Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Transkript

1 Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme hændelser. Efterhånden som et barn bliver ældre, vil det forstå sorgen på en ny måde, og derfor vil sorgen også i nogle perioder af barndommen og ungdommen trænge sig på. Børns evne til at bearbejde og forstå tabet og dets betydning følger den biologiske alder, og det samme gør børnenes måde at udtrykke sorgens følelser på. Det er svært for voksne at forstå børn og deres reaktioner. Mange børn er i stand til at skjule deres følelser og udsætte deres behov. Det kan især ske, hvis de fornemmer, at deres omgivelser ikke ved, hvad de skal stille op. Mange voksne kan finde på at sige "at hun klarer det så flot". Andre kan måske ikke forstå, hvorfor barnet opfører sig vredt og destruktivt, og hvis der er gået lang tid siden dødsfaldet, er det ikke sikkert, de forbinder vrede følelser med sorgen. Børns forståelse vil ændre sig, som tiden går, og de vil se tingene i et nyt perspektiv - hændelserne vil få en ny betydning. Når et barn f.eks. mister en forælder som 10 årig, kan sorgen pludselig blusse kraftigt op igen, når barnet er 14 og står overfor at skulle konfirmeres. Her kan savnet blive stort, fordi mor eller far ikke kommer til at opleve denne store dag sammen med barnet. Børn erkender løbende, hvilke muligheder de ikke har og ikke får - de tabte muligheder - som de gang på gang bliver konfronteret med i deres omgivelser, når de ser andre børn og unge i samspil med forældre i en hel familie. Hold minderne i live Det er vigtigt at bevare de positive minder. Tal ofte, om den I har mistet og sig navnet. Barnet skal ikke kun tage afsked med sin elskede mor, far eller søskende. Det skal også lære at sige goddag til den nye hverdag uden den kære. Samtidig skal de positive billeder og minder leve videre i barnets hjerte.

2 For mange børn bliver savnet større, jo længere tid der går. Visheden om, hvad de går glip af og aldrig kommer til at opleve igen, forstærker i perioder savnet og ensomheden. Der er mange måder at sørge på. Der findes ingen måde, der er mere rigtig end andre. Vi er forskellige som mennesker, og det er vigtigt, at vi respekterer hinandens forskellige måder at udtrykke sig på. Nogle børn græder, andre græder ikke. Andre igen græder kun, når de er helt alene. Sådan er det også med voksne. Der kan også være forskel på følelsesudtryk alt efter, om vi er mænd eller kvinder, piger eller drenge. Mange børn føler sig ensomme i deres sorg. De føler sig forkerte, og de kan derfor vælge at fortrænge deres sorg og at skjule deres følelser. Det gør de for at beskytte deres familie samt alle andre børn og voksne, som de fornemmer har svært ved at rumme deres sorg. Barnet har brug for at få at vide, at du har set, at det er ked af det, eller at du siger, at det er okay at være vred. Giv plads for barnets følelser. Barnet har brug for at vide, at det er ok, når de f.eks. går ind på deres eget værelse og lukker døren og gerne vil være i enrum. Det vigtigste er, at man som forældre og andre voksne ser de signaler, barnet udsender. Det gælder også de tavse og triste signaler. Vi skal her fortælle barnet, hvad vi ser, f.eks. "Du ser trist ud, er du ked af det?" eller " Tænker du på mor lige nu"? Børn bliver ofte mindet om deres ændrede livssituation. Når de ser en familie sammen, når de spiser middag hos en kammerat, eller når de er på ferie m.v. Alle de små hverdagsglimt, som minder barnet om det, der ikke er mere.. Så hvis barnet pludselig ser trist ud eller bliver lidt stille - så sig, at I har set det. Du kan spørge: " kommer du til at savne mor nu?" eller giv et lille klem. Det betyder meget for barnet, at du viser, at du har set det - at du er medfølende. Vær tålmodig og opmærksom på, at der også mange år efter kan opstå perioder med tristhed, indesluttethed og manglende koncentration og livslyst. Gode omsorgsråd Lad barnet tage afsked, og lad barnet se den døde Barnet skal deltage i begravelser/ceremonier Besøg kirkegården

3 Vær ærlig og konkret, om det der foregår Giv tid til omsorg - fysisk kontakt (kys og kram) Overhold aftaler med dit barn Lad barnet opleve så meget tryghed som muligt - også hvis det i en periode har brug for at sove hos dig. Vær ærlig om dine egne følelser - fortæl hvorfor du måske er irritabel Vis barnet, hvis du er ked af det Fortæl barnet, at det er elsket og uden skyld Vær rummelig og respekter barnets følelser - også de negative Lad være med at tro, at du ved, hvad der er bedst for barnet - spørg Pres ikke barnet til at tale, men vis at du er der, når det har brug for det Vær opmærksom på barnets trivsel i skole og institution Typiske reaktioner opdelt efter alder 2-4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De forstår ikke at den døde far eller mor ikke kommer tilbage. De føler sig forladt og plages ofte af angst for adskillelse fra den tilbageværende forældre. De stiller ofte vanskelige spørgsmål, som kan være svære at svare på f.eks. "Hvornår kommer far hjem?" Små børn plages ofte af skyld og magiske tanker: "Det var nok, fordi jeg sagde, mor var dum." 5-9 år Børnene forstår nu gradvist, at døden er uigenkaldelig. De gør sig mange tanker om, hvordan det er at være død. De blander ofte fantasi og virkelighed sammen og har brug for konkrete svar. Mange børn i denne alder er plaget af angst og stærke minder, søvnforstyrrelser, fysiske gener, tristhed, savn, vrede, skyld og selvbebrejdelser. Mange børn, ofte drenge, kan være meget opmærksomhedskrævende og kan i perioder have skolevanskeligheder år Børnene har nu en begyndende forståelse for døden og dens langsigtede betydning. Deres evne til at tænke abstrakt udvikles gradvist, og de bliver generelt mere modne. Deres verden bliver større, og i takt med at deres relationer til andre mennesker, dyr

4 og ting udvikles, får de også flere erfaringer med sorg og savn. De er ofte meget umiddelbare og følelsesfulde i deres udbrud og udtryk år Børnene er ofte i stand til at beherske og fortrænge deres angst - modsat mindre børn. De er meget opmærksomme på hvordan de voksne forholder sig til døden, samt hvordan de taler om den døde. Fornemmer de, at der er tabu omkring de voksnes håndtering, lukker de af og holder deres tanker og følelser for sig selv. Mange børn i denne alder føler sig meget ensomme og isolerede. Teksten til ovenstående er hentet hos Børns vilkår.

5 Når et barn mister mor, far, søskende osv. I Trækronerne gør vi : Når dødsfaldet er sket, sendes blomster til familien med en besked om at vi tænker på dem. Børnene orienteres. I børnehaven sker orienteringen som brev til alle forældre samt ved samtale med børnene i deres grupper. I al-klubben samarbejdes med skolen og orientering sker fælles i klassen og til klassens forældre. Familien kontaktes mhp. afklaring af hvor og hvornår bisættelsen/begravelsen skal ske, om de ønsker at vi er til stede og hvem de evt. ønsker skal være til stede. Der sendes blomsterhilsen til bisættelsen/begravelse. Der drages omsorg for barnet når det igen starter i børnehave og al-klub. Der tages udgangspunkt i ovenstående.

6 En ansat mister I Trækronerne gør vi: Når dødsfaldet er kendt, sendes blomster til hjemmet med en hilsen om at vi tænker på vores kollega. I henhold til Ishøj kommunes regler om extraordinær tjenestefrihed gives der 1 3 dages frihed i forbindelse med død og bisættelse/begravelse ved dødsfald i nærmeste familie. Denne frihed aftales med ledelsen. Den ansatte henvises til NMC ( ) for professionel sorgbearbejdning.

7 Når en ansat dør Når en ansat dør kan der forventes samme sorgreaktioner fra børnene som hvis der er tale om et familiemedlem. I Trækronerne gør vi: Når dødsfaldet er kendt, sendes blomster til hjemmet med en hilsen om at vi tænker på den afdødes familie. Børnene orienteres. I børnehaven og i al-klubben sker orienteringen som brev til alle forældre samt ved samtale med børnene i deres grupper. Familien kontaktes med henblik på afklaring af hvor og hvornår bisættelsen skal ske, om de ønsker at vi er til stede og hvem de evt. ønsker skal være til stede. Der sendes blomsterhilsen til bisættelsen/begravelsen. Administrationen af kommunen orienteres med henblik på at stoppe lønudbetaling etc. af ledelsen. De ansatte henvises til NMC ( ) for professionel sorgbearbejdning. De ansatte opfordres til at tale med hinanden om det fælles tab.

8 Når vi oplever voldsomme ting (sygdom, ulykke etc.) Når vi færdes udenfor vores eget hjem kan vi få oplevelser som er meget voldsomme og som skal bearbejdes. Ulykke i institutionen: stop ulykken der ydes førstehjælp til den forulykkede og der tilkaldes hjælp (112) den øvrige børnegruppe fjernes samtidig fra ulykkesstedet børnene samles og der trøstes børnene får en forklaring på hvad der er sket det er vigtigt at stoppe historier som børnene selv digter. forældrene orienteres ved brev og samtale der indkaldes til forældremøde samme aften med fremlæggelse af facts dagen efter samles børnene igen til samtale om hvad der skete ved ulykken og hvad der er sket med den/de tilskadekomne. evt. henvise til kriseberedskab i kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) Hvis der er tale om en ansat eller et barn der bliver alvorlig syg i institutionen: tilkald hjælp fjern børnene, både fra rum og legepladshegn (ambulance) kontakt nærmeste pårørende kontakt Helle Jensen giv børnene en forklaring på hvad der er sket. Lad vær med at bruge alt for maleriske forklaringer. det overvejes om forældrene skal have besked. Beskedformen besluttes af ledelsen. Ulykke uden for institutionen (på tur): stop ulykken der ydes førstehjælp til den forulykkede og der tilkaldes hjælp (112) en ansat følger med ambulancen den øvrige børnegruppe fjernes samtidig fra ulykkesstedet børnene samles og der trøstes der bestilles taxaer til hjemtransport der ringes til institutionen som skal gøres klar til at modtage rystede børn & ansatte (turholdet ringer) der ringes besked til Helle Jensen

9 der ringes til forældrene til det/de forulykkede barn/børn (institutionen ringer) børnene holdes samlet ved ankomst til institutionen børnene får en forklaring på hvad der er sket det er vigtigt at stoppe historier som børnene selv digter forældrene orienteres ved brev og samtale der indkaldes til forældremøde samme aften med fremlæggelse af facts dagen efter samles børnene igen til samtale om hvad der skete ved ulykken og hvad der er sket med den/de tilskadekomne. evt. henvise til kriseberedskab i kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) ved ture med fritidsklubben skal de ansatte være opmærksom på børnenes mobiltelefoner og brug heraf, og reagere hensigtsmæssigt i forhold til ulykken.