Gode råd til den motiverede ansøgning



Relaterede dokumenter
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse , 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning , 10:15:31 Vejleder Vibeke:

Sådan laver du et godt CV

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff

En god behandling begynder med en god dialog

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Når dit barn skal lære at læse

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

Hjælp til at skrive en ansøgning

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Skab plads til det gode arbejdsliv!

sådan gør du... [opret dit CV]

At være to om det - også når det gælder abort

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet Ikast tlf.:

FUNDRAISING FOR BEGYNDERE

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

God skriftlig kommunikation

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Transkript:

Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning kan sammenlignes med en jobansøgning, hvor du skriver om din motivation og de erfaringer og kvalifikationer, der er relevante i forhold til uddannelsen. Der findes ingen universel opskrift på, hvordan man skriver en god motiveret ansøgning. Der er forskel på, hvad de enkelte uddannelser lægger vægt på, og dertil kommer, at en god ansøgning kan opbygges på mange forskellige måder alt efter hvem du er og hvilke erfaringer du har med dig. Nedenfor har vi dog alligevel forsøgt at sammenfatte nogle generelle gode råd om, hvordan du kan gribe det an. 1. Vær opmærksom på, at kravene til en kvote 2 ansøgning er forskellige fra uddannelse til uddannelse Undersøg derfor altid først optagelsesreglerne på den enkelte uddannelse, så du ved, om netop dit uddannelsessted overhovedet ønsker en motiveret ansøgning, og hvad den i så fald skal indeholde. Du kan som regel finde oplysningerne på uddannelsesstedets hjemmeside. NB! Hvis der er specifikke adgangskrav til uddannelsen, skal de altid være opfyldt, uanset om du søger i kvote 1 eller 2. 2. Skriv målrettet og ikke for langt Ansøgningen skal være målrettet den enkelte uddannelse, så hvis du søger flere forskellige uddannelser, skal du altså også skrive flere ansøgninger. Mange steder skal de gennemgå et stort antal ansøgninger, så som hovedregel bør den højest fylde én til to A4-sider. Husk dog altid 1

at tjekke, om der er specifikke krav til ansøgningens længde på den uddannelse du søger. 3. Skriv fokuseret - undgå at fortælle hele din livshistorie En motiveret ansøgning skal ikke være en opremsning af alt, hvad du har beskæftiget dig med i dit liv. Udvælg de ting, der er mest relevante for uddannelsen og fokuser på dem. 4. Skriv om din motivation Ansøgningen skal sige noget om din motivation for at vælge lige præcis denne uddannelse og du må i den forbindelse gerne vise, at du har sat dig ind i uddannelsens indhold. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive, at uddannelsen og fagene er spændende. Du skal også helst kunne beskrive hvorfor det er spændende for dig. Overvej f.eks.: Hvad er det du synes gør uddannelsen interessant? Har du erfaringer med i bagagen, som har givet dig lyst til netop denne uddannelse? Det kan også være en god ide at komme ind på de jobønsker, du har efter endt uddannelse. 5. Skriv om dine erfaringer og kvalifikationer Ansøgningen skal give indtryk af dig og dine personlige egenskaber, din studieparathed og dine kvalifikationer (f.eks. opnået ved erhvervserfaring, udlandsophold eller frivillige aktiviteter) og du skal kunne argumentere for sammenhængen mellem dine kvalifikationer og dit uddannelsesønske. Det er altså vigtigt ikke bare at opremse de ting du har lavet, men at overveje hvilke kompetencer de forskellige aktiviteter har givet dig. Spørg f.eks. dig selv: Hvilke faglige og personlige kvalifikationer har denne erfaring givet mig? Hvad har jeg lært? Hvordan mener jeg, at det kan have relevans for studiet? 2

6. Inddrag andre undervejs i processen Det kan være en god ide, at inddrage andre, der kender dig godt. Måske har de nogle bud på dine styrker og kompetencer, som du ikke selv har tænkt på. Det kan også være, at de har gode forslag til, hvordan du kan forbedre din tekst. Det kan desuden være en rigtig god ide at få en anden til at læse ansøgningen igennem til sidst, da det tit er lettere for en udenforstående at få øje på fejl og uklare formuleringer. 7. Sørg for at ansøgningen virker gennemarbejdet Overvej hvad der er vigtigst at få med i ansøgningen og sørg for, at den er sammenhængende og velstruktureret. Sæt tid af til at finpudse sproget og udrydde stave- og kommafejl. 3