For begyndere! Bogen om digital fotografering

JOHN NYBERG For begyndere! Bogen om digital fotografering

INDHOLDSFORTEGNELSE John Nyberg... Indledning KAPITEL ET... 11 Grundlæggende teknik Peg-og-skyd (lommekamera og mobiltelefon)... 12 Kompaktkamera... 13 Digitalt spejlrefleks og systemkamera... 14 Sådan tager dit kamera et billede... 15 Grundindstillinger... 16 Kameraet som vindue... 17 Blænde... 18 Blænde og dybdeskarphed... 19 Blænde og lyset... 20 ISO... 21 ISO og støj... 22 ISO og lyset... 23 Lukkertid... 24 Lukkertid og bevægelse... 25 Lukkertid og lyset... 26 Vinduet og eksponeringsværdien: EV... 27 Eksponeringsværdien i praksis... 28 Der bliver lysere og mørkere i rummet... 29 RAW eller JPG... 30 JPG, størrelse og kvalitet... 31 Software til dit kamera... 32 Hvidbalance... 33 Objektiv... 34 Brændvidde... 35 Brændvidde og synsvinkel... 36 Brændvidden, blænden og lyset... 37 Flash blitz, indbygget... 38 Filtre... 39 KAPITEL TO... 41 Objektiver Her bruger du fiskeøje... 42 Her bruger du vidvinkel... 43 Her bruger du normalobjektivet... 44 Her bruger du teleobjektiver... 45 Her bruger du primes... 46 Her bruger du zoomobjektiver... 47 Her bruger du makroobjektiv... 48 9

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL TRE... 51 Fokus Fokus, DOF og bokeh... 52 Autofokus (AF)... 53 AF, bestem selv hvor... 54 Kontinuerlig fokus... 55 Manuel fokus (MF)... 56 Fokus på forhånd... 57 Kombinér AF og MF... 58 KAPITEL FIRE... 61 Lidt udstyr Modlysblænde din nye bedste ven... 62 Flash blitz, ekstern... 63 Hvad betyder det, at min flash er på GN 45?... 64 Speederen i bund på flash... 65 Trådløs flash... 66 Få blødere flashlys... 67 Farv den sorte baggrund med flash... 68 Flash udendørs i solskin... 69 Stativ... 70 Fototaske... 71 LCD-skærm i sollys... 72 KAPITEL FEM... 75 De basale optageindstillinger Auto... 76 S Lukkertidsprioriteret... 77 A Blændeprioriteret... 78 M Manuel... 79 KAPITEL SEKS... 81 Kameraets motivprogrammer Lær af kameraet... 82 Portræt... 83 Landskab... 84 Blomst/makro... 85 Sport... 86 Portræt/nat... 87 Børn... 88 High key... 89 Low key... 90 Stearinlys... 91 Solnedgang...92 Dokumenter... 93 Fyrværkeri... 94

INDHOLDSFORTEGNELSE Sne/strand... 95 KAPITEL SYV... 97 Gode Råd Skarpe billeder på ben... 98 Stativ og IS dur ikke sammen... 99 Lås spejlet...100 Skarpeste blænde...101 Ryst bare IS/SR/VR...102 Kameraets histogram... 103 KAPITEL OTTE... 105 Komposition Altid et hovedmotiv...106 To tredjedele... 107 Det gyldne snit... 108 Forgrund, mellemstykke og baggrund... 109 Diagonaler...110 Sidekomposition...111 Det er lyset, der skaber billedet...112 KAPITEL NI... 115 Landskabsfotografering Morgenblå timer... 116 Solopgang...117 HDR...118 Indbygget HDR...119 Tåge... 120 Overskyet...121 Regn... 122 Snelandskab... 123 Solnedgang... 124 Nat...125 Månen den tro følgesvend... 126 Panorama... 127 Fra luften...128 Vand som vat... 129 Bjerge er høje... 130 Landskab er bredt, brændvidden kort...131 Blomster er farver på spring... 132 Fiskeøje fortsat... 133 Fiskeøje med motiv... 134

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL TI... 137 Makro helt ind til benet Fang et udsnit tæt på... 138 Makroobjektiver...139 Makro med stativ... 140 Makro med flash... 141 Blomster i øjenhøjde... 142 Blomster ovenfra... 143 Blomsterbilleder under skyer... 144 Dans en regndans... 145 KAPITEL ELLEVE... 147 Arkitektur og by Statuen... 148 Springvandet... 149 Kirken, landsby... 150 Kirken, udendørs...151 Kirken, indefra...152 Broen...153 Bygningen og personerne... 154 Husene langs floden i dagslys...155 Byens skyline i dagslys...156 Byens skyline med aftenlys... 157 Med lamper som stjerner... 158 Det store monument...159 Udsigt og værelse på én gang...160 Byens skilte... 161 Butiksvinduer... 162 Metroen i høj fart... 163 Panorering giver liv...164 Bilen detaljen...165 Bilen delen... 166 Bilen - helheden... 167 KAPITEL TOLV... 169 Portrætter Komposition, enkelt person (gyldent snit)...170 Komposition, enkelt person (lidt utraditionelt)...171 Komposition, to personer...172 Beskæring, enkelt person... 173 Beskæring, gruppe... 174 Familie og venner skal posere... 175 Fuld fart på ungerne...176 Modellen og statuen... 177 Hvad så med hunden eller katten?... 178 Hund eller kat og en model... 179 Fugle på afstand... 180

INDHOLDSFORTEGNELSE Spred familien som find Holger... 181 Portræt i dagslys med stærk sol... 182 Aftenportræt i stearinlys... 183 Solen i nakken...184 Lad modellen vokse...185 Babybillede... 186 Baby og mor... 187 Børnebillede... 188 Teenageren...189 Til koncerten...190 Festen... 191 KAPITEL TRETTEN... 193 Opskrifter på flottere billeder Den gamle strandbeskyttelse... 194 Lad bygningerne have fodfæste...195 Sort/hvid... 196 Når skarpheden ikke midtercentreres...197 Det sjove feriebillede... 198 Brug andres kamera...199 Se op...200 Fyrværkeri...201 Silhuet...202 Gentagelse er godt... 203 Baggrund som forgrund... 204 KAPITEL FJORTEN... 207 Gået lidt i stå? Find nye fotosteder...208 Leg professionel fotograf og bliv det med tiden... 209 En brændvidde i uvant længde...210 Dit eget fotorally... 211 Dit eget fotomaraton... 212 Et billede af et billede...213 Fang en statue... 214 Skriv en drejebog...215 Tag en gratis model med...216 Se, hvad turisterne ser, og fotografér det...217 KAPITEL FEMTEN... 219 Hovsa, noget gik galt Hovsa: Blank hud... 220 Hovsa: Uskarpe billeder...221 Hovsa: Støj...222 Hovsa: Pletter (flares)...223 Hovsa: Lilla streger (kromatisk aberration)...224 Hovsa: Billeder ser ikke godt ud på Facebook osv.... 225

INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad så nu?...226 Kolofon...228 Om Bogen om digital fotografering... 228 Om forfatteren...229

Indledning John Nyberg Langt de fleste af os kan godt lide at se på billeder. Ikke mindst billeder, vi selv har taget. Vi tager billeder af alt muligt, og det har vi gjort siden fotografiets allerførste spæde dage. Billeder er med til at fastholde nogle af de vigtigste begivenheder i vores liv: Til at huske os på, hvordan fortiden så ud. Men billeder kan så meget mere end den simple registrering, og det er derfor, der er god grund til at gøre lidt mere ud af dem til at komme videre end autofunktionen. Digitalkameraer giver dig et væld af funktioner. Men tit og ofte nøjes de fleste af os med kameraets altoverskyggende autofunktion, hvor det eneste, vi skal gøre, er at pege på motivet og trykke udløserknappen ned. Heldigvis giver det ofte fine billeder. Men ikke altid. For kameraets autofunktion er en regnemaskine for standardløsninger. Den er hurtig, men også upræcis. Autofunktionen får ikke altid taget hensyn til alle de vilkår, som du fotograferer under, og derudover kender den ikke din personlige smag. Du kan få meget ud af at komme bare et enkelt (eller to) skridt videre. Det er det, som denne bog handler om: At komme i gang og at tage et skridt (eller to) videre. At få taget billeder, der er mere interessante og som mere præcist gengiver det, som du gerne vil vise. Du kan sagtens læse bogen fra start til slut. Men bogen er også et praktisk opslagsværk, hvor hver side sætter fokus på en udfordring eller et spørgsmål. 9

1

KAPITEL ET Grundlæggende teknik Det siger selvfølgelig sig selv, at du skal have et kamera for at kunne fotografere. Uden kamera får du ikke taget billeder. Der findes mange forskellige producenter, og alle producenterne tilbyder mange forskellige modeller. Her opdeles kameraerne i tre grupper: Peg-og-skyd (lommekamera og mobiltelefon). Kompaktkamera. Spejlreflekskamera og systemkamera. Hver gruppe bliver behandlet for sig i dette kapitel. I dette kapitel får du også en beskrivelse af de grundlæggende elementer i fotografering: Blænde, ISO og Lukkertid. Du kan sagtens fotografere med dit kamera sat på "Auto", og du vil højst sandsynligt få en masse fine billeder ud af det. Men det bliver billeder, hvor kameraets indstillinger matcher nogle gennemsnitsbetragtninger, og derfor kan dine billeder blive lidt gennemsnitlige. Hvis du vil have mere, eller andet, end gennemsnitsbilleder, så skal du ud af "Auto", og det kræver en forståelse af de tre elementer: En slags kørekort til kameraet. Læs bare siderne om blænde, ISO og lukkertid et par gange, og tag nu bare siderne om brændvidde med også. Det kan rigtig godt betale sig. Og jeg kan lige så godt skrive det med samme: Denne gennemgang af de grundlæggende elementer er ikke udtømmende. Der kan skrives meget mere og knyttes mange flere kommentarer og bemærkninger. Men jeg har valgt at koncentrere gennemgangen om det mest elementære og vigtige. Når du har styr på det, så finder du helt sikkert selv på at gå videre fra "Bind 0". 11

Peg-og-skyd (lommekamera og mobiltelefon) Peg-og-skyd-kameraer findes i alle mærker og i et utal af forskellige varianter. Langt den mest udbredte er kameraet i mobiltelefonen ikke mindst de nyere smart-telefoner tilbyder gode kameraer. Prisen varierer fra få hundrede kroner til flere tusinde kroner. Et peg-og-skyd-kamera er typisk meget kompakt og vejer kun ganske lidt. Peg-og-skyd-kameraet er ideelt til at snuppe med på farten. Et peg-og-skyd kamera er overvejende beregnet til, at du vælger imellem en række hel- eller halvautomatiske programmer og funktioner. Kameraet tilbyder, at du kan/skal vælge imellem en lang række motivtyper. Mange peg-og-skyd-kameraer har en fantastisk opløsning på mange megapixels at gøre godt med, men antallet af pixels er ingen garanti for god billedkvalitet. Objektivet er fast; dvs. du kan ikke skifte objektiv efter opgaven. Men peg-og-skyd kameraer er udstyret med et objektiv, der dækker de fleste behov for almindelig fotografering. Hvis du har iphone, og vil vide mere om fotografering med iphone, så kan du det i "Fotografering med iphone", som du kan købe hos Libris.dk 12

Kompaktkamera Kompaktkameraer ligner ofte et større DSLR (digital single-lens reflex camera også kendt som et spejlreflekskamera), der er krympet lidt i vask. Alle de store kameramærker producerer kompaktkameraer, og du kan desuden finde en række andre producenter på markedet. Priserne begynder typisk lidt over 1000 kr., men du kan sagtens komme til at give mange tusinde kroner for et godt kompaktkamera. Kompaktkameraer leverer ofte billeder i en højere kvalitet end peg-og-skyd, og generelt er kvaliteten meget høj. Nogle kompaktkameraer tilbyder stadig optisk søger (en anordning, som via spejle gør det muligt at se det faktiske motiv), men udviklingen går nok i retning af, at vi fremover skal bruge skærmen på bagsiden af kameraet som søger. Et kompaktkamera er, som navnet antyder, kompakt. Men det er sjældent muligt at have det i lommen, medmindre vi taler om lommen på en stor vinterfrakke. Selvom objektivet i et kompaktkamera er fast, så kan du typisk købe en del ekstraudstyr til objektivet, der vil forandre objektivets egenskaber. F.eks. tilbyder flere mærker fiskeøje-forsats (giver synsvinkel på 180 grader), teleforsats (forøger objektivets brændvidde) osv. 13

Digitalt spejlrefleks og systemkamera DSLR- (Digital Single Lens Reflex digitalt spejlrefleks) og systemkamera er den tredje type. DSLR-kameraer er fysisk de største kameraer, systemkameraerne er typisk på størrelse med et kompaktkamera. DSLR-kameraer er kendetegnet af to ting: For det første indeholder kameraet et vipbart spejl (deraf navnet), og for det andet er objektivet udskifteligt. Systemkameraet indeholder ikke noget spejl, men objektivet er stadig udskifteligt. DSLR- og systemkameraer fylder mere end de øvrige typer. Der skal bruges mere tilbehør, og de koster typisk også mere end de øvrige typer. Til gengæld er den billedmæssige kvalitet også bedre. Alsidigheden og fleksibiliteten er større. DSLR- og systemkameraerne har typisk alle de almindelige autofunktioner og -programmer, men tilbyder også en langt større frihed til at vælge de indstillinger, som du mener er passende for et bestemt motiv. Objektiverne er udskiftelige, hvilket for det første betyder en alsidighed i måden du kan tage billeder på, som du ikke genfinder hos peg-og-skyd- eller kompaktkameraer. Rent praktisk betyder det, at du sandsynligvis vil have to eller flere objektiver i din taske. Det er nemlig sådan, at en taske eller en rygsæk er en rigtig god idé at have med sig, når man har et digitalt spejlreflekskamera eller et systemkamera. Selvom mange tror, at DSLR er henvendt til de semiprofessionelle, så er DSLR i høj grad et godt kamera for den interesserede nybegynder også. 14

Sådan tager dit kamera et billede På billedet, som Pentax venligt har stillet til rådighed, kan du se, hvad der sker i dit kamera. Brug gerne nogle minutter ekstra på både billede og tekst. Du får brug for det på de kommende sider om den grundlæggende teknik. Først passerer lyset igennem dit objektiv (rød pil). I objektivet er der forskellige linser samt en åbning (orange), som du kan bestemme størrelsen af. Det er blænden. Når du trykker på udløserknappen, vipper spejlet (lilla) op og sender lyset (grøn pil) til sensoren (grøn). På sensoren sidder små lysfølsomme dioder, der kaldes pixels. Følsomheden af disse pixels kan du selv bestemme. Det er det, man kalder for ISO. Jo højere ISO, des højere lysfølsomhed for kameraets pixels. Når spejlet er lukket, sendes lyset (gul pil) til søgeren, og du kan se motivet i søgeren. Samtidig sendes lys (blå pil) til fokusregistrering. Når lyset er sluppet igennem alle forhindringerne, rammer det sensorens lysdioder, og her omsættes lyset til elektriske impulser, der gemmes i en fil på kameraets hukommelseskort, og det er sådanne filer, som udgør dine billeder. Hvis du har et kamera uden spejl, så sendes lyset direkte til sensoren. 15

Grundindstillinger For det første: Inden for digital fotografering er der tre helt grundlæggende begreber. De tre begreber eller termer kaldes ISO, Lukkertid og Blænde. På forrige side gennemgik jeg kameraets indre dele og forklarede, hvor man fysisk kan finde blænden og ISO'en i kameraet. På de næste mange sider kommer jeg til at forklare disse begreber mere tilbundsgående. Så lav dig en kop kaffe, sæt dig godt til rette og læs med: Hvis du bruger dit kameras autofunktion, så sættes de tre indstillinger efter gennemsnittet af tusinder af fotografers erfaringer, for at give et billede, der er eksponeret (belyst) korrekt. Altså et billede, hvor lyset efterligner den faktiske mængde lys på det sted, hvor du tog billedet. Den korrekte eksponering kaldes "0 EV" (EV står for EksponeringsVærdi). Men hvis du vil andet end gennemsnittet; hvis du vil have billeder, hvor du leger med mængden af lys, så må du lære selv at indstille ISO'en, lukkertiden og blænden. (Det er det, du ser på det ovenstående billede: her er der leget med indstillingerne for ISO, lukkertid og blænde for at give tre billeder af præcis samme motiv, som er eksponeret (belyst) forskelligt). 16

Kameraet som vindue Mange har tidligere forsøgt sig med en metafor for, hvordan ISO'en, lukkertiden og blænden hænger sammen og indbyrdes påvirker hinanden. Her er mit forslag: Forestil dig et vindue. Dette vindues gardin er et såkaldt mørklægningsgardin. Altså et gardin der, som navnet antyder, mørklægger det lokale, det dækker for. I lyskeglen fra dette gardin sidder en kvinde og soler sig. Hun bruger en solcreme med en bestemt solfaktor. Vinduets størrelse bestemmer mængden af lys, der bliver sluppet ind i lokalet. Dette svarer til blænden i dit kamera; her kan du variere på den åbning, der sidder i dit objektiv. Blænden er en brøk, f.eks. f/1,4; f/2,0; f/2,8. Her er det sådan, at lavere tal svarer til en større åbning. Derfor er f/1,4 en meget stor blænde. (f'et står i denne sammenhæng for dit objektivs brændvidde, som du kan læse mere om til sidst i dette kapitel). Lukkertiden svarer til vinduets mørklægningsgardin. Tiden hvor mørklægningsgardinet er trukket fra, bestemmer, ligesom størrelsen af vinduet, også mængden af lys. Hvis det er trukket fra i lang tid, så bliver kvinden mere brun (sensoren bliver eksponeret) måske endda forbrændt! (sensoren bliver "over-eksponeret"). Lukkertiden måles i dele af et sekund. I normale kameraer går lukkertiden fra 1/8000 af et sekund til et helt sekund. Dit kameras ISO svarer til den solfaktor, som kvindens solcreme indeholder. Her varierer man altså på kvindens følsomhed overfor lyset. Jo højere faktor, des lavere følsomhed. I kameraet ville solcremens faktor være sensitiviteten (følsomheden) af lysdioderne på kameraets sensor. Igen: hvis solcremen har en for lav faktor (ISO'en er for høj), så vil kvinden blive forbrændt (billedet bliver overeksponeret). 17

Blænde Blænde er størrelsen på den åbning, som lyset passerer igennem i objektivet. Blændetallet beskriver åbningens størrelse. Herover kan du se, at åbningen til venstre er meget stor (stor blænde, f.eks. f/2,8) og til højre, at åbningen er lille (lille blænde, f.eks. f/16). I daglig tale siger vi ikke "f over 16". Vi siger "blænde 16", og derfor kan det forvirre, at "blænde 4" er større end "blænde 16". Du skal altså selv huske på, at når vi siger "blænde 4", så mener vi "f over 4" hvor f er udtryk for brændvidden (f'et står for focal length). Et objektivs største blænde kaldes for dets "tophastighed" og er altid en del af objektivets navn. Objektivet "Biometar 2.8/80 MC Carl Zeiss Jena DDR" fortæller, at objektivets brændvidde er 80 mm (se senere om brændvidde), og at den største blændeåbning er f/2,8. Altså: Jo større blænde, des mere lys kan objektivet lade passere til sensoren jo hurtigere er objektivet. Når du ændrer på blænden, så har det konsekvenser to steder. Dels på dybdeskarpheden, dels på den mængde lys, som slipper ind igennem objektivet og frem til sensoren. Det kan du se mere om på de to næste sider. 18

Blænde og dybdeskarphed Blænden styrer hvor stor dybdeskarpheden i dit billede bliver. En stor blænde (f.eks. f/2,8) giver lille dybdeskarphed, imens en lille blænde (f.eks. f/16) giver stor dybdeskarphed. På billedet herover kan du se forskellen på blænde f/2,8 og blænde f/16. Den venstre del af billedet er taget med blænde f/2,8 og du kan tydeligt se, at blomsten til venstre er uskarp, mens blomsten til højre er skarp. Den højre del af billedet er taget med blænde f/16. Her kan du tydeligt se, at begge blomster er skarpe. På internettet kan du finde elektroniske tabeller over konsekvenserne af at ændre på blændetallet (når intet andet ændres). Søg efter "DOF calculator" for at finde hjemmesiderne. I tabellen under billederne kan du se, hvordan dybdeskarpheden bliver større og større, jo mindre blænde der vælges. Ved blænde f/1,4 er dybdeskarpheden i eksemplet 36 cm, men 1,03 meter ved f/4 og hele 5,43 meter ved f/16. Så når du skal have det meste skarpt, skal du vælge en lille blænde. 19

Blænde og lyset Blænden er den åbning i objektivet, som lyset skal igennem, før det når kameraets sensor. Blænden kan varieres, og jo større blænde du vælger, jo mere lys kan der slippes ind. Jo hurtigere bliver der lys nok på sensoren. Du kan derfor styre mængden af lys, ved at ændre blænden. Blænden opgives som en brøk, og hvis du vil vide, hvor meget lys, du forhindrer i at nå sensoren, når du blænder ned, så er det ikke så svært at regne ud (eller huske). Blænden opdeles nemlig i det, der kaldes "fulde stop" eller bare "stop". For hvert stop blænden gøres mindre, halveres lysmængden, der når sensoren. I billedet kan du se blænderækkens stop imellem f/1 og f/32. Så hver gang du blænder ned, gør du altså vinduet mindre. Hvert stop du blænder ned, halverer mængden af lys. 20

ISO ISO er et mål for sensorens lysfølsomhed. Jo større tal, jo mere følsomhed. Når du skruer op for ISO, virker det altså ligesom at have en lav faktor på din solcreme: Din sensor er simpelthen mere følsom overfor den mængde lys, som allerede er til stede. ISO er derfor en elektronisk justering af kameraets sensor. Ved at skrue op for ISO kommer der ikke mere lys til sensoren, som der gør ved at blænde op. Det aktuelle lys udnyttes blot bedre (eller hårdere, vil nogle sige). Der er to ulemper ved at skrue ISO højt op. Den første er, at du kan risikere "ISO-støj": små farvede prikker og unøjagtigheder i billedet. Den anden er, at jo højere ISO-tallet skrues op, jo mindre lysforskelle kan kameraet håndtere uden at dele af billedet enten brænder ud eller bliver helt sorte. 21

ISO og støj Når du skruer op for ISO, gør du din hud mere modtagelig overfor lyset og gør din sensor mere lysfølsom. Men samtidig øger du risikoen for støj i dit billede: Den såkaldte ISO-støj. ISO-støj gør dit billede uklart at se på, og det gør samtidig, at dit kamera ikke kan vise detaljer i de mørke områder så godt, som det ellers kan. På billedet herover kan du se, hvordan støjen i den fremhævede del af billedet påvirker resultatet. Der er tydelige fejl i form af prikker, og billedet ser uklart ud. Heldigvis findes der hjælpemidler. Dit kamera har indbygget støjfjerner, som du kan slå til. Men husk på, at når dit kamera fjerner støj, så udvisker det samtidig nogle (flere) af detaljerne i de støjfyldte områder. 22

ISO og lyset Når du skruer op for ISO, så forøger du spændingen i din sensor, og det gør sensoren mere lysfølsom. Det betyder, at hver eneste pixel på kameraets sensor kan nøjes med mindre lysstyrke for at "få nok" kameraets sensor forstørrer simpelthen lysets påvirkning af sensoren. Pludselig er et enkelt stearinlys nok til at oplyse et helt rum. De fleste digitalkameraer har ISO 100 som mindste indstilling, og omkring ISO 20.-30.000 som højeste. For hver gang du fordobler ISO, fordobler du lysfølsomheden. Et kamera har en såkaldt "base-iso", hvilket er den ISO-indstilling, hvor kameraets sensor tilfører billedet mindst uønsket støj og har den bedste gengivelse af detaljerne i både de mørke områder og de lyse. Base-ISO er typisk enten ISO 100 eller ISO 200. Når du ændrer på din "ISO-faktor" regulerer du altså hvor hurtigt sensoren bliver fyldt med lys. En fordobling af ISO-tallet betyder en fordobling af udnyttelsen af lyset. ISO 200 medfører altså dobbelt så kraftig påvirkning af sensoren som ISO 100. 23

Lukkertid Lukkertid er den tid, som lukkeren i dit kamera er åben. Vi burde i virkeligheden hellere kalde det for "åbningstiden", men det er nok bare en oversættelse af det engelske "shutter" med "tid" bagefter. Lukkertid hedder på engelsk "shutter speed" lukkerhastighed. Du kan igen tænke på lukkertiden som mørklægningsgardinerne på dit vindue. Når du trækker gardinerne for, mørklægger du rummet når lukkeren lukkes, så stoppes lyset. Jo længere tid lukkeren er åben, desto mere lys slippes ind. Lukkertiden spiller derfor en rolle i forhold til et billedes eksponeringsværdi, men mere grundlæggende spiller lukkertiden en rolle for, om motivet fastfryses eller ej og om dine rystelser af kameraet påvirker billedets skarphed. Til motiver, der bevæger sig hurtigt, men som du gerne vil fastfryse på billedet, skal du bruge en kort lukkertid. Men hvis du med vilje gerne vil have lidt bevægelse i billedet, kan du gøre lukkertiden længere. 24