Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg hedder Trine og er 12 år. Min mor og far gik fra hinanden, da jeg var 9 år. De aftalte, at jeg skulle være 7 dage hos far og derefter 7 dage hos mor. Sådan har det nu været lige siden. I begyndelsen tror jeg ikke, at jeg tænkte så meget over hvor mange dage og den slags men jeg savnede tit min mor og også ind i mellem min far jeg syntes nogen gange, at der gik lang tid. Jeg holder vildt meget af både min mor og min far og ville allerhelst, at de boede sammen. Men far har fået en ny kone, så det bliver nok aldrig til noget. Jeg kan huske, at da far fik en kæreste, så blev jeg bange, for jeg havde hele tiden gået og håbet på, at mor og far skulle finde hinanden igen. Men nu er jeg altså så træt af at skifte mellem mor og far hver fredag jeg gider simpelthen ikke mere men det er svært at tale med dem om, for den ene vil blive ked af det, hvis de hører, hvordan jeg gerne vil have det. Jeg vil simpelthen have det sådan, at jeg bor mest hos mor og er hos far i hver anden weekend jeg orker ikke at dele mig mere. Jeg ved, at min far vil blive ked af det, for han går meget op i, at det hele skal gå retfærdigt til. Jeg kan huske, at der var noget med nogle penge, som skulle deles helt lige og min sommerferie har også altid været delt helt lige over på en lørdag midt i ferien kl. 12.00.
Så kære statsforvandling kan I ikke finde ud af at sige til far, at jeg gerne vil have det lavet om og så sig lige til far og mor, at jeg ikke orker, at alt skal deles helt lige mere også mit tøj jeg har altid haft tøj både hos mor og far men nogen gange så vil jeg gerne have en smart bluse med fra mor til far, men det må jeg ikke selv om den lige passer sammen med de bukser, som far gav mig i fødselsdagsgave. Jeg gider ikke gå og huske på, om mit tøj er hos far eller hos mor det er nok, at det skal vaskes en gang i mellem. Og for resten, så skal jeg på tur med klubben i efterårsferien og så er de begyndt at tale om, hvem der skal betale turen. Mor mener, at de skal dele lige over far mener, at mor skal betale det meste, fordi far har givet mig en ny vinterjakke, I ved en af de rigtig dyre, som jeg bruger både når jeg er hos mor og hos far. Jeg er bare så gal på dem begge to for de taler med mig om det og når jeg er hos far, så giver jeg ham ret og når jeg er hos mor, så giver jeg mor ret. Jeg vil bare være en helt almindelig pige, som ikke skal tale om penge men glæde mig til turen med klubben. Kan I hjælpe mig? Kærlig hilsen Trine ( sammenskrivning af mange erfaringer med børnesamtaler, børnegrupper og børnebrevkassen på morogfarskalskilles.dk) Hvad er der sket siden den nye forældreansvarslov kom i 2007. Ja, der er sket mange gode ting med fokus på barnets perspektiv, men set fra min synsvinkel, så er ligedeling og fuld retfærdighed blevet de forudsætninger og forventninger, som mange forældre møder med i statsforvaltningen. Jeg vil lige understrege, at jeg ikke mener, at loven lægger op til, at børn skal deles lige over, nej her understreges, at der skal tages udgangspunkt i det enkelte barns behov og perspektiv rigtig godt efter min mening.
Men den måde, som den nye lov har fået tag i danskerne, så har det, at fælles forældremyndighed er udgangspunktet, og at der er mulighed for at etablere en ordning med samvær op til 7 dage ud af 14 dage betydet, sammen med mediernes fokus m.m., at mange forældre mener, at det rigtige er at børnene også deles mellem forældrene. De mest grelle eksempler på dette er, når man møder forældre, som kommer for at få hjælp vedrørende samværet til et barn på knap 2 år og de så fortæller om en deleordning, som de har kørt siden barnet var 11 måneder. Så forstår vi godt hvorfor barnet har haft mange reaktioner med skræk ved sengetid, madproblemer m.m. - og slet ikke var til at få til at falde til i dagplejen. For mig er det den største vanskelighed med loven at den åbenbart i vores samfund sender budskab og signaler om, at børnene skal deles lige for det er for mange konsekvensen af den fælles forældremyndighed, selv om det ikke er lovens bogstav eller ånd, men den folkelige ånd eller mening. Jeg er først en rigtig forælder, når jeg har en deleordning, sådan lyder det fra mange. Jeg husker en, som jeg talte med. Han havde et mindre barn og så ville han have mit ord for, at når barnet blev større, så var han sikker på, at få en ordning med 7 dage til hver af forældrene, hvis han kom til statsforvaltningen. Jeg måtte sige til ham, at det kunne ingen give garanti om, for det handlede om, hvad der var bedst for barnet på et givent tidspunkt. Far sagde så, at det altid ville være det bedste for barnet at have far og mor mest når de begge var gode forældre. Jeg måtte så sige til ham, at sådan så jeg ikke på det og sådan skulle loven ikke fortolkes men der skulle tages hensyn til det enkelte barns trivsel og selv om børnene havde verdens bedste forældre, så kunne det godt være, at barnet ikke kunne trives med en deleordning. Delebørn fællesbørn eller skilsmissebørn eller hvad??
Børn beder ikke om at være delebørn, men være hele børn hvor verden hænger sammen. Måske er det et spil om ord, men vi ønsker ikke børn, som skal dele deres tanker og tid i flere stykker, men hele børn, som lever helt hele vejen igennem og som kan tage hele livet med, både hos mor og hos far. - Citat fra børnehjemmesiden. Morogfarskalskilles.dk Dreng på 11 år Jeg har det godt, selvom mine forældre er skilt, for mine forældre er stadigvæk venner, og jeg har fået nye søskende, som jeg er glad for, og vi kommer alle sammen til hinandens fødselsdage. Jeg besøger min far hver anden weekend, og jeg glæder mig ligeså meget til at komme op til ham, som jeg glæder mig til at komme hjem til min mor igen. Nogen gange tror børn, at deres behov er forældrenes ret de ønsker en deleordning fordi de har behov for ro og fred og det er den eneste måde, de tror, at det kan lade sig gøre, nemlig sådan, at forældrenes behov for at få lige meget og få ret bliver imødekommet. far og mor får ret og jeg får fred. Og nogen gange er det måske det, der giver mest ro selv om det allerbedste for børnene var at de kunne få en fast base et sted og være på samvær et andet sted men det vil skabe så meget støj på linien, så børnene ikke ønsker det. De forskellige mæglings og rådgivnings tiltag har ofte som formål at få børnenes verden til at hænge sammen børnene skal ikke være ret store, før de kan mærke, hvis en af forældrene ikke har lyst til at tale om eller høre om det, som sker hos den anden forælder børn er meget fintfølende i forhold til deres forældre et eksempel kan være, at barnet til en børnesamtale siger noget om dette i forbindelse med, at barnet skal udtale sig om samværet ofte vil forældrenes kommunikation eller mangel på
samme fylde rigtig meget for barnet meget mere end antallet af dage, som forældrene typisk går op i vi kan så efterfølgende tilbyde forældrene rådgivning, hvor vi har fokus på barnets behov for at få deres verden til at hænge bedre sammen. Eksempel på ovenstående: Mor siger, at hun ikke forhindrer børnene i at tale om far og det, som de oplever sammen med far. Men i børnesamtalen fortæller børnene, at de ikke taler om det hos mor, fordi de kan se, at mor bliver ked af det eller vred. Det er rigtigt, at mor ikke direkte har nægtet dem at sige noget, men de kan alligevel mærke det. Idealet Somme tider taler jeg med forældre om, hvordan idealet er for børnene i en skilsmisse situation det er godt at have idealer vi kan ikke leve op til dem alle sammen og det er lige meget om man er skilt eller ej, men vi har noget, som vi gerne vil med vores børn noget som får dem til at trives bedst muligt Idealet er at forældre: 1. anerkender hinanden som forældre til barnet. Anerkender, at de begge elsker deres barn og begge gerne vil det bedste for barnet, også selv om de ikke er enige om, hvad det bedste er. 2. Giver barnet plads til at have en god relation til begge forældre glæder sig over, når den gode relation er der også selv om jeg ikke selv kan være til stede og dele den/overvære den 3. lave en god samarbejdsånd måske noget lignende et godt kollegaskab hvor vi kan tale sammen om tingene og finde en løsning, et fællesskab, som er præget af respekt og fleksibilitet - og præget af, at jeg godt tør bøje mig og at jeg forsøger at forstå den
anden i den bedst mening uden mistanke om egen vinding men i en tro på, at den anden også vil det bedste for barnet 4. et arbejdsfællesskab, som er præget at forståelse og også af tilgivelse, når det er nødvendigt, for vi kan ikke altid gøre det helt rigtige 5. det er klart, at alt dette kan være vanskeligt, da det måske netop har knebet med alt dette i parforholdet men det der skal være i fokus nu er vore børns trivsel - forældreskabet frem for parforholdet det kræver mod og satsning at gøre dette. Hvilke drømme og visioner har jeg for det fremtidige arbejde med skilsmisse forældrene? Min største vision er, at forældre i Danmark må blive mere fokuserede på, hvad der er barnets bedste også i en skilsmisse situation, og børnene er fælles børn og hele børn. Jeg håber, at der må være professionelle voksne i alle dele af vores samfund, som vil kalde forældrene til at tage ansvar for deres børn og få flyttet fokus til børnene frem for at have meget fokus på egne krav og interesser. Jeg kan også håbe, at medier, advokater og andre, som er med i dette felt, prøver at holde barnet i fokus så forældrene får hjælp til det, når de har svært ved at fokusere, fordi deres eget liv er kommet ud i vældige dønninger.
Det vigtigste set fra barnets perspektiv er, at de får hjælpen, og ikke hvor den foregår. Men jeg synes, at det er dejligt at se, at der arbejdes videre på de gode ordninger om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, børnegrupper og tværfaglige møder, som statsforvaltningerne har kørt gennem en del år, og at den erfaring og ekspertise, som er i statsforvaltningerne bliver brugt og bygget videre på både i statsforvaltningen og andre steder. Jeg glæder mig til den dag, hvor forældre, som søger om at få fastsat samværet i statsforvaltningen spørges, om de ikke i første omgang vil komme til kurset i statsforvaltningen, som begynder på næste lørdag, for vi har altid et kursus klar og se, om de ikke på den baggrund selv kan løse problemerne. Måske er det på den måde, vi fremover bl.a. skal bruge midlerne til børnesagkyndig rådgivning. Og så håber vi, at de med de nye redskaber kan løse problemerne selv og sagsmængden i statsforvaltningen bliver mindre.