Aalborg Universitet Ny dynamik i Danmarks yderområder Mogensen, Robert; Møller, Jørgen Publication date: 2006 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Mogensen, R., & Møller, J. (2006). Ny dynamik i Danmarks yderområder: landdistrikter og landsbyer. [S.l.]: Ny Kommune : Realdania. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: February 08, 2017
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som helhed og gennemsnittet af yderområderne. Hvorimod den omvendte situation gør sig gældende for Kommune. Ledighed 2004 3-5.2 5.2 7.4 7.4 9.6 9.6-11.8 11.8-14 Beskæftigelsesmæssigt er stærk på primærerhvervene og i særdeleshed indenfor industri og fremstilling. Hvorimod kommunen halter bagefter, når det drejer sig om finansiering, forretningsservice samt offentlige og personlige tjenesteydelser. For Kommune er der tale om de samme tendenser, dog med en markant afvigelse for offentlige og personlige tjenesteydelser, hvor topper med ikke mindre end Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) 105 100 95 20 18 16 14 12 90 10 8 85 6 4 80 2 1992 1993 1994 1993 1994 2004 Virksomheder Antal virksomheder, 1992- (1992 = indeks 100) Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 1993-2004 (procent) 38
40% af de beskæftigede. De samme tal er for Ny Kommune bemærkelsesværdige lave med 31%. Hvorimod hele landet og gennemsnittet af yderområderne har næsten det samme antal beskæftigede indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser på henholdsvis 36 og 35% De mest almindelige erhvervstyper fordelt på virksomheder findes indenfor tre typer - primærerhverv, handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenesteydelser. Billedet kan ikke overraske, idet de anførte erhvervstyper ofte er repræsenteret ved mange små og kapitalsvage virksomheder. Der er tydelige forskelle mellem yderområderne og hele landet vedrørende gruppen af virksomheder indenfor primærerhvervene og finansiering og forretningsservice. Yderområderne har klart flest virksomheder indenfor førstnævnte og klart færrest indenfor sidstnævnte kategori. Men også indenfor handel, hotel og restauration ligger gennemsnittet for hele landet noget foran yderområderne. Her ligger svagest, hvilket måske kan undre, da Thy er rig på store sammenhængende naturområder og gode badestrande. Landbrug, fiskeri og råstofudv. Industri og fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Landbrug, fiskeri og råstofudv. Industri og fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser 1 ansat 0 5 10 15 20 25 30 Virksomheder fordelt på erhvervstyper, (procent) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 4 Beskæftigede fordelt på erhvervstyper, 2004 (procent) Endelig skal anføres, at virksomhedsgenereringen i mindre grad finder sted i yderområderne. Udviklingen i antallet af virksomheder er således betydeligt højere for hele landet. Iværksætterånden er åbenbart ikke så udbredt i udkantskommunerne, som man måske havde forestillet sig. 2-4 ansatte 5-9 ansatte 10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Virksomheder fordelt efter antal ansatte, (procent) 39 Landdistrikter og landsbyer
40 Pendling Ind- og udpendling er kortlagt for Ny Kommune og Kommune på baggrund af pendlingstallene for 2004. For Ny kommune er der et overskud af arbejdspladser på 291, svarende til 1,2% af det samlede antal arbejdspladser. For gør det modsatte sig gældende. Her er der et underskud af arbejdspladser på 1235, svarende til 6,4% af det samlede antal arbejdspladser. Hvor Ny Kommunes relation mellem antal arbejdspladser og beskæftigede stort set hviler i sig selv, må situationen give anledning til overvejelser for Kommune. Her må man uvilkårligt stille sig selv spørgsmålet, om man primært skal satse på at blive en bosætningskommune med en god familieorienteret service og så basere sin indtjening på nabokommunernes og hovedstadsområdets arbejdspladser, eller om man fortsat skal søge at balancere antallet af arbejdspladser og beskæftigede. For Ny Kommunes vedkommende udgør overskuddet af arbejdspladser et potentiale for at få den udefrakommende arbejdskraft til at bosætte sig i kommunen. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Aalborg-området ikke har en højere frekvens af både ind- og udpendlere i forhold til. Forholdet bør gøres til genstand for en nøjere undersøgelse, da Aalborg på mange måder kan tilbyde en række avancerede arbejdspladser og uddannelsesmuligheder. Situationen for udpendlere mellem og Aalborg adskiller sig således tydeligt for situationen mellem og hovedstadsområdet. Indpendling Ny 1 Dot = 1 Udpendling Ny 1 Dot = 1 Indpendling Ny Bosted, 2004. 1 punkt er 1 person Udpendling Ny Arbejdssted, 2004. 1 punkt er 1 person
41 Landdistrikter og landsbyer Indpendling Ny 1 Dot = 1 Udpendling Ny 1 Dot = 1 Ydby. Gode kollektive forbindelser med både regionaltog og busruter er vigtige for yderområderne. Indpendling Bosted, 2004. 1 punkt er 1 person Udpendling Arbejdssted, 2004. 1 punkt er 1 person
Indkomst Indkomstniveauet i yderområderne ligger klart under landsgennemsnittet. Forskellen er endvidere vokset gennem de seneste år. Ny Kommune ligger nogenlunde pænt mellem landet som helhed og yderområderne. Men tendensen de seneste år peger dog på en øget forskel i udviklingen mellem Ny Kommune og hele landet. Kommune ligger markant under indkomstniveauet for hele landet, men også noget under gennemsnittet for yderområderne. Personindkomst 182042 214737 214738 247432 247433 280127 280128 312822 312823-345517 Indkomstniveauet er ikke overraskende højst nord for København. Men også i Ny Roskilde og Ny Køge Kommune er indkomstniveauet relativt højt. Det samme gør sig gældende i kommunerne uden om Århus - Skanderborg, Hinnerup og Silkeborg. Tendensen til at indbyggere med de højeste indkomster bosætter sig i omkredsen af de fire gamle landsdelscentre Århus, København, Aalborg og Odense, er tydelig. Her kan man forene landlige herlighedsværdier med relative lave huspriser og let adgang til et varieret arbejdsmarked. 280.000 260.000 240.000 220.000 Personindkomst Gennemsnitlig for personer over 15 år, 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 1991 1992 1993 1994 Personindkomst Gennemsnitlig for personer over 15 år, 1991-42
Tomme boliger For landet som helhed udgør antallet af tomme boliger ca. 5% af boligbestanden. For yderområderne og Ny Kommune ca. det dobbelte. Hvorimod Kommune ligger lidt lavere, dog med en stigende tendens efter flere års fald. Tendensen for både Ny og Kommune samt yderområderne er dog et voksende antal tomme boliger og en øget afstand til landet som helhed. Andel ubeboede boliger 2005 1.6-6.82 6.82-12.04 12.04 17.26 17.26 22.48 22.48-27.7 Ikke uventet er især øerne hårdt ramt. Men også øvrige yderområder har en relativ stor andel af tomme boliger. Men også mere centrale områder som Salling, Himmerland og den sydlige del af Midtjylland har mange tomme boliger. Det er især bemærkelsesværdigt, at Skagen og Løkken-Vrå har så relativt høje tal. En af forklaringerne herpå kan være, at mange af de tomme boliger står opført som helårsboliger, men i realiteten anvendes til ferie- og fritidsformål. 15 Ubeboede boliger 2005 (procent) 12 9 6 3 0 2004 2005 Ubeboede boliger -2005 (procent) 43 Landdistrikter og landsbyer
Huspriser De dyreste enfamiliehuse ligger nord for København og i hovedstadsområdet som helhed. Men også Århus og kommunerne omkring Århus samt den øvrige del af Sjælland og en række byer som fx Aalborg, Skagen, Viborg, Holstebro, Esbjerg, Horsens, Trekantbyen, Odense, Svendborg med flere placerer sig pænt. Kvmpriser 2005 3985 8470 8471-12955 12956 17440 17441 21925 21926-26411 For både Ny og Kommune ser billedet mindre flatterende ud. Begge kommuner ligger betydeligt under landsgennemsnittet, ligesom forskellen hertil er øget yderligere indenfor det seneste års tid. Ny Kommune ligger stort set på samme niveau som yderområderne, hvorimod ligger noget under. Ser man på den relative udvikling indenfor de enkelte kommuner, viser tallene det interessante, at Kommune har en forholdsvis pæn prisfremgang. Samme tendens kan iagttages for hele Sjælland, Fyn og Østjylland, hvorimod det ser mere problematisk ud i Vestjylland, herunder Ny Kommune. Prisudviklingen hænger tilsyneladende nøje sammen med flere forhold, bl.a. udgangsniveauet, afstanden til de fire gamle landscentre og stedbundne herlighedsværdier som fx smukke landskaber og adgang til vandet. 12.000 10.000 8.000 6.000 Kvadratmeterpris Gennemsnit for enfamliehuse, 2005 4.000 2.000 0 2004 2005 Kvadratmeterpris Gennemsnit for enfamliehuse, -2005 44
Udvikling i kvmpriser -2005 36 72 73-109 110 145 146 182 183-219 Prisudvikling Udvikling i kvadratmeterpris for enfamiliehuse, -2005. = indeks 100 Nr. Vorupør Ydby. Trods lave priser skal der arbejdes hårdt på et hussalg i dele af Thy. 240 220 200 180 160 140 120 100 80 2004 2005 Prisudvikling Udvikling i kvadratmeterpris for enfamiliehuse, -2005. = indeks 100 45 Landdistrikter og landsbyer