mens industrisektoren igen oplever et fald i antallet af private job. Udviklingen viser, at job tabt i industrisektoren ikke vender tilbage 23

efter, at konjunkturerne vender. Dette vil sandsynligvis også være tilfældet efter finanskrisen. Tabel 11 Ændring i antal private job for høj- og lavkonjunkturer, 1982-2007 Sektor Ændring antal job 1982-86 1986-93 1993-01 2001-03 2003-07 N N N N N Landbrug, fiskeri og råstof 604-6.149 807-119 1.061 Industri 46.675-56.133 2.891-33.496-7.379 Service 130.559-83.552 159.869-6.981 132.292 Sektorer samlet 177.838-145.834 163.567-40.596 125.974 Tabel 12 - Årlig % ændring i antal private job for høj- og lavkonjunkturer, 1982-2007 Sektor Årlig % ændring antal job 1982-86 1986-93 1993-01 2001-03 2003-07 % % % % % Landbrug, fiskeri og råstof 0,3-2,0 0,3-0,2 0,7 Industri 2,9-1,8 0,1-4,2-0,5 Service 5,0-1,5 2,8-0,4 3,9 Sektorer samlet 4,0-1,6 1,8-1,6 2,5 I Figur 10 er denne udvikling illustreret for de 3 år, hvor konjunkturerne topper. Industrisektoren udgør i 1986 35% af de private job, i 2001 30% og i 2007 26%. Figur 10- Fordeling af antal private job mellem sektorer i højkonjunkturtoppene 1986, 2001 og 2007 Regional udvikling i private job på sektorer For hele landet er andelen af private job i servicesektoren vokset betragteligt siden 1980, mens industriandelen er faldet, hvilket fremgår af Figur 9 og Figur 10. Men på det regionale kommunekort er der store forskelle på, i hvilken grad industrien er på tilbagetog til fordel for job i servicesektoren. I Tabel 13 er vist et beregnet service- og industriindeks for alle kommunerne i 1986 og 2007. Indekset angiver i hvilken grad henholdsvis en kommunes industri 24

og servicesektor andel (antal private job) ligger over eller under gennemsnittet for hele landet. Et indeks på 1 angiver således, at sektorens andel i kommunen er lig med gennemsnittet for hele landet. I Tabel 13 fremgår det tydligt, at industriens andel er større i Jylland end Hovedstaden og det meste af Sjælland i 1986 og 2007. 3 For Syd- og Nordjylland samt dele af Midtjylland ses endvidere, at industriandelen er stigende fra 1986 til 2007, hvilket indikerer, at der sker en vækst og koncentration af industrien i disse områder. En koncentration, som skal ses i forhold til, at industrisektoren kun har formået at genskabe få af de job, der nedlægges i en lavkonjunktur jf. ovenstående. I Tabel 14 er vist de kommuner, der har en positiv vækst i antal private job i industrisektoren fra 1986-2007. Her er Ringkøbing-Skjern Kommune på en klar førsteplads med en stigning på 3.866 job i industrien fra 1986-2007. Der er 24 kommuner med en positiv vækst i antal industrijob, heraf er de 14 jyske kommuner og resten fordelt på Fyn og Sjælland. Men af de tilsammen ca. 19.000 industrijob, der er netto er skabt i de 24 kommuner, så er de næsten 16.000 skabt i Jylland. I appendiks E findes tabel med de absolutte kommunetal for antal job i de tre sektorer i 1986, 2001 og 2007. 3 For industriindekset angiver rød overgennemsnitlig industriandel og grøn undergennemsnitlig andel, mens det er omvendt for serviceindeks, hvor grøn angiver overgennemsnitlig andel. Ved ændringen i indeks 1986-2007 angiver grøn pil (op) en stigning i indeks fra 1986 til 2007, mens rød pil (ned) angiver nedgang i indekset. 25

Tabel 13 - Industri- og serviceindeks for kommuner i Danmark, 1986 og 2007 (se fodnote 3) Region Kommune 1986 2007 Industriindex Serviceindex Ændring 1986-07 1986 2007 Ændring 1986-07 Index Index Index Index Index Index Hovedstaden København 0,58 0,39-0,20 1,29 1,25-0,03 Frederiksberg 0,52 0,27-0,25 1,32 1,29-0,02 Ballerup 1,33 0,76-0,57 0,87 1,12 0,25 Brøndby 1,09 0,49-0,60 1,01 1,22 0,21 Dragør 0,58 0,36-0,22 1,27 1,26-0,01 Gentofte 0,69 0,15-0,54 1,21 1,33 0,12 Gladsaxe 1,15 1,20 0,05 0,97 0,97 0,00 Glostrup 0,42 0,36-0,06 1,38 1,26-0,11 Herlev 1,12 0,98-0,14 0,99 1,04 0,06 Albertslund 0,76 0,61-0,16 1,19 1,17-0,02 Hvidovre 1,01 0,72-0,29 1,04 1,13 0,09 Høje-Taastrup 0,88 0,51-0,37 1,10 1,20 0,11 Lyngby-Tårbæk 0,28 0,18-0,10 1,45 1,32-0,13 Rødovre 0,67 0,67 0,00 1,24 1,15-0,09 Ishøj 0,91 0,62-0,30 1,09 1,16 0,06 Tårnby 0,44 0,38-0,06 1,37 1,26-0,11 Vallensbæk 1,09 0,29-0,81 0,97 1,28 0,31 Furesø 1,10 1,14 0,04 0,98 0,97-0,01 Allerød 1,15 0,95-0,20 0,91 1,04 0,13 Fredensborg 1,07 1,60 0,54 0,96 0,79-0,17 Helsingør 0,92 1,14 0,21 1,08 0,98-0,10 Hillerød 0,99 0,66-0,33 1,02 1,14 0,11 Hørsholm 0,61 0,24-0,38 1,26 1,30 0,04 Rudersdal 0,70 0,71 0,02 1,21 1,13-0,08 Egedal 0,91 1,28 0,37 1,03 0,90-0,13 Frederikssund 0,87 1,06 0,19 1,09 0,98-0,11 Frederiksværk-Hundested 1,62 1,45-0,16 0,69 0,86 0,17 Gribskov 0,82 0,90 0,08 1,09 1,02-0,07 Bornholms Region 1,01 0,95-0,06 0,89 0,99 0,09 Sjælland Greve 0,76 0,54-0,22 1,16 1,18 0,01 Køge 1,26 1,27 0,00 0,86 0,90 0,04 Roskilde 0,70 0,80 0,10 1,19 1,09-0,10 Solrød 0,72 0,68-0,04 1,16 1,13-0,03 Odsherred 0,93 1,16 0,23 0,98 0,91-0,07 Holbæk 0,93 0,76-0,16 1,02 1,07 0,05 Faxe 1,09 1,13 0,04 0,90 0,95 0,05 Kalundborg 0,89 1,29 0,40 0,98 0,85-0,13 Ringsted 1,23 1,31 0,08 0,86 0,90 0,04 Slagelse 1,06 1,02-0,04 0,95 0,99 0,04 Stevns 0,85 0,66-0,19 0,99 1,02 0,03 Sorø 1,14 0,72-0,42 0,89 1,08 0,19 Lejre 0,76 0,94 0,18 1,08 0,98-0,11 Lolland 1,05 1,25 0,20 0,91 0,87-0,04 Næstved 1,14 0,89-0,25 0,91 1,03 0,12 Guldborgsund 0,98 0,82-0,16 0,95 1,01 0,06 Vordingborg 1,10 0,90-0,20 0,88 0,99 0,12 Midtjylland Horsens 1,37 1,61 0,24 0,80 0,79-0,02 Herning 1,45 1,37-0,07 0,76 0,86 0,10 Holstebro 1,18 1,53 0,34 0,85 0,80-0,05 Lemvig 1,16 1,65 0,49 0,77 0,66-0,11 Struer 1,85 1,64-0,21 0,52 0,77 0,24 Syddjurs 1,04 1,01-0,02 0,93 0,96 0,03 Norddjurs 1,27 1,30 0,03 0,78 0,85 0,06 Favrskov 1,39 1,23-0,16 0,71 0,85 0,14 Odder 1,42 1,05-0,37 0,71 0,91 0,20 Randers 1,28 1,33 0,05 0,86 0,89 0,03 Silkeborg 1,34 1,15-0,19 0,81 0,95 0,14 Samsø 0,66 0,18-0,48 0,87 1,00 0,13 Skanderborg 1,09 1,46 0,37 0,93 0,84-0,09 Århus 0,80 0,69-0,11 1,14 1,14-0,01 Ikast-Brande 1,70 1,17-0,53 0,60 0,93 0,33 Ringkøbing-Skjern 1,28 2,01 0,72 0,76 0,60-0,16 Hedensted 1,58 1,81 0,24 0,65 0,70 0,05 Skive 1,47 1,76 0,29 0,71 0,70-0,01 Viborg 1,34 1,64 0,31 0,79 0,77-0,02 Nordjylland Morsø 1,24 1,77 0,53 0,83 0,67-0,16 Thisted 1,25 1,77 0,51 0,80 0,70-0,10 Brønderslev-Dronninglund 1,00 1,16 0,16 0,91 0,87-0,04 Frederikshavn 1,27 1,51 0,24 0,81 0,81 0,00 Vesthimmerlands 1,15 1,71 0,55 0,85 0,71-0,15 Læsø 0,44 0,31-0,14 0,95 1,08 0,12 Rebild 0,98 1,44 0,46 0,87 0,78-0,09 Mariagerfjord 1,29 1,71 0,42 0,77 0,72-0,05 Jammerbugt 1,14 1,23 0,09 0,82 0,85 0,03 Aalborg 1,03 0,92-0,11 1,00 1,04 0,04 Hjørring 0,97 0,95-0,02 0,94 0,98 0,04 Syddanmark Middelfart 1,44 1,31-0,13 0,73 0,86 0,13 Assens 1,18 1,69 0,51 0,79 0,71-0,08 Faaborg-Midtfyn 1,37 1,53 0,16 0,71 0,75 0,04 Kerteminde 1,93 2,27 0,33 0,41 0,52 0,10 Nyborg 0,99 1,09 0,09 0,95 0,92-0,04 Odense 1,00 0,72-0,28 1,00 1,09 0,09 Svendborg 1,00 1,03 0,03 0,98 0,97-0,01 Nordfyns 1,10 1,48 0,37 0,74 0,69-0,06 Langeland 0,97 1,33 0,36 0,93 0,79-0,14 Ærø 0,83 0,69-0,14 1,06 1,07 0,01 Haderslev 1,17 1,45 0,28 0,88 0,82-0,06 Billund 1,50 1,52 0,02 0,72 0,82 0,10 Sønderborg 1,72 2,25 0,54 0,62 0,57-0,05 Tønder 1,31 1,39 0,08 0,78 0,79 0,01 Esbjerg 1,01 1,24 0,23 0,95 0,85-0,10 Fanø 0,20 0,16-0,04 1,49 1,32-0,17 Varde 1,14 1,50 0,36 0,88 0,77-0,11 Vejen 1,07 1,42 0,35 0,89 0,81-0,08 Aabenraa 0,70 0,82 0,12 1,16 1,05-0,11 Fredericia 1,19 1,16-0,02 0,94 0,97 0,04 Kolding 1,21 1,29 0,09 0,89 0,92 0,02 Vejle 1,12 1,13 0,01 0,92 0,95 0,04 26

Tabel 14 - Kommuner med vækst i antal ansatte i industrisektoren 1986-2007 Kommune Antal job industrien Ændring antal job 1986 2007 1986-2007 N N N % Ringkøbing-Skjern 6287 10153 3866 61,5 Skanderborg 3096 4738 1642 53,0 Varde 3443 4805 1362 39,6 Vesthimmerlands 3017 4357 1340 44,4 Hedensted 4120 5382 1262 30,6 Viborg 9477 10576 1099 11,6 Thisted 4960 5853 893 18,0 Fredensborg 1633 2506 873 53,5 Assens 2923 3759 836 28,6 Holstebro 5486 6226 740 13,5 Rebild 1571 2251 680 43,3 Mariagerfjord 4542 5211 669 14,7 Horsens 8870 9493 623 7,0 Morsø 2146 2765 619 28,8 Egedal 1231 1800 569 46,2 Kolding 9253 9795 542 5,9 Vejen 3654 4107 453 12,4 Kalundborg 2525 2877 352 13,9 Tårnby 1436 1666 230 16,0 Nordfyns 1781 1993 212 11,9 Kerteminde 4835 4921 86 1,8 Frederikssund 1983 2052 69 3,5 Roskilde 3462 3508 46 1,3 Lejre 712 739 27 3,8 27

Brancher Det er tydeligt, at industrien samlet har mistet job i perioden, men ikke alle industrier er ramt lige hårdt. I Tabel 15 og Figur 11 er vist udviklingen i antallet af private job fordelt på 32 brancher. Den branche, som har mistet flest private job er tekstilindustrien, hvor 77% af jobbene er forsvundet fra 1980 til 2007. Andre industrier, som har oplevet betydelig nedgang i antallet af private job, er transportmiddelindustrien, stenglas- og lerindustrien, fødevareindustrien, papir- og grafisk industri samt møbelindustrien. Tabel 15 Ændring i antal private job fordelt på brancher fra 1980 til 2007 sorteret efter størst årlig nettoændring i perioden Branche Antal job Ændring i antal job Brancheandel af samlet ændring antal job 1980 2007 1980-07 1980-07 1980-07 N N N % % Forskning og udvikling 688 5.994 5.306 771,2 2,2 IT-service 6.005 41.968 35.963 598,9 15,0 Forlystelser kultur og sport 8.585 29.699 21.114 245,9 8,8 Udlejning og ejendomsformidling 15.816 38.743 22.927 145,0 9,6 Rådgivning og rengøring mv. 58.221 115.216 56.995 97,9 23,8 Mineralolieindustri 474 862 388 81,9 0,2 Hoteller og restauranter 33.420 59.807 26.387 79,0 11,0 Transport 54.196 84.918 30.722 56,7 12,9 Organisationer og foreninger 20.047 30.143 10.096 50,4 4,2 Post og tele 13.742 20.396 6.654 48,4 2,8 Råstofudvinding 2.236 3.131 895 40,0 0,4 Gummi- og plastindustri 13.821 19.050 5.229 37,8 2,2 Træindustri 10.351 13.722 3.371 32,6 1,4 Kemisk industri 13.082 16.989 3.907 29,9 1,6 Bygge og anlæg 127.985 161.798 33.813 26,4 14,1 Elektronikindustri 37.507 46.196 8.689 23,2 3,6 Anden servicevirksomhed 11.187 13.568 2.381 21,3 1,0 Detailhandel 91.678 108.919 17.241 18,8 7,2 Autohandel, service og tankstationer 45.033 51.660 6.627 14,7 2,8 Engroshandel undtagen med biler 127.019 141.957 14.938 11,8 6,2 Finansiering og forsikring 68.969 73.900 4.931 7,1 2,1 Maskinindustri 58.590 59.738 1.148 2,0 0,5 Fremstilling og forarbejdning af metal 46.899 47.396 497 1,1 0,2 Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt 35.491 34.928-563 -1,6-0,2 Energi- og vandforsyning 9.585 9.238-347 -3,6-0,1 Møbel og anden industri 23.340 22.490-850 -3,6-0,4 Papir- og grafisk industri 42.317 33.091-9.226-21,8-3,9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 81.591 58.302-23.289-28,5-9,7 Sten-, ler- og glasindustri 24.470 15.391-9.079-37,1-3,8 Transportmiddelindustri 24.623 14.134-10.489-42,6-4,4 Fiskeri 4.292 1.698-2.594-60,4-1,1 Tekstil- og læderindustri 32.044 7.341-24.703-77,1-10,3 Alle brancher samlet 1.143.304 1.382.383 239.079 20,9 100,0 28

Blandt industribrancherne er der også en del, som har oplevet vækst i perioden. Elektronikindustri, maskinindustri og fremstilling og forarbejdning af metal, som alle er blandt de store brancher, oplever en vækst i antal ansatte i perioden. Mellemstore industrier som gummi- og plastindustri, træindustri og kemisk industri har ligeledes vækst. Mineralolieindustri har den største procentuelle vækst i perioden, men branchen er meget lille. I modsætning til industrien, har servicesektoren haft vækst for alle brancher på nær energi- og vandforsyning. Den største procentuelle vækst har været indenfor forskning og udvikling samt IT-udvikling. Samtidig er der også brancher, som nærmest ikke eksisterede i 1980, men som har vokset sig store. IT-branchen er et eksempel på en sådan udvikling, idet branchen har skabt næst flest job i perioden. Flest job er skabt i rådgivning- og rengøring, som i 2007 er den 3. største branche. Den største branche i både 1980 og 2007 er bygge- og anlæg, som har en vækst på 14%, efterfulgt af engroshandel med en vækst på 6%. 29

Figur 11 - % ændring i antal private job fra 1980-2007 30

Service Industri Landbrug, fiskeri og råstof Regional jobskabelse i Danmark 1980-2007 Ændringer i private job fordelt på brancher i konjunkturperioderne Den samlede udvikling for brancherne fra 1980 til 2007 fortæller dog ikke hele historien om branchernes udvikling. I Tabel 16 er derfor vist ændringerne i brancherne i både lav- og højkonjunkturer 1982-2007, for at afdække, hvordan brancherne er påvirket af konjunkturerne, og om der sker en generel afmatning indenfor en branche. Tabel 16 - Årlig % ændring i antal private job fordelt på brancher i lav- og højkonjunkturperioderne, 1982-2007 Sektor Branche Årlig gns. ændring antal job 1982-86 1986-93 1993-01 2001-03 2003-07 % % % % % Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt 0,8-2,0 0,4-0,3 1,1 Fiskeri -2,2-3,3-0,6-7,5-8,4 Råstofudvinding -2,0 1,1-0,4 12,7 3,9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 0,8-1,6-0,9-2,0-3,3 Tekstil- og læderindustri 0,2-5,4-5,3-11,5-5,1 Træindustri 6,0-0,0 1,6-2,7 1,2 Papir- og grafisk industri 3,0-1,8-0,7-6,1-0,2 Mineralolieindustri 9,4-0,9-3,7 26,0-1,5 Kemisk industri 4,2-0,9 2,8 0,8-0,9 Gummi- og plastindustri 5,0 1,3 1,4-0,6-0,7 Sten-, ler- og glasindustri 2,0-3,6 0,1-6,2 0,7 Fremstilling og forarbejdning af metal 5,8-2,2 1,0-5,1 1,7 Maskinindustri 3,8-0,2 0,2-3,8 0,0 Elektronikindustri 6,1-2,8 3,9-5,5 1,0 Transportmiddelindustri -4,2-2,3-2,4-9,7 3,9 Møbel og anden industri 6,4-0,4-0,2-4,4-3,0 Energi- og vandforsyning 0,9 0,6-3,1 1,2 2,6 Bygge og anlæg 8,2-4,0 4,1-1,6 4,6 Autohandel, service og tankstationer 3,8-2,7 2,2 0,6 2,6 Engroshandel undtagen med biler 4,6-2,0 1,7-1,4 1,8 Detailhandel 1,2-1,3 1,8 1,0 4,3 Hoteller og restauranter 4,6 0,3 3,0 0,5 5,3 Transport 5,7-0,6 3,0 0,3 2,9 Post og tele 4,4-2,0 7,3-1,1-1,6 Finansiering og forsikring 4,8-2,5-1,0 0,2 3,1 Udlejning og ejendomsformidling 5,8 2,4 3,1 3,7 6,9 IT-service 12,0 3,9 18,7-4,8 9,4 Forskning og udvikling 20,4-0,4 30,0 2,3 7,4 Rådgivning og rengøring mv. 5,8 0,0 4,0-0,8 5,4 Organisationer og foreninger 5,0 1,5 1,2 1,5-0,3 Forlystelser kultur og sport 4,9 5,1 7,8 1,1 7,0 Anden servicevirksomhed 1,3-0,1 2,3-2,0 4,4 Alle brancher samlet 4,0-1,6 1,8-1,6 2,5 I Tabel 17 ses antal job fordelt på brancher i konjunkturvendepunkterne for samme periode. 31