Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Relaterede dokumenter
Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse, MSBA Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

I forbindelse med anlæg af metroens afgrening til Nordhavn skal der etableres en station i Århusgade.

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse, MSBA Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

8. marts Sagsnr

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Metroselskabet, Cityringen, Kongens Nytorv, Transfertunnel, Midlertidig tilladelse til afledning af vand til kloak fra grundvandskontrolanlæg

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Tilslutningstilladelse for afledning af processpildevand og overfladevand fra byggepladsen ved Ny Ellebjerg station

Metroselskabet, Cityringen, Kongens Nytorv, Transfertunnel-T6, Midlertidig tilladelse til afledning af overfladevand til kloak fra byggepladsen

Center for Miljøbeskyttelse, Metro Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Per Aarsleff A/S Industriholmen Hvidovre Sagsnr Dokumentnr

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

MetNord JV Relevante underentreprenører. Sagsnr Dokumentnr

Midlertidig tilslutningstilladelse for spildevand fra 5 ekstra boringer langs tracé til Svanemøllen Skybrudstunnel, forundersøgelser

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

TUNN3L JV I/S Elværksvej København SV. 28. marts Sagsnr Dokumentnr

Midlertidig tilslutningstilladelse for afledning af spildevand til kloak fra udførelse af 51 boringer ved metrostation,

Ansøgning. Afgørelse. TUNN3L JV I/S Elværksvej København SV.

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Revideret tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelsen omfatter: Afledning af grundvand fra bortledning, etablering af boringer og pumpetest i forbindelse med grundvandssænkning.

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1503 København V Tlf ,

Cityringen, Østerport, Transfertunnel, Kk-T4, Midlertidig tilslutningstilladelse for afledning af overskudsvand fra grundvandssænkningsanlæg til kloak

Tilslutningstilladelse til afledning af byggegrubevand ved renovering af vandledninger ved Herlev Torv 1-7 samt Herlev Hovedgade 104, 136 og 140 i

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Stamoplysninger Sagsnr Dokumentnr

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 259, 1502 København V Tlf ,

Dokumentationskrav til muck produceret af TBM#1 og TBM#2 på strækningen fra Rådhuspladsen til København Hovedbanegård

Gåsebæk/Strømmen, Tilslutningstilladelse for afledning af processpildevand fra midlertidigt kulfilterrenseanlæg til offentlig kloak

Tilslutningstilladelse til byggegrubevand ved mindre ledningsarbejder HOFOR A/S

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Center for Miljøbeskyttelse, Metro Njalsgade 13, Postboks 259, 1502 København V Tlf ,

Furesø Kommune Teknisk Forvaltning

Afgørelse ZÜBLIN A/S Relevante underentreprenører. Sagsnr Dokumentnr

Palfinger København Valseholmen Hvidovre TEKNISK FORVALTNING Hvidovrevej Hvidovre

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Spildevandstilladelse til. Riwal Denmark, Fabriksparken 24 A. Vaskeplads. April Miljø & Teknik

Tilladelse til udledning af skyllevand og byggegrubevand i forbindelse med renovering af vandledninger

Afgørelse TUNN3L JV Elværksvej København SV. Sagsnr Dokumentnr

MIDLERTIDIG TILLADELSE TIL AFLEDNING AF SPILDEVAND TIL KLOAK FRA VALBY VANDKULTURHUS, JULIUS ANDERSENS VEJ 1, MATR. NR VALBY.

19-tilladelse til anvendelse af produkter for bagstøbning af tunnelelementer i forbindelse med tunnelboringen på metroafgreningen til Nordhavn

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Metrosyd, CRSH1, Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 for cementprodukt til etablering af lodrette jordankre i bundplader

Afgørelse ZÜBLIN A/S Relevante underentreprenører. Sagsnr Dokumentnr

METROSELSKABET I/S Metrovej KØBENHAVN S. Sagsnr Dokumentnr

METROSELSKABET I/S Metrovej KØBENHAVN S. Sagsnr Dokumentnr

Copenhagen Metro Team I/S Metrovej København S Sagsnr Dokumentnr.

Københavns Kommune Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

Afgørelse ZÜBLIN A/S Relevante underentreprenører. Sagsnr Dokumentnr

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst l, planlægger I at etablere det.

Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed tilladelse til udførelse af 6 A-boringer efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK 1189 af 27/9-2016).

Forskrift for vaskepladser i Rebild Kommune

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 Placering af pumpeanlæg og tilslutningsbrønde Herlev Kommune Side 1 af 7

2. Jorden, der kan mellemdeponeres, må ikke ved lugt eller visuelt være forurenet.

PARADIGME - AFVÆRGEPROJEKTER

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Archiland A/S Rentemestervej 23A 2400 København NV. Att: Hasse K. Davidsen

Hjørring Kommune. Forsvarets ejendomsstyrelse Arsenalvej 55. Hjørring den TILLADELSE TIL

Tilslutningstilladelse

FORSTAS A/S Att. Thomas Munch Sørensen Toppevadvej 44 Ganløse 3660 Stenløse

J.nr.: K21 KJU/jha

Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen Hvidovre TEKNISK FORVALTNING Hvidovrevej Hvidovre

TILSLUTNINGSTILLADELSE

Afgørelse om tilladelse til ophør af monitering i terrænnære fyldboringer omkring metrobyggepladsen ved Øster Søgade

I ønsker, at vaskehallen skal være i drift alle dage i tidsrummet fra kl. 07:00 22:00.

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Villabyernes Boligselskab

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1503 København V Tlf ,

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr.

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige spildevandskloak for Hans Berggren Aps.

Sagsnr K

Udledningen til spildevandsforsyningsselskabets regnvandsledning skal ske som angivet på kortbilag.

Tilslutningstilladelse til at aflede spildevand fra vaskehaller og vaskeplads til biler på ejendommen Dunsbjergvej 2, 5900 Rudkøbing.

RAPPORT. Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse

Bagrund Uno-x ønsker at etablere en ny benzinstation på Hornbækvej 115. I ønsker at etablere:

Du foreslår at etablere en koalescens olieudskiller type I med en kapacitet på 15 l/sek.

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. . Kontaktperson Tlf.

Tilladelse til udledning af spildevand til det offentlige kloaksystem OK a.m.b.a. Solrød Strandvej , 2680 Solrød Strand

Skuldelev, beliggende Mosevej 8, 4050 Skibby. Boring nr. B804

Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg

Tilladelse til midlertidig udledning af oppumpet grundvand ved Skovshoved Havns, Skovshoved pumpestation

Tilladelse til anvendelse af Sika-i-Flow ved udførelse af grouting på Cityringens byggeplads Havneholmen

Tilslutningstilladelse med fedtudskiller

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck

Midlertidig tilslutningstilladelse til offentlig spildevandsledning i forbindelse med afledning af oppumpet grundvand Hadsundvej 32, 9575 Terndrup

Sagsnr K

Archiland A/S Rentemestervej 23A 2400 København NV. Att: Hasse K. Davidsen

Transkript:

MIDLERTIDIG TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR METRO BYGGEPLADSEN NORDHAVN STATION DECEMBER 2014 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf. 33 66 33 66, e-mail: MetroNord@tmf.kk.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING... 3 STAMOPLYSNINGER... 3 AFGØRELSE OG SPILDEVANDSVILKÅR... 6 LOVGRUNDLAG...11 KLAGEVEJLEDNING M.V....12 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE...14 PROJEKTBESKRIVELSE... 14 BESKRIVELSE AF PROCESSPILDEVAND... 14 OVERFLADEVAND FRA BYGGEPLADSEN... 15 SANITÆRT SPILDEVAND... 15 RENSNINGSFORANSTALTNINGER... 15 VURDERING OG VILKÅR...17 KORTLAGT FORURENING OG FORURENINGSUNDERSØGELSER... 17 VANDMÆNGDER... 17 FORURENINGSPARAMETRE... 17 PRØVETAGNING OG ANALYSEPARAMETRE... 18 RENSNINGSFORANSTALTNINGER... 19 KONKLUSION...20 REFERENCELISTE...21 BILAG...22 BILAG 1: KORT OVER OMRÅDET MED ANGIVELSE AF KORTLAGT FORURENING... 23 BILAG 2: OVERSIGT OVER BYGGEPLADSENS PLACERING... 24 BILAG 3: PRINCIP FOR RENSNING AF OVERFLADEVAND OG PROCESSPILDEVAND FRA BYGGEPLADSEN... 25 BILAG 4: TILSLUTNINGER TIL OFFENTLIG KLOAK... 26 BILAG 5: VANDBEHANDLINGSKEMIKALIER FOR PROCESVAND FRA BYGGEPLADSEN... 27 2

LÆSEVEJLEDNING Tilslutningstilladelsen er opbygget i to dele. 1. del indeholder spildevandsvilkår samt oplysninger om klagevejledning m.m. 2. del er den spildevandstekniske beskrivelse og vurdering, der svarer til det grundlag, hvorpå tilladelsen gives. Den spildevandstekniske beskrivelse redegør for projektet og baggrunden for at der skal afledes spildevand til kloak. Her redegøres også for forureningsstatus for jord og grundvand. Yderligere fremgår det af beskrivelsen, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger ansøger har foreslået. Den spildevandstekniske vurdering indeholder Center for Miljøbeskyttelses vurdering af det ansøgte, herunder forureningsstatus, samt begrundelser for de fastsatte vilkår. STAMOPLYSNINGER Ansøger: Aktivitetens lokalitet: Bygherre: Entreprenør: Kontaktperson for vandafledningsbidrag Metroselskabet I/S Metrovej 5, 2300 København S CVR-nr.: 3082 3699 Metrobyggepladsen i Århusgade, 2150 Nordhavn Metroselskabet I/S MetNord JV I/S Århusgade 121 2150 Nordhavn CVR-nr.: 35867341 Christian Krarup Smith christian.smith@zueblin.dk, Tlf.: 8612 1582 Kontaktperson for vandmængder: Siteansvarlig: Christian Krarup Smith Spildevandstilladelsen omfatter: Afledning af overfladevand og processpildevand til offentlig kloak Tilladelsens startdato: 22. december 2014 Tilladelsens udløbsdato: 31. december 2019 Københavns Kommunes kontaktperson: André Koefoed andkoe@tmf.kk.dk Tlf.: 2961 3565 Københavns Kommunes sagsnr.: 2014-0208226 Københavns Kommunes dokumentnr.: 2014-0208226-7 Kopi af denne afgørelse er sendt til: Metroselskabet, autenv-nh@m.dk MetNord JV, christian.smith@zueblin.dk HOFOR, hofor@hofor.dk, jnie@hofor.dk BIOFOS A/S, post@biofos.dk, cb@biofos.dk 3

Midlertidig tilslutningstilladelse for metrobyggepladsen Nordhavn Station I forbindelse med anlægget af metroens afgrening til Nordhavn skal entreprenøren, MetNord JV, etablere en station i Århusgade, kaldet Nordhavn Station. Byggepladsaktiviteterne medfører, at der skal afledes såvel overfladevand som processpildevand til offentlig kloak, eller til havnen. Metroselskabet har derfor, på vegne af MetNord JV, ansøgt om såvel tilslutningstilladelse til kloak som udledningstilladelse til havnen for afledning af overfladevand og processpildevand. Tidsplan for aktiviteterne: Aktivitet Start Slut Byggepladsskure 2014 2020 Overfladevand 2014 2020 Hjulvask 2014 2020 Sekantpæle 2014 2015 Grundvandskontrolsystem 2015 2020 Udgravning 2015 2016 Jordankre 2015 2016 Grouting 2016 2016 TBM 2016 2017 Denne tilslutningstilladelse dækker ikke alle aktiviteter på byggepladsen, idet f.eks. afledning i forbindelse med grundvandskontrolsystemet er omfattet af en separat tilslutningstilladelse, hvilket er opsummeret nedenfor. Tilslutningstilladelsen omfatter: Overfladevand Afledning af overfladevand i forbindelse med afvanding af byggepladsen. Processpildevand Afledning af processpildevand i forbindelse med etablering af sekantpæle, jordankre, grouting, TBM og diverse rutinemæssige byggepladsaktiviteter, herunder vand fra spuling af maskiner på befæstede arealer. Anvendelse af vandbehandlingskemikalier med afledning til kloak Entreprenørens anvendelse af vandbehandlingskemikalier (se oversigt i bilag 5) til behandling af processpildevand før afledning til kloak, er omfattet af tilslutningstilladelsen for byggepladsen. Tilslutningstilladelsen omfatter ikke: Tilladelser efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven, til anvendelse af kemikalier Tilladelse til anvendelsen af vandbehandlingskemikalier til rensning af grundvand før reinfiltration, i forbindelse med grundvandskontrolsystemet skal ansøges separat. Det samme gælder tilladelse til anvendelsen af kemikalier i forbindelse med tætningsarbejde i vægkonstruktioner. Krav til prøvetagning og analyseparametre i forbindelse med afledning af procesvand til kloak fra disse aktiviteter vil fremgå af de respektive 19-tilladelser. 4

Afledning af vand fra grundvandskontrolsystem (GWCS) Tilladelserne til afledning af vand fra GWCS til kloak, inklusive krav om prøvetagning/analyser, vil blive givet separat, parallelt med tilladelserne til bortledning og reinfiltration. Sanitært spildevand (Byggepladsskure) Center for Miljøbeskyttelse stiller ikke miljømæssige vilkår for afledning af det sanitære spildevand fra byggepladserne. 5

AFGØRELSE OG SPILDEVANDSVILKÅR På baggrund af det foreliggende materiale meddeler Center for Miljøbeskyttelse tilladelse til afledning af spildevand på betingelse af overholdelse af en række vilkår. Henvisningerne i nedenstående vilkår fremgår af afsnittet Lovgrundlag. De oplysninger, der har ligget til grund for denne tilladelse fremgår af referencelisten. Etablering af afløbssystemet på byggepladsen Afløbsinstallationer: 1. Alt kloakarbejde i forbindelse med etableringen af byggepladsen skal udføres af autoriserede kloakmestervirksomheder (1). 2. Installeres der PVC- og PE-rør i forurenet jord, skal de udføres som coatede ledninger, så vandforsyningen ikke forurenes (2). 3. Ved både nye og gamle stikledninger, skal der foran hovedmåler monteres en kontrollerbar kontraventil, i henhold til Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømssikringer (2), (3). 4. Ved etablering af ny stikledning, skal der indsendes ansøgning til HOFOR, tlf. 33 95 33 95. 5. Jordledning skal inden tildækning tæthedsprøves i overværelse af HOFOR. Aftale om prøvningen skal træffes senest dagen før. 6. Fraskæring af vandledning i jord skal inden tildækning tæthedsprøves i overværelse af HOFOR. Aftale om prøven skal træffest senest dagen før. 7. Afløbsledninger, der ikke benyttes mere, skal afproppes i tilslutningspunkterne af hensyn til risiko for rotter. Gravetilladelser m.m.: 8. Ved gravearbejde i eller ved vejareal skal der indhentes gravetilladelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse, Gravetilladelser, inden gravearbejdet kan igangsættes. Dette kan gøres elektronisk på Københavns Kommunes hjemmeside: http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/aendringer-af-veje/faa-gravetilladelse 9. Alt tilslutningsarbejde til vejarealer skal udføres efter aftale og under tilsyn fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse, Tilladelse til Vejændring, vejaendring@tmf.kk.dk 10. Eventuelle ændringer i vejforholdene, herunder overkørselsforholdene, skal udføres efter godkendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse, Tilladelse til Vejændring, vejaendring@tmf.kk.dk 11. Såfremt der i byggeperioden skal foregå kørsel over fortov/cykelsti, skal der søges om etablering af en midlertidig overkørsel hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse, Tilladelse til Vejændring, vejaendring@tmf.kk.dk 12. Alle udgifter til retableringsarbejder på vejareal nødvendiggjort af anlægsaktiviteten afholdes af byggeriet. Der henvises i øvrigt til følgende hjemmesider for nærmere information om gravetilladelser mm.: 6

http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/aendringer-af-veje/anlaegsprojekter http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/aendringer-af-veje Vandmængder 13. Der skal installeres afregningsmåler fra HOFOR til registrering af afledt processpildevand til kloak. Hvis der anvendes anden vandmåler kan dette kun ske efter aftale med HOFOR. Kontakt HOFOR, Miljø & Samarbejder, att.: Jan Bryde Nielsen (27 95 41 39, jnie@hofor.dk) for opstilling af måler. Afregningsmåler skal installeres således, at al afledning af processpildevand til kloak fra forboringer, udførelse af sekantpæle, grouting, hjulvaskeanlæg og øvrige byggepladsaktiviteter registreres. Tilslutning til offentlig kloak 14. Der må maksimalt afledes 14 m 3 /time (140 m 3 /dag) fra renseanlægget for processpildevand, i forbindelse med samtidig udførelse af sekantpæle og jordankre. I forbindelse med TBM aktivitet må der afledes op til 30 m 3 /time. 15. Der må ikke ske sammenblanding af processpildevand og overfladevand/regnvand fra byggepladsen inden rensning. 16. Tilslutningspunkter i offentlig kloak skal anvises/godkendes af HOFOR, Ejer Relationer, Samarbejder og Byggesupport, inden afledning påbegyndes. Ansøger skal kontakte HOFOR inden tilslutningen ønskes lavet. Derefter vil HOFOR komme ud på lokaliteten og anvise afledningspunktet og sørge for tilslutning til kloakken. Overfladevand fra pladsen 17. Overfladevand fra afvanding af byggepladsens køreveje skal inden afledning til kloak passere sandfang og olieudskiller eller lignende system, godkendt af Center for Miljøbeskyttelse. 18. Dimensioneringsgrundlag for olieudskilleranlæg skal fremlægges Center for Miljøbeskyttelse til godkendelse inden etablering af anlægget. 19. Der gælder følgende vilkår for indretning og drift af olieudskilleranlæg: Sandfang og olieudskillere skal dimensioneres for den maksimale spildevandsstrøm i overensstemmelse med DS/EN 858-2:2003 eller den til enhver tid gældende standard og/eller anvisning. I forbindelse med dimensionering skal benyttes en klimafaktor på 1,4 med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. Olieudskilleranlæg skal forsynes med omløb/bypass til store regnhændelser. Installation af olieudskilleranlæg skal udføres i overensstemmelse med DS-EN 858-2:2003, eller den til enhver tid gældende tilsvarende standard/anvisning. Processpildevand Afløb fra udskillere skal så vidt muligt føres til en ø1000 prøvetagningsbrønd, med mulighed for udtagning af spildevandsprøve i frit faldende vandstråle, med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. Center for Miljøbeskyttelse kan, ved begrundet mistanke om utætheder, kræve tæthedsprøvning af sandfang og olieudskillere samt tilløbsledninger. 20. Processpildevand fra byggepladsens aktiviteter skal, som minimum, passere et anlæg for phjustering og sedimentation. Center for Miljøbeskyttelse kan stille krav om yderligere rensning, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til overholdelse af emissionsgrænserne i vilkår 27. 7

21. Anlægget skal opbygges som et lukket anlæg, uden risiko for væsentlig frigivelse af flygtige organiske stoffer til omgivelserne. 22. Der skal, på pladsen, etableres et hjulvaskeanlæg til vask af lastbiler og andet kørende materiel. Spildevandet fra hjulvaskeanlægget skal genanvendes i et lukket anlæg, eller afledes til kloak via sandfang og olieudskiller. 23. Øvrig rengøring af maskiner og materiel på terræn, skal foregå på en dertil indrettet vaskeplads og spildevandet fra disse aktiviteter skal afledes til kloak via sandfang og olieudskiller eller lignende system, godkendt af Center for Miljøbeskyttelse. 24. Spildevand fra rengøring af maskiner og materiel i udgravningen, skal opsamles og pumpes til kloak via sandfang og olieudskiller. Anvendelse af vandbehandlingskemikalier og vaskemidler 25. Der må, i forbindelse med rensning af processpildevand, anvendes de vandbehandlingskemikalier der fremgår af bilag 5. Hvis der ønskes anvendt andre vandbehandlingskemikalier skal disse godkendes af Center for Miljøbeskyttelse forud for ibrugtagning. 26. Der må ikke anvendes vaskemidler i forbindelse med spuling af maskiner og materiel. Emissionsgrænser for tilslutning til offentlig kloak 27. Spildevandet skal ved afledning til kloak overholde følgende emissionsgrænser: Tabel 1 Parameter Emissionsgrænse Analysemetode Suspenderet stof 500 mg/l (1) DS/EN 872:2005 Bundfældeligt stof 50 ml/l (1) DS 233 ph 6,5 9 (1) DS 287 Chlorid 5.000 mg/l DS/EN ISO 15682:2001 Total kulbrinter/mineralsk olie (A) 20 mg/l (1) ISO 9377-2 eller DS/R 209:2006 GC/FID Tetrachlorethylen (PCE) (A) 100 μg/l (2) GC-MS/ECD Trichlorethylen (TCE) (A) 100 μg/l (2) GC-MS/ECD Trichlormethan (TCM, chloroform) (A) 25 μg/l (2) GC-MS/ECD Tetrachlormethan (TeCM) (A) 100 μg/l (4) GC-MS/ECD Dichlormethan (DCM) (A) 200 μg/l (2) GC-MS/ECD 1,1,1-Trichlorethan (TCA) (B) 42 μg/l (5) GC-MS/ECD 1,1-Dichlorethylen (DCE) (A) 6,8 μg/l (4) GC-MS 1,2-Dichlorethylen (DCE) (B) 13,6 µg/l (5) GC-MS Vinylchlorid (VC) (A) 0,5 μg/l (4) GC-MS 1,1,2-Trichlorethan (TCA) (B) 2.000 µg/l (1) GC-MS 1,2-Dichlorethan (DCA) (A) 100 μg/l (2) GC-MS 1,1-Dichlorethan (DCA) 100 μg/l (4) GC-MS Benzen (A) 80 μg/l (2) GC-MS Naphthalen (A) 12 μg/l (2) GC-MS 8

(1) (2) (3) (4) (5) Grænseværdi i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006. Svarende til 10 x EU-miljøkvalitetskrav for marint overfladevand,, jf. bek. 1022 af 25. august 2010. Svarende til 20 x EU-miljøkvalitetskrav for marint overfladevand,, jf. bek. 1022 af 25. august 2010. Svarende til 10 x nationalt miljøkvalitetskrav, jf. bek. 1022 af 25. august 2010. Svarende til 20 x nationalt miljøkvalitetskrav, jf. bek. 1022 af 25. august 2010. (A), (B) og (C) henviser til vurderingen af organiske stoffers miljøfarlighed i MST s Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Detektionsgrænsen for de ikke-standardiserede analysemetoder skal som udgangspunkt være mindre end eller lig med 1/10 af grænseværdien for den pågældende parameter. Anvendelse af andre analysemetoder end de, i tabel 1, nævnte skal aftales med Center for Miljøbeskyttelse. Prøvetagning, målinger og analyser 28. Som dokumentation for overholdelse af vilkår 27 skal der udtages månedlige stikprøver af spildevandet fra renseanlægget for processpildevand. Prøverne skal analyseres for de i tabel 1 nævnte parametre. 29. Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. Prøvetagningen kan dog, efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse, udføres af ikke-akkrediteret personale. Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr. 231 af 15. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO 5667-10:2004 om vejledning i prøvetagning af spildevand. 30. ph og turbiditet i afløbet fra renseanlægget for processpildevand, skal måles kontinuert. 31. Center for Miljøbeskyttelse vil løbende foretage en revurdering af analyseparametrene i forbindelse med modtagelse af analyseresultater og ændringer i aktiviteterne på byggepladsen. 32. Center for Miljøbeskyttelse kan som dokumentation for overholdelse af vilkår 27, kræve udtagelse af stikprøver til olieanalyse, fra olieudskillere der modtager overfladevand fra byggepladsen eller spildevand fra vaskepladsen. Rapportering og dokumentation 33. Analyseresultater skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse i forbindelse med de månedlige rapporteringer af vandprøver på metroafgreningen til Nordhavn. 34. Afledte vandmængder fra renseanlægget for processpildevand skal indberettes halvårligt til Center for Miljøbeskyttelse, samt ved afledningens ophør. I forbindelse med tilsyn skal vandmålere være tilgængelige for aflæsning. 35. Dokumentation for tømning af sandfang og olieudskillere skal være tilgængelig i forbindelse med tilsyn. 36. Dokumentation for tømning af hjulvaskeanlæg skal være tilgængelig i forbindelse med tilsyn. 37. Procedure og logbog for drift og vedligeholdelse af sandfang/olieudskillere, herunder kontrol for utætheder i udskiller og tilløbsledninger, skal være tilgængelig i forbindelse med tilsyn. 9

38. Procedure og logbog for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr for ph og turbiditet skal være tilgængelige i forbindelse med tilsyn. Byggepladsens ophør 39. Sandfang og olieudskillere samt tilsluttede rørforbindelser, der ikke længere anvendes, skal tømmes og sløjfes ved opfyldning/afpropning/fjernelse, efter nærmere anvisning fra Center for Miljøbeskyttelse. Tilladelsens ophør 40. Denne tilladelse udløber ved afledningens ophør, dog senest den 31. december 2019. Senest en uge efter afledningens ophør meddeles dette skriftligt til: Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13 Postboks 380 1502 København V MetroNord@tmf.kk.dk 10

LOVGRUNDLAG (1) (2) (3) Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879, af 26. juni 2010, 28, stk.3. Lov nr. 401 af 28. april 2014, om autorisation af virksomheder på el- vvs- og kloakinstallationsområdet, 7, stk.1 og 2. Bygningsreglement 2010 (BR10, af 28. juni 2010), kap. 8.4. (4) (5) (6) DS/EN 1717:2002, Forholdsregler til sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. DS 439, Norm for vandinstallationer. Rørcenter-anvisning 015, af oktober 2009 om tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer. (7) (8) (9) Bestemmelser for levering af vand fra HOFOR, samt HOFORs Kravspecifikationer for lægning af vandledninger. HOFORs kravspecifikation for Kloakanlæg, dæksler, brønde og ledninger. Bekendtgørelse nr. 1048, af 3. november 2011, om offentlige veje (Vejloven). (10) Bekendtgørelse nr. 1537, af 21. december 2010, om private fællesveje (Privatvejsloven.) (11) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 633, af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., af 7. juni 2010. (12) Betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg, af 20. februar 2003. 11

KLAGEVEJLEDNING M.V. Klageadgang Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed., jf. Lov nr. 552 af 6. juni 2014 om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven, 14 c. Dog kan afgørelsen påklages af Metroselskabet. Metroselskabet kan klage over afgørelsen til Miljøministeren. Send klagen til: Københavns Kommune, Byens Anvendelse, Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13 Postboks 380 1502 København V MetroNord@tmf.kk.dk Vi sørger for at sende klagen videre til Miljøministeren sammen med det materiale, der er brugt i sagsbehandlingen. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Tilladelsen annonceres på Annonceringsportalen for Københavns Kommune. Affaldshåndtering Virksomheden skal håndtere alt erhvervsaffald i overensstemmelse med det gældende Regulativ for Erhvervsaffald i Københavns Kommune. Regulativet og særlige bestemmelser for håndtering af erhvervsaffald kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside: http://www.kk.dk/da/erhverv/drift-af-virksomhed/erhvervsaffald Vejledning om sortering og bortskaffelse af affaldsfraktioner på virksomheden kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside: http://www.kk.dk/da/erhverv/drift-af-virksomhed/erhvervsaffald/haandtering-af-affald Vejledning om håndtering af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside: http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/byggeri/byggeaffald For det genanvendelige affald gælder pr. 1. januar 2010, at virksomheden skal lave en aftale med en privat virksomhed om afhentning, eller køre på genbrugsstationen med det genanvendelige affald, hvis mængden er beskeden. Miljøstyrelsens register over miljøgodkendte genanvendelsesanlæg og indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald kan findes her: https://www.affaldsregister.mst.dk/ Vandafledningsafgift Opmærksomheden henledes på, at den registrerede vandmængde halvårligt skal indberettes til HOFOR. Indberetningen skal ske senest den 1. august og den 1. februar, på adressen: HOFOR Miljø & Samarbejder Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att.: Jan Bryde Nielsen jnie@hofor.dk

HOFOR opkræver vandafledningsbidrag for de afledte vandmængder. Vandafledningsbidragets størrelse kan ses på HOFOR s hjemmeside, www.hofor.dk Hvis de afledte vandmængder ikke indberettes til HOFOR, vil der blive opkrævet vandafledningsbidrag for en, af HOFOR, skønnet afledt vandmængde. Ansvar MetNord JV I/S skal kunne dokumentere, at alle relevante underentreprenører er underrettet om nærværende tilladelse og vilkår. MetNord JV I/S er medansvarlig for at MetNord JVs underentreprenører overholder tilladelsens vilkår. Øvrige forhold Der er med denne spildevandstilladelse ikke taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning end den i Lovgrundlag nævnte, f.eks. arbejdsmiljøloven eller beredskabsloven. Med venlig hilsen 13

SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE Projektbeskrivelse I forbindelse med anlæg af metro til Nordhavn skal entreprenøren, MetNord JV, etablere en station i Nordhavn (Århusgade). Der bliver på byggepladsen behov for at håndtere såvel overfladevand/regnvand på befæstede arealer som procesvand fra de aktiviteter der foregår i forbindelse med etablering af stationsindfatning og udgravning til stationen. Beskrivelse af processpildevand Fra aktiviteterne på byggepladsen fremkommer procesvand som kan udledes til havn eller kloak efter passage i vandbehandlingsanlæg (se principdiagram, bilag 3). Procesvandet stammer fra etablering af sekantpæle og jordankre, udførelse af forstærkende grouting, boring med TBM (tunnelboremaskine), samt mindre mængder vand fra øvrige driftsrelaterede konstruktionsaktiviteter. Der vil ikke være vand fra alle aktiviteter samtidigt, hvorfor den maksimale udledning er vurderet særskilt for hver enkelt aktivitet. MetNord JV har angivet at der skal håndteres vand fra følgende aktiviteter på byggepladsen: Aktivitet Kvantum l/s Kvantum m 3 /h m 3 /år Overskydende vand fra grundvandkontrolsystem* 22 80 - Overfladevand 0,88 3,15 10.886 Etablering af sekantpæle 2,22 8 27.648 Etablering af jordankre 1,67 6 20.736 Grouting 0,56 2 6.912 TBM 8,33 30 103.680 Hjulvask 0,00 0 0 Vand fra skurby* 0,15 0,55 1.900 De med * markerede aktiviteter er ikke omfattede af denne tilslutningstilladelse. Principskitse for håndtering af byggepladsens spildevandsstrømme er vist i bilag 3. Sekantpæle og jordankre Når det borede materiale fra boring af sekantpælene fjernes, opfyldes hullet løbende med ledningsvand for at forhindre grundbrud. Efterfølgende fyldes hullet op med beton og vandet pumpes til sedimentationscontainer og genanvendes til det næste borede hul. Ledningsvandet vil efterhånden blive erstattet af indsivende grundvand og overskydende grundvand ledes gennem byggepladsens renseanlæg for processpildevand og videre til havn eller kloak. Ved konstruktion af jordankre foregår samme proces med genbrug af vand. Kalken i undergrunden gør det besværligt at forudsige hvor meget vand, der vil komme fra boring af sekantpæle og jordankre. MetNords bedste estimat er, at hver borerig producerer omkring 20 m 3 /dag. Planen er at anvende 4 borerigge til sekantpæle og 3 rigge til etablering af jordankre. Én sekantpælerig producerer ca. 20 m 3 /dag. Mens produktionen pågår forventes de 4 pælerigge at være i gang samtidig, hvilket betyder at det maksimale vandflow forventes at være 80 m 3 /dag. Én borerig til produktion af jordankre forventes ligeledes at udlede omkring 20 m 3 /dag. Med 3 rigge i gang på byggegrunden estimeres det maksimale vandflow at være 60 m 3 /dag. 14

I en kort periode på omkring 3 uger vil produktionen af sekantpæle og jordankre foregå sideløbende, dette betyder at der i denne periode kan forventes et maksimalt vandflow på 140 m 3 /dag Ved etableringen af sekantpæle udbores hullerne og afhængig af jordens forureningsgrad (jf. jordhåndteringplan for byggepladsen) aflæsses det udborede materiale i sedimentationscontainere, eller på pladsen. Afdrænet vand fra sedimentationscontainere oppumpes og ledes gennem byggepladsens renseanlæg for processpildevand og videre til havn eller kloak. Grouting Der etableres normalt jordforstærkende grout-boringer både ved break-in og break-out for tunnelboremaskinen, samt eventuelt yderligere boringer, afhængig af de lokale geologiske forhold. I forbindelse med udførelse af boringerne bliver der behov for afledning af kalkholdigt borevand. Andre rutinemæssige byggepladsaktiviteter Omfatter f.eks. pumpning af vand fra lunker på byggepladsen, eller vand fra spuling af en væg, der er sprøjtet til med mudder, eller vand fra vådt opboret materiale, som efterlader pytter rundt omkring, som skal væk. Vandet fra disse aktiviteter pumpes til renseanlæg for processpildevand og derfra til havn eller kloak. Vand fra spuling af maskiner og materiel Der vil i begrænset omfang foregå vedligeholdelse/vask af maskiner på pladsen. Dette vil foregå på befæstet areal. Overfladevand fra byggepladsen Overfladebelægningen på byggepladsen Nordhavn vil være en blanding af eksisterende belægninger, herunder veje, og nyetablerede belægninger i form af såvel semipermeable belægninger (knust beton, skarver, jernplader, m.m.) som tætte belægninger (de kommende køreveje). Afledning af overfladevand fra de kommende køreveje vil ske via sandfang og olieudskiller (se diagram i bilag 3) til havn eller kloak. Der skal etableres prøvetagningsbrønd efter olieudskiller. Overfladevandet omfatter også en mindre mængde overfladevand fra udgravningen, som skal pumpes væk inden opstart af grundvandssænkningsanlægget. Sanitært spildevand Der bliver opsat skurvogne på byggepladsen og der etableres fast afløb fra disse til kloak. Rensningsforanstaltninger Renseanlæg for processpildevand Renseanlægget for processpildevand vil bestå af mobile sedimentationscontainere, som følger boreriggene og hvorfra vandet pumpes i flexible slanger til et stationært renseanlæg bestående af sedimentation, ph-regulering, flokkulering og eventuelt aktivt kulfilter (se diagram i bilag 2). 15

Anlægget skal opbygges som et lukket anlæg med henblik på at undgå stripping af eventuelle flygtige stoffer. Afledt vandmængde, turbiditet og ph, vil blive målt/registreret og vil kunne fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Sandfang/olieudskillere Der etableres sandfang og olieudskiller, med omløb/bypass, i forbindelse med afvanding af pladsens køreveje. Køreveje med tæt belægning etableres først efter afslutning af sekantpæle og jordankre og udgravning af stationsboks og er primært beregnet på den kommende muck-kørsel. Dimensioneringsgrundlag for olieudskilleranlæg skal fremlægges Center for Miljøbeskyttelse til godkendelse inden etablering af anlægget. Hjulvaskeanlæg Der etableres et hjulvaskeanlæg (MobyDick ConLine 400B, se billede nedenfor) til spuling af lastbiler inden de kører ud på offentlig vej: Fast stof og olie fra hjulvasken opbevares i en sedimentationstank, der tømmes efter behov, med aflevering på godkendt modtagestation. Hjulvaskeanlægget fungerer som et lukket system, hvor der kun bliver behov for afledning af en mindre mængde vand til kloak i forbindelse med rengøring af anlægget. Vandet fra rengøring af hjulvaskeanlægget ledes via regnvandssystemet til sandfang og olieudskiller, inden afledning til offentlig kloak. Vaskeplads for spuling af maskiner og materiel MetNord etablerer en vaskeplads med olieudskiller på befæstet areal til den rutinemæssige vedligeholdelse/vask af maskiner. Spildevandet fra vaskepladsen ledes til kloak. Tilslutning til offentlig kloak MetNord JV har været i kontakt med HOFOR der har anvist tilslutningspunkter for byggepladsen (se bilag 4). 16

VURDERING OG VILKÅR Kortlagt forurening og forureningsundersøgelser Byggepladsen i Århusgade ligger på et kortlagt areal, som Center for Miljøbeskyttelse har følgende oplysninger om: 101-03658, Nordhavnen (V1-kortlagt): Matriklen er kortlagt på V1 som en del af Nordhavnen, da der har været aktiviteter på arealet, der kan have været kilde til jordforurening. Nordhavnen er et område etableret ved opfyldning af vanddækkede områder gennem en lang årrække. Opfyldningen er sket fra ca. 2 meters dybde indtil 6-7 meters dybde. De tilførte materialer omfatter hovedsageligt havbundsmaterialer indtil kote ca. -3.0 m. Herudover der der tilført byfyld, der er opfyldt til kote + 2 m eller + 3 m. Byfylden stammer generelt fra nedrivninger af og udgravninger til byggeri i hele Storkøbenhavn. Herudover udgøres opfyldet bl.a. af tilkørt sod, aske og slagger fra H.C. Ørestedsværket som myremalm fra gasværket på Tuborg Havn. I Nordhavnen har der været flere industrielle aktiviteter som eksempelvis bådeopladser, olieoplag, maskin- og autoværksteder, træindustri og lakkerier. Det er veldokumenteret, at denne type virksomhed ofte giver anledning til jord- og grundvandsforurening. Området er således generelt præget af grundvandsforurening stammende fra en række aktiviteter herunder Østre Gasværk, Riffelsyndikatet mv. Grundvandsforureningen under og omkring byggefeltet for metrostationen er ikke klarlagt. Enkelte prøver tyder på forurening med benzen og kulbrinter. På nabogrunde er der konstateret betydelig forurening med klorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Da byggefeltet dækker et relativt stort område må der forventes varierende forureningsbelastning af grundvandet. Vandmængder Der er udelukkende stillet vilkår for maksimale vandmængder på timebasis, idet det ikke giver mening at fastsætte grænser for den totale afledning af processpildevand i forbindelse med byggepladsens aktiviteter. Forureningsparametre Suspenderet- og bundfældeligt stof samt ph Center for Miljøbeskyttelse har erfaring for, at oppumpet vand i forbindelse med boringer og udgravninger kan indeholde betydelige mængder af suspenderet materiale, herunder kalkpartikler, som medfører høje ph-værdier i vandet. Der stilles derfor krav om, at det afledte spildevand skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for suspenderet- og bundfældeligt stof samt ph. Center for Miljøbeskyttelse kan acceptere kortvarige overskridelser af grænseværdien for suspenderet stof, hvis MetNord JV kan fremvise skriftlig aftale med HOFOR vedrørende dette. 17

Chlorid På grund af byggepladsens placering, tæt på havnen, må det forventes, at grundvandet er væsentlig mere salint end normalt. På baggrund af analyser fra boring N0213 (chlorid = 3.900 4.300 mg/l) forventer Metroselskabet, at koncentrationen kan komme helt op på 5.000 mg/l. Center for Miljøbeskyttelse er indstillet på at lempe den vejledende grænseværdi for tilslutning til kloak idet det ikke vil være muligt for entreprenøren at rense for chlorid. Der tages dog forbehold for eventuelle indsigelser/krav fra HOFOR i forhold til vedligeholdelse af lokale kloakledninger. Mineralsk olie Center for Miljøbeskyttelse stiller krav om at indholdet af mineralsk olie ikke må overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Begrundelsen for at stille vilkår for mineralsk olie er, at der vil være mange maskiner og meget trafik på pladsen. Vandbehandlingskemikalier Center for Miljøbeskyttelse har tidligere vurderet og godkendt de kemikalier, som ansøger ønsker at anvende i forbindelse med byggepladsens renseanlæg (se bilag 5). Metroselskabet har i forbindelse med ansøgningsmaterialet dokumenteret, at Gilufloc 6404 og 40H ikke indeholder: Methyl-4-chlorophenol-3-Na (B) Poly-dimethylamineepichlorhydrin ethylenediamine (A) Der er ikke, i forbindelse med denne tilslutningstilladelse taget stilling til afledning af stoffer fra vandbehandling i forbindelse med grundvandskontrolanlægget. Vurderingen af disse kemikalier finder sted i forbindelse med de dertil hørende ansøgninger. Andre miljøfremmede stoffer På baggrund af forundersøgelser og kortlægninger i området er der risiko for, at grundvand fra byggepladsen kan være forurenet med primært chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, BTEXN og kulbrinter. Dette vil primært kunne påvirke procesvandet i de perioder, hvor der etableres sekantpæle, jordankre og grouting, samt i forbindelse med afledning af vand fra grundvandskontrolsystemet. TBM I forbindelse med TBM-aktivitet vil procesvandet komme fra hele tunnelstrækningen til Øster Søgade og desuden indeholde TBM-specifikke stoffer. Center for Miljøbeskyttelse vil derfor senere stille relevante vilkår til analyseparametre i forbindelse med denne aktivitet. Prøvetagning og analyseparametre Der er i første omgang stillet krav om udtagelse af månedlige prøver til analyse, idet det har vist sig, at der kan være problemer med at overholde grænseværdierne for suspenderet stof og bundfældeligt stof, specielt i forbindelse med grouting. Frekvensen kan nedsættes, hvis Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at rensningen fungerer tilfredsstillende og der ikke er konstateret miljøfremmede stoffer i det afledte spildevand. Frekvensen kan ligeledes blive justeret som funktion af fordelingen af vand til kloak henholdsvis havn. Center for Miljøbeskyttelse vil ikke stille krav om regelmæssige analyser i forbindelse med olieudskilleranlæggene, idet det ikke forventes at der vil være problemer med overholdelse af de 18

vejledende grænseværdier for afledning af mineralsk olie til kloak. Der er i stedet stillet vilkår for procedurer og dokumentation for drift, vedligeholdelse og kontrol af sandfang, olieudskiller og tilhørende rørføringer. Analyseparametrene kan ændres i tilfælde af anvendelse af andre kemikalier til vandbehandling, end det der er angivet i bilag 5, eller ved mistanke om forurening af procesvandet. Rensningsforanstaltninger Overfladevand Center for Miljøbeskyttelse stiller som udgangspunkt krav om etablering af omløb/bypass i forbindelse med byggepladsens olieudskilleranlæg for overfladevand, med en 10/90 fordeling mellem udskiller og omløb. Der er tale om et relativt simpelt opland og med en fordeling på 10/90 burde first-flush, ved større regnskyl, blive afledt via olieudskiller. Center for Miljøbeskyttelse stiller som udgangspunkt krav om anvendelse af en klimafaktor på 1,4 i forbindelse med dimensionering af olieudskilleren. Ansøger skal gøre rede for, hvordan man vil sikre, at olieudskilleranlægget ikke belastes over den nominelle kapacitet (NS), f.eks. ved skybrudshændelser. Processpildevand Ansøger har oplyst, at alt processpildevand vil blive ledt til kloak via et renseanlæg med sedimentationscontainer og ph-regulering. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at det som udgangspunkt er tilstrækkelig rensning, forudsat at anlægget er dimensioneret korrekt. Center for Miljøbeskyttelse har stillet vilkår om etablering af kulfilter eller lignende til rensning af procesvand, der ledes direkte ud i havnen. Med en intensiv prøvefrekvens i starten af projektet er det tanken at få et nærmere billede af forureningssituationen. Center for Miljøbeskyttelse forventer, at processpildevandet fra Nordhavn byggeplads, som udgangspunkt, vil kunne overholde emissionsgrænserne for tilslutning til kloak for de typiske miljøfremmede stoffer i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger efter sedimentation. I modsat fald vil vi stille krav om den nødvendige rensning. Håndtering af affald fra rensning af overfladevand og processpildevand Entreprenøren skal indgå aftale med en, af Miljøstyrelsen, registreret transportør/indsamlervirksomhed om regelmæssig afhentning af affald fra rensning af overfladevand og processpildevand fra pladsen, herunder sedimentationsanlæg, sandfiltre, sandfang/olieudskilleranlæg, hjulvaskeanlæg og kulfiltre. Affaldet skal bortskaffes efter anvisning fra Center for Miljøbeskyttelse. Center for Miljøbeskyttelse vil normalt stille krav om, at olieudskillerne skal tømmes og bundsuges senest når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten. Sandfang skal tilsvarende tømmes senest når de er halvt fyldte og mindst én gang årligt. Olieudskillere skal fyldes helt med rent vand efter tømning. Center for Miljøbeskyttelse har, med baggrund i den midlertidige aktivitet og den regelmæssige tilstedeværelse af slamsugere på byggepladserne, accepteret at ovenstående krav om tømning erstattes af et vilkår om, at der skal foreligge dokumentation for tømning på byggepladsen i forbindelse med tilsyn. 19

Center for Miljøbeskyttelse har ligeledes accepteret, at der ikke installeres alarmer for olielagtykkelse og faldende væskeniveau, mod at der udarbejdes en procedure for drift og vedligeholdelse af sandfang og olieudskillere, herunder kontrol for utætheder. KONKLUSION På baggrund af ovenstående beskrivelse og vurdering, samt referencer og bilag, vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at det er miljømæssigt forsvarligt at give tilladelse til ansøgte afledning af spildevand til offentlig kloak, forudsat at vilkårene i tilladelsen overholdes. 20

REFERENCELISTE 1. Ansøgning om tilslutningstilladelse for byggepladsen Nordhavn. Metroselskabet, 7. oktober 2014. 2. Supplerende oplysninger til ansøgningsmaterialet. Metroselskabet, 13. oktober, 11. november, 14. november, 21. november, 9. december og den 19. december 2014. 3. Tilslutningstilladelse for afledning af overskudsvand fra teststøbning af 18 sekantpæle på byggepladsen i Århusgade. Center for Miljøbeskyttelse, 10. oktober 2014. Sagsnr. 2014-0196044. 4. 19 tilladelse for anvendelse af betonprodukter til støbning af sekantpæle på metroafgreningen til Nordhavn. Center for Miljøbeskyttelse, 6. oktober 2014. Sagsnr. 2014-0195617. 5. Tilladelse til afledning af vand i forbindelse med etablering af 13 geotekniske boringer ved Nordhavn Station, Krauseparken og på tunnelstrækning. Center for Miljøbeskyttelse, 4. september 2014. Sagsnr. 2014-0164390. 6. Tilladelse til afledning af vand i forbindelse med etablering af 4 geotekniske boringer ved Orientkaj og Pakhus 55/56. Center for Miljøbeskyttelse, 18. august 2014. Sagsnr. 2014-0151964. 7. Tilslutningstilladelse for afledning af vand til kloak fra forureningsundersøgelse ved Nordhavnsafgreningen. Center for Miljø, 21. marts 2012. 8. Supplerende oplysninger om jord og vand ved sekantpæletest. Metroselskabet, mail af 10. oktober 2014. 9. MST Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 10. Bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010, om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer, eller havet. 21

BILAG 22

Bilag 1: Kort over området med angivelse af kortlagt forurening 101-03658

Bilag 2: Oversigt over byggepladsens placering 24

Bilag 3: Princip for rensning af overfladevand og processpildevand fra byggepladsen 25

Bilag 4: Tilslutninger til offentlig kloak

Bilag 5: Vandbehandlingskemikalier for procesvand fra byggepladsen Produkt Beskrivelse Formål Leverandør Saltsyre, HCl 34 % ph-regulering Merck CO 2 Air Liquide Bopaq 18 Polymer Partikelfældning Bo Jensen Vandbehandling A/S Gilufloc 40H Flokkulant Bundfældning af partikler Gilufloc 6401 Koagulant Bundfældning af partikler BK Giulini BK Giulini 27