Kommunernes brug af lægekonsulenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes brug af lægekonsulenter"

Transkript

1 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011

2 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning Undersøgelsens hovedresultater 2 2 Omfanget af samarbejdet med lægekonsulenter Hvor ofte inddrager sagsbehandleren lægekonsulenter Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenter i forskellige situationer Betydning af inddragelse af lægekonsulenten 8 3 Inddragelse af borgeren 9 4 Kommunernes brug af nedskrevne retningslinjer og procedurer Anvendelsen af de vejledende retningslinjer Egne nedskrevne retningslinjer for anvendelsen af lægekonsulenter Kommunernes information om lægekonsulentens rolle overfor forskellige grupper 14 5 Lægekonsulenternes ansættelsesforhold og faglige baggrund Lægekonsulenternes faglige baggrund Organiseringen af kommunens samarbejde med lægekonsulenter Barrierer i brugen af lægekonsulenter Samarbejdsformen mellem lægekonsulent og sagsbehandler Hvem inddrager den relevante lægekonsulent? 22 6 Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenten i sagerne Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenter i forskellige situationer Lægekonsulentens opgaver i sagsbehandlingen 28 Bilag 1 Baggrund og metode 33 Bilag 2 Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Vejledning nr. 54 af 31. august Bilag 3 Skrivelse med orientering om lægekonsulenternes rolle i sager om førtidspension 37 Bilag 4 Udsendelsesbreve 41 Bilag 5 Spørgeskema 45 Titel Udkast: Kommunernes brug af lægekonsulenter Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2011 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

3 1 Forord Beskæftigelsesministeren har i juni 2011 igangsat fire initiativer som følge af en række sager i medierne om kommunernes brug af lægekonsulenter. Et af initiativerne er denne undersøgelse, som Pensionsstyrelsen har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre. Undersøgelsen omhandler kommunernes brug af lægekonsulenter i den kommunale beskæftigelsesrettede indsats. Undersøgelsen afdækker følgende områder: Omfanget af samarbejdet med lægekonsulenter Inddragelse af borgeren Kommunernes brug af retningslinjer og procedurer lægekonsulenternes ansættelsesforhold og faglige baggrund Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenter i sagerne Undersøgelsen er afgrænset til sager om sygedagpenge, sager der ender med visitation til fleksjob, og sager der ender med en sag om førtidspension. I 2007 offentliggjorde Ankestyrelsen en undersøgelse af lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats i På udvalgte områder følger denne undersøgelse op på resultaterne fra Undersøgelsen er blevet gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle 98 kommuner har besvaret et elektronisk spørgeskema. Ankestyrelsen gennemfører også, som led i de fire initiativer, en undersøgelse af lægekonsulenternes arbejde. Her vil best practise og kommunernes udfordringer blive beskrevet gennem 36 konkrete kommunale sager og gennem 3 kvalitative interviews. Undersøgelsen forventes offentliggjort i foråret 2012.

4 2 1 Sammenfatning Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af lægekonsulenterne rolle i den kommunale beskæftigelsesrettede indsats. Undersøgelsen vedrører sager om sygedagpenge, sager der ender med visitation til fleksjob og sager, der ender som en sag om førtidspension. Undersøgelsen er gennemført som spørgeskemaundersøgelse i alle landets kommuner i august Samtlige kommuner har besvaret spørgeskemaet. Ankestyrelsen udgav i 2007 en undersøgelse om lægekonsulenternes rolle i På udvalgte områder følger denne undersøgelse op på resultaterne fra Undersøgelsens hovedresultater Sagstypen har betydning for, om lægekonsulenten altid inddrages i sagen Langt flere kommuner inddrager altid lægekonsulenter i sager, der ender med en sag om førtidspension (74 procent af kommunerne) eller sager, der ender med visitation til fleksjob (58 procent af kommunerne) end i sygedagpengesager (10 procent af kommunerne). I næsten alle øvrige kommuner, inddrages lægekonsulenten ofte på de tre sagsområder. I alt inddrages lægekonsulenten således altid eller ofte i ca. 95 procent af kommunerne i alle tre sagstyper. Omkring en tredjedel af kommunerne anvender lægekonsulenter i et stigende omfang Efter kommunalreformen har 35 procent af kommunerne anvendt lægekonsulenttimer i et stigende omfang. 17 procent af kommunerne har anvendt lægekonsulenttimer i et faldende omfang, mens 48 procent af kommunerne har haft uændret forbrug af lægekonsulenttimer. Information til borgeren om lægekonsulentens rolle I både 2006 og i 2011 informerer hovedparten af kommunerne borgeren, der har en aktuel sag, om lægekonsulentens rolle. I den situation, hvor kommunen indhenter udtalelse fra lægekonsulenten, er det halvdelen af landets kommuner, der orienterer borgeren herom. Hver tiende kommune oplever barrierer, når lægekonsulenten inddrages Der er få kommuner, der oplever barrierer ved anvendelsen af lægekonsulenter. En af barriererne er, at lægekonsulenten har manglende kendskab til, hvilke funktioner

5 3 borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. I undersøgelsen fra 2011 er der lidt færre kommuner (i alt 10 kommuner), der oplever barrierer i anvendelsen af lægekonsulenter end i undersøgelsen fra Dialogen mellem lægekonsulent og praktiserende læge er blevet bedre I 2006 angav 69 procent af de 13 kommuner, der oplevede barrierer, at der var uhensigtsmæssig dialog mellem lægekonsulenten og de praktiserende læger. I undersøgelsen fra 2011 angav kun 20 procent af de 10 kommuner, der oplevede barrierer, at der var uhensigtsmæssig dialog mellem lægekonsulenten og de praktiserende læger. Hovedparten af kommunerne anvender de vejledende retningslinjer I 2011 oplyser ni ud af ti kommuner, at kommunen anvender de vejledende retningslinjer, jf. Socialministeriets vejledende retningslinjer og Beskæftigelsesministeriets skrivelse om lægekonsulentens rolle 1. Flere kommunerne anvender også egne retningslinjer Siden 2006 har der været en stigning i andelen af kommuner, der anvender egne nedskrevne retningslinjer for brugen af lægekonsulenter. I 2011 er det 50 procent af kommunerne, der anvender retningslinjer, mens det i 2006 var 30 procent. Når der er usikkerhed om lægelige udtalelser eller borgerens diagnose inddrages lægekonsulenten På alle tre sagsområder når sagsbehandleren har inddraget lægekonsulenten i en konkret sag, så er det i de fleste kommuner i situationer, hvor sagsbehandleren er tvivl om en stillet diagnose og/eller tvivl om lægelige udtalelser i sagen. Forskellene til den tidligere undersøgelse er på de fleste områder begrænsede, men på enkelte punkter, blandt andet vedrørende uklarhed om diagnoser, er der sket et stort fald. I 2006 var det 70 procent af kommunerne, der altid inddrog lægekonsulenten, når der var tvivl om borgenes diagnose, mens det i 2011 er 54 procent af kommunerne. I ca. halvdelen af kommunerne er lægekonsulenten speciallæge Omkring halvdelen af kommunerne har mindst en lægekonsulent ansat, der er speciallæge. 44 procent af kommunerne har mindst en lægekonsulent ansat med en faglig baggrund som praktiserende læge. Hyppigst har lægekonsulenten, der er speciallæge, speciale i psykiatri eller i almen medicin. Lægekonsulenternes kerneopgaver Når lægekonsulenten er blevet inddraget i en konkret sag, er det i langt de fleste tilfælde i forbindelse med afklaring af andre lægers udtalelser. I stort set alle kommuner er det således også lægekonsulenten, der bliver bedt om at komme med en vurdering af 1 Vejledning nr. 54 af 31. august 2007 om førtidspension efter lov højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og skrivelse nr af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulentens rolle i sager om førtidspension

6 4 behovet for at indhente yderligere lægelig dokumentation, for eksempel ved diagnosetvivl eller ved vurdering af borgerens helbredsforhold på baggrund af de lægelige oplysninger. Dialog med borgeren Der er sket et fald i andelen af kommunerne, hvor lægekonsulenten indgår i dialog med borgeren. I 2006 var det 23 procent af kommunerne, hvor lægekonsulenten indgik i dialog med borgeren, og i 2011 er det kun i 5 procent af kommunerne.

7 5 2 Omfanget af samarbejdet med lægekonsulenter I dette kapitel er fokus rettet mod, hvor ofte kommunerne inddrager lægekonsulenterne i sager om sygedagpenge, sager der ender med visitation til fleksjob og sager, der ender med en sag om førtidspension. Endvidere er der fokus på det ugentlige timeforbrug til lægekonsulenter i kommunerne samt i hvilke situationer, sagsbehandleren anvender lægekonsulenten, når lægekonsulenten allerede er inddraget i sagen. Forskelle og ligheder mellem de tre sagsområder om inddragelse af lægekonsulenten er nærmere beskrevet i kapitel Hvor ofte inddrager sagsbehandleren lægekonsulenter Kommunerne inddrager langt oftere lægekonsulenter i sager, der ender med visitation til fleksjob, eller i sager der ender med en sag om førtidspension end i sygedagpengesager I 2011 inddrager 74 procent af kommunerne altid lægekonsulenter i sager, der ender med en sag om førtidspension. I sager, der ender med visitation til fleksjob, er det 58 procent af kommunerne, mens det i sygedagpengesager kun er 10 procent af kommunerne, som altid inddrager lægekonsulenten. Forskellen mellem de tre forsørgelsesydelser forsvinder, når der også ses på andelen af kommuner, som ofte inddrager lægekonsulenten. Uanset sagstypen inddrager ca. 95 procent af kommunerne således altid eller ofte lægekonsulenter i sagsbehandlingen, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Hvor ofte inddrages lægekonsulenter i de tre sagstyper Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ aldrig/uoplyst I alt Antal kommuner Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Ugentligt timetal til lægekonsulenter Selv om kun 10 procent af kommunerne altid anvender lægekonsulenter i sager om sygedagpenge, så anvender kommunerne flere ugentlige lægekonsulenttimer til sygedagpengesager end til henholdsvis sager om fleksjob og førtidspension på grund af flere sager på sygedagpengeområdet. 48 procent af kommunerne anvender lægekonsulenten i sygedagpengesager i mere end 10 timer om ugen, mens det for

8 6 sager, der ender med visitation til fleksjob og sager, der ender med sag om førtidspension er henholdsvis 9 procent og 17 procent af kommunerne, der anvender lægekonsulenter mere end 10 timer om ugen, jf. tabel 2.2. Siden undersøgelsen i 2006 er andelen af kommuner, der bruger lægekonsulenter mere end 10 timer ugentligt i sygedagpengesager steget fra 20 procent af kommunerne til 48 procent af kommunerne. Andelen af kommuner, der anvender lægekonsulenten mere end 10 timer ugentligt i sager om førtidspension er ligeledes mere end fordoblet fra 8 procent til 17 procent af kommunerne, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Ugentligt timetal som kommunerne anvender lægekonsulenter og 2011 Procentandel af kommuner 1-10 timer Mere end 10 timer Ved ikke/uoplyst I alt Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Kilde: I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Den samlede udvikling i anvendelse af lægekonsulenter i den beskæftigelsesrettede indsats Udviklingen efter kommunalreformen viser, at 48 procent af kommunerne har haft et uændret timeforbrug til lægekonsulenter til de tre forsørgelsestyper sygedagpenge, fleksjob og førtidspension. 35 procent af kommunerne har samlet set haft stigende forbrug af lægekonsulenter til de tre forsørgelsestyper, mens 17 procent af kommunerne har haft faldende forbrug af lægekonsulenttimer, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Udviklingen i anvendelsen af lægekonsulenter efter kommunalreformen.2011 Antal kommuner Procentandel af kommuner Nej, uændret Ja, stigende Ja, faldende I alt

9 7 2.2 Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenter i forskellige situationer Undersøgelsen fra 2011 viser, at når sagsbehandleren har inddraget lægekonsulenten i en konkret sag, så er det i de fleste kommuner i situationer, hvor sagsbehandleren er tvivl om en stillet diagnose og/eller tvivl om lægelige udtalelser i sagen. For 64 pct. af kommunerne gælder, at uanset sagstypen inddrager sagsbehandleren således altid lægekonsulenten i de situationer, hvor sagsbehandleren vurderer, at der er usikkerhed om de lægelige udtalelser. I 54 procent af kommunerne inddrager sagsbehandleren altid lægekonsulenten, når sagsbehandleren er i tvivl om borgerens diagnose. I 2006 blev lægekonsulenten altid inddraget i 69 procent af kommunerne i de situationer, hvor der var usikkerhed om de lægelige udtalelser, og blev altid inddraget i 70 procent af kommunerne, når der var tvivl om borgerens diagnose, jf. tabel 2.4. Siden 2006 har der været et fald i andelen af kommuner, der altid inddrager lægekonsulenten i afklaring af borgernes diagnose og i usikkerhed om lægelige udtalelser. Andelen af kommuner, der altid inddrager lægekonsulenten er faldet fra 70 procent af kommunerne i 2006 til 54 procent af kommunerne i 2011, når der var tvivl om borgenes diagnose. Mens den største stigning er ved borgere med særlige sociale problemer. Der har været en stigning fra 11 procent af kommunerne i 2006 til 16 procent af kommunerne i 2011, der altid inddrager lægekonsulenten, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Situationer, hvor sagsbehandleren inddrager lægekonsulenten og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ I alt Aldrig/uoplyst Usikkerhed om lægelige udtalelser Usikkerhed om borgerens diagnose Borgere med alvorlige lidelser, der giver risiko for, at arbejdsevnen nedsættes Usikkerhed om sygdommens varighed Borgere med længere varende sygdom Borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne Problemer med at vurdere borgerens arbejdsevne Borgere med særlige sociale problemer Borgere med kortvarige, ukomplicerede forløb Overvejelser om tilbagevenden på arbejdsmarkedet Første kategorisering af sygedagpengesager Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner ud af 271 kommuner, mens alle 98 kommuner indgår i 2011.

10 8 2.3 Betydning af inddragelse af lægekonsulenten Alle landets kommuner angiver, at når kommunen inddrager lægekonsulenten i en sag, giver det en bedre forståelse af de lægelige oplysninger. De fleste kommuner (83 procent) oplyser desuden, at der som følge af lægekonsulentens inddragelse, kan blive indhentet nye lægeerklæringer, mens det i 53 procent af kommunerne kan betyde en revurdering af borgerens helbredsmæssige forhold, jf. tabel 3.1. Tabel 2.5 Betydning af lægekonsulentens inddragelse i sagen. Antal og procent Antal Procent Bedre forståelse af de lægelige oplysninger Indhentelse af nye lægeerklæringer Revurdering af borgerens helbredsmæssige forhold Andet Antal kommuner 98 - Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da kommunerne har haft mulighed for at angive flere svar Lægekonsulentens opgaver ved modstridende lægeerklæringer Når to lægeerklæringer er modstridende, er det i de fleste kommuner (81 procent) en af lægekonsulentens opgaver, at foretage en vurdering og validering af lægeerklæringerne. I 67 procent af kommunerne har lægekonsulenten til opgave at vurdere, om der er grundlag for at indhente nye lægeerklæringer, mens lægekonsulenten i 14 procent af kommunerne har andre opgaver, jf. tabel 3.2. Tabel 2.6 Hvordan er lægekonsulentens opgave, hvis to lægeerklæringer er modstridende? Antal og procent Antal Procent Vurdering og validering af arbejdsevnen Indhentelse af nye lægeerklæringer Andet Antal kommuner 98 - Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da kommunerne har haft mulighed for at angive flere svar

11 9 3 Inddragelse af borgeren Information til borgeren om lægekonsulentens rolle De fleste kommuner (85 procent) informerer borgeren, der har en aktuel sag, om lægekonsulentens rolle i sager om sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension. I undersøgelsen fra 2006 var det stort set samme andel af kommunerne (91 procent), der informerede borgeren om lægekonsulentens rolle, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Kommuner der informerer borgeren om lægekonsulentens rolle. Procentandel af kommuner og Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Orientering af borgeren ved indhentelse af udtalelse fra lægekonsulenten Det er halvdelen af landets kommuner, der orienterer borgeren, når kommunen indhenter udtalelse fra lægekonsulenten, mens den anden halvdel af kommunerne ikke orienterer borgeren. Flere kommuner oplyser, at det afhænger af sagens karakter, om borgeren orienteres, når kommunen indhenter udtalelser fra lægekonsulenten. Disse kommuner indgår i kategorien ja, selvom der kan være situationer, hvor borgeren altså ikke orienteres, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 orienteres borgeren, når kommunen indhenter udtalelse fra lægekonsulenten? Antal og procent Antal kommuner Procentandel af kommunerne Ja Nej Uoplyst 2 2 I alt I de 47 kommuner, der orienterer borgeren, når kommunen indhenter udtalelser fra lægekonsulenten, sker det i 72 procent af kommunerne før udtalelsen fra lægekonsulenten bliver indhentet, og i samtlige kommuner efter udtalelsen er indhentet, jf. tabel 3.3.

12 10 Tabel 3.3 Tidspunkt for orientering af borgeren. Procentandel af kommuner Ja Nej Uoplyst I alt Antal Før udtalelsen Efter udtalelsen I så godt som alle 47 kommuner, som orienterer borgeren ved indhentelse af udtalelse fra lægekonsulenten, sker det mundtligt. Godt to tredjedele af kommunerne orienterer desuden også borgeren henholdsvis skriftligt og/eller holder møde med borgeren, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4 Hvordan orienteres borgeren, når kommunen indhenter udtalelse fra lægekonsulenten? Antal og procent Antal Procent Skriftligt Mundtligt Møde Andet/Uoplyst 4 9 Antal kommuner 47 - Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da kommunerne kan have ansat lægekonsulenter med forskellige faglige baggrunde. Hvis borgeren beder om aktindsigt giver 95 procent af kommunerne aktindsigt i lægekonsulentens udtalelser ifølge reglerne om meroffentlighed, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Hvis borgeren beder om aktindsigt, indgår lægekonsulentens udtalelser efter reglerne om meroffentlighed? Antal og procent Antal kommuner Procentandel af kommuner Ja Nej 3 3 Uoplyst 2 2 I alt

13 11 4 Kommunernes brug af nedskrevne retningslinjer og procedurer Undersøgelsen afdækker, om kommunerne har et formaliseret samarbejde i form af egne nedskrevne retningslinjer i forbindelse med kommunens brug af lægekonsulenter. I kapitlet bliver det også afdækket, om kommunerne anvender de vejledende retningslinjer. 4.1 Anvendelsen af de vejledende retningslinjer I Socialministeriets vejledende retningslinjer og Beskæftigelsesministeriets skrivelse om lægekonsulentens rolle er der retningslinjer for kommunernes brug af lægekonsulenter 2. Det fremgår blandt andet, at lægekonsulenten ikke bør udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser. 89 procent af kommunerne oplyser, at kommunen anvender de vejledende retningslinjer for lægekonsulentens rolle. Der er ingen kommuner, der angiver, at de ikke anvender retningslinjerne, mens det for 11 procent af kommunerne ikke fremgår af besvarelserne, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Kommuner der anvender de vejledende retningslinjer for lægekonsulentens rolle. Antal og Procent Antal kommuner Procentandel af kommuner Ja Nej 0 0 Ved ikke/ oplyst I alt Egne nedskrevne retningslinjer for anvendelsen af lægekonsulenter Udover at næsten alle kommuner anvender de vejledende retningslinjer for lægekonsulentens rolle, har mange kommuner også egne retningslinjer og standarder for, hvilke spørgsmål sagsbehandleren stiller lægekonsulenten. 2 Vejledning nr. 54 af 31. august 2007 om førtidspension efter lov højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og skrivelse nr af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulentens rolle i sager om førtidspension og Skrivelse nr af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulentens rolle i sager om førtidspension, se bilag 2.

14 12 Egne retningslinjer for sagsbehandlerens anvendelse af lægekonsulenter Undersøgelsen viser, at der er lidt flere kommuner, der anvender egne nedskrevne retningslinjer i sager om fleksjob (54 procent) og førtidspension (55 procent), sammenlignet med sager om sygedagpenge, hvor 50 procent af kommunerne anvender egne retningslinjer for brugen af lægekonsulenter, jf. tabel 4.2. Siden 2006 har der været en stigning i andelen af kommuner, der anvender egne nedskrevne retningslinjer for brugen af lægekonsulenter. Således var det i undersøgelsen fra procent af kommunerne, der anvendte retningslinjer i sager om sygedagpenge, 27 procent af kommunerne i sager om fleksjob og 35 procent af kommunerne i sager om førtidspension, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Kommuner med egne nedskrevne retningslinjer for anvendelsen af lægekonsulenter. Procentandel af kommuner og Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note: * I 2006 indgik også ydelser om kontanthjælp og revalidering. Egne retningslinjer for lægekonsulentens rolle Godt 40 procent af kommunerne har egne nedskrevne retningslinjer for lægekonsulentens rolle i alle tre sagstyper. Siden undersøgelsen fra 2006 er der sket en procentvis fordobling af kommuner, der har egne nedskrevne retningslinjer for lægekonsulentens rolle, jf. tabel 4.3. I 2006 var det 26 procent af kommunerne, der havde retningslinjer for lægekonsulentens rolle på førtidspensionsområdet, mens det var 19 procent for fleksjob mv. og 18 procent på sygedagpengeområdet, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Kommunernes egne nedskrevne retningslinjer for lægekonsulentens rolle. Procentandel af kommuner Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Note: * I 2006 indgik også ydelser om kontanthjælp og revalidering. Note: Undersøgelsen fra 2006 bygger på en stikprøve på 96 kommuner, mens undersøgelsen i 2011 bygger på alle landets 98 kommuner.

15 13 Aktindsigt i lægekonsulentens udtalelser Både i undersøgelsen fra 2006 og i undersøgelsen fra 2011 er det godt 15 procent af kommunerne, der har nedskrevne retningslinjer for aktindsigt i lægekonsulentens udtalelser i de tre sagstyper, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Kommuner med egne retningslinjer for aktindsigt i lægekonsulentens udtalelser. Procentandel af kommuner og Nej Uoplyst I alt Antal Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Standarder for spørgsmål til lægekonsulenten Det er kun få kommuner, der har uarbejdet standarder for hvilke spørgsmål, der bliver stillet lægekonsulenten. Ca. 20 procent af kommunerne arbejder med standarder på de tre sagsområder, jf. tabel 4.5. Tabel 4.5 Kommuner der har egne standarder for hvilke spørgsmål, der stilles lægekonsulenten. Procentandel af kommuner Ja Nej Uoplyst I alt Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Der er 80 kommuner, der ikke arbejder med standarder på mindst et sagsområde. De angiver kommunerne følgende årsager: 74 procent af de 80 kommuner angiver, at sagerne er individuelt forskellige, og det derfor ikke er hensigtsmæssigt at have standarder. 61 procent af de 80 kommuner anvender de vejledende retningslinjer. 40 procent af de 80 kommuner oplyser, at det ikke er relevant at arbejde med standarder, eksempelvis fordi der er for få sager.

16 14 Tabel 4.6 Årsager til, at der ikke er uarbejdet standarder. Antal kommuner og procentandel af kommuner Antal Procent Sagerne er individuelt forskellige Kommunen anvender de vejledende retningslinjer Det vurderes ikke relevant at have standarder Andet Antal kommuner 80 - Tabellen summerer ikke til 100, da kommunerne har haft flere svarmuligheder. 4.3 Kommunernes information om lægekonsulentens rolle overfor forskellige grupper Det er omkring 60 procent af kommunerne, der informerer lokale læger om lægekonsulentens rolle inden for de tre sagsområder. Omkring 40 procent af kommunerne informerer lokale politikere om lægekonsulentens rolle, jf. tabel 4.7. I forhold til undersøgelsen fra 2006 giver kommunerne information om lægekonsulentens rolle i stort set samme omfang som i undersøgelsen fra Dog har der været en stigning fra 5 procent til 12 procent i andelen af kommuner, der ikke giver information, jf. tabel 4.7. Tabel 4.7 Informerer kommunen om lægekonsulentens rolle i sager i de tre sagstyper? Procentandel af kommunerne og 2011 Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Ja, over for borgere der har en aktuel sag Ja, over for de lokale læger Ja, over for de lokale politikere Ja, kommunen informerer andre Nej, kommunen informerer ikke

17 15 5 Lægekonsulenternes ansættelsesforhold og faglige baggrund I dette kapitel belyses lægekonsulenternes faglige baggrund, herunder blandt andet om kommunerne stiller krav til lægekonsulenternes uddannelse. Desuden indgår også, om kommunerne tilbyder efteruddannelse til lægekonsulenterne. 5.1 Lægekonsulenternes faglige baggrund Krav om særlig faglig baggrund Blandt landets kommuner er det 37 procent, der har et krav om, at lægekonsulenterne skal have særlig social- og/eller arbejdsmedicinsk uddannelse. Det er stort set den samme andel som i undersøgelsen fra 2006, hvor 34 procent af de adspurgte kommuner stillede krav om særlig social- og/ eller arbejdsmedicinsk uddannelse. I 2006 var der dog en del kommuner, der ikke oplyste, om kommunen stillede krav til lægekonsulenternes faglige baggrund, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Kommuner der stiller krav, om at lægekonsulenter skal have særlig social - og / eller arbejdsmedicinsk uddannelse eller erfaring. Procentandel af kommuner og Antal Procent Antal Procent Ja Nej Uoplyst I alt Tilbud om efteruddannelse Det er 43 procent af kommunerne, der tilbyder efteruddannelse i social- og arbejdsmedicin, og 44 procent der tilbyder uddannelse i arbejdsmarkedsforhold, hvilket er stort set samme andel af kommuner som i undersøgelsen fra 2006, jf. tabel 5.2.

18 16 Tabel 5.2 Kommuner der tilbyder efteruddannelse til lægekonsulenter. Procentandel af kommuner og Social- og arbejdsmedicinsk uddannelse Kendskab til arbejdsmarkedet Note: I undersøgelsen fra 2006 er der 15 kommuner der ikke har oplyst om de tilbyder efteruddannelse Lægekonsulenternes forskellige faglige baggrunde I hovedparten af landets kommuner (91 procent) har lægekonsulenterne ikke forskellige faglige baggrunde, når det drejer sig om en sag om sygedagpenge, en sag om fleksjob eller en sag om førtidspension. Kun i omkring hver tiende kommune har lægekonsulenter forskellige faglige baggrunde i de tre sagstyper, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3 Har lægekonsulenterne forskellige faglige baggrunde afhængig af de tre sagstyper? Antal kommuner og procentandel af kommuner Antal kommuner Procentandel Ja 9 9 Nej I alt Note: I flere kommuner er der kun tilknyttet 1 lægekonsulent. Disse kommuner indgår i Nej kategorien. Omkring halvdelen af kommunerne har mindst en lægekonsulent ansat, der er speciallæge, mens 44 procent af kommunerne har mindst en lægekonsulent ansat med en faglig baggrund som praktiserende læge, jf. tabel 5.4. Hyppigst har lægekonsulenten, der er speciallæge, speciale i psykiatri eller i almen medicin. I 15 procent af alle landets kommuner er lægekonsulenter med speciale i psykiatri repræsenteret, mens 11 procent af kommunerne anvender lægekonsulenter med speciale i almen medicin. I 8 procent af kommunerne har lægekonsulenten speciale i henholdsvis arbejdsmedicin og samfundsmedicin, jf. tabel 5.4.

19 17 Tabel 5.4 Hvilken faglig baggrund har lægekonsulenten? Antal kommuner og procentandel af kommuner og Antal Procent Antal Procent Praktiserende læge Speciallæge Heraf*: Psykiatri Almen medicin Arbejdsmedicin Socialmedicin/Samfundsmedicin Andet/ Uoplyst speciale Anden faglig baggrund Uoplyst Antal kommuner Note: I opgørelsen indgår alene hvilke faglige baggrunde, der er repræsenteret i kommunerne, men ikke antallet af lægekonsulenter inden for de enkelte fagområder. Flere kommuner har flere faglige baggrunde repræsenteret, og derfor summerer tabellen ikke til 100 procent. Note:* Kommunerne kan have flere lægespecialer repræsenteret, og derfor summerer lægespecialerne ikke til hhv. 56 procent i 2006 og 51 procent Udover oplysninger om den lægefaglige baggrund er kommunerne blevet spurgt om, hvorvidt de har tilknyttet lægekonsulenter som sociallæger. I alt 32 kommuner har i 2011 tilknyttet sociallæger. Flere kommuner er tilknyttet samme sociallæge via fælles ordninger. Sociallægerne har typisk specialiseret sig i arbejdet som lægekonsulent med faglig baggrund i lægespecialerne arbejds- og/eller samfundsmedicin. Oplæring af lægekonsulenten Der er 74 procent af kommunerne, der tilbyder oplæring/retningslinjer om lægekonsulentens rolle i den kommunale sagsbehandling til nyansatte lægekonsulenter. 24 procent af kommunerne tilbyder ikke nye lægekonsulenter oplæring, jf. tabel 5.5.

20 18 Tabel 5.5 Tilbyder kommunen oplæring/retningslinjer om lægekonsulentens rolle til nye lægekonsulenter? Antal kommuner og procentandel af kommuner Antal Procent Ja Nej Uoplyst 2 2 I alt Ud af de 72 kommuner, der tilbyder oplæring, giver de fleste kommuner (88 procent) mundtlig information til nyansatte lægekonsulenter om lægekonsulentens rolle. 56 procent af kommunerne giver skriftlig information, mens 31 procent tilbyder sidemandsoplæring, jf. tabel 5.6. Tabel 5.6 Form for oplæring kommunen tilbyder nye lægekonsulenter. Antal kommuner og procentandel af kommuner Antal Procent Skriftlig information Mundtlig information Sidemandsoplæring Andet Antal kommuner 72 - Tabellen summerer ikke til 100 procent, da kommunerne har haft flere svarmuligheder. 5.2 Organiseringen af kommunens samarbejde med lægekonsulenter I 2011 er 75 procent af lægekonsulenterne fastansat i kommunerne, heraf er 59 procent ansat på deltid og 16 procent på fuldtid. Af de resterende lægekonsulenter er 14 procent ansat i fælles ordninger i arbejdsmedicinske klinikker eller lignende. 11 procent har løsere tilknytning i ad hoc ansættelser eller ved aftaler med private firmaer. I forhold til undersøgelsen i 2006 er organisering af samarbejdet med lægekonsulenter med mindre variationer uændret i 2011, jf. tabel 5.7.

21 19 Tabel 5.7 Lægekonsulenternes ansættelsesform i kommunerne. Procent og 2011 Procentandel af lægekonsulenter Procentandel af kommuner Fastansatte efter overenskomst i alt, heraf Fastansat på deltid Fastansat på fuldtid Aftale med arbejdsmedicinsk klinik, fælles kommunale ordninger, regionale instanser eller lign Lægekonsulenter ansat på ad hoc basis Anden organisering - private ordninger I alt Antal lægekonsulenter/kommuner * 109* Note:* Nogle kommuner har haft flere ansættelsesformer, for eksempel fuldtids- og deltidsansatte lægekonsulenter. På trods af at undersøgelsen i 2006 kun omfattede en stikprøve på 96 kommuner af de 271 kommuner, så er antallet af lægekonsulenter faldet i Det kan skyldes flere forhold, som for eksempel stordriftsfordele i de større kommuner efter kommunalreformen, et større fald i antallet af lægekonsulenter i blandt andet Københavns Kommune eller flere kommuner, der indgår i fælles ordninger. 5.3 Barrierer i brugen af lægekonsulenter Der er få kommuner, der oplever, at der er en eller eventuelt flere barrierer i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenter. 10 procent af kommunerne angiver, at der er barrierer, mens 90 procent af kommunerne ikke oplever problemer, når lægekonsulenten bliver anvendt, jf. tabel 5.8. I forhold til undersøgelsen fra 2006 er der i 2011 lidt færre kommuner, der oplever barrierer i anvendelsen af lægekonsulenter. I 2006 var det således 14 procent af kommunerne, der angav, at der var barrierer, jf. tabel 5.8.

22 20 Tabel 5.8 Barrierer i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenter og Antal kommuner Procent Antal kommuner Procent Ja Nej I alt Årsager til barrierer Af de 10 kommuner, som oplever barrierer i forbindelse med brugen af lægekonsulenter, angiver de følgende barrierer: 50 procent af de 10 kommuner mener, at lægekonsulenten ikke er tilknyttet kommunen i et tilstrækkeligt antal timer. 50 procent af de 10 kommuner oplyser, at lægekonsulenten ikke kan anvendes tilstrækkeligt i forhold til, hvilke funktioner borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. 40 procent af de 10 kommuner angiver, at der er uhensigtsmæssige praktiske forhold og arbejdsgange, som skaber barrierer. Af de 13 kommuner, som i 2006 oplevede barrierer, var det til sammenligning kun 15 procent af kommunerne, der havde problemer med arbejdsgange i forbindelse med brugen af lægekonsulenter, og 38 procent af de 13 kommuner, som angav, at lægekonsulenten ikke havde tilstrækkeligt kendskab til arbejdsmarkedet, jf. tabel 3.4. Undersøgelsen fra 2006 viste også, at flest kommuner (69 procent af de 13 kommuner) mente, at der var uhensigtsmæssig dialog mellem lægekonsulenten og de praktiserende læger. I undersøgelsen fra 2011 er det kun 20 procent af de 10 kommuner, der angiver uhensigtsmæssig dialog mellem lægekonsulenten og de praktiserende læger som et problem, jf. tabel 5.9.

23 21 Tabel 5.9 Årsager til barrierer i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenter. Antal kommuner og procentandel af kommuner og Antal Procent Antal Procent Der er uhensigtsmæssige praktiske forhold og arbejdsgange i forbindelse med lægekonsulenten Lægekonsulenten kan ikke anvendes tilstrækkeligt i forhold til hvilke funktioner, borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet Lægekonsulenten er ikke tilknyttet i tilstrækkeligt antal timer Lægekonsulenten har ikke tilstrækkeligt kendskab til arbejdsmarkedet Dialogen er ikke hensigtsmæssig mellem lægekonsulenten og praktiserende læger/speciallæger Dialogen er ikke hensigtsmæssig mellem lægekonsulenten og sygehuse Lægekonsulenten har ikke tilstrækkelig viden om social- og arbejdsmedicin Der mangler retningslinjer i kommunen for, hvordan lægekonsulenten anvendes Andre barrierer Antal kommuner Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da kommunerne har haft mulighed for at angive flere barrierer En enkelt kommune henviser til, at en anden barriere i forbindelse med anvendelsen af lægekonsulenter er, at det kan være svært at rekruttere lægekonsulenter. 5.4 Samarbejdsformen mellem lægekonsulent og sagsbehandler I 2011 har stort set alle kommuner haft en skriftlig kommunikation med lægekonsulenten. For de fleste kommuner er det ensbetydende med skriftlige lægeskøn i sagerne. Herudover har ca. halvdelen af kommunerne faste møder med lægekonsulenterne i forbindelse med behandlingen af sager på alle tre sagsområder i undersøgelsen. En tredjedel af kommunerne oplyser, at de afholder ad hoc møder, hvis det er påkrævet. Det kan enten være ad hoc møder med en enkelt sagsbehandler om en konkret sag eller med alle sagsbehandlere, hvis der er tale om principielle ting. I forhold til 2006 har en større andel af kommunerne i 2011 skriftlig kontakt med lægekonsulenten, og færre kommuner anvender møder og telefonisk kontakt med lægekonsulenten. jf. tabel 5.10.

24 22 Tabel 5.10 Samarbejdsformen mellem lægekonsulent og sagsbehandleren og 2011 Procentandel af kommunerne som typisk inddrager lægekonsulenten Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Skriftlig kontakt Faste møder Ad hoc møder Telefonisk kontakt Andet Noter: * I 2006 indgik også ydelser om kontanthjælp og revalidering. Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder. Derfor summerer tabellen ikke til 100 pct. Mødestrukturen i kommunerne er forskellig og afhænger blandt andet af kommunens behov for lægekonsulent, hvilken ansættelsesmæssig tilknytning lægekonsulenten har til kommunen mm. Nogle kommuner nævner, at de har mulighed for løbende dialog og sparring med lægekonsulenten, mens andre har fast ugedag eller månedsdag, hvor der kan lægges sager til lægekonsulenten med henblik på drøftelse. 5.5 Hvem inddrager den relevante lægekonsulent? Mere end halvdelen af kommunerne anvender altid den fasansatte lægekonsulent til at håndtere sagen. 16 procent af kommunerne vælger den mest relevante lægekonsulent, som er tilknyttet kommunen. Det er hovedsagligt sagsbehandleren, der foretager valget, men i en mindre andel af kommunerne er det en uddannet læge eller lægekonsulenten, jf. tabel Tabel 5.11 Udvælgelsen af den relevante lægekonsulent til den enkelte sag Antal Procent Der anvendes altid den lægekonsulent, der er fastansat til at håndtere sagerne i kommunen Sagsbehandleren vælger den af de lægekonsulenter, som er tilknyttet kommunen, der virker mest relevant Der er en uddannet læge, fx den fastansatte lægekonsulent eller den private eller regionale klinik, der udvælger den relevante læge Andet Uoplyst 1 1 I alt

25 23 6 Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenten i sagerne I dette kapitel er der fokus på, hvilke situationer og hvilke opgaver sagsbehandleren typisk inddrager lægekonsulenten i. Der ses på forskelle og ligheder mellem de tre sagstyper. Undersøgelsen viser, at flest kommuner altid inddrager lægekonsulenten i situationer, hvor sagsbehandleren er i tvivl om en stillet diagnose og/eller i tvivl om lægelige udtalelser i sagen. I tråd med dette er lægekonsulentens primære opgaver i størstedelen af kommunerne at afklare diagnoser og andre lægelige udtalelser i sagerne, når sagsbehandlerne vurderer, at der er et behov. 6.1 Sagsbehandlerens inddragelse af lægekonsulenter i forskellige situationer Kommunernes svarmuligheder på spørgsmålene om, hvilke situationer sagsbehandleren inddrager lægekonsulenten i, har både i 2006 og i 2011 været altid, ofte, sjældent eller aldrig. Få kommuner oplyser, at de sjældent eller aldrig inddrager lægekonsulenter. Fokus er derfor på kommuner, der altid eller ofte inddrager lægekonsulenter. Usikkerhed om borgerens diagnose Andelen af kommuner, der altid inddrager lægekonsulenten i sager om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension ved usikkerhed om borgerens diagnose, varierer mellem sagstyperne. I sager om førtidspension inddrager sagsbehandleren altid lægekonsulenten i 68 procent af kommunerne, hvis der er usikkerhed om borgerens diagnose. Væsentligt færre, nemlig 39 procent af kommunerne, inddrager altid lægekonsulenter i sager om sygedagpenge, mens det i sager om fleksjob er 55 procent af kommunerne, jf. tabel 6.1. Siden 2006 er andelen af kommuner, hvor lægekonsulenten altid er inddraget ved tvivl om borgernes diagnose, faldet. I sygedagpengesager er faldet markant fra 63 procent af kommunerne til 39 procent af kommunerne i jf. tabel 6.1.

26 24 Tabel 6.1 Usikkerhed om borgerens diagnose og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ I alt Aldrig/Uoplyst Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note:* I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Usikkerhed om lægelige udtalelser Når lægekonsulenten er inde over en sag om førtidspension, inddrager sagsbehandleren i 72 procent af kommunerne altid lægekonsulenten, når sagsbehandleren er usikker på de lægelige udtalelser. I 64 procent af kommunerne inddrager sagsbehandleren altid lægekonsulenten i sager om fleksjob ved usikkerhed om lægelige udtalelser, mens det i sygedagpengesager er 56 procent af kommunerne, jf. tabel 6.2. Udviklingen fra 2006 til 2011 viser stort set uændrede andele af kommuner, der altid anvender lægekonsulenten ved usikkerhed om lægelige udtalelser i sager om førtidspension og i sager om fleksjob. Der er et markant fald i andelen af kommuner, der altid anvender lægekonsulenten i sager om sygedagpenge, jf. tabel 6.2. Tabel 6.2 Usikkerhed om lægelige udtalelser. Procent og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ I alt Aldrig/Uoplyst Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Kilde: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Usikkerhed om sygdommens varighed Usikkerhed om sygdommens varighed kan opfattes forskelligt, alt efter om det er i forhold til en sygedagpengesag eller i forhold til sager om fleksjob eller førtidspension, hvor arbejdsevnen skal være begrænset og varigt nedsat for at modtage disse ydelser. Når lægekonsulenten er inddraget i en sag om førtidspension, inddrager sagsbehandleren altid lægekonsulenten ved usikkerhed om sygdommen i 60 procent af kommunerne, mens det kun er i 18 procent af kommunerne, når det er en sygedagpengesag. I 2006

27 25 blev lægekonsulenten uanset sagstype altid inddraget i godt en tredjedel af kommunerne i situationer, hvor der var usikkerhed om sygdommens varighed, jf. tabel 6.3. Tabel 6.3 Usikkerhed om sygdommens varighed og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ Aldrig/Uoplyst I alt Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Problemer med at vurdere arbejdsevnen Når lægekonsulenten er inde over en sag om førtidspension, inddrager sagsbehandleren altid i 59 procent af kommunerne lægekonsulenten i situationer, hvor borgeren har alvorlige lidelser og har risiko for, at arbejdsevnen nedsættes. Mens det tilsvarende er henholdsvis 43 procent og 49 procent af kommunerne i sager om sygedagpenge og fleksjob. Udviklingen fra 2006 til 2011 viser en uændret eller mindre andel af kommunerne, der altid anvender lægekonsulenter, når borgerne har alvorlige lidelser, der medfører risiko for, at arbejdsevnen nedsættes, jf. tabel 6.4. Tabel 6.4 Borgere med alvorlige lidelser, der giver risiko for, at arbejdsevnen nedsættes varigt og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ Aldrig/Uoplyst I alt Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Når sagsbehandleren har lægekonsulenten inde over en sag om førtidspension, vil sagsbehandleren i 39 procent af kommunerne altid inddrage lægekonsulenten, når der er problemer med at vurdere sygdommens betydning for arbejdsevnen. For sager om sygedagpenge og fleksjob inddrages lægekonsulenten altid i en mindre andel af kommunerne, jf. tabel 6.5. Sammenlignet med 2006 er tallene i 2011 for sygedagpengeområdet på samme niveau, mens fleksjobområdet har haft en stigende andel af kommuner og

28 26 førtidspensionsområdet har haft faldende andel af kommuner, der altid inddrager lægekonsulenten, når der er problemer med at vurdere sygdommens betydning for arbejdsevnen, jf. tabel 6.5. Tabel 6.5 Problemer med at vurdere sygdommens betydning for arbejdsevnen og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ Aldrig/Uoplyst I alt Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Kortvarige, ukomplicerede sygeforløb eller længerevarende sygdom Sagsbehandleren anvender sjældent lægekonsulenterne i situationer, hvor der er tale om kortvarige, ukomplicerede sygeforløb. Sager om førtidspension adskiller sig, og 20 procent af kommunerne inddrager altid lægekonsulenten, hvis der opstår en situation, hvor der er kortvarige, ukomplicerede sygeforløb. Forventningen til kortvarige, ukomplicerede sygedagpengesager er en raskmelding, og stort set alle kommuner inddrager sjældent eller aldrig lægekonsulent, jf. tabel 6.6. Sammenlignet med 2006 er tallene i 2011 på samme niveau for sager om sygedagpenge og om førtidspension, mens der er en stigning i andelen af kommuner, der altid inddrager lægekonsulenten ved kortvarige, ukomplicerede sygeforløb, jf. tabel 6.6. Tabel 6.6 Borgere med kortvarige, ukomplicerede sygeforløb og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ Aldrig/Uoplyst I alt Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Kilde: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Sagsbehandleren inddrager hyppigere lægekonsulenten ved længerevarende sygdom end ved kortvarige, ukomplicerede sygeforløb. Det er især i sager om førtidspension, at

29 27 lægekonsulenten altid inddrages ved længerevarende sygdom. I 2011 sker det i 53 procent af kommunerne i forbindelse med sager om førtidspension, mens det altid sker i 24 procent af sygedagpengesagerne, jf. tabel 6.7. Sammenlignet med 2006 er der i 2011 et fald i andelen af kommuner, som altid anvender lægekonsulenten i sager om sygedagpenge og sager om førtidspension og en stigning i andelen af kommuner, der altid anvender lægekonsulenter i sager om fleksjob ved længerevarende sygdom, jf. tabel 6.7. Tabel 6.7 Borgere med længerevarende sygdom.2006 og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ I alt Aldrig/Uoplyst Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Anvendelse af lægekonsulenten i første kategorisering af sygedagpengesager 93 procent af kommunerne anvender sjældent eller aldrig lægekonsulenten i første kategorisering af sygedagpengesagerne. Udviklingen fra 2006 til 2011 viser faldende andel af kommuner, der aldrig inddrager lægekonsulenten i første kategorisering af sygedagpengesager, jf. tabel 6.8. Tabel 6.8 Første kategorisering af sygedagpengesager 2006 og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ Aldrig/Uoplyst I alt Sygedagpenge Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Borgere med særlige sociale problemer I de sager, hvor sagsbehandleren inddrager lægekonsulenten, sker inddragelsen vedrørende sociale problemer typisk i forbindelse med helbredsmæssige følgevirkninger af for eksempel misbrug. Lægekonsulenten inddrages aldrig eller sjældent i forbindelse med sociale problemer i sager om sygedagpenge og fleksjob, mens det altid sker i 28 procent af kommunerne i sager om førtidspension. Fra 2006 til 2011 ses for alle tre sagstyper en stigning i andelen af kommunerne, der sjældent eller aldrig inddrager lægekonsulenten, når borgeren har sociale problemer, jf. tabel 6.9.

30 28 Tabel 6.9 Borgere med særlige sociale problemer og 2011 Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ I alt Aldrig/Uoplyst Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne Flest kommuner inddrager altid lægekonsulenten i sager om førtidspension og i færrest kommuner i sager om sygedagpenge i sager, hvor borgeren har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Siden 2006 har andelen af kommuner, der altid inddrager lægekonsulenten i sager om førtidspension været faldende, mens andelen af kommuner, der altid inddrager lægekonsulenten i sager om fleksjob, har været stigende, jf. tabel Tabel 6.10 Borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne Procentandel af kommunerne der inddrager lægekonsulenten Altid Ofte Sjældent/ I alt Aldrig/Uoplyst Sygedagpenge Fleksjob* Førtidspension Note: *I 2006 indgår kontanthjælp og revalidering i tallene sammen med fleksjob. Note: Undersøgelsen fra 2006 er en stikprøve på 96 kommuner, mens alle landets 98 kommuner indgår i Lægekonsulentens opgaver i sagsbehandlingen På spørgsmålene om hvilke situationer sagsbehandlerne inddrager lægekonsulenten, var kommunernes svarmuligheder altid, ofte, sjældent eller aldrig. Ved afdækningen af lægekonsulentens opgaver i den konkrete sagsbehandling har kommunerne haft mulighed for at svare enten ja eller nej til udvalgte opgavetyper. Ud fra besvarelserne tegner der sig en opgavefordeling, mellem på den ene side kerneopgaver, der vedrører en lægefaglig vurdering af lægelig dokumentation og helbredsforhold og på den anden side øvrige opgaver, der blandt andet vedrører kontakten i forvaltningen og med de praktiserende læger.

Lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats Januar 2007

Lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats Januar 2007 Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 350 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelser af Lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats Januar 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261

Læs mere

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni 2012 Kontorchef Marianne Sinding Disponering af oplæg Baggrund for undersøgelsen i 2012, tidligere undersøgelser om brug af lægekonsulenter,

Læs mere

Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager

Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé 2 1.1 Hovedresultater fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Merudgifter til voksne

Merudgifter til voksne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 814 af 27/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering j.nr. 2014-0013676

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat? Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af. Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7

Ankestyrelsens undersøgelse af. Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7 April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden November 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 3 2 Hovedresultater og anbefalinger 5 2.1 Hovedresultater 5 2.2

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Notat om Københavns Kommunes anvendelse af lægekonsulenter

Notat om Københavns Kommunes anvendelse af lægekonsulenter KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT 19-12-2011 Notat om Københavns Kommunes anvendelse af lægekonsulenter Der er ikke fastsat regler i

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Status på beskæftigelsesreformerne

Status på beskæftigelsesreformerne Status på beskæftigelsesreformerne - en undersøgelse blandt socialrådgivere på jobcentre oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Introduktion og baggrund s. 3 Resume af undersøgelsens resultater s. 4 Metode

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009 2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.

Læs mere

1 Resumé og anbefalinger

1 Resumé og anbefalinger 3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med

Læs mere

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser Private aktører og 50 undersøgelser e te 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Private aktører og 50 undersøgelser Udgiver Ankestyrelsen, september 2010 ISBN

Læs mere

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager. 2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for ressourceforløb Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra

Læs mere

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed

Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed April 2016 1 1 Forord Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 464 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. August 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommuners

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013

Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013 Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Ankestyrelsens sager 2 2.1 Tilgang af sager 2 2.2 Afsluttede sager 3 2.3 Sager om ændret

Læs mere

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Ankestyrelsens praksisundersøgelser Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Maj 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et værksted Beskæftigelse udenfor

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag. Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension Udgiver

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-16- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 17.11.2015 Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Indledning Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015.

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager

Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager December 2008 Titel Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager Udgiver Ankestyrelsen, december 2008 ISBN

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Begreber i sygedagpengeloven om opfølgning 2 1 Resumé og anbefalinger 4

Læs mere

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets NOTAT 1. maj 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0004440-2 Social- Sundheds- og markedsområdet Ledelsessekretariatet Behandling og afrapportering af klager på Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalgets område

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelsen er baseret på data om højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold, som er indsamlet maj 2015. Spørgsmålene omhandler

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Orientering om behandling af sager om førtidspension... 4 3 Information, forespørgsler

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2009-2013 2 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension 2 1.2 Gennemsnitsalderen

Læs mere

HVIS DU VIL KLAGE. - Om at klage over sociale sager behandlet af kommunen

HVIS DU VIL KLAGE. - Om at klage over sociale sager behandlet af kommunen HVIS DU VIL KLAGE - Om at klage over sociale sager behandlet af kommunen HVIS DU VIL KLAGE - Om at klage over sociale sager behandlet af kommunen I denne pjece kan du læse om de almindelige klageregler

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011)

SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) PRAKSISDAG SYD 13. MAJ 2011 V/ 1 DISPOSITION Præsentation, mål med dagens oplæg Lægekonsulentens funktion i sagsbehandlingen samarbejde

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Kommuners og regioners tilsyn på anbringelsesområdet

Kommuners og regioners tilsyn på anbringelsesområdet Ankestyrelsens undersøgelse af Kommuners og regioners tilsyn på anbringelsesområdet August 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommuners og regioners tilsyn på anbringelsesområdet Udgiver

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse

Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse 3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked - inkl. bilag Maj 2007 Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet 2 REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET...

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige, match 2 borgere, og nomeret til 40 årspladser.

Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige, match 2 borgere, og nomeret til 40 årspladser. Opgørelse over resultater i 2012 for Daruplund og Jobpoint Resultater for Daruplund 2012 Resultatkrav 1: 40 årspersoner Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige,

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere