Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Transkript

1 Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til Christine på 17 år, snart 18 år. Christine er udviklingshæmmet og går på Karise efterskole og om et års tid skal hun begynde på CSU i Holbæk. Og lige nu er vi i gang med førtidspensions ansøgning. Tak for invitation til at holde Grundlovstale her blandt venner hos Café Liv. Jeg er meget beæret, men også lidt nervøs da det er min første grundlovstale. Spørgsmålet hvad siger man har kørt rundt i hovedet på mig i et par uger. Og nu får i resultatet. Grundlovsdagen, altid d. 5. juni, er en helt særlig dag. Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet d. 5. juni 1849 af Frederik 7., og styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki. Sammenlignet med andre love er det imponerende at man for 165 år siden var så fremsynet, og efterfølgende med kun 4 (1866, 1915, 1920 og 1953) ændringer, den seneste for mere end 60 år siden. I min optik er d. 5. juni demokratiets fødselsdag i Danmark. Vi fik som mennesker i Danmark rettigheder som andre steder i verden er ikke eksisterende. F.eks. ytringsfrihed og stemmeret, herunder et demokratisk valgt folketing. Og derfor er det vigtig at vi konstant erindrer hinanden om Side 1 af 7

2 dette privilegium som absolut ikke er en selvfølge. Det er som luften - vi lægger ikke mærke til den i hverdagen, men vi kvæles når den er væk. For handicappede, og i særdeleshed udviklingshæmmede, er der dog gået adskillige år før man fik de samme rettigheder og blev betragtet som et menneske, og der er da også stadig udfordringer i dagens Danmark. De gamle åndssvageanstalter er heldigvis et overstået kapitel, men det er alligevel ikke mere end 30 år siden. På verdensplan er der via FN vedtaget en ekstra grundlov kaldet Konvention om rettigheder for personer med handicap, i daglig tale kaldet Handicapkonventionen. Den baserer sig på Menneskerettighederne der blev vedtaget af FN i Handicapkonvention blev vedtaget af FN i december 2006 og ratificeret i Danmark i 2009 kun 5 år siden! I 1992, for 22 år siden og 14 år før Handicapkonventionen blev vedtaget, indførte FN den 3. december som den internationale Handicapdag for at sætte fokus på mennesker med handicap - en slags ekstra grundlovsdag. Den er der også en del kommuner der nu markerer via Handicaprådene, der blev etableret for 8 år siden i forbindelse med kommunalreformen. Handicapkonventionen betyder at Danmark skal sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde samme Side 2 af 7

3 menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre. Det betyder at samfundet skal fjerne forhindringer så mennesker med handicap får samme muligheder som andre. Konventionen giver mange forskelige rettigheder: Lige ret til en uddannelse, Retten til at have et arbejde, Retten til at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter, Retten til ikke at blive udsat for vold, Retten til indflydelse, Retten til at bo hvor man ønsker og med hvem man ønsker, og med den støtte der er behov for. Retten til et liv som alle andre. Der er stadig noget vej før vi kan sige at vi lever op til Handicapkonventionen! Vi har også i det seneste årti oplevet et paradigmeskift i vores samfund, en ændret tænkemåde. Nogen kalder det DJØF-isering og den globale økonomis kollaps har sat en dagsorden der opleves økonomisk hård. Det paradigmeskifte vi oplever er gået fra Omsorg til Nytte eller effektivitet. Det er er der ikke nødvendigvis noget galt med, selvom det for nogen kan have en negativ klang. Men det skyldes at vi glemmer at mennesker er kødog-blod og ikke blot økonomi eller en borger. Sat ind i et regneark glemmer vi den menneskelige dimension og her er Side 3 af 7

4 det vigtigt at vores politikkere vil og tør udfordre embedsværkets kolde økonomi og til tider stereotype opfattelse af mennesker. Nu afdøde socialminister Palle Simonsen skrev i sin bog Gemt eller glemt fra 2009 at et samfund skal kendes på hvordan det behandler sine svageste og han måtte desværre konstatere at karakteren til det danske velfærdssamfund ikke ville blive imponerende. Den, der har evnen, har også pligten, sagde A.P.Møller. Sat ind i en handicappolitisk kontekst betyder det at politikkerne bredt forstået har en forpligtelse til at tage styring. På landsplan er det handicaporganisationerne der deltager, men det kan for den enkelte opleves meget langt væk hvad der sker i Folketinget. Lokalt betyder det Handicaprådene bør tages seriøst af kommunalpolitikkerne og sættes højt på den politiske dagsorden for at skabe en konstruktiv dialog og få en forståelse for området gennem den indsigt det giver at deltage. Det er de færreste kommunalpolitikkere der selv har et handicap og dermed kender de ikke dagligdags udfordringerne og ønskerne. Mange steder deltager der i Handicaprådende 7 fra kommunesiden repræsenteret ved kommunalpolitikkere, men der findes desværre også steder hvor der kun er 3 fra kommunesiden og kun repræsenteret ved embedsmænd. Ved sidstnævnte oplever handicaporganisationerne at der ikke en konstruktiv dialog. Jeg vil påstå at Side 4 af 7

5 kommunalpolitikkerne har glemt hvem der har pligten. Men det er heldigvis nemt at ændre og det koster ikke noget! Det kræver kun en politisk vilje. Hvad venter kommunalpolitikkerne på? For 1½ år siden trådte den ny førtidspensionsreform i kraft. Overskriften er at er man under 40 år kan man ikke få førtidspension. Begrundelsen er bl.a. at man ikke skal parkeres og eksluderes af samfundet når der er muligheder for hel eller delvis helbredelse. Men samtidig blev der også indført en undtagelsesregel som benævnes Glatsag og defineres ved: Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen..det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning. Der er fødes hvert år børn der falder ind under kategorien Glatsag. Og således skulle reformen ikke få nogen betydning overhovedet for tilkendelsen af førtidspension og dermed et forsørgelsesgrundlag. Alligevel ser vi nu at kommunerne ikke lever op til lovens tekst. De har glemt Glatsager. Antallet af førtidspensions tilkendelser er faldet til under 25%, og således er der nu adskillige hundrede unge udviklingshæmmede der er sat på kontanthjælp. En ulykkelig situation for den unge, men Side 5 af 7

6 også for deres familier der kæmper en ulige kamp mod kommunen og er ved at bryde sammen. Prøv at høre et eksempel her: Tobias har fået afslag. Medfødt kromosomlidelse medfører fysisk udviklingsforstyrrelse både i forhold til vækst og adfærd. Udredt 2012 som 17-årig af psykolog. Konklusion: Tobias intellektuelle og kognitive niveau svarer til en dreng på 7-8 år. Neuropsykologisk test som 16-årig, kun meget begrænsede udviklingsmuligheder, vil muligvis kunne bo i bofællesskab i stedet for institution. Får kontanthjælp. Rehabiliteringsteamet i hans kommune mener, at Tobias naturligvis kan komme i ordinær beskæftigelse. Når Tobias er uden opsyn, kan han finde på at stikke af. Engang gik han langs motorvejen for at kigge på bilerne. Når Tobias ikke forstår ting, bliver han vred og selvskadende. Tobias har fået afslag på førtidspension, fordi kommunen mener, at Tobias vokser fra det. Jeg undres! Side 6 af 7

7 Efter 18 år i specialbørnehave, -skole, aflastningstilbud og et utal af udredninger mener kommunen pludselig at Tobias vokser fra sin udviklingshæmning, sådan bare lige. Socialministeren har udtalt at man jo blot kan klage og at han ikke vil gribe ind over for det kommunale selvstyre, til trods for at kommunerne helt åbenlyst bryder loven. Jeg undres. Behøver jeg gentage: et samfund skal kendes på hvordan det behandler sine svageste Og så er vi her hos Cafe liv. Et lys levende eksempel der viser at det sagtens kan lykkes at inkludere udviklingshæmmede med det rette og individuelle støttetilbud. Det giver livsglæde til alle, et meningsfuldt arbejde og mening med livet. Værdierne findes til at skabe en inkluderende arbejdsplads her hos Café Liv. Hvorfor får vi ikke det udbredt noget mere? Og skabt et endnu mere inkluderende samfund? Lad os begynde lokalt, hvor vi hver i sær kan gøre en forskel. Den, der har evnen, har også pligten. Lad os gøre det sammen i grundlovens og handicapkonventionens ånd. God grundlovsdag. Side 7 af 7