Grundlovstale 2014, Sjørring Tak for invitationen til at holde grundlovstale, her i Sjørring. Jeg er glad for, at vi har fået skabt traditionen her for at mødes og fejre dagen. Her er det altid rart at komme, og jeg er glad for at få mulighed for at give mit lille bidrag til Grundlovsdag 2014. Og henset til den plads vi I Venstre har haft i medierne i den seneste tid, kan vi her glæde os over, at vi selv kan sætte fokus på det, vi vil have frem i dag. I flere af mine hidtidige grundlovstaler har jeg indledt med at ridse op, hvad det er, vi fejrer. Det vil jeg også gøre i år. Jeg synes, det er vigtigt, at vi alle har en fælles bevidsthed om baggrunden for denne særlige dag. Vi bør til stadighed erindre hinanden om, at en grundlov som den danske, ikke er noget, vi kan tage for givet. Grundloven blev jo underskrevet i sin oprindelige form den 5. juni 1849. Og traditionen for at markere denne særlige dag, er lang. På den måde har vi i det mindste en gang om året mindet hinanden om betydningen af Rigets Grundlov.
Grundloven er hævet over alle andre love i Danmark. Det er vores forfatningsmæssige fundament, som alle andre love bygger på. En af de værdier, som vi tydeligst forbinder med denne lov er tredelingen af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Men også værdier som ytringsfrihed, privatlivets fred, forsamlingsfrihed og trosfrihed er meget vigtige værdier. Også stemmeretten i et frit demokrati er en basal rettighed for os danskere. Lige præcis i forhold til stemmeretten, har vi jo for ganske nylig haft valg til Europa-Parlamentet, og her blev stemmeprocenten kun omkring 56. I bund og grund er det jo trist, at kun godt hver anden vælger satte tid af til at afgive sin stemme; men årsagerne kan jo være utallige. Da mange valgte at stemme på EU-skeptikere, kunne man dog tage den lave valgdeltagelse som et udtryk for, at mange danskere føler sig på så stor afstand af EU, at man ikke engang er motiveret til at stemme. Hvad skal det nytte, når Strasbourg og Bruxelles er så langt væk?, tænker mange sikkert.
Og jeg kan sådan set godt forstå, at mange føler afstanden til EU som et problem; men netop med udgangspunkt i Grundloven og vore mange frihedsrettigheder, er det dog alligevel af stor betydning, at vi hver især bruger den stemmeret, vi har. Alt andet lige, er det svært at klage vores nød over EU s indblanding i vores hverdag, hvis vi intet selv gør for at præge EU som institution. Vi skal jo bare kigge til Ukraine for at se, hvordan et ufrit og kaotisk samfund fungerer. I det ene øjeblik forventede man, at de mange folkelige protester og demonstrationer ville resultere i Ukraines tilnærmelse til EU. Over natten var situationen alligevel vendt fuldstændig på hovedet, til noget der minder om borgerkrigslignende tilstande. Pludselig stod man midt i spontane folkeafstemninger, som dårligt nok nogen kendte indholdet af. Og pludselig var der militærfolk og militser i gaderne, måske for at passe på folk, eller måske for at sikre et bestemt udfald af valget?
Selvfølgelig kan man ikke sammenligne Ukraine med Danmark men eksemplet viser, at en fælles accept af grundlæggende frihedsrettigheder og ikke mindst en håndhævelse heraf er meget vigtigt for at fastholde frie og velfungerende samfund. I Danmark er vi rigtigt gode til at bruge vores stemmeret ved kommunal-, regional- og Folketingsvalg; men måske vi også skal til at byde mere ind, når det gælder EU. Skræmmende er det, at vi ikke behøver at kigge på mere ustabile lande for at finde eksempler på krænkelse af frihedsrettigheder. Diverse overvågningsskandaler i den vestlige verden, og minsandten også i den danske medieverden er meget beklagelige eksempler på, at vi ikke altid kan tage vores personlige frihed for givet. Det skær noget i et liberalt hjerte.
De nævnte eksempler ligger jo noget uden for vores rækkevidde at gøre noget ved; men det vi kan gøre noget ved, er det lokale demokrati. At det trives, og at der træffes beslutninger, som borgerne kan se sig selv i eller i det mindste kan se fornuften eller nødvendigheden i. Gennem vort lokale demokrati arbejder vi intenst med at styrke rammerne for vores kommunes udviklingsmuligheder. Det kan til tider være en meget svær øvelse med vigende befolkningstal, færre arbejdspladser og faldende skattegrundlag; men vores pligt er at navigere bedst muligt i det udfordrende landskab. Og det gør vi på mange niveauer: Lige nu arbejder vi på højtryk med udviklingsplaner for alle de store kerneområder, på ældreområdet på handicap og psykiatriområdet, dagspasning- og skoleområdet. Vi arbejder for at finde løsninger, der understøtter det, der er kvalitet og god service, og tilpasse os den efterspørgsel og forventning borgerne også har til det, fællesskabet skal bidrage med.
Vi arbejder også på at styrke de fysiske rammer, uanset om det handler om nye faciliteter i kystbyerne her kan jeg ikke lade være med at nævne havbadet i Vorupør som en markant nyskabelse - eller det handler om at styrke bymiljøer i kommunen. Vi arbejder med de organisatoriske forhold, for eksempel ved hele tiden at tilpasse den kommunale organisation til en omverden i konstant forandring. Her spiller de økonomiske rammer selvsagt en stor betydning, og derfor justerer og tilpasser vi løbende vore budgetter. En række besparelser har vi gennemført over de senere år en øvelse, vi må vænne os til også i de kommende år. Vi arbejder i det hele taget på at sikre, at vi i vores politiske prioritering har fokus på det, der kan understøtte et godt og attraktivt nærområde. Vi skal understøtte vores borgere i, at de får det bedst mulige liv og de bedste chancer for at leve det, vi skal understøtte vores virksomheder så de også at de bedste muligheder for at udvikle sig og så de kan skabe vækst og nye arbejdspladser.
Det, der gør et attraktivt liv, og det der skal til for at understøtte virksomhederne, ændrer sig. Derfor er det vigtigt, vi følger med og får truffet de nødvendige beslutninger, der gør, at vi sikrer dette. Men det også vigtigt, at vi møder borgerne og virksomhederne og lytter til det for at kan levere dette. Et af de nyeste eksempler på den retning, er vores tiltag, som vi kalder én indgang for erhvervslivet. Her tilbyder vi, at det lokale erhvervsliv kan henvende sig til et hovednummer hos Thisted Kommune, hvorefter vi hjælper virksomheden med at finde det hurtigste svar eller den hurtigste løsning på en given sag. Det tilbud og den måde at møde borgerne og erhvervslivet på vil vi styrke over de kommende måneder. På det overordnede plan arbejder vi som sagt på at gøre vores kommune så attraktiv som muligt for vore borgere og for mulige tilflyttere. Det gør vi ved at bakke markant op om lokale events og tiltag, der kan levendegøre vores kommune. Det kan være alt fra håndbold og fodbold på højeste niveau til World Cups og VMstævner, som kan være med til at synliggøre vores område for mange mennesker.
I mange af de sammenhænge præsenterer vi budskabet Thisted Kommune Følg din natur. Med det budskab arbejder vi på at bringe os selv ind i bevidstheden hos de, som netop står og overvejer nyt job eller ny bopæl. Vi skal ganske enkelt være synlige ellers bliver vi glemt i den nationale job- og flyttekonkurrence. Følg din natur-kampagnen har vi da også netop haft med på Rådhuspladsen i København, hvor rigtig mange gæster fik et indtryk af Thy og Mors. Vi fik fortalt, at vi har rigtigt meget at byde på, fra job- og karrieremuligheder til et spændende fritidsliv i levende rammer. Vi er IKKE kun folkedragter og ildsjæle! Det er ellers det billede, jeg er bange for, regeringen har af os og i øvrigt også af en stor del af det øvrige Danmark: Regeringen påpegede i sin seneste landsplanredegørelse, at landkommuner og yderområder skal udvikle sig gennem ildsjæleri og godt humør.
Det faldt mig og det øvrige byråd så meget for brystet, at vi sendte et tør jeg godt sige ret kontant svar tilbage til samme regering. Vi sammen med 85 % af det øvrige land - kan ganske enkelt ikke fortsat leve med at blive betragtet som områder under permanent afvikling, mens Staten pumper uendeligt mange milliarder til det sydøstlige Danmark. Samtidig skal vi konstant bruge energi på at kæmpe for det, som vi allerede har, nu kan vi glæde os over, at vi fik lov til at beholde skat Beredskabsstyrelsen står også lige nu for skud. Vi gør, hvad vi kan for at påvirke beslutningstagerne: Vi skal ikke miste, hverken den tryghed beredskabet giver eller de arbejdspladser, som styrelsen giver vores område. Og så kan vi ikke fortsat levere besparelser, som bidrager til de mange investeringer, Staten gør i andre landsdele!
Vi opfordrer i stedet til, at den danske stat vågner op, og begynder at investere i de åbenlyse erhvervspotentialer, som ikke bare vi men også mange andre landkommuner har. Behøver jeg at nævne, at Hanstholm Havn er et så stort potentiale, at vi med en beskeden statslig investering kunne bevæge os i retning af at skabe en tilvækst af arbejdspladser, og i retning af at styrke vore muligheder for at forsørge os selv, her i det nordvestlige Jylland? Indtil videre taler man i stedet om puljer til nedrivning af huse og statsgaranterede huslån, men det kalder jeg symptombehandling. Her går man mere eller mindre bevidst uden om at finde en løsning på de grundlæggende strukturelle problemer, som har ramt yderområderne. Her står vi som lokalsamfund overfor en gigantisk opgave: At overbevise Folketinget om, at der må og skal investeres i HELE Danmark. Alt andet vil føre til en meget skæv udvikling, hvor landet splittes op i et A- og et B-hold.
Det vil grundlæggende kompromittere vort samfunds værdier. Og her er det utroligt vigtigt, at vi benytter vort lokale demokrati til at kæmpe for en langt mere jævn udvikling af Danmark. Vi er i gang med denne kamp, som nok kommer til at strække sig i årevis et eksempel på, at vi i lokaldemokratiet også arbejder på at styrke de strukturelle betingelser for udvikling af vores egn. Som jeg nævnte, er det vigtigt, at vi indfinder os tydeligere på den europæiske scene; men det er samtidig utroligt vigtigt, at vi lokalt står sammen om at kæmpe for udviklingen af Thisted Kommune. Lad os sammen udfordre den eksisterende nationale vækstdagsorden, når vi nu har ytringsfriheden som værktøj. Jeg hæftede mig i den sammenhæng ved et citat fra Statsministerens 2013-grundlovstale. Her citerede Statsministeren Stauning fra en tale, som han holdt, tilbage i 1933 dengang hvor også den økonomiske krise udfordrede Danmark. Stauning havde dengang udtalt: Vi er stærke, når småfolk i by og på land står sammen!.
Jeg kan faktisk kun være enig i, at en sammenbundethed mellem land og by, mellem center og periferi, er yderst vigtigt, når det gælder om at skabe et land i balance. Land og by bør hænge tæt sammen, og bør være hinandens forudsætninger. Med Statsministerens værdiladede ord, er det så meget mere paradoksalt, at det er så svært at trænge igennem med budskabet om, at en meget mere lige investerings- og udviklingsstrategi for Danmark er en nødvendighed. Men sådan er situationen p.t. Jeg kan love, at jeg vil bruge MIN ytringsfrihed til at forsøge en anden udvikling.
Vigtigt er det under alle omstændigheder, at vi alle husker på de personlige rettigheder, som Grundloven giver os. At vi husker at værdsætte værdierne og ikke mindst at vi levendegør de samme værdier. Vi skal bruge vore rettigheder i praksis og det uanset om vi taler EU, Danmark, region eller kommune. Kun derved sikrer vi en levende Grundlov. Og kun derved sikrer vi et samfund, der bevæger sig i en retning, vi alle kan se os selv i. Tak for ordet og rigtig god Grundlovsdag til jer alle!