Bilag 1: Interview med Søren

Transkript

1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter deres skilsmisse. Sørens far fik forældremyndigheden over ham og broderen, men Søren ville hellere bo hos sin mor. Det var dog ikke en mulighed, da hun led af anoreksi og ikke kunne tage vare på ham. Søren stak adskillige gange af hjemmefra for at være sammen med moderen, og efter et stykke tid blev det klart for alle parter, at situationen ikke var holdbar. Faderen og Søren besluttede derfor, at det var bedst for Søren at flytte op på Birkedalen. Transskription: Søren = S (interviewperson) Julie = J (interviewer) Michelle = M (observant og assistent) (Julie indleder med at fortælle om Søren om hans mulighed for at stoppe interviewet, hvis han vil. Samtidig informerer Julie ham om, at han er anonym og at interviewet er fortroligt). J: Vil du starte med at fortælle lidt om, hvor gammel du er, hvor lang tid du har været her, og hvor lang tid du skal være her? S: Ja, jeg har boet her i to og et halv år. Jeg er snart år. Her til september har jeg boet her i år. J: Ja. Er der nogle fremtidsplaner for, hvor langt tid du skal være her? S: Vi har snakket lidt om engang i slutningen af sommerferien at måske at gøre sådan, at jeg boede syv dage hos min mor og så syv dage her, fordi jeg starter på gymnasiet, og jeg ville jo gerne have lidt mere familietid med min mor, for hende ser jeg nu kun hver tirsdag. J: Er det noget du selv har været med inde over? Altså i forhold til den nye struktur? S: Altså den nye? J: Det med at du skulle bo syv gange om ugen hos din mor. S: Ja, det var mig selv, som foreslog dette, men ellers var planen at jeg skulle bo her, til jeg var atten, men så var jeg egentlig lidt i tvivl, om jeg egentlig ville hjem, og om det var noget jeg kunne tænke mig, og samtidig ville jeg ikke, for det var også rigtig fedt at bo her, for man har jo nogle gode venskaber her. Så derfor valgte vi, at jeg godt kunne gøre det syv-syv. J: Spændende. Kan du ikke prøve at beskrive, hvordan en normal hverdag er for dig? 1

2 S: Jeg står op, går i bad, går ind og spiser morgenmad med de andre, og snakker med de andre, dem som nu er der ved bordet eller pædagogerne. Derefter tager jeg i skole, og er der sammen med de andre. Senere tager jeg nogle gange hjem til venner, eller direkte på arbejde eller direkte hjem til min mor, men ellers tage jeg hjem og hygger med de andre, som er her, og hvis der er nogle særlige pædagoger så snakker jeg med dem, hvis der nu er noget særligt, jeg skal snakke med dem om. Ellers er jeg inde på mit værelse og laver lektier. Så om aftenen er man sammen med dem, som nu er her, ellers så går jeg til fritidsaktiviteter, eller jeg går til drama. Så er jeg til det, og så kommer jeg hjem (red. Birkedalen) og spiser aftensmad, og så snakker vi her. Så sidder vi her typisk en halv time til en time efter og snakker. Så hjælper vi hinanden med at tage ud. Så var der noget som hed stille time, hvor man så skulle sidde ned og lave lektier på værelserne, men det er sådan lidt dødt. (Alle griner) J: Der er ikke sådan nogle som overholder dette? S:Nej, og så er vi bare sammen. J: Får I så lavet jeres lektier alligevel? Selvom I ikke har stilletime. S: Ja ja, altså jeg laver de fleste lektier i skolen. J: Går du i niende klasse? S: Ja, så jeg har sådan styr på det. J: Dejligt. J: Hvad synes du så om, hvad kan man sige, bygningen og indretningen? Altså hvordan der ser ud. S: Altså bygningen kunne godt være pænere, men jeg synes også alligevel, at det er ret fedt, altså det med, at det ikke er sådan et separat hus, altså sådan, at man ikke bliver sat i bås, at nu skal man derind, fordi der er fx nogle, der har et hegn rundt om. Så er det lidt mere, at man bor derinde. Der er fx nogle, der slet ikke vidste, at det er et opholdssted, og jeg vidste heller ikke, det var et opholdssted, før jeg var her. J: Det var faktisk også, det vi snakkede om, da vi kom herhen, altså jeg er selv fra Blistrup af, og har kørt forbi her mange gange, men man kunne ikke se, at det var her, der var noget andet end bare lejligheder. Altså det går bare fuldstændigt ud i et med det andet bebyggelse. Hvad med dit eget værelse har du selv indrettet det? Har du selv haft nogle ting med? Og hvad synes du om dit eget værelse? S: Altså jeg kan godt lide mit eget værelse. Der er nogle basis møbler som seng, og der er et fjernsyn. Der er et skab og en skuffe og nogle billeder og sådan noget. I starten var det bare, det man havde, men så i længere tid man bor her, der får man mulighed for at få nogle nye møbler. Hvis man kun går her en måned, er det jo ikke så vigtigt, at man har nye møbler. J: Er der nogle som kun bor her i så kort tid?

3 S: Ja, der er nogle. Vi havde én som kun boede her i to måneder, fordi hun ventede på at komme over til et andet opholdssted, sådan et sted som var mere psykisk. Ellers er der nogle som bare kommer en enkelt nat og sover. J: Okay, men jer som er her i længere tid har så bedre mulighed for nye ting til værelse? S: Ja ja, de fleste som bor her skal bo her i længere tid. Man bor her og flytter ikke sådan lige igen. M: Det er vel også rart, at det er de samme mennesker ikke? S: Jo. J: Hvordan er det så sådan med regler her på Birkedalen? S: Jeg synes, vi har det meget frit. Egentlig skal man sige, hvem man tager hjem til efter skole, men ellers så tager man bare hjem, og ringer inden klokken fire senest, og siger om man spiser med. J: Så man kan godt vælge at være andre steder? J: Kan man gøre det i lige så lang tid man vil? Eller er der x antal dage man skal være hjemme? S: Nogle gange kan de godt sige, at du har været lige lovlig meget væk eller sådan noget, men egentlig ikke. Så har man sovetider, men det afhænger af pædagog til pædagog. Nogle siger.0 eller., hvor man skal være stille på værelserne, men der er ikke et bestemt tidspunkt, hvor man skal sove på. Det er ikke sådan, at du skal have lukket øjnene klokken Så har de sådan nogle regler med, at de ikke vil købe usunde ting som slik og chips i hverdagene. (J og M griner) J og M: Så kommer vi rigtig og ødelægger det. S: Men ellers er det sådan at vi køber det selv. J: Okay, hvor mange penge får I om måneden, som I selv kan bestemme over? S: Det er lidt forskelligt. Jeg tror det er noget ministeriet har lavet ud fra hvor gammel man er, men fordi jeg er år, får jeg kr. Når jeg bliver i slutningen af måneden, stiger jeg så til. J: Det var alligevel er stor stigning. J: Kan du så selv vælge, hvad du vil bruge de her penge til? S: Ja, nogle gange kan pædagoger godt hjælpe eller have indflydelse på, hvad de her penge skal bruges til, hvis man nu har et afhængighedsproblem eller et eller andet. J: Hvad kunne det være? Altså hvad for et afhængighedsproblem? S: Altså stoffer eller hash eller sådan noget. J: Er der nogle som har det her fra Lunden, hvor du bor? S: Ja eller nej, ikke her på Lunden. Det er vi kommet af med igen, men der er på Linden. J: Okay. Hvor gamle er de på Linden? S: eller altså normalt er dem som er der - til år, men nogle af dem som gør det nu er - år.

4 J: Okay, men er de så stadig nede på Linden? S: Ja, det er fordi, at der ikke har været plads oppe på Lunden endnu, så derfor er man der. Men altså nogle gange bor man der også, i forhold til at man har brug for at have en pædagog omkring sig hele tiden. Der er næsten hele tiden en pædagog på Linden. Hvor på Lunden er det lidt mere sådan frem og tilbage og sådan nogle ting. J: Fordi I er lidt større? S: Ja, vi kan bedre passe på os selv. J: Okay, I forhold til de regler du snakker om, hvad sker der, hvis man bryder de regler, som der er? Hvis man nu ikke ringer hjem til den tid, man har aftalt? Der er jo også et tidspunkt man skal være hjemme på. Er det ikke sådan? S: Jo, det plejer at være 1.0 eller jeg mener.0. Nogle gange ringer man lige, hvis man er forsinket, men altså nogle kan godt blive lidt sådan: "Ej, altså du skulle lige have ringet", men altså der er nogle, som er sådan: "Ej, det var godt at du kom hjem". Jeg har selv brudt en regel, hvor jeg havde aftalt med en pædagog, at jeg skulle være hjemme klokken, men så fordi at der skete alt muligt, var jeg først hjemme klokken M: Det var også lidt senere var? (J og M griner) S: Det var også en hverdag, så hun blev lidt sur. J: Det var også en del tid efter. (J og M griner) S: Ja, det var fordi, at vi var til en koncert, og så var det sådan, at vi ikke lige kunne komme hjem, vi tog frem og tilbage. Jeg nåede lige ind i metroen, og det gjorde hun ikke, og så skulle jeg tilbage igen, altså Nørreport eller Vanløse, og så skulle jeg tilbage til Nørreport for at tage en bus. Det tog så halvanden time. M: De er også irriterende de der aftenbusser. S: Ja, det er så irriterende, og de kører kun en gang i timen. (J og M griner) S: Det var bare ikke godt. J: Hvad skete der så med det? S: Altså fordi vi ikke plejer at gøre det normalt. J: Var det med én som også boede her? S: Ja, så ringede pædagogen så til politiet for at anmelde, fordi det er jo ikke noget, vi plejer at gøre. Hun blev ligesom bekymret, og så ringede hun til min far, som har forældremyndigheden, og pigens far nej mor for det er hende som har forældremyndigheden ja. J: Hvad så da I kom hjem, fik I så en ordentlig skideballe? Eller fik I at vide, at det var sidste gang?

5 S: Altså hende pigen tog hjem til hendes mor og sov, men jeg ringede på døren, og så kom jeg ind, og så gik jeg bare op i seng, men så om morgenen snakkede vi med pædagogen. Hun var lidt sur, for hun havde ikke sovet særligt meget. (J og M griner) J: Det er klart når I nu var væk. S: Hun var bare sådan hvorfor det. Så skulle hun have forklaringen. Så var hun sådan, at hun ville have haft, at vi havde ringet, men min telefon var gået ud, og hendes (red. den anden pige fra Birkedalen) telefon var gået ud, og så havde vi det egentligt bare hyggeligt. Nogle gange nævner pædagogen hændelsen, og det gjorde min far også rigtig meget på et tidspunkt, men så bad jeg ham om at lade være. Det var lidt irriterende til sidst. J: Ja, men det er til gengæld ikke noget I har gjort efterfølgende? Altså at komme hjem klokken 0.00 i stedet for at komme hjem klokken.00? S: Nej. J: Nej, er der nogle af de andre beboer, som har brudt reglerne flere gange i træk? S: Der er nogle. Du må fx ikke ryge på værelserne på Lunden og Linden. Der var én som gjorde det ret tit. Til sidst sagde de, at nu skal du stoppe ellers rykker du ind på et mindre værelse, men hun gjorde det alligevel. Men jeg ved ikke om de må, det der med at bare at gå ind og tage ens ting og så rykke det. Hun gik ikke i skole, så hun var egentlig bare hjemme hele tiden, så man havde heller ikke bare sådan mulighed for det. J: Men er det ikke noget med, at for at bo her skal man enten gå i skole eller arbejde? Have noget? S: Ikke som sådan, men det prøver at hjælper én til at finde noget. I må undskylde jeg er helt træt. Det er altså ikke, fordi jeg græder. (Alle griner) S: Der var én som boede her, eller hun bor her stadig. Hun har boet her i to år. Lidt mere end to år, og hun har gået på produktionsskole i fire måneder, men hun har bare haft angst og alt muligt. Hun går også til noget psykolog og sådan noget oppe på kommunen. J: Så hun får noget hjælp? Hun har altså brug for noget andet hjælp? S: Ja, men pædagogerne har prøvet at hjælpe hende til at finde noget (red. uddannelse), men der er også én anden, som ikke har gået i skole i over et år. Nu var det niende klasse hun gik i ud af, og hun gad ikke tage niende klasse om, og så sagde jeg: "Kom ind i min klasse, den er god og sådan". Så nu er hun der. J: Ej, hvor dejligt. Stærkt gået! Har I pligter og forskellige ting I skal gøre? Fx lave mad eller rydde op? Eller hvordan har I det her? S: Ja, altså de har det sådan her, at man helst skal have en fast dag om ugen, hvor man laver mad. Det er sådan lidt på skift, her på det sidste stykke tid, men vi er ret gode til at hjælpe hinanden her. Nogle gange er

6 det dig som laver mad, og så kommer pædagogen og hjælper. Så tager man ud og køber mad sammen altså med en pædagog, eller én som arbejder her for kun at købe ind. J: Okay. S: Og så laver vi bare mad. J: Men er det så noget I får gjort? Eller er det kun én gang i mellem? Og hvad så hvis man ikke får det gjort? Eller gør de ting man egentlig har lavet en aftale om? S: Altså her på det sidste har det kun været en gang imellem, man har stået for en maddag. Eller hjulpet pædagogerne en gang imellem. J: Okay. S: Nogle bliver sådan lidt irriteret over, altså sådan nu har vi aftalt, at vi skal lave mad, men de fleste kan godt forstå, hvis der er kommet et eller andet i vejen. J: Altså de voksne? J: Hvad tænker du, om de her regler og pligter som er her? Hvad tænker du de er her for? Hvad er grunden til at de blev lavet? S: Det der med at lave mad er jo, så vi selv kan lave mad, når vi så flytter ud. Men ellers har det været sådan, at hver torsdag får vi lommepenge, og for at få lommepenge har vi sådan et fællesareal altså køkkenet eller stuen, og nogle gange har vi fri, men altså så skal man gøre det eller gøre sit værelse rent, og hvis man ikke tager fællesområdet får man ingen lommepenge før, man har gjort det. J: Hvad tænker du de her regler er til for? Er det for jeres skyld? Eller de voksnes skyld? S: Altså det er for os jo. Så vi også sådan lærer det. J: Det er måske også derfor at de ikke, det lyder ikke som om, at de bliver så sure, hvis I ikke gør det, men det virker mere som om, at de siger, det ville være rart, hvis I gjorde det. Eller I har godt af at gøre det. I har godt af at starte på niende klasse. Eller I har godt af at starte på produktionsskole for ligesom at hjælpe jer. S: Altså i forhold til skolen, de kan jo ligesom ikke tvinge én, man kan jo altid bare gå hjem, hvis man ikke har lyst til det, men så prøver de ligesom at vejlede én. Altså det vil være bedst for dig at tage niende, for ellers skal du tage niende klasse om og sådan noget. Men i forhold til det at gøre rent på fællesarealet, hvis du ikke gør det, så får du bare ikke pengene. Så der er ikke noget andet, man skal bare gøre det. J: Det skal jo også gøres af nogle kan man jo sige. J: Det kan man jo godt forstå. Så sagde du noget om at du går til drama. J: Kan du prøve at fortælle noget om det? S: Det er i ungdomsskolen. Det betyder så, at det er gratis, men ellers hvis det kostede penge, ville Birkedalen betale for det ud fra hvor meget det koster, hvis det koster det for meget, kan det godt være de

7 ville have forældrene til at betale noget af det. Men er det gratis kan de (red. Birkedalen) jo ikke rigtig gøre noget ved det. Jeg plejer at få nogle penge med til aftensmad, og så får jeg aftensmad derover. J: Hvor tit går du så til det? S: Det er, først var det normalt hver mandag, men nu er det to til tre gange om ugen. J: Så det er også noget du bruger meget tid på? J: Er der andre fra Birkedalen som går der? Eller er du den eneste herfra? S: Jeg er den eneste herfra. J: Okay, spændende. Har du nogle andre fritidsinteresser? S: Der var sådan fitness. Det er dog lige stoppet. Vi havde alle kort til Fitness World, men det var nogle problemer med at få sendt regningerne herop. Nu skal vi så allesammen rykkes op i Fitness DK, hvor man kan betale kontant i stedet for regninger, for så får de (red. Fitness World) ikke sendt regningerne herop. Så de pædagoger som havde lagt ud, var lige ved at komme på de der RIK listen over dårlige betaler. J: Birkedalen betalte også for fitness ikke? S: Ja, vi havde lige en periode i januar, hvor alle ville i fitness. Så sagde de, at det maks. måtte koste 0 kr. ellers skal man selv lægge resten ud, men før i tiden gik der en periode med at Birkedalen var sådan: "Vi betaler bare". J: Okay, dejligt. Hvis du skulle fortælle, hvad du bedst kan lide at lave, hvad tænker du så? S: Altså her på Birkedalen? J: Ja, bare sådan i det hele taget. S: Det ved jeg ikke. Være sammen med venner og familie. J: Hvad nu hvis det skulle være her på Birkedalen? Hvad kan du så bedst lide at lave? Hvad synes du så er sjovest at lave her? S: Være sammen med de andre eller pædagogerne. Være sammen. Være sammen med de andre. J: Det lyder også på det du fortæller, at I har det godt jer der bor her. S: Ja, det var en periode, eller i al den tid jeg har boet her, har folk bare sådan haft et godt sammenhold, før i tiden var der en masse junkier, som boede her, hvor pædagogerne ikke havde det så rart. De havde faktisk ikke lyst til at være her. Nu er pædagogerne glade for at være her. J: Hvornår var det den gode periode ligesom startede? S: Jeg tror, det var lidt efter jeg flyttede ind det var. J: Ja, så flytter der nogle ud og kom nogle nye ind. J: Du sagde at én af dem som også bor her går i din klasse. Er der flere her fra? Eller er hun den eneste? S: Nej, hun er den eneste, men ellers er vi alle sammen her næsten på samme alder. Af alle dem så bor her går en på produktionsskole, hun gik i tiende, så det er vel bare en tiende på en måde. Så er vi to som går i

8 niende. En anden som går i tiende, og to ottende klasser. Jo, og så er der én niende klasse også. Så vi er tre niende klasser, to tiende og to ottende. J: Okay, så I er ret lige aldersmæssig. J: Er det så de bedste venner du har? Er de her fra Lunden? Eller er det ude? S: Altså på en måde vil man ikke rigtig kalde dem, der bor her venner. De er på en måde ligesom familie. Det har vi alle været enige om, at det er ligesom, dem man bor sammen med. Du er ligeså meget sammen med dem som en familie, og man kan godt have skænderier altså hverdags skænderier. Man kan godt være sådan: "Ej, nu skal du skrue ned for jeg vil gerne sove!" eller "Kom nu og hjælp med at tage ud af bordet", ja. J: Hvordan er det så, hvis man kommer op at skændes med nogle af de andre beboer, man bor sammen med? (kort afbrydelse. Der kommer en mandlig pædagog ind og tager noget kaffe). J: Hvordan er det så, hvis man kommer op at skændes med nogle af de andre beboer, man bor sammen med? Hvis det er en ven fra skolen, kan man jo bare sige jeg gider ikke snakke med dig, og nu går jeg. Her bor I jo helt op af hinanden. S: Der har været nogle gange, hvor der har været en masse pigedrama. Der endte det med, at de kom op at slås, men pædagogerne siger ligesom stop. Så holder man ligesom bare en pause fra hinanden, men ellers kan man bare snakke med en pædagog, så går man ind på kontoret og snakker lidt om det. J: Men de hjælper jer til at løse de konflikter der er? J: Okay, bruger du så mest til med de andre beboer her på Birkedalen? Eller ude fra Birkedalen af? S: Det er mest fra Birkedalen af, for der går du jo bare hjem, og du behøver ikke lave aftaler, og skal man jo ikke nogen steder hen. Der kan man jo bare sætte sig ind på værelset eller i stuen eller i køkkenet. J: Hvad laver I så sammen, når I er hjemme? S: Hører musik og nogle gange ser fjernsyn, men det er ikke så tit. Drikker en kop te eller for det meste af tiden sidder man bare og snakker. J: Hvad snakker I om? S: Det kan være alt muligt. Normale venne-ting tror jeg. Hvordan det går, eller hvad man laver. En eller anden ting man har set på Facebook eller sådan noget. J: Har du nogle gode venner også, som er fra skolen eller fra drama af eller sådan noget? J: Ja, kommer de så nogle gange på besøg her os også? S: Ikke så tit. Jeg synes der er lidt kedeligt her nogle gange. Jeg synes altid det er sjovere at tage hen til andre. Jeg er ligesom vant til at være her, og sådan har jeg altid haft det. Men ja jeg har haft gæster på besøg og sovende her og til spisning her.

9 J: Hvordan er det i forhold til at lave aftaler her? Altså i forhold til venner man vil have sovende her. Er det let nok at få lov til, hvis man siger det sådan. S: Altså man skal bare aftale det med en pædagog, så skriver de det ind i kalenderen, og så skal man bare lige snakke med forældrene om, det er okay, og så kan de bare komme. J: Men kan du også få lov til at sove ude hos nogle af dine venner, som ikke bor her? S: Ja, jeg skal også bare sige jeg sover der, men der var én, som også boede her, og så ringer de ikke til forældrene. Det er okay, for de kender godt personen, og hvor personen bor og sådan. J: Ja, okay. Synes du der er forskel på måden på du er venner med dem som også bor her, eller med dem som bor ude fra Birkedalen? Du sagde noget med, at dem som er beboer føles mere som din familie. Kan du prøve at uddybe det? S: Altså de er mere ens familie her, men når man går ud, er de så er det lidt mere venner, fordi så har vi valgt frivilligt at gå ud og lave noget sammen, ja. J: Laver I så, tager I også andre steder hen end at være her på Birkedalen og laver noget andet? S: Ja, altså nogle gange tager vi til København eller ned i Netto og køber et eller andet. Eller ned i byens bymidte, tager i biografen, McDonalds eller ud at spise. J: Ja, hvad så med forholdet til de pædagoger, som arbejder her, hvordan synes du de er? S: Ja, jeg kan godt lide dem. Selvfølgelig er der nogle man passer bedre med, og har lidt bedre kemi. Der er ikke nogen man tænker: "Jeg kan slet ikke klare personen". J: Så du er egentlig meget glad for de voksne som arbejder her? J: Men så er det noget med, har I ikke en kontaktperson hver? S: Ja, vi har to kontaktpersoner hver. Så er de lidt forskelligt hvem der snakker med forældrene, sagsbehandleren og kommunen og skolen osv. J: Så det er ligesom dem som hjælper dig. Hvad nu hvis der er et tidspunkt hvor du er ked af? Trøster de dig så? Eller snakker de bare med dig? Eller hvordan fungerer det? S: Når jeg har været ked af det, så har det typisk været, når der har været andre end dem, men ja så kommer de ind trøster og snakker. Så tager de en kop te med ind, og så sidder vi bare og snakker. Går ind på kontoret og sådan. J: Synes du det fungerer på en god måde? S: Ja, jeg kan godt lide det. J: Er der noget du tænker, som du mangler i forhold til de voksne? Eller noget du synes, de kan gøre det bedre med at hjælpe dig eller? S: Det ved jeg ikke. J: Du tænker, at det er meget godt sådan, som det fungerer?

10 J: Er der nogle tidspunkter, hvor man kan blive uvenner med de voksne? S: Ja, nogle af dem som man ikke har så god kemi med. Bliver man lettere irriteret på eller ikke orker, eller sådan har lyst til at sidde i stuen med. Så skal der ikke så meget til, at man bare går ind på værelserne. J: Det sker der så ikke så meget med? Man kan altså bare gå sin vej? S: Ja, eller bare blive siddende for den sags skyld. J: I forhold til det du siger med, at der er nogle voksne man har bedre kemi med end andre. Er der så også nogle af de andre beboer, som du bedre kan lide end andre? J: Hvem er så det? S: Altså her på Lunden er det mest pigerne. Altså der er tre drenge her, og den ene er på efterskole hele tiden, så han er aldrig hjemme, og den anden er bare ikke lide min kop te. J: Ja, de piger som du så snakker mest med, hvor lang tid har de så været her? Har de været her lige så langt tid som dig? S: Den ene har boet her i fire år. Den anden et par måneder og den anden har boet her i et par uger, og den sidste har boet har et stykke tid. Et halvt år tror jeg, men hun er aldrig hjemme. J: Hvor er hun så henne? S: Hun er hos hendes kæreste og overnatter hele tiden, så hende har jeg ikke den helt store kontakt med som sådan. Vi snakker kun om, hvordan det går og sådan. J: Nu fortalt du, at I havde snakket om, at du skal hjem og bor hos din mor syv dage af gangen efter sommerferien. Tror du eller så kommer du selvfølgelig stadig til at være her, men tror du, at der kommer til at være den samme kontakt, som du har med de andre unge og voksne? Nu når du ikke skal bor her på den samme måde, som du gør nu. S: Jeg tænker det vil påvirke lidt, men ikke så meget. Jeg tænker det ville påvirke mest, hvis jeg flytter helt hjem (red. til moderen). Det er noget af det jeg har frygt for, hvis jeg nu flytter hjem, man mister jo lidt sammenholdet. For så er man jo ikke lige pludselig en del af familien mere, så kommer man kun som ven. Det har været én her, som vi var gode eller én som vi var meget sammen med. Han flyttede så ud. Nu når han kommer er det ikke det samme mere. Det er sådan lidt underligt. Nogle gange kommer han på nogle irriterende tidspunkter, hvor man ikke lige orkede det, hvor man ikke bare lige havde lyst. Han er sådan meget aktiv og råber højt. Det er ikke altid man sådan lige orker det. J: Har du lyst til at fortælle lidt om, hvordan dit forhold er til din mor og far? S: Ja, altså til min mor er det rigtig godt. Til min mor er det tæt. Jeg kan fortælle hende mange ting, og vi har det altid hyggeligt, som sagt er jeg derhjemme hver tirsdag. Så er jeg også bare tæt med resten af min mors familie. Dem ser jeg ret meget. Med min far er det anderledes. Vi har det med at komme op at skændes over mange ting. Der er fx ret rodet hjemme hos min far. Det kan jeg slet ikke have. Det synes jeg er irriterende, så vi har det med at komme op og skændes. Der bor min lillebror også.

11 J: Er det også din mors søn? S: Ja, vi har bare en meget dårligt forhold. Vi har været påvirket meget af vores mor og fars skilsmisse. Jeg har været mest på min mors side, og han har været mest på min fars side. Han har det med at drille og være irriterende. J: Hvor gammel er din lillebror? S: Han er år. J: Så der er ikke så stor aldersforskel på jer? S: Nej. J: Nej, hvor lang tid siden er det dine forældre blev skilt? S: Jeg tror det var i 00. J: Hvad er årsagen til at du bor her nu? Hvad ligger til grund for den beslutning? S: Altså jeg boede hos min far. Vi havde ret mange skænderier og jeg løb tit hjemme fra. J: Hvor løb du hen? S: Over til min mor, fordi min far havde forældremyndigheden, så han havde krav. Så endte jeg med at bo hos min mor i to uger til en måned, og så skulle vi til møde. J: Hvem var i til møde med? S: Forvaltningen eller socialforvaltningen, og så var jeg til møde. Så fik jeg at vide, at jeg bare skulle hjem til far eller over til far. Det er sket ret mange gange. Så kom jeg hjem igen, og så startede det ret mange gange forfra, og så den sidste gange det skete, kom vi ret meget op at skændes. Jeg havde set min mor i smug i en måned eller over en måned. J: Måtte du ikke se din mor? S: Nej, og jeg havde ikke set hende i lang tid, så havde jeg kontakt med én, som også havde kontakt med min mor. Så havde jeg hende med over, så sad vi bare og snakkede om det. Så et par dage efter, hvor jeg skulle overnatte hos en af mine venner eller på Kilderanden. Så kom min mor, og så blev jeg ret bange for, hvorfor kom hun efter mig. Hun sagde, at jeg skulle komme med hjem, og det havde jeg ikke lyst til, så blev det lidt sådan, hvordan har du det spurgte hun mig, så kom hun lidt ind i mit liv igen og påvirkede mig, så tog vi hjem, og så var det rigtig hyggeligt, så tog jeg med hende på arbejde. J: Hvad arbejder din mor som? S: Dengang arbejdede hun på noget som hed Haven inde på Carlsberg. J: Hvad er det for noget? S: Det er sådan noget restaurant eller café eller sådan noget. J: Okay. S: Så lavede jeg noget mad sammen med hende, og det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg sagde til min far, at jeg var sammen med nogle venner. Så et halv år før havde han spurgt om, jeg ville skifte efternavn fra min mors til min fars efternavn, og så tror jeg bare, jeg havde sagt ja, så havde min mor fået et brev om det, og så var

12 hun blevet ret ked af over det. Jeg ville egentlig ikke skifte efternavn. Jeg gad ikke hedde, altså min far hedder sådan noget Christiansen, det er meget normalt, hvor min mor har sådan et mere specielt efternavn. (J griner) J: Det kan jeg godt forstå. S: Jeg kunne godt lide det navn, så derfor skrev jeg ind til socialforvaltningen, at det ville jeg ikke, og så fandt min far ud af det, så blev han ret sur over, at jeg havde set min mor. J: Men nægtede din far dig at se din mor? S: Jeg tror egentlig, at han blev mest sur over, at jeg ikke havde sagt det. Han vidste det ville påvirke, hvis jeg så min mor, så ville der komme skænderier, men så var det, at jeg kendte én som boede her på Birkedalen på et tidspunkt, som jeg havde været her oppe og sove hos og været sammen med, så det vidste min far godt, hvad var for et sted, fordi jeg havde fortalt om det. Den sidste gang hvor jeg tog over til min mor i en måned. J: Så du så slet ikke din far i den måned? S: Nej. J: Nej. S: Så kom jeg til møde hele tiden på skolen og hos sagsbehandleren. Jeg gad slet ikke, men så fik jeg tilbud om at komme herop, og så tænkte jeg, at det ville jeg gerne. J: Mens det forløb så kørte med sagsbehandleren, og alt det der. Kunne du ikke sige, at du hellere ville bo hos din mor? For det lyder som om, at du hellere ville bo hos hende? Og du var jo alligevel, hvor gammel var det nu du var? S: år. J: år. J: Så kunne du ikke bare selv sige, at du ville bo hos din mor? S: Nå men det kunne jo ikke lade sig gøre, fordi det var jo min far som havde forældremyndigheden. J: Hvordan kan det være? Ved du det? S: Der havde bare været en masse problemer, da jeg var lille og op gennem min opvækst. Min mor har sagt sådan noget, og det og det og det skulle vi sige, så måtte vi ikke sige det. Det kunne vi ikke lide. J: Hvad var det for nogle ting I skulle sige? S: Det at det var så godt. Det var sådan lidt nederen. J: Hvad var det som var nederen? S: Min mor havde anoreksi, så hun var bare ked af det hele tiden. Hun snakkede i telefon hele tiden, og drak kaffe hele tiden, så kunne vi ikke så godt lide det, og så havde hun også bare et rigtig slemt temperament, når hun først blev sur begyndte hun at råbe og skrige hele tiden. J: Var det før eller efter skilsmissen? S: Det var efter skilsmissen.

13 J: Efter skilsmissen. J: Okay, og så fik du tilbud om at komme herop, og det sagde du så ja til. S: Ja, og første gang jeg var på besøg her, var jeg bare sådan, at det her kunne jeg godt lide, og her fik man lov til at gøre alt muligt. (alle griner) S: Det var bare fedt at bo her. M: Jeg tænkte på at Birkedalen har vel også kontakt med dine forældre. Ved du, hvor ofte de snakker med dine forældre? S: Min mor er det engang imellem. Hun ringer hver torsdag og søndag, og det kommer så an på, hvilken pædagog som så er her. Der er én hun snakker rigtig godt med, og så sidder de bare og snakker en halv time og sådan. (J og M griner) S: Men ellers så er der nogle som er sådan: "Jeg henter lige Søren". Min mor er det sådan en til to gange om ugen, men ellers er det bare: "Hej, her er Søren", men min far er det ret sjældent. J: Men ser du så ikke din far nu? S: Jo, det var meningen, at jeg skulle sove hos ham hver anden weekend, men det kunne jeg slet ikke holde ud, for der var rodet og sådan og skænderier og sådan. Så sagde jeg, at jeg hellere kun vil være der én gang om måneden. Nu er det bare blevet sådan, at vi aftaler, når jeg skal sove der. Vi aftaler når jeg skal komme på besøg der. J: Går det så bedre med at være på besøg hos din far? Eller er det det samme? S: Det går lidt bedre. J: Hvordan har det så påvirket forholdet til din far, at du kun skulle være der på nogle bestemte tidspunkter? Og hvordan fik du det så, når I nu blev uvenner og sådan? S: Hvad mener du? J: Jeg tænker på, at så har du været hjemme hos din far og oppe og skændes. Hvordan har du så haft det bagefter, når du så er kommet tilbage her? S: Jeg har været ret ked af det. Jeg synes sådan, at jeg bare har været rigtig ked af det, men andre gange har der været nogle weekender, hvor jeg har været hjemme, hvor jeg næsten slet ikke har snakket med ham. Jeg tror vi har sagt tre ting eller sådan noget "hej", "godmorgen" og "farvel" på en hel weekenden. Der sad jeg bare inde på mit værelse og ikke havde lyst til noget. J: Så kan det vel også være ligegyldigt at være der, hvis man alligevel ikke er sammen. S: Det snakkede jeg også med nogle af pædagogerne om. Han kom ikke ind og sagde "hej" og sådan noget. Vi havde ingen samtale.

14 J: Hvordan fik du det så? Altså så siger du så, at du har været ked af det, når du har været hos din far, og I har skændtes eller ikke været sammen, når du nu alligevel var der. Hvordan har du fået det bedre igen? Har det været ved at snakke med nogle kammerater? Eller har det været ved at snakke med nogle af de voksne her? Altså hvordan er du ligesom kommet over det? S: Nogle kammerater, men også pædagogerne. Altså det meste af grunden til at jeg stadig kommer der er ligesom for min fars skyld, men egentlig ikke har haft lyst. J: Hvad så med din mor? Er hun over det at have anoreksi? Siden du kan se hende mere nu. J: Ja. S: Ja, hun fik en mand, og så blev hun bare glad, og vi har det rigtigt hyggeligt. Hendes mand er jeg også gode venner med. J: Dejligt. Hvordan påvirkede det dig dengang, at du boede hos din far, men hellere ville være hos din mor? Din mor havde det jo også dårligt. S: Det var meget skiftende. Ja, det var lidt af hvert. Det var meget forvirrende, for vi blev ret påvirket af at far: "Din mor er bare sådan", og min mor var sådan: "Din far er bare dit og dat" og sådan noget. De blev bare sådan: "Ja, ja" og sådan. Vi skulle hele tiden prøve at være på den ene af forældres side, når vi (red. broderen og Søren) var der. Vi var ret meget i klemme i vores forældres kamp. J: Hvordan var det så efter du flyttede herop? Var du så i klemme på samme måde? Eller blev der løsnet lidt op for det? S: Jeg var lidt i klemme, for da jeg kom hjem hos min mor var det bare en skoledag, hvor jeg fik det at vide, at det skal være nu (red. at han flytter til Birkedalen). Vi skulle til Lalandia med familien, og det ville jeg rigtig gerne, men så skulle min mor have det at vide. Det ville jeg ikke, for så vidste jeg bare, at der blev problemer. J: Hvis hun fik hvad at vide? S: At Søren skal bor på hos os, så ville hun blive lidt sur og ked af det, så sagde jeg bare ja, for jeg vidste at hun ville skabe problemer, og hun troede, at der var sket mig et eller andet, for jeg blev bare kimet ned med opkald, og så fik hun det at vide. Så havde vi overvåget samvær, for jeg var rigtig bange for, at hun ville være sur på mig eller ked af det, men det gik ret godt. J: Hvor lang tid var det så overvåget samvær? S: Et år tror jeg. Lidt over et år tror jeg. J: Hvordan var den måde at være sammen med hende på? S: Det var lidt specielt, for vi sad egentlig bare i bunden af et mødelokale ved siden af hinanden. J: Så sad der en pædagog og observerede eller hvordan? S: Så sad der en eller, hvad er det nu det hedder. Der sad en der hed Fabu. De er nogle som er med til sådan noget overvåget samvær. I starten var det lidt specielt, men jeg var glad for, at der var én, der var med. Til

15 sidst var det sådan, at nu behøvede jeg ikke, at der var én med, men jeg synes også at det var lidt øv at sige farvel, for nu havde man jo ligesom fået et tæt bånd med hende der. Det der hed Fabu. Så det var lidt specielt. J: Hvordan var din mor så I starten? Altså lige i starten da du flyttede her til? S: Det var meget sådan: "Ej, flytter du ikke snart hjem igen". J: Så hun var egentlig ikke så vild med. S: Nej. J: Hvordan havde din far det med, at du var flyttet herop? S: Det var hans forslag. Jeg tror godt, at han vidste, at jeg ikke ville hjem til ham. Jeg tror heller ikke han ville have, at jeg var hjemme hos min mor. J: Så det var alternativet på den måde? J: Okay, ja. Kan du så huske den dag, hvor du flyttede ind, hvordan du havde det? J: Var det den dag du skulle være i Lalandia? S: Jeg mener, at jeg flyttede ind en tirsdag. Jeg skulle til Lalandia om fredagen, men jeg kom op, og ind på kontoret og ned på det der hed Linden. Det var der jeg startede med at bo, så sad vi og ordnede en masse papirer om sådan noget som navn, og hvor man går i skole henne. J: Var dine forældre med også? S: Ja, min far var med. J: Nå ja, din mor vidste det jo ikke lige til at starte med. S: Ja og så var der en sagsbehandler også, og efter alt det var ordnede, kom jeg ind på det værelse jeg fik, og så sad jeg lidt der, så var min far med inde, og så sad vi og snakkede lidt der. Så gik han, og så gik jeg ud i stuen, for der sad en jeg kendte der. Så var det sådan: "Nå nu bor du her", og "Ja, det gør", eller jeg vidste jo godt, at han boede der. Så sad vi bare og snakkede og sådan. J: Hvordan var den følelse du fik, da du flyttede herind? Var det en god eller dårlig følelse du fik? S: Den var god, men også lidt speciel. J: På hvilken måde? S: På den måde at jeg skulle vænne mig til at bo sammen med syv andre. J: Hvordan var det? Jeg tænker én ting er, at du skulle vænne dig til at bo sammen med andre børn og unge, men samtidig skulle du også til at bo uden dine forældre. Hvordan var det? S: Det ved jeg ikke. Altså det gik meget godt. Jeg tror ikke jeg tænkte så meget over det. Jeg tror egentlig bare, at det var dejligt, altså nu havde jeg en pause, hvor jeg ikke skulle holde med nogle. J: Kan du huske hvordan du oplevede den første tid her? S: Det var specielt, men jeg kunne rigtig godt lide det. Ja, jeg kunne godt lide dem, der boede her i starten.

16 J: Synes du, det har ændret sig sådan det var i starten? Og så den måde det er på nu? Synes du det har ændret sig, nu når du har været her i så lang tid? S: Altså den etage jeg boede på, de tager på mange turer, og det kunne jeg rigtig godt lide. De kommer ud og ser noget andet. Det er de ret gode til, de pædagoger som er dernede. Her på Lunden er de ikke helt så gode til det. De vil hellere, altså når man laver et eller andet hyggeligt, er det ind i sofaen og se en film, hvor der hvor jeg boede før, så tog man en tur til København og gå en tur eller på café eller et eller andet. J: Ja, synes du, du har ændret dig på al den tid du har været her? S: Altså jeg tror ikke selv, jeg har lagt så meget mærke til det, men altså ja, det tænker jeg. J: Ja, altså nu siger du det med at du følte dig i klemme i din mor og fars skilsmisse. Det må have påvirket dig på én eller anden måde, det at skulle tage parti hele tiden? Har det på det tidspunkt egentlig påvirket din skolegang? S: Det ved jeg ikke helt. J: Det ved du ikke helt. Okay, nu når du bor her med så mange andre, synes du så du har mulighed for at være dig selv? S: Ja, jeg synes virkelig. Jeg kan være mig selv, men jeg er også lidt ligeglad, men det er jeg også bare ude altså ud over det hele. Jeg er sådan lidt ligeglad med, hvad folk tænker. J: Hvad med det, hvis man en eller anden dag har brug for ro, hvordan er det så at være her, når I er så mange? S: Altså nede på Lunden er det delt op sådan, at på den ene side af gange er der tre værelser, på den anden side er der to tre fire. Der er fire værelser ud over stue og køkkenet osv., og det der altså så kan man bare gå derover for at være lidt sig selv. Men nu har jeg en nabo, som hører tit meget høj musik, så er det bare lige at banke på, og sige "Kan du ikke være lidt stille". J: Så man er rimelig gode til at tage hensyn til hinanden, hvis man har brug for. S: Nogle gange. (Alle griner) J: Ikke altid. S: Altså hende min nabo havde en periode, hvor hun ikke gik i skole, og så også en anden, så der var to som ikke gik i skole. Hende den ene går jeg i klasse med nu, men så hørte de ligesom musik til klokken tre om natten, og de gad ikke skrue ned. Det endte med at pædagogerne blev ved med at bede om det, det med at skrue ned. Men den ene er god til det en gang imellem. Lige når det nu passer hende. J: Hvad gør du så, når du har brug for ro? Og dem omkring dig ikke gider skrue ned for musikken. Hvad gør du så? S: Så siger jeg det til pædagogerne. J: Ja, og så hjælper de dig med at finde en løsning.

17 J: Okay. Hvad har du så af tanker om fremtiden. Hvad vil du gerne? S: Altså sådan hvordan? J: Altså hvad vil du? Altså nu talte du om at du skulle på gymnasium efter sommerferien. Hvad har du at tanker med dit liv i fremtiden? S: Altså jeg synes, det har været et ret svært spørgsmål at tænke over. Altså det har.. M: Jeg tænker på dit drama. Er det sådan noget du kunne tænke dig i fremtiden? Eller har du gjort dig nogle tanker om job eller? S: Altså det har været ret skiftende her i det seneste år. Altså jeg kan godt lide at bage, jeg har tænkt konditor, eller drama som skuespiller. Så har det været en masse inden for madlavning, eller sådan noget inde for fysik og kemi. J: Det er også meget blandede ting. S: Ja, så det har været lidt svært sådan ud fra, hvad vil jeg egentligt. Jeg synes det er et stort skridt at vælge ligesom, det man skal i det næste stykke tid i ens liv. M: Hvad har du så valgt med gymnasiet? Hvilken linje skal du så have? S: Jeg har valgt kemi-linjen. M: Ja. S: Så da jeg valgte den, da jeg sendte min ansøgning, så vidste jeg ikke, om jeg havde lyst alligevel. Så det er meget forvirrende. J: Har du så fået svar på, om du er blevet optaget? S: Jeg har fået at vide, at jeg er kommet ind på én af de to, jeg har søgt. J: Hvor har du søgt hen? S: Jeg har søgt ind på Helsinge. J: Der har jeg gået. S: Sjovt, og på (ikke tydeligt hvad der bliver sagt). J: Fordi jeg tænker, hvis man nu vil være kok, så bruger man vel ikke som sådan en gymnasial uddannelse? Gør man det? Så bruger man vel mere et eller andet teknisk skole eller sådan noget? J: Men det er måske bare mere noget du prøver af, for da er jo mange forskellige valg at tage? Altså mange forskellige muligheder. S: Så har man noget at falde tilbage på. Jeg har altid været sådan, at jeg ville bare på gymnasium. J: Ja. S: Så har jeg altid noget. J: Hvem har vejledt dig til, hvad der kunne være godt at gøre for dig uddannelsesmæssig? Er det studievejlederen på skolen? Eller pædagogerne her? S: I forhold til hvad?

18 1 J: I forhold til uddannelse. S: Altså om jeg skulle på gymnasium? J: Ja, er der nogle, der har rådet dig til, at du skulle tage gymnasium eller erhvervsskole eller hvad hedder det teknisk skole? S: Altså jeg har sagt til studievejlederen og skolen, at jeg godt kunne tænke mig at være konditor. Så sagde han, at jeg skulle tage sådan noget bageskole eller handelsskole og sådan noget, men så skiftede det ret meget. Så det har været lidt skiftende, hvad de har haft sagt. J: I forhold til fremtiden også, nu siger du det med, at du gerne vil hjem og bor hos din mor syv dage af gange efter sommerferien, og så skal du blive boende her noget af tiden også. Hvor lang tid tænker du det skal fortsætte? Skal det være indtil du flytter i dit eget? Altså flytter hjemmefra eller om man kan sige det sådan. Eller hvad tænker du? S: Det ved jeg ikke. J: Nej. S: Altså jeg tænker bare jeg tager den, når det kommer. J: Ja, lad os se hvordan det går. Har du nogle spørgsmål? (henvendt til M). M: Nej, det tror jeg ikke umiddelbart. Jeg tror vi har været inde over mange ting. J: Har du noget du vil spørge om? (henvendt til S). S: Nej. J: Nej? Så vil vi bare sige tak. Så kan vi få slukket.