INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side



Relaterede dokumenter
Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Plejefamiliernes baggrundskarakteristika

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Status på familieplejeområdet 2013

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Familieplejeundersøgelse

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER, SAMT DERES PÅRØRENDE

Plejebørns computerforhold

af egenbetaling fra under 18 år

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER SAMT DERES PÅRØRENDE

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Hjemmehjælp til ældre

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår.

Kommuners og regioners tilsyn på botilbudsområdet

Hjemmehjælp til ældre 2012

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Notat. Modtager(e): Børne- & Skoleudvalget, Social- & Sundhedsudvalget.

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Kommuners og regioners tilsyn på anbringelsesområdet

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Uddannelsesevaluering Eftera r 2014

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Hjemmehjælp til ældre

Nøgletal. Udsatte børn og unge

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

Anbringelsesstatistik

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Supplerende støtte til børn og unge anbragt i familiepleje

VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

Plejefamiliers vilkår: Uddannelse, supervision og aflønning

Anbringelsesstatistik

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Forældrebetaling for døgntilbud

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Anbringelsesstatistik

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Brugen af eget værelse som anbringelsesform

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Nyhedsbrev November 2014

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Flere ældre, mindre hjemmehjælp

Praktiske oplysninger. Stamoplysninger

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om anbringelser. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn

Sagstal mv. i 2017 Børne- og Familierådgivningen

Uddannelsesevaluering Eftera r 2015

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Uddannelsesevaluering Fora r 2017

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: og p-boernsim.dk

Socialpædagogers efterog videreuddannelse

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

Notat. Modtager(e): Børne- & Skoleudvalget, Social- & Sundhedsudvalget.

Transkript:

Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering 2 1.1 Antal generelt godkendte plejefamilier 3 1.2 Antal konkret godkendte plejefamilier 5 1.3 Geografisk spredning af godkendte plejefamilier 6 Titel Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark Udgiver Ankestyrelsen, september 2014 ISBN nr 978-87-7811-250-7 Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk

1 Forord Med Barnets Reform fra 2011 blev det i serviceloven præciseret, at kommunerne, når de skal vælge anbringelsessted til et barn eller ung i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet skal vurdere, om anbringelse i en plejefamilie vil være mest hensigtsmæssig. Det har blandt andet betydet, at andelen af børn og unge, som anbringes i plejefamilie, har været stigende de seneste år. Det stiller krav til plejefamiliernes kompetencer samt til samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner, som er vigtige forudsætninger for gode anbringelsesforløb. På baggrund af det øgede politiske fokus og prioritering samt en række konkrete sager om kommuners beslutning om at ændre anbringelsessted for børn anbragt i plejefamilie bad den daværende social- og integrationsminister Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdsrelationen mellem plejefamilier og de kommunale myndigheder. Herunder at afdække, om der er samarbejdsvanskeligheder og eventuelle årsager hertil. Det var endvidere ønsket at få afdækket, hvordan samarbejdet påvirker beslutninger for det anbragte barn samt at fremhæve eksempler på det gode samarbejde. Det samlede undersøgelsesarbejde består af fire delundersøgelser: Delundersøgelse 1: Delundersøgelse 2: Delundersøgelse 3: Delundersøgelse 4: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier Plejefamiliers vurdering af samarbejdet med kommunerne Praksisundersøgelse om anbragte børn og unge der flytter fra en plejefamilie til et nyt anbringelsessted Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark Denne undersøgelse indeholder resultaterne af delundersøgelse 4 og er dermed kortlægning af det samlede antal plejefamilier i Danmark. Alle kommuner er bedt om at indsende oplysninger om antal godkendte plejefamilier fordelt på godkendelsesform til Ankestyrelsen. Opgørelsen er gennemført i slutningen af oktober 2013. Kortlægningen indeholder også karakteristika for en stikprøve af plejefamilier, der er godkendt til at have børn og unge i døgnpleje. Lov om Socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014. Det indebærer blandt andet, at de fem socialtilsyn har overtaget forpligtelsen med at godkende og føre tilsyn med alle generelt godkendte plejefamilier. Kommunerne har fortsat ansvaret for at konkret godkende anbringelsessteder herunder plejefamilier - til konkrete børn og unge. Udover at godkende nye plejefamilier skal socialtilsynene i perioden 2014-2016 godkende alle eksisterende plejefamilier. Denne opgørelse opgør antallet af plejefamilier, inden socialtilsynene går i gang med at re- og nygodkende plejefamilier.

2 1 Opsummering 95 kommuner ud af 97 mulige 1 har indsendt oplysninger om plejefamilier til Ankestyrelsen. Af svarene fremgår det, at der ultimo 2013 på landsplan var i alt 10.542 godkendte plejefamilier. Heraf er 8.158 generelt godkendt, svarende til 77 procent, mens resten 23 procent - er godkendt til et konkret barn. Ikke alle godkendte plejefamilier havde på tidspunkt for opgørelsen en plejeopgave. 8.794, svarende til 83 procent, af det samlede antal godkendte plejefamilier havde på tidspunkt for opgørelsen i slutningen af oktober 2013 et eller flere børn i døgnpleje og/eller aflastning. 5.987 havde et eller flere børn i døgnpleje. Som det fremgår af nedenstående opgørelse, er ikke alle plejefamilier godkendt til at have et barn i døgnpleje. 7.242 familier var godkendt til at have et eller flere børn i døgnpleje, mens 3.300 alene var godkendt til at have et eller flere børn i aflastning. 1 Vallensbæk og Ishøj Kommuner har indgået samarbejde på børneområdet og har derfor svaret samlet

3 Tabel 1.1 Samlet opgørelse over antallet af plejefamilier, opgjort ultimo oktober 2013 Antal Heraf antal aktive Generelt godkendte almindelige plejefamilier - godkendt til døgn 5.743 4.491 Generelt godkendt almindelige plejefamilier - godkendt alene til aflastning 2.326 1.838 Generelt godkendte almindelige plejefamilier i alt 8.069 6.329 Generelt godkendte kommunale plejefamilier - godkendt til døgn 76 73 Generelt godkendte kommunale plejefamilier - godkendt alene til aflastning 13 8 Generelt godkendte kommunale plejefamilier i alt 89 81 Samlede antal generelt godkendte plejefamilier 8.158 6.410 Konkret godkendte plejefamilier (ikke netværk) - godkendt til døgn 735 735 Konkret godkendte plejefamilier (ikke netværk)- godkendt alene til aflastning 704 704 Konkret godkendte almindelige plejefamilier i alt 1.439 1.439 Konkret godkendte kommunale plejefamilier - godkendt til døgn 15 15 Konkret godkendte kommunale plejefamilier - godkendt alene til aflastning 1 1 Konkret godkendte kommunale plejefamilier i alt 16 16 Konkret godkendte netværksplejefamilier - godkendt til døgn 673 673 Konkret godkendte netværksplejefamilier - godkendt alene til aflastning 256 256 Konkret godkendte netværksplejefamilier i alt 929 929 Samlede antal konkret godkendte plejefamilier 2.384 2.384 Samlede antal plejefamilier i alt 10.542 8.794 - heraf godkendt til døgnpleje 7.242 5.987 1.1 Antal generelt godkendte plejefamilier Tabel 1.1 viser fordelingen af generelt godkendte plejefamilier, som i slutningen af 2013 var godkendt af kommunerne. I undersøgelsen er kommunerne bedt om at angive det samlede antal generelt godkendte plejefamilier. Dette er både plejefamilier, der er godkendt uden at de aktuelt havde børn anbragt i pleje eller i aflastning, og plejefamilier, som på tidspunkt for opgørelsen, havde børn i pleje eller aflastning.

4 Endvidere er der spurgt til det samlede antal aktive generelt godkendte plejefamilier, hvor kommunen selv har børn anbragt eller i aflastning, eller hvor andre kommuner har børn i pleje eller aflastning. Tabel 1.2 Generelt godkendte plejefamilier Samlede antal generelt godkendte plejefamilier ( 66, nr.1) - Døgn 5.743 Antal Samlede antal generelt godkendte plejefamilier ( 66, nr.1) - Aflastning 2.326 Generelt godkendte plejefamilier i alt 8.069 Heraf samlede antal aktive generelt godkendte plejefamilier ( 66, nr.1) - Døgn 4.491 Heraf samlede antal aktive generelt godkendte plejefamilier ( 66, nr.1) - Aflastning 1.838 Note: Svarkategorien døgn omfatter plejefamilier, som er godkendt til at have et eller flere børn anbragt i fuldtidspleje samt plejefamilier, som både er godkendt til fuldtidspleje og aflastning. Svarkategorien Aflastning dækker over plejefamilier, der alene er godkendt til at have et eller flere børn i aflastning Undersøgelsen viser, at der ultimo oktober 2013 var 5.743 generelt godkendte plejefamilier til døgnpleje samt 2.326 plejefamilier, der alene var generelt godkendt til at modtage børn i aflastning. Samlet var der 8.069 generelt godkendte plejefamilier. Tallene er behæftet med en mindre usikkerhed. Dels har enkelte kommuner ikke svaret på spørgeskemaet, og dels angiver nogle af kommunerne, at der er tale om et skønsmæssigt svar. I spørgeskemaundersøgelsen er der skelnet mellem antallet af plejefamilier godkendt til døgnanbringelser og antallet af plejefamilier godkendt alene til aflastning. Hvis en plejefamilie er godkendt til både døgnpleje og aflastning er kommunerne bedt om at registrere plejefamilien under døgn. Af kommunernes bemærkninger til registreringerne fremgår det, at en stor del af de generelt godkendte plejefamilier til døgnanbringelser også er godkendt til aflastning. 1.1.1 Generelt godkendte kommunale plejefamilier Tabellen nedenfor viser fordelingen af generelt godkendte kommunale plejefamilier. Tabel 1.3 Generelt godkendte kommunale plejefamilier

5 Samlede antal generelt godkendte kommunale plejefamilier ( 66, nr.2) - Døgn 76 Antal Samlede antal generelt godkendte kommunale plejefamilier ( 66, nr.2) - Aflastning 13 Heraf samlede antal aktive generelt godkendte kommunale plejefamilier ( 66, nr.2) - Døgn 73 Heraf samlede antal aktive generelt godkendte kommunale plejefamilier ( 66, nr.2) - Aflastning 8 Note: Begrebet Kommunale plejefamilier dækker over familier, hvor det er muligt at anbringe børn, der har større udfordringer end børn, der normalt anbringes i plejefamilier. Tallene viser, at der ultimo oktober 2013 var 76 kommunale plejefamilier, der var generelt godkendt til døgnpleje, og 13 kommunale plejefamilier der var godkendt til aflastning. Af de kommunale plejefamilier godkendt til døgnpleje er de 73 familier aktive hvorimod der er 8 aktive kommunale plejefamilier godkendt til aflastning. Som det ses, er der tale om et forholdsmæssigt lavt antal kommunale plejefamilier. Endvidere er det kun et fåtal af landets kommuner, der benytter sig af de kommunale plejefamilier. Der er således i alt 17 kommuner, der benytter sig af kommunalt godkendte plejefamilier. Det samme ses i forhold til kommunale plejefamilier godkendt til aflastning. Her benytter 3 kommuner sig af tilbuddet. At så få kommuner benytter kommunale plejefamilier kan skyldes, at ordningen stadig er forholdsvis ny. Samtidig peger nogle kommuner på, at de anvender specialiserede plejefamilier, der ligner de kommunale plejefamilier, men som ikke er godkendt som kommunale plejefamilier. 1.2 Antal konkret godkendte plejefamilier I spørgeskemaet blev kommunerne bedt om at angive det samlede antal plejefamilier, som kommunen har konkret godkendt uanset om familien bor inden for eller uden for kommunen. Tabellen nedenfor viser, hvordan de konkret godkendte plejefamilier fordeler sig efter godkendelsesform. Tabel 1.4 Konkret godkendte plejefamilier

6 Antal Konkret godkendte plejefamilier ( 66, nr.1) - Døgn 735 Konkret godkendte plejefamilier ( 66, nr.1) - Aflastning 704 Konkret godkendte plejefamilier i alt 1.439 Konkret godkendte kommunale plejefamilier ( 66, nr.2) - Døgn 15 Konkret godkendte kommunale plejefamilier ( 66, nr.2) - Aflastning 1 Konkret godkendte netværksplejefamilier ( 66, nr.3) - Døgn 673 Konkret godkendte netværksplejefamilier ( 66, nr.3) - Aflastning 256 Note: Kategorien Døgn dækker over plejefamilier, som er godkendt til både fuldtidspleje og aflastning, hvorimod kategorien Aflastning alene omfatter plejefamilier, der er konkret godkendte til at have børn i aflastning. En mindre del af kommunerne har endvidere angivet, at der som ved de generelt godkendte plejefamilier er tale om et skønsmæssigt tal. Af tabellen ses det, at der er 735 plejefamilier, der er konkret godkendte til fuldtidspleje, og 704 plejefamilier, der er konkret godkendte til aflastning. Som det var tilfældet med de generelt godkendte plejefamilier, er der stadig kun få konkret godkendte kommunale plejefamilier. Der er således 14 familier, som er godkendt til fuldtidspleje og 1 familie, som alene er godkendt til aflastning. I alt 7 kommuner benytter sig af konkret godkendte kommunale plejefamilier. Endelig viser tabellen, at der er 667 konkret godkendte netværksplejefamilier, som er godkendt til døgnpleje, mens der er 256 netværksfamilier, som er godkendt til aflastning. 1.3 Geografisk spredning af godkendte plejefamilier Nedenstående kort viser fordelingen af de 10.542 plejefamilier, som i slutningen af oktober 2013 var godkendt til at have anbragte børn i pleje enten i fuldtidspleje og/eller i aflastning. Kommunerne har i gennemsnit godkendt ca. 100 plejefamilier. Det dækker over, at 27 kommuner har færre end 50 godkendte plejefamilier, mens 10 kommuner har flere end 200, se figur 1.1. Figur 1.1 Samlede antal godkendte plejefamilier (både døgn og aflastning)

7 Note: Fordelingen viser antal plejefamilier, som de enkelte kommuner har godkendt. Det er ikke nødvendigvis plejefamiliens bopælskommune. De kommuner, som har godkendt flest plejefamilier, er primært de største kommuner, som også træffer de fleste afgørelser om anbringelse uden for hjemmet, se tabel 1.5. Tabel 1.5 Top fem kommuner med flest og færrest godkendte plejefamilier

8 Top 5: Kommuner med flest godkendte plejefamilier Antal godkendte plejefamilier Top 5:Kommuner med færrest godkendte plejefamilier Antal godkendte plejefamilier Københavns Kommune 641 Fanø Kommune 0 Brønderslev Kommune 362 Læsø Kommune 2 Aalborg Kommune 283 Glostrup Kommune 8 Esbjerg Kommune 249 Allerød Kommune 8 Hjørring Kommune 247 Hørsholm Kommune 10 I alt 1.782 28 1.3.1 Plejefamiliernes karakteristika Der er i tilknytning til denne kortlægning af antallet af plejefamilier gennemført en delundersøgelse af plejefamiliers oplevelse af samarbejde med de kommunale myndigheder. Undersøgelsen bygger på besvarelse fra 374 plejefamilier, som svarer til en stikprøve på 6,2 procent af de plejefamilier, som i slutningen af 2013 havde et eller flere børn anbragt i fuldtidspleje. Plejefamilierne har blandt andet givet en række grundoplysninger om uddannelse, beskæftigelsesgrad, anciennitet mv. Der henvises til rapporten Plejefamiliers vurdering af samarbejdet med kommuner, Ankestyrelsen, juni 2014 for en gennemgang af resultaterne. Nedenfor er en opsummering af de væsentligste resultater, som giver et overblik over plejefamiliernes karakteristika. Anciennitet Plejefamiliernes anciennitet varierer og de forskellige anciennitetsgrader er nogenlunde ligeligt repræsenteret. 28 procent har været plejefamilie i 1-5 år, 20 procent i 6-10 år, 23 procent i 11-15 år og 26 procent har samlet set været plejefamilie i mere end 15 år. Kun 3 procent har været plejefamilie i under et år Antal børn i pleje Halvdelen, 51 procent, af de 374 plejefamilier har ét barn anbragt i pleje hos dem. Godt en tredjedel, 35 procent, har to børn anbragt. 11 procent har tre plejebørn og 2 procent har flere end 3 plejebørn anbragt. Beskæftigelse og uddannelse I 60 procent af de 374 plejefamilier har den primære plejeforælder ingen anden beskæftigelse ved siden af plejeerhvervet, mens ægtefællen eller samleveren i 65 % af plejefamilierne er i fuldtidsbeskæftigelse.

9 I 20 procent af familierne er den primære plejeforælder i deltidsbeskæftigelse ved siden af plejeerhvervet og i 18 procent er den primære plejeforælder fultidsbeskæftiget. Samleveren eller ægtefællen har i 18 procent af familierne ingen anden beskæftigelse end plejeerhvervet og er i 11 procent i deltidsbeskæftigelse. Hovedparten af plejefamilierne har inden plejeerhvervet været i fuldtidsbeskæftigelse, henholdsvis 76 procent for den primære plejeforælder og 84 procent for ægtefællen eller samleveren. En stor del af de 374 plejefamilier har en anden uddannelsesmæssig baggrund end pædagogisk. Dette gælder for 44 procent hos den primære plejeforælder og for 71 procent hos samleveren eller ægtefællen. Hos den primære plejeforælder er 30 procent pædagogisk uddannet og 19 procent har pædagogisk erfaring uden uddannelse. Hos ægtefællen eller samleveren er 9 procent pædagogisk uddannet, og 10 procent har pædagogisk erfaring.