Situationen i marken. Plantenyt nr. 20 den 1. juni 2016

Relaterede dokumenter
ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

Regeringens naturpakke

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Vintersæd 2016/17. Sejet/DLG v. Ole Andersen

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN

Mere gødning mere lejesæd?

Aftale om Naturpakke

når temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen.

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

Situationen i marken. Plantenyt nr. 16 den 4. maj 2016

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen

I vinterhvede, foreløbig i sorten Torp, har vi et par steder fundet meldug over skadetærsklen.

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016

Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria?

Canyon er højestydende i 2009

Kornvægt, mg pr. korn Rumvægt, g pr. liter. Stivelsesindhold, pct. Lejesæd, skala: Proteinindhold, pct. Septoria, blad. Gluten, pct.

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Natura 2000-grænsejusteringer

Oversigt over Landsforsøgene 2014

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

mm nedbør 2017!

MARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Vinterhvede. KWS Lili. Torp. Pistoria. KWS Nils. KWS Cleveland. Hereford. KWS Dacanto. Mariboss

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 22

AfgrødeNyt nr maj Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

To af to mulige til Vuka

Dosering pr. ha forebyggende Mangansulfat (pulver) 320 g/kg 2 kg/ha + spr.kl. Manganchelat 80 g/l 3,0 l/ha Mantrac500/ CarboMan

Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Mod nye højder.. Highlights Hans Jørgen Bak AgroPro Planteavlsdag 25. Januar 2017 Comwell, Roskilde. 25. Januar 2017 Planteavlsdag 1

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Vintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

AfgrødeNyt nr august Indhold. Aktuelt i marken. Skal vi holde øje med din vinterraps? -1 -

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Billede 1: Majsmark den 21. maj efter 40 mm regn/hagl på en time (Foto: Christina S. Jørgensen, SAGRO).

MARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9, 25. april Af planterådgiver Henning Frostholm. Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vintersæd 2019

Nyhedsbrev nr. 16/2017. Sortsvalg Vintersæd Vinterraps...1 Vinterbyg...2 Vinterrug...4 Triticale...6

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

VINTERHVEDE Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

I vintersæden er det også tid til at begynde at holde øje med nyfremspiret ukrudt. Nyfremspiret

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Målrettede efterafgrøder 2017

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Målrettede efterafgrøder 2017

VINTERHVEDE. Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg

Natura 2000-grænsejusteringer

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20

Nye højtydende triticalesorter på vej

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Justering af Natura områdegrænser

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Naturpolitik Handleplan

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Der er kommet nye regler om afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler.

Optimeret brug af svampemidler i korn

MARK. Indhold. Hvede. Rug. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni Af planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen

VINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug

NUMMER AUGUST 2014

Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Udkast til Natura 2000-handleplan

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Transkript:

Plantenyt nr. 20 den 1. juni 2016 - Situationen i marken - Vinterhvedesorter 2016/17 - Ny naturpakke vedtaget - HNV-kortet - Grøftekantsmøde - Markvandring på Grønt Center Situationen i marken Tørt vejr sætter sit præg på afgrøderne Bladlus i byg Risiko for hvedegalmyg husk Cleveland er resistent Ukrudtsbekæmpelse i roer er mest af kosmetisk årsag eller for at undgå opformering af ukrudtsfrø Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Vårbyg Byggen er ved at få stakken frem, og den formodentlig sidste svampesprøjtning kan gennemføres nu. Der er ikke registreret betydende svampeangreb i nogle sorter og dosis kan holdes i bund. Vi ser en del bladlus nu, og ved førstkommende kørsel medtages lusemiddel, f. eks 0,1 Karate 2,5 WG eller 0,05 Kaiso Sorbie. Middelvalg og doseringer i øvrigt er vist i sidste plantenyt. Vækstregulering med Cerone undlades helt eller dosis reduceres til 0,1 0,15, hvis det er absolut nødvendigt (f.eks. udlægsmarker sået på hver anden række) Roer Den sidste Goltix er ved at blive lagt ud i marker, hvor ukrudsbekæmpelsen ikke er afsluttet. Men sæt tid af til at tjekke markerne for problemukrudstarter som vejbred, vejpileurt, hundepersille m.m. Og skriv ned så kan du planlægge din ukrudtsbekæmpelse i de efterfølgende afgrøder, så du ikke står med samme problem igen næste gang, du skal have roer på arealet! Vintersæd Bladlus Vi ser endnu få lus i hveden, og det er som bekendt først senere i akset, at lus er et problem lusebekæmpelsen skal altså times, så akset er dækket godt ind under kernefyldningen. Hvedegalmyg Med hensyn til hvedegalmyg ser det anderledes ud. Vi er d.d. i risikogruppen. Det betyder, at ved næste sprøjtning anbefaler vi brug af skadedyrsmiddel, f.eks 0,15 0,2 Karate eller lignende (se plantenyt nr. 16 for middelvalg og dosering). Husk at denne skadedyrsbekæmpelse ikke altid kan erstatte en senere lusesprøjtning, men erfaringsvis ser vi få lus i marker, hvor der på akset er sprøjtet tidligt med middel, der virker på lus. Husk at sorten Cleveland ikke kan angribes af hvedegalmyg.

Svampebekæmpelse Timingen er selvfølgelig forskellig arealerne imellem. Grundlæggende kan svampebekæmpelsen afsluttes fra begyndelsen af næste uge og så ca. 10 dage frem. Sprøjter du tidligere kan du komme ud for at opfølgning måske bliver aktuelt har du et bekæmpelsesbehov senere end 15-20 juni er det typisk en reparationssprøjtning! Vi ser i år kun meget svage svampeangreb, bortset fra gulrust i Substance. Den samlede dosering på faneblad og aks skal ligge relativt moderat. Er du i tvivl om konsekvensen for netop din sprøjteplan er du velkommen til at kontakte os på planteavlskontoret. Vinterhvedesorter 2016/17 Tag nye højtydende sorter med ind i sortsvalget Undgå sorter med høj sygdomskarakter det fremmer resistens hos septoriasvampen. Specielt undgås høj gulrustkarakter Med de nye gødningsregler skal der skeles mere til lavt vækstreguleringsbehov og mindre til evt. mulighed for brødhvedetillæg. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Vinterhvede til 2016/17 I nedenstående 2 tabeller fra beretningen er vist først de aktuelle sorters udbytte, både lokalt og i landsforsøgene. Derefter er vist tabellen med sorternes dyrkningsegenskaber, her stammer oplysningerne fra sortinfo.dk. Vælg sorter med en lav værdi for Merudb.ved svampebekæmpelse. Jo højere værdien Merudb. for svampebekæmpelse er, jo flere penge skal du bruge på kemi og jo større tab får du, hvis vejrforhold eller andet forhindrer dig i at udføre de gentagne sprøjtninger med svampemidler! Nedenfor er vist billede i st. 39 af en rustmodtagelig sort (karakteren 4). I forpløjningen er der sået en relativ sund sort. Hele arealet blev behandlet normalt i st. 31-32 og igen i stadie 37-39 et par uger senere! Septoriaresistens mod triazoler Septoria er i de senere år rykker stærkt med hensyn til at udvikle resistens mod de aktivstoffer vi har tilgængelige i Danmark. Det er væsentligt, at vi i vores strategier så vidt muligt modvirker denne udvikling. En vigtig faktor er at reducerer antallet af behandlinger - det øger risikoen for resistens hos septoriasvampen. 2

Gulrust. Undgå sorter med en karakter for gulrust på 3 - eller værre endnu 4 - også selv om gulrust kan bekæmpes med hyppige behandlinger. En meget negativ sideeffekt af de mange behandlinger er, at det stort set er de samme midler vi bruger mod gulrust og mod septoria. Hvis vi skal køre gentagne gange mod gulrust fremmer vi resistensdannelsen i septoriasvampen; så kan vi ikke længere kontrollerer denne meget tabsvoldende sygdom, hvis vi får et år med megen nedbør. hvede på sandjord eller humusjord, tillægger vi denne karakter betydning. Fusarium Sorten Torp er særligt modtagelig for Fusarium, hvilket du skal være opmærksom på i forhold til om kornet fodres op i egen besætning. Hvedegalmyg KWS Cleveland er resistent mod angreb af hvedegalmyg Meldug Meldug er yderst sjældent et problem på de relativt gode jorde, vi har. Kun hvis du har Tabel 1. Vinterhvedesorter. Forholdstal for udbytte og merudbytte for svampebekæmpelse. Sortsnavn Forholdstal, Lokale forsøg Forholdstal, Landsforsøg 2014 2013 2014 2013 Merudb. for svampebek. Blanding 100 100 100 100 100 100-2,0 Benchmark 104 102 107 106 106 105 3,5 Creator 93 97-90 100-6,3 Elixer 97 101 103 95 101 97 3,9 Hereford 99 100 100 99 99 99 5,1 JB Asano 95 90 96 93 95 97 18,7 Jensen 97 98 101 94 98 101 5,0 KWS Cleveland 99 101-100 100-2,7 KWS Dacanto 98 98 96 96 101 101 0,0 KWS Lili 105 104-105 102-5,0 KWS Loft 95 93 98 95 98 98 31,5 Mariboss 95 101 103 90 97 98 3,7 Nakskov 97 99 101 96 100 101 1,5 Nuffield 104 104 102 102 103 98 4,3 Ohio 91 101 102 94 103 99-0,2 Pistoria 102 101 101 102 103 102 1,7 Rotax 97 - - 96 - - 7,0 Sheriff 101 104-100 105-3,9 Substance 102 103 109 103 105 106 44,3 Torp 105 104 102 105 106 98 1,4 Blanding : Benchmark, Jensen, KWS Dacanto og Mariboss. Blanding 2014 og 2013: Hereford, Jensen, KWS Dacanto og Mariboss. Der er kun medtaget sorter med et fremavlsareal i eller som er hørt udlagt i 2016. Sortsblandingen har givet fra 103 til 115 hkg pr. ha. I 2014 og 2013 blev der høstet henholdsvis 105 og 98 hkg pr. ha i sortblandingen i gennemsnit i de lokale forsøg. Sår du JB Asano, KWS Loft eller Substance, skal du være forberedt på, at gulrust kan brede sig hurtigt og epidemisk igen i 2017. Sorter med karakteren 2 eller 3 er sorter, hvor vi forventer et stigende tryk af gulrust; tag højde for det ved sammen- 3

sætning af dit sortsvalg. De endelige karak- terer kendes dog først efter høst 2016. Tabel 2. Vinterhvedesorters dyrkningsegenskaber. Sortsnavn % råprotein i tørstof Hektolitervægt kg/hl Strålængde cm. Lejesæd kar. 0 10 Meldug kar. 0 3 Septoria kar. 0 3 Gulrust kar. 0 4 Benchmark 9,3 77 88 0,1 2 2 3 Creator B 10,1 77 89 0,4 1 1 2 Elixer 9,8 79 87 1,4 1 2 1 Hereford 8,8 77 84 0,0 2 3 1 JB Asano B 9,7 79 89 0,7 2 3 4 Jensen B (2017) 9,2 78 86 0,4 1 2 1 KWS Cleveland 9,0 74 77 0,7 2 3 1 KWS Dacanto B 9,5 80 90 0,3 2 3 1 KWS Lili 8,8 78 72 0,0 0 2 1 KWS Loft B 10,2 80 86 1,1 2 2 4 Mariboss 9,0 75 85 1,0 2 2 0 Nakskov 9,3 75 85 1,3 2 2 2 Nuffield 9,0 77 83 0,8 2 2 1 Ohio 10,6 76 89 0,3 2 2 0 Pistoria B 9,0 75 82 0,0 0 2 0 Rotax 9,9 77 90 0,6 1 1 2 Sheriff 9,3 78 84 0,4 0 1 1 Substance 9,2 76 94 0,1 1 2 4 Torp 8,7 75 82 0,4 2 2 1 B = brødhvedesorter 2016 Vi forventer at Torp, Benchmark og Pistoria vil blive meget udbredte, men reelt ligger flere sorter så tæt, at forskelle i udsædspris samt plantesundhed og mulighed for at anvende egen udsæd kan bytte rundt på rækkefølgen. Af gængse sorter hører Nakskov, Mariboss og KWS Loft sammen med Nuffield til de sorter, hvor der kan forventes størst behov for vækstregulering. At en sort er en brødhvedesort betyder kun, at du kan søge ekstra kvælstof (hvis du i øvrigt lever op til betingelserne). Skal du også have en højere pris er det afhængig af dit handelstalent over for grovvaren. HUSK!! Droneflyvning DLS tilbyder overflyvning med vores Phantom 3 drone. Med dronen er det muligt at få optaget gode billeder i 4k opløsning af din mark fra luften, og derigennem lokalisere markskader, dræn og måske andre interessante forhold i marken. Prisen er den samme som ved markbesøg 720 kr. pr. time + 375 kr. for kørsel. Kontakt Planteavlskonsulent, Kristian Arnold Bang Davidsen på 54840973 eller 51209704 for at lave en aftale. 4

Ny naturpakke vedtaget Den politiske aftale om naturpakken er vedtaget. Se kort sammendrag af pakkens initativer. Emner uden for landbruget er kun sporadisk nævnt. Planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen Telefon 5484 4136 Mail: esn@dlsyd.dk Biodiversitetsskov Udlægning af urørt skov og biodiversitetsskov Der er fastlagt et mål om at udlægge i alt 25.000 ha skov til urørt skov og anden biodiversitetsskov. En 10-årig periode vil være mulighed for at udtage økonomisk værdi fra skovene. Ny ordning for private skoveejere, der ønsker at udlægge urørt skov. I tillæg til de kommende tiltag i statsskovene, er der også lagt op til en ny, frivillig ordning, der vil kompensere private skovejere for at udlægge urørt skov. Videreførte naturindsatser Det er besluttet at videreføre i alt 7 naturindsatser, som oprindeligt blev udpeget af Naturplan Danmark. Disse indsatser inkluderer blandt andet en række LIFE projekter, der har til formål at beskytte sårbare naturtyper som strandenge, rigkær og stenrev, foruden en række indsatser til restaurering af søer og vandløb og bekæmpelse af invasive arter. Natur og biodiversitet Lokale projekter skal skabe dynamik, bedre fødegrundlag for dyr, bedre naturoplevelser på statens arealer. Målrettet indsats for sammenhængende natur for bl.a. truede arter i det åbne land Bynatur og friluftsliv Bedre adgang til naturen Projektet Spor i landskabet støttes med yderligere finansiering, for at styrke muligheden for flere naturoplevelser i det åbne land. Natur i byen Det åbne land og landmanden som naturforvalter Tilskud til etablering af læhegn Der etableres en national tilskudsordning til etablering af nye læhegn og evt. supplement af eksisterende læhegn i det åbne land til gavn for vilde dyr og fugle. Ordningen skal fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer, læhegn med 3 7 rækker beplantning og trædesten. Ordningen stiller krav til kvaliteten af læhegnene, og projekter med stort potentiale for biodiversitet prioriteres. Markvildtindsats Der iværksættes en målrettet indsats for udvalgte arter i det åbne land, der vil medvirke til at skabe flere levesteder. Indsatser skal ske for såvel udvalgte arter som for en bredere vifte af dyr. Det kan f.eks. være anlæg af vegetationsstriber og insektvolde i landbrugslandet. Indsatsen tilrettelægges ved et samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Undervisning af landmænd i naturpleje En efteruddannelsesindsats skal bidrage til, at landmænd forstår de regler, der er forbundet med at modtage offentligt tilskud til at udføre naturpleje. Jordfordeling Der skal afsættes en national pulje til at supplere den EU finansierede jordfordelingsindsats i forbindelse med vådområdeindsatsen. Der er lagt op til at supplere eksisterende vådområdejord- 5

fordelinger med andre formål, såsom natur og generel arrondering. Erstatningsnatur Under henvisning til randpåvirkningens betydning for små og isolerede naturforekomster muligt ringere potentiale som levesteder og de hindringer disse naturområder kan give for udviklingsprojekter og incitamenter for at pleje naturen, lægges der i aftalen op til, at der skal laves et fagligt udredningsarbejde af hvilke typer af 3 oa. arealer, der kan flyttes/erstattes. Kvælstofreducerendeindsats Udvidelse af frivillig national støtteordning til målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018 Der iværksættes en yderligere kvælstofregulerende indsats. Det skal ske ved at udvide den planlagte frivillige efterafgrødeordning lanceret i aftalen om Fødevare og Landbrugspakken af 22. december. Aftalen om Naturpakken betyder, at den frivillige efterafgrødeordning udvides med ca. 66.000 ha efterafgrøder, svarende til ca. 200 ton N i 2017 og ca. 430 ton N i 2018. Ordningen udbydes i særligt udvalgte kystoplande og støtten forventes udbetalt som såkaldt de minimis-støtte. Støttesatsen kendes endnu ikke, men det forventes, at der gives fuld kompensation. Ansøgningen skal ske i Tast selv- service i Fællesskema 2017, hvor der vil findes et kortlag, der viser de udpegede områder. Efterafgrøderne kommer til at følge reglerne for nationale, pligtige efterafgrøder. Det vil ikke være muligt at opfylde kravet med alternativer til efterafgrøder, efterafgrødebank og salg til anden virksomhed. Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering En mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur i Miljø- og Fødevareministeriet Ny lovstruktur på naturområdet Lovgrundlag for forvaltningen af Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer Meld en regel Enklere regler for naturtiltag i landbruget Særlig beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 Den planlagte indsats for naturbeskyttelseslovens 3 sigter primært på styrket information, oplysning via forbedret kommunikation, bl.a. i forhold til hvordan man kan lave "ny natur" uden retsvirkning. Ændring af husdyrloven ift. 3 natur (ammoniakfølsom natur) Der skal med naturpakken udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag, der skal angive mulighederne for at gennemføre en ændring af reglerne for ammoniakdepositionen fra husdyrbrug i relation til beskyttet natur. En kortlægning af ammoniakfølsom natur blev vedtaget med landbrugspakken. Tilpasning af Natura2000 områderens afgræsning Der iværksættes, i dialog med interessenterne og EU-kommissionen, en gennemgang af afgrænsningen af Natura 2000- områderne med henblik på at undersøge muligheden for at mindske andelen af intensivt drevne jordbrugsarealer og evt. at udvide de udpegede områder med mere værdifuld natur, hvor det understøtter direktivmål. Synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag Der afsættes en statslig pulje til fyrtårnsprojekter, der kan vise potentialer for at forøge den naturmæssige og rekreative værdi. Det kan fx være opkøb af vandløbsnære arealer. 6

HNV-kortet (High Nature Value) Ønsker du at øge din mulighed for tilskud til naturpleje og samtidig få mere viden om naturindholdet på din ejendom? Erhvervspolitisk medarbejder Jens Kahr Telefon 5484 4124 Mail: jak@dlsyd.dk HNV (Høj-Natur-Værdi) Formålet med at registrere naturen er at højne arealernes naturværdi den såkaldte HNV-værdi. Naturerhvervsstyrelsen har udarbejdet et kort over værdien af danske naturarealer HNV-kortet. Kortet bruges til at målrette tilskud til naturpleje med afgræsning eller høslet til de arealer, der har den højeste naturværdi. Jo højere HNV-værdi et areal har jo større sandsynlighed for tilskud. HNV-kortet anvendes til prioritering på arealer udenfor Natura 2000-områder. Landbrugets rådgivningscenter SEGES har vurderet, at i fik 5.000 hektar naturarealer afslag på ansøgning om naturpleje som følge af en for lav HNV-værdi. Registrering af HNV-værdi De nuværende HNV-værdier er et resultat af bl.a. flyfoto undersøgelser og ikke ved feltundersøgelser. På Sydhavsøerne oplever landmændene at de nuværende HNVværdier formentlig er for lave. Det betyder at det ikke har været muligt at søge plejetilskud til arealerne. Ny registrering i Vordingborg Kommune For at få hævet HNV-værdien kræves det at der foretages en feltundersøgelse. Vordingborg Kommune har taget initiativ til at alle lodsejere med plejekrævende arealer kan få undersøgt deres arealer. Hvis du ønsker at få besøg af en naturkonsulent eller blot høre nærmere om HNV i Vordingborg Kommune, er du velkommen til at kontakte Carsten Horup på E-mail: caho@vordingborg.dk eller telefon 55 36 24 91. Ny registrering i Lolland og Guldborgsund. Lolland og Guldborgsund har ikke ressourcer til selv at foretage en ny registrering HNV-værdierne på plejekrævende arealer. Dog vil man acceptere, at lodsejer som har interesse i en ny registrering selv får foretaget denne. Kravet vil være at registreringen foretages af et af kommunerne godkendt firma, dette kunne f.eks. være Aglaja. Den nye registrering vil herefter blive indtastet i Miljøportalen og være udgangspunkt for næste års hektarstøtte ansøgning. Tag en snak med din planteavlskonsulent om en ny registrering er relevant for dig. Orienter herefter kommunernes naturmedarbejdere, hvis du vil foretage feltundersøgelse. Tidsfrist Feltundersøgelsen skal finde sted i forsommeren og indtastning i Miljøportalen skal hurtigst derefter. 7

Grøftekantsmøde i KWS' majsdemo hos Jesper Øbo Johansen Tidspunkt: Tirsdag d. 7. juni kl. 11.00 Sted: Lusmosevej 32, 4792 Askeby (Vi mødes i marken foran gården) Fokus på ukrudtsbekæmpelse samt fremvisning af KWS majssorter ved Ken Brink, KWS Mødet afsluttes med en sandwich samt øl & vand. DLS Planteavl og KWS 8