skulpturguide høje-taastrup

skulpturguide høje-taastrup KUL TOUR

indhold Forord side 5 indledning side 7 taastrup side 9 thorstorp side 35 høje taastrup side 47 hedehusene fløng side 67 sengeløse vridsløsemagle side 87 kort og fortegnelse over kunstnere side 96 3

Forord Kunstneriske udtryksformer er en ældgammel tradition blandt mennesker tænk bare på de berømte hulemalerier, som er mange tusind år gamle. Også her i kommunen har vores forfædre efterladt os deres kunstneriske aftryk. Fra bronzealderen for omkring 3.500 år siden er bevaret to sten med datidens helleristninger af hellige soltegn: nemlig den såkaldte Sengeløse-sten fra stengærdet omkring Sengeløse sognegård og Kallerup-stenen, som står uden for Ansgar Kirke i Hedehusene. Ca. 2.300 år senere blev Kallerup-stenen genanvendt af manden Hornbores, som fik hugget sit navn med runer i Kallerup-stenen. Det skete i vikingetiden, omkring år 800-825, og stenen kan muligvis have stået i stævnen på en skibssætning af sten ved Kallerup en skibssætning, som er gået tabt ved genbrug af stenene. Går vi yderligere nogle århundreder frem til årene mellem 1450-1480, ser vi malerkunsten udfolde sig i Reerslev Kirke. Her udsmykkede Vallensbækmesteren, også kaldet Isefjordsmaleren, hvælvingerne med billeder om Jesu liv og lidelseshistorie - på en tid, hvor præsterne prædikede på latin. Malerierne blev kalket over efter reformationen i 1536, men genfundet og afdækket omkring 1870. I dag fortæller malerierne os desuden om, hvordan mennesker i Reerslev arbejde og gik klædt for 500 år siden. Kunsten er med andre ord et aftryk af sin samtid til glæde også for eftertiden. Skulpturguiden bevidner, at der er en stor rigdom af nutidig kunst i Høje- Taastrup Kommune til glæde for både os og vore efterkommere. Tak til Foreningen Kul Tour for at have løst denne vigtige formidlingsopgave. Tag den indbydende Skulpturguide i hånden og tag på en spændende rundtur i Høje-Taastrup Kommune. Michael Ziegler borgmester 4 5

indledning Igennem årene har både Høje-Taastrup Kommune og flere virksomheder købt kunst til udendørs opstilling. Formålet har været at udsmykke byrum eller bygninger, så alle, der kommer forbi. lægger mærke til det og kan glædes over det. Langt de fleste kunstværker er synlige og lettilgængelige, men nogle steder er det kun personer med ærinde på stedet, der ser dem. Formålet med at udgive en skulpturguide er at synliggøre de udvalgte værker, så alle, der har lyst, kan opsøge dem. Der har gennem de senere år været flere forsøg på at få udgivet en bog om kommunens kunst uden resultat. Foreningen KUL TOUR har i år 10 års jubilæum. Foreningens arbejdsgrundlag er Kulturoplevelser i Høje-Taastrup Kommune. Hvad er mere nærliggende end at fejre 10 året ved bl.a. at medvirke til formidling, af den kunst, der er i kommunen. Ved hjælp af gavmilde sponsorer er det lykkedes at gøre bogen til virkelighed. Udvalget af kunst er foretaget ud fra kvalitet, historie eller synlighed. Guiden dækker ikke alle udendørs skulpturer i kommunen. Hvor ikke andet er nævnt, er kunsten indkøbt af kommunen. De kan være anskaffet i forbindelse med nybygning eller nye anlæg, eller værkerne kan være udvalgt af de tidligere Kulturudvalg i kommunen og fra 1991 af kommunens Kulturelle Samråd. Værknumrene henviser til kortene på indersiden af bogens flapper. Rækkefølgen er valgt ud fra, at man kan lave en rute, så man ser alle værker i et område. KUL TOUR vil gerne takke sponsorerne for deres velvilje og støtte. Uden denne støtte ville Skulpturguiden ikke kunne blive publiceret. KUL TOUR Redaktionsgruppen 6 7

Taastrup Steffen Lüttge : Spire side 10 Jørgen Hansen : Fang bolden side 12 Eigil Westergaard : Næb og klør side 14 Erik Heide : Uden titel, Kors side 16 Jens Flemming Sørensen : Uden navn, Sprængt kugle side 18 Pipin Henderson : Relief side 20 Vita Thymann : Svømmepigen side 22 Finn Nielsen : Sammenhold side 24 Børge Jansberg : Ego spejling side 26 Ole Christensen : Organisme side 28 Stine Ring Hansen : Konen med æggene side 30 Steffen Lüttge : Kulturskulptur side 32 8 9

Steffen Lüttge 1945- Spire, 1993, bronze Opstillet hos firmaet DEKO A/S på Mårkærsvej 11 Skulpturen ses bedst fra Roskildevej, lige før den store rundkørsel Set fra afstand er skulpturen rund og blød i formen tæt på ser man skulpturens mellemrum en kløft, som er overraskende kompleks i modsætning til skulpturens ydre. Spire signalerer frugtbarhed, som er et gennemgående tema i Steffen Lüttges kunst. Steffen Lüttge er uddannet lærer. Som billedhugger er han autodidakt. Han debuterede på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1976. Han har udstillet alene eller sammen med andre i ind- og udland. I 1990 grundlagde Lüttge Rådvad Billedhuggerværksted og Bronzestøberi. Hans værker kan ses flere steder i nærområdet f.eks. Skulpturlegeplads, 1970, Tjørnehøjskolen, Brøndbyerne, Skulptur, 1983, Lille Værløse Skole, i Hillerød Vandkunst, 1989, Apotekerforeningens Kursusejendom og Styrke, 1993, Slotsarkaderne. 1 10 11

Jørgen Hansen 1945- Fang bolden, 1997, 3 keramiske skulpturer Opstillet på Kjeld Abells Plads foran Taastrup Teater i 1997 Skulpturgruppen består af tre store enkeltstående søjler, hver på to en halv meters højde, en diameter på 80 cm. og en samlet vægt på seks tons. Søjlerne er brændt på Tommerup Teglværk på Fyn. Jørgen Hansen er uddannet på keramiske værksteder i Frankrig, England og Canada 1965-72, herefter eget værksted. Han har undervist på mange kunstskoler og akademier i ind- og udland. Om tilblivelsen af værket siger kunstneren bl.a., at ideen til værket udviklede sig langsomt under et show i Musikhuset i Århus. Her handlede det om at hente inspiration fra himlen og åbne op for det guddommelige. Overfor det havde jeg Taastrup Teaters undertitel Livet på spil. Det kan opfattes alvorligt, men har også en anden betydning i retning af leg og de tilfældigheder, der opstår under fri leg. Så gik tankerne omkring de små plastik-tingester, som man kan købe i legetøjsbutikkerne. Med et tryk på en knap kan man få en bold til at hoppe op og fange den igen. Sådan blev den endelige titel da også Fang bolden. Af værker kan nævnes: brændingsskulpturerne: Glødende søjler, Kolding 1994, The Currach Man, Irland 1996, Sjælens katedral, Århus 1997, After the Cowboys, Tasmanien 1998, Marens hægte, Tønder museum 2001, samt flere udsmykningsopgaver, relieffer, fade krukker og skåle. To af hans krukker står i Hedehuset. I forbindelse med opsætning af Fang bolden udgav kommunen bogen: Ler og ild, med tekst af Bjarke Regn Svensen. 2 12 13

Eigil Westergaard 1928- næb og klør, granit Opstillet i 2004 ved Selsmosen i Taastrup ved Selsmosestien på vestsiden af søen Værket er udført i svensk Halmstadsgranit. Motivet på stenens ene side består af en lille frø nederst, som forskrækket ser op på en eller flere storke eller hejrer, der med løftet klo og flere halse, hoveder og næb er klar til at spise frøen. På stenens anden side ses øverst halse, hoveder og næb af storke eller hejrer, mens der forneden er hugget en stor fisk med store tænder, der ligesom baner sig vej ud af den mørke sten. Ved afsløringen udtalte kunstneren: Jeg er meget tilfreds med placeringen, for jeg har netop forestillet mig, at den skulle stå i nærheden af vandet. eller sammen med andre kunstnere. Med værksted i Lemvig er kunstneren naturligvis repræsenteret med flere værker i byen, men også mange andre steder i Danmark, bl.a., Herning, Hjallerup, Holstebro, Odense, Ringkøbing, Skanderborg og Vojens. I nærområdet bl.a., Borgermusikken, Sct. Annæ Gymnasium, København og Musiksten, Enghøjskolen, Avedøre 1976, Trækspilsfolket, Ballerup og Tukak Maskespil, Bispebjerg Hospital 1988, Udhugning af dyr og fugle i de gamle sandstenskonsoller ved Rundetårn 1989 samt Guldskat, ved Københavns Sundhedscenter 1992. 3 Ejgil Westergaard er født i Lemvig, hvor han er uddannet som billedhugger hos sin far, billedhuggeren Torvald Westergaard. Han udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling 1945, og senere 1949, 52, 60, 61 og 62, Charlottenborgs Forårsudstilling 1957, 59, 64, 68, 70 og 72 samt Efterårsudstilling 1964, fra 1976 medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne. Har desuden deltaget på talrige udstillinger, i Danmark, Sverige og Norge, alene 14 15

Erik Heide 1934-2 skulpturer, 1997, støbejern og granit På kirkegården ved Taastrup Nykirke, ud mod Taastrup Hovedgade blev der i sommeren 1997 opsat 2 skulpturer på De Ukendtes Grav Den ene skulptur er en rødbrun fugl i støbejern med udslåede vinger. Den sidder på en todelt sten af sort diabas. Den todelte sten kan tolkes som en gravsten, der ved sin deling symboliserer liv og død. Fuglen er måske lige landet på stenen eller er måske lige ved at lette og kan derved symbolisere jord og himmel. Et stykke fra fuglen står den anden skulptur. En stor sort granitsten, delt på langs og på tværs, så der dannes et kors, som solen kan skinne igennem. Som et solur danner skyggen et kors på græsset. Kirkegårdens kapel fra 1967 blev renoveret i 1997. I den forbindelse udførte Erik Heide yderligere 3 små værker. Øverst på kapellets tag ses et kors i smedejern og kapellets 2 døre er forsynet med firkantede håndtag i bronze, hvor man på det venstre kan se det græske bogstav Alfa og på det højre bogstavet Omega. Disse to bogstaver er kendte som symboler i den kristne kunst, idet Alfa er det første og Omega det sidste bogstav i det græske alfabet, og derfor bruges de som symbol på Kristus, efter Johannes Åbenbaring 1,8, hvor der står: Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige. Ligeledes 21,6: Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Erik Heide er uddannet på Kunstakademiet 1951-54 og på den grafiske skole i 1957. Han har været medlem af kunstnersammenslutningen Decembristerne og fra 1994 af Grønningen og på Veksølund. En vigtig del af hans arbejder består af udsmykning af kirker. Han har udført Frederik IX`s gravsten i Roskilde Domkirke. Desuden har han skabt en lang række skulpturer og relieffer, der er opstillet i mange byer landet over. F.eks. skulpturen Ved verdens ende i Ballerup, opstillet 1999 og Vagten, opstillet ved Køge Rådhus i 1985. Han er repræsenteret på flere museer bl.a. Statens Museum for Kunst, Århus Kunstmuseum og Horsens Kunstmuseum. 4 5 16 17

Jens-Flemming Sørensen 1933- Uden titel, 1980, bronze Opstillet i 1984/85 ved det nyåbnede Medborgerhus i Taastrup En stor kugle er landet i en pyramide og har ødelagt toppen af den, eller også er kuglen på vej op fra pyramidens indre. I spændingen mellem det runde og det kantede, det glatte og det grove dannes en balance mellem form og opløsning. Jens-Flemming Sørensen er autodidakt billedhugger. Han udstillede første gang på Charlottenborg i 1960 og senere, desuden mange år på Grønningen. Han har udstillet på talrige andre udstillinger i Danmark og på flere udstillinger i bl.a. Sverige, Tyskland, Frankrig og USA. Af større udsmykningsopgaver i området kan nævnes Køge Bibliotek, 1982, Toftegårds Plads, Valby sammen med ark, Søren Cock-Clausen og Knud Lund Sørensen, udsmykning af bydelen Tuborg Nord i Hellerup, 2003. Vandfontæner: Køge Rådhus, 1998, Københavns Lufthavn, 2001. Hans værker kan bl.a. ses på Århus Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og Nordjyllands Kunstmuseum. Danske Bank, Dalbergstrøget, Taastrup. 6 7 18 19

Pipin Henderson 1924- Relief, Keramik Relieffet er opsat på Medborgerhusets gavl ud mod Parkvej Motivet er menneskekroppe, gengivet som torsoer. Et tema, som også ses i andre af Pipin Hendersons værker. Pipin Henderson er både maler, grafiker og billedhugger. Hun er uddannet på Kunstakademiet i København 1947-53. Senere videreuddannet på Kunstpædagogisk Skole ved Helge Bertram. Udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1952. Hun er med i kunstnersammenslutningen PRO. Siden slutningen af 1970.erne er hovedvægten lagt på skulptur. Hun er bl.a. repræsenteret på Bornholms Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet i Stockholm. Hendes skulpturer kan bl.a. ses i Ballerup Kommune, ved Københavns Fondsbørs og i Kalmar, Ystad og Stockholm kommuner i Sverige. 8 20 21

Vita Thymann 1925- Svømmepige, bronze Støbt efter model fra ca. 1950 Skulpturen blev erhvervet af kommunen i 1995. Den har bl.a. stået i Hedehuset og ved det store bassin i Taastrup Svømmehal indtil den i 2003 fik sin nuværende placering foran Taastrup Svømmehal Vita Thymann er både billedhugger, skulptør og maler. Hun er uddannet på Kunstakademiet i Boston, USA, Kunstakademiet i Amsterdam, Holland og Kunstakademiet i København i 1952 med professorerne Johs. Bjerg, Einar Utzon-Frank og William Scharff som lærere. Af værker kan nævnes: Atlet, bronze 1952, Gåsebrønden, bronze og granit 1981, Dreng med blomster, bronze 1996. Hun har skabt mange porcelænsfigurer for Bing & Grøndahl f.eks. Balletpige, Fodboldspiller, Dreng, Lille sømand, Dreng med reb og Pige med blomsterkrans. 9 22 23

Finn Nielsen 1948- Sammenhold, 2005, granit Opstillet i haven ved Taastrup Kulturcenter Kontrasten mellem den rå sten og den bearbejdede sten er typisk for Finn Nielsens granitskulpturer. Som i de fleste af Finn Nielsens senere skulpturer er stenen gennembrudt, så skulpturen virker let. Finn Nielsen er uddannet stenhugger 1962-66. Han udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling 1969. Medlem af Koloristerne siden 1974. Flere af hans værker kan ses i nærområdet f.eks. på Allerød Rådhus, Børnehuset Hvidager, Albertslund, Gråbrødre Skole, Roskilde og Roskilde Bibliotek. Han er bl.a. repræsenteret på Skive Kunstmuseum, Lollands Stiftsmuseum og Malmø Kunstmuseum. 10 24 25

Børge Jansberg 1913-1993 Ego Spejling, 1993, stål Opstillet ved Taastrup Kulturcenter på hjørnet ved parkeringspladsen Skulpturen stod tidligere på Axeltorv i Taastrup To blanke stålfigurer illustrerer skulpturens titel Ego Spejling. Børge Jansberg var som maler og billedhugger autodidakt. Han udstillede bl.a. på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1944-45, senere i 1970 erne var det hovedsagelig hans stålskulpturer, der kunne ses på udstillinger i ind- og udland. Han var socialchef i Høje-Taastrup Kommune i en lang årrække og bosat i Stærkende på Elmegården. Her var der ofte udstillinger med egne og andre billedhuggeres værker. Hans hovedværker er placeret i Taastrup. Desuden kan nævnes Flammen,1991, Avedøreværket, Hvidovre, Campanile, 1991, Jernbanegade, Nykøbing F., Signal, 1993, Hundige Centret, og Søjle, 1994, Solrød Rådhus. 11 26 27

Ole Christensen 1932-2000 Organisme, 1999, bronze på granitsokkel Opstillet 1 999 i haven ved Taastrup Kulturcenter Skulpturen virker rund og blød. Den lukker sig harmonisk om sig selv som en helhed en organisme. Ole Christensen blev uddannet som stenhugger i 1951 og kom herefter på Kunstakademiets billedhuggerskole 1952-58 hos bl.a. Einar Utzon-Frank og Mogens Bøggild. Han deltog i utalllige udstillinger i ind-og udland og var medlem af Grønningen fra 1970. Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Sønderjyllands Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Trapholt i Kolding og Herning Kunstmuseum. Hans arbejder kan ses i flere danske byer. Her kan specielt nævnes hans Skulpturgruppe på Vestertorv i Kolding. 12 28 29

Stine Ring Hansen 1968- Konen med æggene, 2005, bronze Opsat ved Henriksdal Plejecenter i Taastrup-Valby Kan ses på terrassen ved hjørnet af Valbyvej og Skolevej I forbindelse med H.C. Andersens 200 års fødseldag i 2005 udførte Stine Ring Hansen 29 bronzeskulpturer over hans kendeste eventyr. Den første af skulpturerne var Konen med æggene. I hendes version er det en lille pige med et stort æg i sine udstrakte arme. Af udsmykningsopgaver kan nævnes: Svale, Grenen Kunstmuseum 1995, Vækstdyr, Lyngby Politi, Sorgenfri, 1997, Trio, Ballerup Centret, Panter Park Café, København 1999. Gadeudsmykning i Rødby Havn. 13 Om skulpturen siger Stine Ring Hansen: Ægget symboliserer drømmen, Man ser altid Konen med æggene med en bakke æg. Men det er for indlysende. Selvfølgelig skal eventyret bare symboliseres med et enkelt æg. Ikke mængden, men drømmen er vigtig. Stine Ring Hansen er autodidakt billedhugger. Hun har bl.a. udstillet på Grenen Kunstmuseum, Skulptur Bienale - Kongens Have og Krapperups Konsthall, Sverige. 29 H.C. Andersen skulpturer blev udstillet i Odense i 2006. 30 31

Steffen Lüttge 1945- Kulturskulptur, 2002, bronze Opstillet på det grønne areal ved Vesterparken tæt på det gamle vandtårn En 8 cm. stor udgave af skulpturen er fra 1993 hvert år uddelt som en del af kommunens Kulturelle Samråds Kulturpris. Steffen Lüttge: Kultur er både ånd og materie, åndelig udfoldelse og fysisk udfoldelse, og kultur er dig og mig. Modsætningsforholdene kan ses i skulpturens form. Den ene halvdel har runde former, mens den anden er spids og kantet. Den ene halvdel er kvindelig den anden mandlig. Steffen Lüttge er inspireret af Henry Moore, Jean Arp og Brancusi. Der benyttes genkendelige organiske former som kroppe, fugle, æg og fostre. Steffen Lüttge er uddannet lærer. Som billedhugger er han autodidakt. Han debuterede på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1976. Han har udstillet alene eller sammen med andre i ind- og udland. I 1990 grundlagde Lüttge Rådvad Billedhuggerværksted og Bronzestøberi. Hans værker kan bl.a.ses i Herlev, Greve, Hillerød og Helsingør. 14 32 33

torstorp erik heide : skulptur side 36 Jan leth : fragment fra område side 38 Ib Braun : den uendelige side 40 Bjørn Rødding : krumme skærme, Tre buer side 42 Peter Hesk Møller : logo side 44 34 35

Erik Heide 1934- Uden navn, 2007, bronze Skulpturen blev indkøbt i 2007 med støtte fra Taastrup Almennyttige Boligselskab og opstillet på Østerby Tor v Mandsfiguren er som Erik Heides øvrige værker enkel og kraftfuld. 15 Se omtale af kunstneren side 16. 36 37

Jan Leth 1932- Fragment fra område 5, 1986-1987, bronze Opstillet på Nørreby Torv i 1989 Skænket af Kreditforeningen Danmark og DAB`s Kunstfond Skulpturens titel åbner for mange fortolkninger. Måske er den et udtryk for krigens kaos og ødelæggelser, hvor der levnes fragmenter uden funktion. Temaer som krig og lemlæstelse og menneskets afmagt er er gennemgående tema i Jan Leths kunst. Jan Leth er uddannet på Kunstakademiet 1965-1969. Han arbejder både med maleri, grafik og skulptur. Han debuterede i 1961 på Kunstnernes Efterårsudstilling og har siden deltaget på talrige udstillinger i ind- og udland, hvor han har vist sin store kunstneriske spændvidde i form af skulptur, grafik, akvarel og oliemalerier. Jan Leths værker kan bl.a. ses ved Sct. Bendts kirke i Ringsted, Østre Borgerdydsskolen i København, Karup Flyveplads. Han er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Sønderjyllands Kunstmuseum, Trapholt i Kolding og Kastrupgaardsamlingen. 16 38 39

Ib Braun 1933-2003 Den uendelige, 1995, bronze Skulpturen er opstillet foran Torstorp Skole Den kaldes også Elastikken, da den som elastikken kan antage mange former, afhængig af hvordan den bliver formet. Ingen kan fortælle, hvor ringen begynder eller slutter den er uendelig. Ib Braun fik sin kunstneriske uddannelse på Kunstakademiets billedhuggerskole 1957 1962 under professor Gottfred Eickhoff. Han udstillede første gang på Charlottenborgs Forårsudstilling 1961 og flere følgende år, ligeledes Charlottenborgs Efterårsudstilling 1964 og 1980. Desuden flere udstillinger sammen med andre kunstnere i ind- og udland. I nærheden af Høje-Taastrup kan man bl.a. se Stræben, 1969, ved Strandmarkskirken i Hvidovre, Bronceskralde, 1973, ved Skovlunde Bibliotek, Solens gyldne øje, 1977, fontæne ved Greve Rådhus, Byens kilde, 1978, fontæne foran Medborgerhuset i Hvidovre, Duet på søjle, 1980, Herlev Midtpunkt, Ridt, 1980, relief på Risbjergskolen i Hvidovre og Fløjtespiller på høj stol, 1987, Greve/Solrød Forberedelseskursus, Greve. I Taastrup på plejehjemmet Henriksdal og på Taastrup Teater står nogle af hans små bronzefigurer. Industriens Hus, Rådhuspladsen, Købehavn. 17 40 41

Bjørn Rødding 1919- Krumme Skærme, 1998, Tre Buer, 1998, bemalet stål De 2 skulpturer er placeret ved henholdsvis rundkørslen i krydset ved Skåne Boulevard og Bohus Boulevard og rundkørslen ved Skåne Boulevard og Halland Boulevard Krumme Skærme består af farvde metalskærme i rødt og blåt. De følger rundkørslens hvælvede form. Skulpturen skal ses, mens beskueren er i bevægelse i rundkørslen. Skærmene åbner og lukker sig i forløbet. Tre Buer i hver sin blå nuance forvandler sig, mens man kører i rundkørslen. Buerne er inspireret af byens symbol og kælenavnet Buernes By og de 3 buer, som kendetegner Høje Taastrup Banegård. Bjørn Rødding er uddannet ingeniør og er autodidakt billedkunstner. Kunstneren arbejder oftest i metal, gerne i blå nuancer. Bjørn Rødding har i Taastrup også udsmykket den store skorsten på Depotvej i Taastrup. Også i nabobyerne har Bjørn Rødding udført bygningsudsmykning. Gavlmalerier Valhøjs Alle i Rødovre, 1986, Bispevangen i Ballerup, 1987, Langebjergskolen Brøndby Strand 1990-92. Skorstensudsmykning Brøndby Fjernvarmeværk, Solrød Fjernvarmeværk. Skulpturer i stål bl.a. Avedøre Stationsplads, 1992, Lyngby Station, 1987. 18 19 42 43

Peter Hesk Møller 1 9 52- Logo, 2001, bronze Skulpturen er opsat ved Papyrus A/S, Bredebjergvej 1 Skulpturen forestiller Papyrus logo. Allerede i 2000 havde Peter Hesk Møller udført en mindre, 23 cm. høj udgave af logoet, kaldet Papyrus Award, der efterfølgende, hvert år er blevet uddelt: for tryksager, der fortjener en særlig anerkendelse. Prisen er indstiftet for at højne bevidstheden om papirets mange muligheder. Peter Hesk Møller er som billedhugger autodidakt. Udstillede i 1987 på Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Sommerudstilling og siden er det blevet til utallige udstillinger i ind-og udland, bl.a. Sverige, Polen, USA, Holland, Tyskland, Frankrig, Skotland, Italien og Schweiz, enten alene eller sammen med andre kunstnere. Firmaets navn er inspireret af papyrusplanten, der i det gamle Ægypten var symbol på vækst og fornyelse. Papyrus er samtidig navnet på det papirlignende materiale, man har skrevet på fra tiden omkring år 3.000 før Kristi fødsel. Symbolet i Papyrus-logoet er inspireret af papyrusplantens form, men det kan også symbolisere en åben bog eller papiret på vej gennem en trykpresse eller en printer alt sammen noget, der relaterer sig til firmaets forretningsområder. Logoet ligner nærmest et Y, et tegn som står for hieroglyffen papyrus, der betyder at skabe. Af værker kan bl.a. nævnes følgende i omegnen: Bjerget der bringer, udsmykning af Hedegårdsskolen, Ballerup 1988, Dansende Kvinde, vægudsmykning D.A.B., Herlev 1991, Vidensporten, Søhuset, Forskerparken, Hørsholm og Kundskabens Port, Erhvervsskolen, Hillerød. 20 44 45

høje Taastrup Bjørn nørgaard : Thorstårnet side 48 Jens flemming sørensen : skulpturlandskab side 50 henning damgaard sørensen : skyformationer side 52 Børge Jansberg : thorshammer side 54 poul gernes : stenskulptur side 56 Allan Schmidt : to relieffer side 58 peter hentze : uden titel side 60 poul isbak : opstilling af figurer side 62 Anders tinsbo : Uden titel side 64 46 47

Bjørn Nørgaard 1947- Thorstårnet, 1983-1986, granit, beton, glaserede teglsten, stål, bronze, messing, maleri, glasmosaik og neonrør Opstillet på Høje Taastrup Torv, indviet 1986, Høje-Taastrup Kommune med støtte af Statens Kunstfond Da Thorstårnet blev indviet i 1986, var det med sine 26½ meter, Skandinaviens højeste skulptur. I starter satte tårnets udseende sindene i bevægelse lokalt, det kunne man ikke, det var for moderne, det lignede et juletræ, men hurtig stilnede kritikken af og i stedet blev tårnet en del af området omkring den nye Høje Taastrup banegård og et vartegn for hele Vestegnen, ikke mindst om aftenen og natten hvor tårnets lys kan ses på lang afstand. Tårnet står på et betonfundament 8,5 m. x 8,5 m. x 1 m. støbt i beton, omkring denne er yderst opmuret med glaserede teglsten samt seks granitfigurer, skiftevis en mand og en kvindefigur. Gennem seks indgange kan man komme ind i tårnets indre, hvor der ses forskellige menneskefigurer udført i freskoteknik og flerfarvet puds. Opad ses tårnets stålskelet, som danner spiret, med skaller i fiberbeton, gesimsfigurer og en messingspiral, ligesom en spiral af neonrør snor sig mod toppen. Omkring toppen er sat tre dyrefigurer i bronze. Øverst på tårnet er placeret en kugle med mangefarvet glasmosaik, der lyser i aften- og nattetimerne. Thorstårnet er restaureret i 1997. Bjørn Nørgaard er født i 1947 og uddannet ved Den eksperimenterende kunstskole, hvor bl.a. Poul Gernes underviste. Bjørn Nørgaard har rejst over store dele af verden, dels som led i sit kunstneriske virke, dels i forbindelse med talrige udstillinger hvor han har været repræsenteret. I tidens løb har Bjørn Nørgaard modtaget diverse stipendier, legater og udmærkelser, bl.a.. Eckersberg Medaillen 1980, Prins Eugen Medaillen 1995 og Thorvaldsen Medaillen 1996. Professor ved Kunstakademiet København 1985 94. Formand for det særlige Bygningssyn fra 1995. Udnævnt til H. C. Andersen ambassadør 2005. Af andre værker kan nævnes div. skulpturer m.v. på Gladsaxe Hovedbibliotek (1979 81), Marmorbelægning på Amager Torv, København (1993), 11 gobeliner Fra vikingetid til fremtid, (1988 95) gave til Dronning Margrethe II, i dag ophængt på Christiansborg Slot. Skitser, kartoner m.v. er udstillet permanent på Køge Skitsesamling. H. C. Andersen skulptur til Odenses nye banegårdsplads 2005. 21 48 49

Jens-Flemming Sørensen 1933- Skulpturlandskab, 1989, bronze og granit Opstillet på det lille torv ved det daværende, nyopførte Girokontor, nu Danske Bank, Dalbergstrøget Skulpturlandskabet består af en granitmur i midten omgivet af forskellige sprængte kugler, populært kaldet de sprængte fodbolde, hvor man i nogle af dem kan se kvindeansigter, der ligesom prøver på at folde sig ud og springe ud af kuglens snærende rammer. Som et tredje element i skulpturlandskabet er opsat steler, høje stensøjler, i poleret granit, som giver en flot skyggevirkning på torvet, afhængig af sol, vind og vejr. 22 Se omtale af kunstneren side 19. 50 51

Henning Damgaard Sørensen 1928- Skyformationer, 1964-1986, bemalet aluminium Ved de tre op- og nedgange til perronerne på Høje Taastrup banegård hænger nogle store svævende, abstrakte, stiliserede skyer i aluminium Skyerne hjælper med til at give den store stationshal, et mere roligt præg, idet skygger og lys, får skulpturerne til at ændre sig dagen igennem, afhængig af vind og vejr uden for. Desuden har kunstneren udført DSB plakater, 1982, udsmykket et Intercitytog, 1992, samt et frimærke Postbillede, værdi kr. 22,00, 2001. 23 Henning Damgård Sørensen, maler, billedhugger og grafiker, er som kunstner autodidakt, men har siden 1950 erne deltaget på mange af kunstudstillingerne i ind- og udland, og modtog Eckersberg Medaillen i 1979. Udover skyerne til Høje Taastrup station har Henning Damgård Sørensen udført mange andre spændende udsmykningsopgaver, i vores område bl.a. Dyrup & Co, Gladsaxe,1968, Thune Centralskole, 1969, Kildeskovhallen, Gentofte 1970 71, Greve bibliotek, 1983, samt Høje-Taastrup Kommune, 2003, fire vægrelieffer i et mødelokale. 52 53

Børge Jansberg 1913-1993 Thors Hammer, 1989, stål Opstillet på Rådhuspladsen foran Høje-Taastrup Rådhus Som sokkel til skulpturen er benyttet en granitsten i form af en møllesten. Selve vandbassinet uden om skulpturen og stensætningen er tegnet af arkitekt Jacob Blegvad, 1921 -, der også har tegnet flere kendte bygninger i Høje Taastrup, bl.a. Høje Taastrup Banegård, indviet i 1986 og Scandic Hotel, bygget 1987 88. Skulpturen er blevet et vartegn for årets nye studenter fra Høje-Taastrup Gymnasium, tidligere Høje-Taastrup Amtsgymnasium, idet de hvert år danser omkring den, for at fejre deres eksamen. skulpturgrupper i glas og rustfrit stål og ved indgangen mod syd ses en skulptur i klar, rød og blå akryl. Langt de fleste værker på Rådhuset er en del, af en stor gave fra kunstnerens enke Unni Jansberg. Se omtale af kunstneren side 26. 24 Rådhuskunst Inde på selve Rådhuset kan man se mange eksempler på Børge Jansbergs kunst. Flere malerier på gange og kontorer, bl.a. ved indgangen til kantinens Borgmestersal, hvor man kan se et af kunstnerens tidlige værker, Udsigt fra Ibsensvej 21. Skulpturer findes der også flere steder, bl.a. i en niche ved gangen til venstre for indgangen, Skulptur i rustfrit stål, Ved indgangen mod øst ses to 54 55

Paul Gernes 1925-1996 Paul Gernes sten, 1983, granit I februar 1983 blev en 11 tons granitskulptur opsat i gården til Høje-Taastrup Amtsgymnasium, nu Høje-Taastrup Gymnasium. Den var skænket til Gymnasiet af Ny Carlsbergfonden Stenens udsmykning består af indhuggede og bemal- ede blomsterhoveder m.v., der farvemæssigt passer fint sammen med det blå- og hvidstribede tag. I begyndelsen havde skupturen ikke noget navn, andet end Stenskulptur, men i dag kender alle på Gymnasiet den som Poul Gernes sten. I forbindelse med ændringen fra Amtsgymnasium, HTA, til Kommunalt Gymnasium HTG, pr. 1. februar 2007, fik gymnasiet nyt flag og logo, der indeholdt fire blomster eller stjerner m.v., fra Paul Gernes sten. Paul Gernes var både maler og billedhugger. Han har udført mange spændende skulptur og udsmykningsopgaver i ind- og udland, bl.a. Københavns Amts Sygehus i Herlev, 1970 76, og Paladsteatret i København, 1989. Han modtog Eckersberg Medaljen i 1978 og var professor i mur- og rumkunst ved Kunstakademiet i København, 1985 91. 25 56 57

Allan Schmidt 1923-1989 To relieffer, 1979-1980, keramik Høje-Taastrup Rådhus, Byrådssalen Udsmykningen, der er fremstillet og brændt på Den kongelige Porcelainsfabrik, 1979 80, vejer ca. 5 tons. Værket er placeret i Byrådssalen på to såkaldte murvinger mod vest. Det består af to store monumentale, abstrakte stentøjsrelieffer, som nærmest vokser ud af væggenes røde mursten og dermed gøre disse til en kunstnerisk helhed. Allan Schmidt var en rigtig multikunstner, billedhugger, keramiker, maler og grafiker, uddannet på kunstskoler i Gøteborg og Paris. Arbejdede på litografiske og keramiske værksteder som f.eks. Herman A. Kähler i Næstved og Den kongelige Porcelainsfabrik i København samt på værksteder i Italien, Spanien og Frankrig. Fra ca. 1950 begyndte Allan Schmidt at udstille sine værker, først på Kunstnernes Efterårsudstilling, senere som medlem af Decembristerne, Den frie, 1962 1989, samt på utallige separatudstillinger i ind- og udland. Mest kendt er nok Allan Schmidt s store stentøjsrelieffer rundt om i landet, bl.a. Horsens Centralbibliotek 1961 63, Mejeribrugets Hus i Århus 1964 66, Århus Universitet 1970 73, Thisted Rådhus 1978 79 samt Jydsk Telefon i Slet ved Århus 1979 81. I nærheden af Høje-Taastrup kan man se udsmykninger af Allan Schmidt på Strandskolen i Greve 1977, Gentofte Rådhus og rådhushave 1975 78, samt en døbefont i Avedøre kirke 1978. 26 58 59

Peter Hentze 1943- To skulpturer, Uden titel, 1989, bemalet glasfiber Opstillet ved hovedindgangen til Nordeas finanscenter,helgeshøj Alle På grund af deres højde og kraftige farver signalerer de på lang afstand at her er indgangen til banken. Man kommer næsten til at tænke på to store, dekorerede indianske totempæle, hvis top slutter i nogle fine forgreninger, der kan ligne fantasifugle, som lige er landet Peter Hentze er født i 1943 og uddannet dels på Askov Højskole 1963 64 samt på Kunstakademiet i København 1964 70, under ledelse af professor Dan Sterup Hansen. Modtog i 1970 Akademiets store sølvmedaille. Peter Hentze er en sand multikunstner, maler, grafiker og billedhugger, og siden Kunstnernes Efterårsudstilling 1964, har man kunnet se hans arbejder på talrige udstillinger i ind- og udland. Medlem af Koloristerne. Skulpturer af Peter Hentze ses bl.a. i Rødovre, Teatret i Ungdomsbyen 1970, Albertslund ved Badesøen 1976, Holte Gymnasium 1987 og Ballerup, Børnehus, Egebjerg 1990. Af andre kunstneriske værker kan nævnes: Balletscenografi til Det Kgl. Teater 1982 og Bellevue Teatret 1983, bogillustrationer bl.a. til Dan Turéll s digte, plakater bl.a. Tivoli 1986 og et frimærke i anledning af Verdenskommunikationsåret 1983. Peter Hentzes grafiske værker findes bl.a. i Kobberstiksamlingen og Køge Skitsesamling. DSB tunnel ved Taastrup Station, 1997. 27 60 61

Poul Isbak 1943- Opstilling af figurer, 1975, marmor Opstillet 1989 på det grønne område ved Nordeas gæsteparkering, Helgeshøj Allè Skulpturgruppen består af tre hvide, blankpolerede marmorsten. Kunstværket var en gave til Andelsbanken (1975) fra Personaleafdelingen i anledning af dennes 50 års jubilæum. Den blev dengang opstillet i Axelborg, som husede Andelsbankens Hovedkontor. Der blev desuden fremstillet et antal mindre sorte sten i marmor til Andelsbankens afdelinger. De befinder sig i dag i Nordeas centerfilialer, samt få andre steder i banken. Poul Isbak er uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole 1970-75. Han udstillede første gang 1971 på Charlottenborgs Forårsudstilling, senere bl.a. på Kunstnernes efterårsudstilling. Medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen 1987. Han er mest kendt for sine stole og sofaskulpturer i blankpoleret marmor eller granit. Ved Lego i Billund står f.eks.granitstol, 1990 og ved Marselisborg Slot er en sofa i marmor og granit, Tête-a-tête opstillet i 1992. Hans værker kan ses på flere danske museer bl.a. Statens Museum for Kunst, Trapholt Kunstmuseum, Kolding og Esbjerg Kunstmuseum. 28 62 63

Anders Tinsbo 1938-1994 uden titel, 1994, bronze Opsat ved Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle 81, på sydsiden mod Roskildevej, udenfor kantinen, Skulpturen var tidligere opsat ved hovedindgangen, men blev i forbindelse med en større ombygning, flyttet til sin nuværende plads. På en lille plade kan man læse: Anders Tinsbo, Indkøbt (skulpturen) i anledning af Patentdirektoratets 100 års jubilæum, 1994. Selve skulpturen veksler mellem konkave (indadhvælvede) og konvekse (udadhvælvede) former, som ændrer sig afhængig af hvilken side man betragter den fra. Sommertider kan den virke massiv på grund af bronzen og til andre tider kan den virke luftig som en blomst der folder sig ud. Anders Tinsbo er uddannet som stukkatør (fremstilling af figurer i stuk, en blanding af gips, kalk og marmorstøv) 1959, elev af Mogens Bøggild 1960, gik på Kunstakademiet s Billedhuggerskole 1961 65 hos Gottfred Eickhoff og Arkitektskolen samme sted 1966 67. Han udstillede første gang på Charlottenborgs Forårsudstilling 1964 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1964, og siden blev det til utallige udstillinger, alene eller sammen med andre kunstnere, i ind- og udland. Tinsbo var lærer ved Kuntakademiets Arkitektskole 1972 76, ligesom han var medlem af flere cencurkommiteer og bestyrelser samt tog aktivt del i kunstdebatten. Udover Tinsbo s skulptur i Høje-Taastrup, kan bl.a. nævnes en 4,60 m. høj mobile-skulptur ved Munkenesdam Plejehjem i Kolding, 1987, Lykken, 1973 ved Teknisk Forvaltning i Glostrup, gulmalet Relief, 1984, på gavlen af Herlev Hovedbibliotek og til sidst det måske mest kendte, Vandkunsten, 1970, ved Rundetårn. Den blev givet som gave, af Danmarks Nationalbank til Københavns Kommune i anledning af Københavns 800 års jubilæum i 1967 og i første omgang opstillet på Kultorvet, men senere flyttet til sin nuværende plads. 29 64 65

hedehusene - fløng frantz viggo hansen : ung pige (taastrup pigen) side 68 anders friis : sort svensk ørn side 70 kirsten ortwed : skulptur med huller, pind, lille dansker side 72 john rud petersen : Uden titel, lille skulptur i sten side 74 markan christensen : skulptur side 76 finn nielsen : skulptur på søjle side 78 johannes bjerg : postrytter side 80 Finn Nielsen : vulkanland side 82 erik heide : skulptur side 84 66 67

Frantz Viggo Hansen 1903-1985 Ung pige Taastruppigen, 1935, bronze Opstillet ved Plejecentret Baldersbo, Charlotteager 7 En Ung pige fortæller Jeg blev støbt i bronze og født i 1935, skabt af billedhuggeren Frantz Viggo Hansen, der også gav mig navnet Ung pige. Efter et par år blev jeg både solgt og købt og fik at vide, at jeg skulle en tur på landet. Det glædede jeg mig meget til, specielt da det viste sig at være ved Taastrup Stationsby. Her blev jeg opsat i den nyanlagte Rådhushave, beliggende lige bag ved det ligeledes nyopførte (1938) Rådhus og politistation på Køgevej. Jeg blev hurtig vældig populær i byen, så meget at mit officielle navn, Ung pige, lokalt blev ændret til Taastruppigen, hvilket jeg var vældig stolt af, for det måtte jo betyde at folk i byen holdt af og kunne lide mig. Selsmosen Engang i midten af 1960 erne var der nogle af de lokale der syntes at jeg havde stået i skyggen for længe, træerne i Rådhushaven var jo blevet store, og jeg var blevet gammel nok, til at komme ud og se mig lidt om i byen. Jeg blev derfor flyttet ud i solen i Parken ved Selsmosen, det var bare skønt, og sikke en udsigt over vandet med masser af fugle. På plejehjem Omkring 1972 kom der nogle folk fra Kommunen, som sagde at jeg skulle flyttes på plejehjem. Det blev jeg godt nok lidt sur over, så gammel var jeg da heller ikke. Men der var ikke noget at gøre, flyttet blev jeg igen, ad Hedehusene til. Det viste sig imidlertid at det ikke var så slemt som jeg havde troet, det var nemlig et helt nyt plejehjem Baldersbo, hvor jeg fik en hædersplads i Atriumgården. I dag hedder det Plejecentret Baldersbo, hvis du skulle få lyst til at komme forbi og hilse på en gammel Ung pige. Frantz Viggo Hansen var elev af billedhuggeren Einar Utzon-Frank, 1888 1955, og især kendt for sine pige- og kvindefigurer i bronze og marmor, bl.a. Vågnende pige, 1927-29, Eva, 1931, Dansende piger, 1938, samt smukke træskærerarbejder i Kommunalbestyrelsens mødesal på Lyngby-Taarbæk rådhus, et stort relief med motiver fra kommunens historie, bl.a. Lyngby kirke, Stubmøllen på Frilandsmuseet og Sorgenfri Slot. I Farsø Sparekasse har Frantz Viggo Hansen skåret et antal relieffer med motiver fra Johannes V. Jensen s Himmerlandshistorier, bl. a. Prangeren, Julefred, Syvsoverne, Mortens Juleaften, Wombwells Cirkus samt Ane og Koen. 30 68 69

Anders Friis 1959- sort svensk ørn, 2005, granit Opstillet ved Hedehusene Skole Fuglen sidder i hvilestilling på kanten af en solid stensøjle. Begge dele er udført i sort svensk diabas, der formodentlig har været med til at navngive skulpturen. Anders Friis er medlem af Dansk Billedhuggersamfund og udstillede første gang på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1990, samt 1991 og 1992. Siden er det blevet til flere udstillinger i ind- og udland, ofte sammen med andre billedhuggere, bl.a. Den frie Udstillingsbygning og Kongens Have i København, Sophienholm og Kungsparken, samt permanent på Galleri Christian Friis i Lønstrup. I 2001 modtog Anders Friis Nordjyllands Amts miljøpris. Om sine skulpturer siger Anders Friis: De sidste år har jeg udelukkende arbejdet med den sorte svenske diabas, stenens finkornede struktur gør, at jeg kan opnå det grove, men præcise udtryk jeg ønsker. Motivet er fugle der fremstår med eget liv små stykker natur. Udover Ørnen fra Hedehusene er der mulighed for at se flere fugleskulpturer af Anders Friis i Lyngby, Kolding og Lønstrup, ved Aalborg Sygehus, Københavns Universitet og Grenens Kunstmuseum i Skagen. 31 70 71

Kirsten Ortwed 1948- Skulptur med huller, 1988, bronze Pind, 1988, bronze Lille dansker, 1988, bronze Opsat ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene, 1989 med støtte fra Statens Kunstfond Består af tre separate bronzeskulpturer. Den ene er en kugle, den anden en langstrakt abstrakt figur, der nærmest ligger direkte på græsset og den sidste en rund skive, nogen kalder den en solskive, hvori der er huller, hvilket giver nogle spændende skyggevirkninger i løbet af dagen, når solen skinner igennem skiven. På selve Hedehuset er opsat en lille plade, hvoraf det fremgår at de officielle navne på skulpturerne er Skulptur med huller, Pind og Lille dansker, udført med støtte af Statens Kunstfond 1988. Mere lokalt fortolker kunstneren skulpturerne som: Skulptur med huller er en skulptur der giver indblik og udblik gennem hullerne. Udefra ser man ind på Hedehuset og fællesskabet, indefra ser man ud på landskabet med dets mange muligheder. Pind tolker kunstneren som en modellerpind der kan forme hus og landskab. Den sidste Lille dansker fortolkes som helheden vi alle er en del af. Kirsten Ortwed begyndte at male allerede som 13 årig, lærte at væve hos John og Kirsten Becker samt i lære hos tekstilkunstneren Naja Salto, hvor hun fik svendebrev med udmærkelse i 1969. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1970 og blev optaget på Kunstakademiet 1972, hvor hun gik indtil 1975. Kirsten Ortwed har deltaget på talrige udstillinger i ind- og udland, separatudstillinger og sammen med andre kunstnere. I 1997 repræsenterede hun Danmark på biennalen i Venedig med værket Tons of Circumstances. Modtaget adskillige legater og udmærkelser bl.a. Statens Kunstfond 1987, Eckersberg Medaillen 1995 og Thorvaldsen Medaillen 2002. Af andre store værker kan bl.a. nævnes et monument for den svenske nationalhelt R. Walleberg og en stor vandkunst på Torvet i Horsens Beringsøen, til minde om Vitus Bering. Desuden er Kirsten Ortwed repræsenteret på de fleste større danske Kunstmuseer, samt museer i Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Tyskland og Mexico. 32 33 34 72 73

John Rud (Pedersen) 1952- Uden titel, 1988, granit Lille skulptur, 1998, granit Opstillet ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene Den første skulptur er opstillet på græsset bag ved Hedehuset. Det er en stenskulptur i delvist poleret granit, Uden titel, og signeret RUD 1988. Den anden skulptur er opstillet ikke så langt fra den første. Den danner et naturligt midtpunkt i Byparkens lille haveanlæg. Den blankpolerede sten, i bløde runde former er placeret øverst på en høj sokkel af rå granit. Når solen skinner danner skulpturens skygge et perfekt solur, så man ikke helt glemmer tiden i Byparkens rolige omgivelser. Skulpturen blev opstillet i haven 1998 i anledning af Hedehusets 10 års jubilæum. John Rud er født i København 1952, og som kunstner er han autodidakt. Udstillede første gang på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1978 samt Forårsudstilling. Senere er det blevet til talrige udstillinger med andre kunstnere bl.a. K.P Århus Kunstbygning, Munkebjerg Skulpturpark, Rundetårn og Nicolaj Kirke, samt på Island. Separatudstillinger er det også blevet til bl.a. Nordens Hus, Reykjavik, Island 1982, Greve Rådhus 1987, Glashalvøen, Ebeltoft 2001, Nysted i byen, 12 skulpturer 2002. John Rud arbejder i mange materialer, mest sten, ofte granit, men også andre materialer som bronze, collager af genbrugsmaterialer samt billeder i aquatinte. Hans værker er bl.a. repræsenteret på Refnæsskolen ved Kalundborg, 1983, 1991, 1992, ß1993, Risø Forsøgsstation 1983, NESA, Stenløse 1986, Kommunehospitalet, København 1989, Greve Kirkegård 1992, Vandkunst, Storebæltsskolen i Korsør 1999, Lodshaven, Karrebæksminde 2001, samt i udlandet Nationalgalleriet, Eimskip og Nordens Hus,alle Island 1982, og Gävle, Sverige 1989. 35 36 74 75

Markan Christensen 1927- Skulptur, 2001, bronze Opstillet ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene Skulpturen er i en blød stående form. Markan Christensen er udlært som lærer. Som autodidakt kunstner har han udstillet siden 1951, første gang på Kunstnernes efterårsudstilling og siden på utallige udstillinger i ind og udland, bl. a. Holland, Tyskland, Irland, Frankrig, Sverige og Færøerne, alene eller sammen med andre kunstnere. Markan Christensen er en sand multikunstner, der arbejder både som billedhugger og grafiker, ligesom han arbejder i mange forskellige materialer, bl.a. træ, beton, polyester, aluminium og bronze. Udover Skulptur ved Hedehuset har Markan Christensen udført mange mindre og større skulpturer i ind- og udland, bl.a. Irland og Holland. I nærheden af Høje-Taastrup er der Relieffer på Nordvangsskolen, 1978 og Søndervangsskolen, 1989 i Glostrup, samt en stor skulptur ved Høje Gladsaxe. 37 76 77

Finn Nielsen 1948- Skulptur på søjle, 2006, granit Opstillet ved Fritidscentret Hedehuset, i Hedehusene Granitskulpturen er placeret på en råt tilhugget søjle, hvorved den nærmest kommer til at svæve. Hullet i midten af stenen får den også til at virke lettere. Desuden opstår der hele tiden nye motiver i stenen, afhængig af, hvorfra man ser den, sol og skygger samt vind og vejr. 38 Se omtale af kunstneren side 25. 78 79

Johannes Bjerg 1886-1955 Postrytter, 1935, bronze Opstillet ved Hedehusene Postkontor,1986 Da man den 8. december 1986 indviede det nye sor samme sted (1945 1955). Tildelt Thorvaldsen posthus i Hedehusene, kunne man samtidig af- medaljen i 1944. sløre en lille skulptur, Postrytter, Skulpturen kan imidlertid føre sin historie helt tilbage til 1935, idet Blandt de mest kendte værker er Valdemar den kunstneren på foranledning af det daværende Post- Store (1936 37) på Torvet i Ringsted og Hans og Telegrafvæsen, nu Post Danmark, på grundlag Tausen (1940 42) ved Ribe Domkirke. af gamle tegninger udførte rytterfiguren som et gadeskilt, i dag ville man nok kalde det et logo, Christian den IV. som blev placeret uden for diverse danske postkon- Postrytteren har rødder tilbage til 1624, hvor kong Vejens udstrækning fulgte nogenlunde den senere Postvæsenet havde naturligvis sørget for at der torer. I alt blev der med tiden fremstillet 36 eksem- Christian d. IV. juleaften d. 24/12 udsendte sin anlagte nye Kongevej Roskilde København (1770 gratis kunne transporteres en hvis mængde post plarer, hvoraf den ene kan ses i Hedehusene. Forordning for Postbudde, også kaldet det danske 1776). I modsætning til Christian IV. vej måtte den med hvert tog, ligesom der blev oprettet et post- postvæsens dåbsattest. nye vej benyttes af alle mod betaling. holderi i Taastrup, hvorfra post og passagerer kunne Johannes Bjerg er udlært som billedskærer, men Heri stod bl.a. at udenfor de oprettede postkon- køre videre med diligencen, på den sydgående efter diverse studier i Paris, hvor han bl.a. arbejd- torer skulle være et skilt med en postrytter en blå På den nye vej kunne man også fortsat se postryt- postrute, som endte i Nakskov. ede sammen med Picasso, kom han hjem til Dan- rytter på en hvid hest. terne, indtil de omkring 1815 blev afløst af den så- På stationen i Hedehusene kunne der også fra mark, hvor han i årene fremover udførte talrige Selvom der ikke var oprettet et posthus i Kongens kaldte kuglepost, en vogn med en ophængt kugle, starten ske udveksling af post, senere blev der statuer, relieffer og monumenter, ofte i bronze. Hedehus (Hedehusene) passerede posttruten fra hvori posten kunne opbevares. oprettet et brevsamlingsted som blev ændret til en København til Hamborg forbi, og måske er der ble- Kugleposten blev afløst af nye post-diligencer, der rigtig postekspedition. Johannes Bjerg har udstillet på forskellige kunstud- vet skiftet hest, og eventuelt udvekslet post. foruden post også kunne medbringe passagerer. I dag er der ingen postryttere der blæser i deres stillinger i ind- og udland bl.a. Charlottenborg og I 1641 begyndte Christian d. IV. at anlægge sin egen Den 26. juni 1847 indviedes jernbanen mellem horn på Roskildevejen, men Postrytteren ved Den frie Udstilling samt Verdensudstillingen i Paris private kongevej, mellem København og Hede- København og Roskilde af kong Christian VIII. postkontoret i Hedehusene minder os om at der 1925. Medlem af Akademirådet i 1922. Direktør for husene, som kun kongen og hans mænd, incl. har været post på vejen i mere end 370 år. 39 Kunstakademiet i København (1943 46) og profes- postrytterne måtte benytte. 80 81

Finn Nielsen 1948- Vulkanland, Award, 2000, granit Opstillet ved Rockwoll s parkeringsplads Som andre af Finn Nielsen s skulpturer i granit har kunstneren hugget, ridset eller poleret på større eller mindre områder omkring et hul, nederst på stenen. 40 Se omtale af kunstneren side 25. 82 83

Erik Heide 1934- Skulptur, 1994, støbejern og granit Opstillet i anlæg ved Hedevej, lige efter motorvejens nedkørsel til Hedehusene, Fløng Da den 2,8 meter høje skulptur af billedhuggeren Erik Heide blev afsløret, Store Bededagsaften 1994, kom en rødbrun fugl i støbejern til syne. Med sine opslåede vinger, sidder den på en søjle af granit, som den enten er ved at lette fra eller lande på. 41 Se omtale af kunstneren side 19. 84 85

sengeløse - vridsløsemagle eigil westergaard : trækspil side 88 martin Borch / Niels hansen : snubbekorset side 90 ludvig brandstrup : ole rømer side 92 86 87

Ejgil Westergaard 1928- Trækspil, 2007, granit Opstillet i Atriumgården på Sengeløse Plejecenter Hovedmotivet er som skulpturens navn Trækspil siger, en harmonikaspillende figur der fylder hele fladen, på stenens ene side. Motiverne myldrer frem, afhængig af fra hvilken side man betragter stenen. 42 Se omtale af kunstneren side 14. 88 89

Martin Borch 1852-1937 / Niels Hansen Snubbekorset, 1903, bornholmsk granit Opsat på Snubbekorshøj ved Snubbekorsvej Et kors ved den gamle Roskildevej Dette skete også lige til Reformationen i 1536, Omkring år 1200 lå der i nærheden af Vridsløsemagle hvor det tidligere kirkegods tilfaldt kongen som en stor gård som blev kaldt Bytteborg. krongods. Hvor borgen nøjagtig lå vides ikke, men man Korset blev dog stadig fornyet, bl.a. i 1619, 1645, regner med at det har været tæt på hvor det nu- måske fordi det for de vejfarende markerede at værende Cathrineberg ligger i dag. man var nået nogenlunde midtvejs mellem Køben- I 1230 var borgens ejer Eskild Hemmingsøn Snubbe, havn og Roskilde. der på mødrenes side var af den berømte Hvide- I 1715 blev der opsat et nyt kors af sten. Det stod på slægt og hermed i familie med Skjalm Hvide, Es- højen indtil 1817, hvor det var så forfaldent, at det bern Snare og Absalon. blev nedbrudt. Enkelte rester af dette kors kan ses Et gammelt sagn fortæller, at Eskild og hans høj- på Kroppedal Museum for Astronomi, Nyere tid, gravide hustru var på vej hjem til Bytteborg, men Arkæologi. ved den gamle Roskildevej fik hustruen svære fødselsveer, og de måtte søge ly ved en nærliggende Det nye Snubbekors På korsets forside ses Kristus og teksten herunder På bagsiden står skrevet: gravhøj. Her fødte hustruen en velskabt dreng, Ingen ville betale for et nyt kors. Først i 1903 fortæller det gamle sagn: Da Valdemar Seir styred Til at holde korset ved magt skænkede Eskild som fik navnet Peder. lykkedes det for arkivsekretær A. Thiset fra Rigs- Danmarks rige rejste Eskild Snubbe Hemmings Syn, Snubbe gods til Domkirken i Roskilde som gang Som tak og erindring om den lykkelige fødsel satte arkivet at få rejst et nyt tegnet i romansk stil af her et Cristi kors, en ydmyg tak for sin hustrus lykke- efter gang lod korset forny. Siden have andre from- Eskild et kors på højen, samt skænkede to gårde arkitekt Martin Borch og hugget i bornholmsk gra- lige forlysning paa dette sted. me hænder genrejst det, senest i 1715 til det i 1817 i Vridsløsemagle, Rørrendegård og Snubbekors- nit af Niels Hansen. helt blev borttaget. gård, til bispen i Roskilde mod at Domkirken til Atter er et kors rejst her i 1903 i tillid til at kom- evig tid skulle holde korset vedlige, d.v.s. forny det mende tider vil frede dette vidne om henfarne hvis det forfaldt. slægters taknemmelighed mod forsynet hvis miskundhed varer evindeligt. 43 90 91