Regeringens naturpakke

Transkript

1 Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede formål med pakken er i følge aftaleteksten: Partierne prioriterer en række konkrete indsatser til at styrke biodiversiteten Aftalen skal også understøtte mulighederne for flere friluftsaktiviteter og mere tilgængelighed til naturen Indsatserne i Naturpakken prioriteres dér, hvor der i forvejen er naturværdier at bygge videre på Aftaleparterne lægger vægt på, at der er et stort potentiale for biodiversitet i både private og offentlige skove Naturpakken skal iværksætte indsatser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på området, så der skabes plads til mere og bedre natur uden byrdefulde regler Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt at Naturpakken fokuserer på en målretning af naturindsatsen. Dette har været et af Landbrug & Fødevares centrale budskaber i hele forløbet. Samtidig er det glædeligt, at der iværksættes en afbureaukratisering af reglerne på naturområdet, da dette vil være med til at øge landmænds incitamenter til at etablere og pleje natur. Der lægges med pakken også op til at se på muligheden for justering af flere for landbrugets byrdefulde regler. Hvis disse skitserede processer munder ud i reelle regelændringer, vil det kunne have en meget stor betydning for landbrugets muligheder for at udvikle sig sideløbende med en fortsat indsats for mere og bedre natur. Overordnet set er Landbrug & Fødevarer meget glade for Naturpakken og vil i den forbindelse rose aftaleparterne for, at fokusere på en helt nødvendig balance mellem natur og anden arealanvendelse. Pakkens 6 indsatsområder Naturpakke indeholder en række indsatser på 6 forskellige områder: Biodiversitetsskov Videreførte naturindsatser Natur og biodiversitet Bynatur og friluftsliv Det åbne land og landmanden som naturforvalter Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering De centrale indsatser på de 6 områder gennemgår nedenfor:

2 Side 2 af 7 Biodiversitetsskov Med pakken lægges op til, at der skal udlægges arealer i eksisterende statsejet skov til urørt skov og anden biodiversitetsskov, således at der sammen med allerede igangsatte indsatser opnås ha biodiversitetsskov ( ha urørt skov og ha anden biodiversitetsskov). Herudover skal private skovejere på frivillig basis mod betaling tilbydes mulighed for at udlægge skov til biodiversitetsformål på ha. Det er positivt, at der tages udgangspunkt i at gøre en indsats i skovene, da det er her, at der vil kunne opnås størst effekt og mest biodiversitet for pengene. Det er også positivt at aftaleparterne anerkender, at private skove kan bidrage til bevarelse af biodiversiteten, og at der lægges op til brug af frivillige ordninger. Videreførte indsatser: Aftaleparterne har gennemgået den tidligere regerings Naturplan Danmark og har valgt at videreføre en række naturindsatser. Disse er: 3 LIFE-projekter, restaurering af 5-10 større søer samt et vandløbsrestaureringsprojekt, kortlægning af særlig værdifuld skov samt en indsats mod invasive arter. Det giver god mening at videreføre allerede igangsatte indsatser - ikke mindst LIFEprojekter, med medfinansiering fra EU. Natur og biodiversitet Med aftalen igangsættes lokale projekter på statens arealer målrettet mod mere fri dynamik, bedre fødegrundlag for vilde dyr og insekter og bedre friluftsmulighed. Endvidere igangsættes en målrettet indsats for at skabe sammenhæng mellem værdifulde statslige naturområder. Dette gøres ved at afsætte en pulje til opkøb af arealer. Det er positivt, at der igangsættes en målrettet indsats for mere biodiversitet. Mht. til at skabe bedre sammenhæng mellem naturområder er det helt afgørende, at evt. opkøb af private arealer sker frivilligt og mod fuld kompensation. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at udvikling af nye naturområder på sigt vil kunne få konsekvenser for landbrugsdriften på nærvedliggende landbrug. Denne risiko skal håndteres i forbindelse med det statslige opkøb fx ved at placere nye naturområder, således at det gives mindst gene for omkringliggende landbrug.

3 Side 3 af 7 Bynatur og friluftsliv Der afsættes en national pulje til frivillig etablering af friluftsfaciliteter i forbindelse med naturprojekter under landdistriktsprogrammet. Midlerne kan fx bruges til etablering af vandrestier, fugletårne, badebroer eller cykelruter og kan søges af stat, kommuner og lodsejere. Endvidere støttes Spor i Landskabet med yderligere finansiering. Den nye finansiering kan evt. øremærkes til stiforløb, som gavner børn og unges brug af naturen. Det er positivt, at der afsættes en pulje til frivillige friluftstiltag i forbindelse med landdistriktsprojekter. L&F har tidligere foreslået, at der i forbindelse med naturprojekter kan indgås frivillige aftaler om evt. øget adgang. Midler til etablering af faciliteter vil på samme måde kunne være med til at give bedre muligheder for friluftslivet i dialog med lodsejerne. Med flere midler til Spor i Landskabet anerkender aftaleparterne værdien af både det konkrete projekt og af lodsejernes frivillige medvirken til at skabe flere muligheder for adgang i det åbne land. L&F bakker helt op om dette. Det åbne land og landmanden som naturforvalter Tilskud til etablering af læhegn: Der etableres en national tilskudsordning til etablering af nye læhegn og supplering af eksisterende læhegn. Ordningen skal fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer, læhegn med 3-7 rækker og trædesten Det er over meget glædeligt at man har lyttet til blandt andet kritikken fra L&F og valgt at revitalisere læplantningsordningen med nationale midler. Læplantning har stor værdi både dyrkningsmæssigt og for natur og biodiversitet i landbrugslandet ligesom det er med til at forme og definere det danske landskab. Læplantningsordningen som landdistriktsordning glider ud af det danske landdistriktsprogram fra Markvildtindsats: Der iværksættes i samarbejde med Danmarks Jægerforbund en målrettet indsats for arter i det åbne land. Indsatsen skal etablere levesteder og muligheder for fødesøgning i form af fx vegetationsstriber og insektvolde. Indsatsen finansieres gennem jagttegnsmidlerne. Indsatsen må forventes at være en videreførelse af Jægerforbundets eksisterende projekt med markvildtslaug. L&F har sammen med Jægerforbundet arbejdet for, at markvildtindsatsen gennem markvildtslaug også fremover kan finansieres. Projektet med markvildtslaug har opbakning fra en række landmænd og er på den måde med til at skabe bedre vilkår for både jagtbart vildt og andre arter i det åbne land.

4 Side 4 af 7 Undervisning af landmænd i naturpleje: I samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling undersøges, hvordan undervisning i naturpleje på landbrugsuddannelsen kan styrkes. Samtidig forsættes frem til 2019 en indsats med efteruddannelse af landmænd, med fokus på reglerne for modtagelse af offentligt tilskud til naturpleje. Formålet med dette er at lette landmandens hverdag og reducere behovet for kontrol og administration. En styrkelse af viden om naturpleje hos både unge og etablerede landmænd vil alt andet lige være med til at give et bedre grundlag for forståelse og bevidsthed om natur og biodiversitet. L&F bakker derfor op om en styrket naturundervisning på landbrugsskolerne. SEGES afholdt i 2015 efteruddannelseskurser for landmænd i Naturpleje finansieret af Miljø- og fødevareministeriet. Dette var en stor succes med 550 deltagene landmænd. Kurserne er planlagt til at forsættes i 2016 og det glædeligt, hvis der afsættes midler til at forsætte denne eller en lignende efteruddannelsesindsats frem mod 2019, da det giver de deltagende landmænd en langt bedre overblik over regler i forbindelse med tilskud og krav til naturpleje. Dette kan være med til at minimere antallet af overtrædelser m.v. i forbindelse med støtteordninger og derved øge landmændenes lyst til at indgå i naturplejeindsatser. Jordfordeling: Der afsættes en national pulje på 4 mio. kr i hhv og 2018 til at supplere eksisterende vådområdejordfordelinger med jordfordelinger med andre formål såsom natur og generel arrondering. Formålet er at give større fleksibilitet i jordfordelingsindsatsen. Indsatsen kan blandt andet omfatte udgifter til planlægning og den administrative gennemførelse af jordfordelingen samt opkøb af erstatningsjord. Det er glædeligt, at der sættes fokus til jordfordelingsindsatsen, og at der er fundet midler til planlægning og facilitering af projekter. L&F kunne godt have ønsket sig, at jordfordelingen blev gjort endnu mere attraktiv ved at fjerne tinglysningsafgifterne i forbindelse med jordfordeling. Det fremgår ikke klart af aftaleteksten præcis hvilke typer af jordfordelinger der vil kunne modtage støtte fra den nye pulje, men det er meget positivt at også almindelig arrondering er nævnt som et formål. Erstatningsnatur: Aftaleparterne vil undersøge muligheden for at lave erstatningsnatur i forbindelse med Naturbeskyttelseslovens 3. Der skal igangsættes en faglig udredning af hvilke typer 3 natur, der kan indgå i en ordning om erstatningsnatur. Arbejdet igangsættes i samarbejde med KL og kommunerne og med mulig inddragelse af landbrugsorganisationer og grønne organisationer. Det er positivt, at aftaleparterne anerkender, at naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 kan være en udfordring for både landbrug, bosætning og andre erhverv. En mulighed for at flytte mindre værdifulde naturområder vil kunne give en øget fleksibilitet samtidig med, at der kan skabes mere og bedre natur. En lempelse af

5 Side 5 af 7 den eksisterende praksis vedr. erstatningsnatur vil give øget incitament for landmænd til at indgå i naturprojekter. L&F havde gerne set, at der med Naturpakken var truffet beslutning om at ændre reglerne for erstatningsnatur, men anerkender, at der er en række faglige spørgsmål, som skal udredes. Det er dog vigtigt at det fremadrettet sikres, at arbejdet udmunder i reelle ændringer i nuværende lovgivning og administrationspraksis. Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering En enkelt, klar og sammenhængende lovstruktur i Miljø- og fødevareministeriet samt Ny lovstruktur på naturområdet Der lægges op til en videreførelse af det igangsatte lovkompasarbejde i Miljø- og Fødevareministeriet. Målet er at få skabet en mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur. Samtidig iværksættes et projekt om forenkling af ministeriets vejledningsindsats. På naturområdet udarbejdes ny lovstruktur i form af en natur- og biodiversitetslov. Formålet med dette er at samle, modernisere og fokusere alle relevante regler om beskyttelse af den danske natur, flora og fauna. En ny lovstruktur tager ikke i sig selv stilling til beskyttelsesniveau. Det er positivt at der lægges op til en forenkling af både lovstruktur og vejledninger, således at det bliver lettere tilgængeligt for borgerene. Den nye natur- og biodiversitetslov der samler relevant lovgivning på området vil også kunne være med til at give et bedre overblik og gøre området mere gennemskuelige. Det er dog vigtigt at produktionsinteresser fx i den eksisterende Skovlov ikke forbigås i forbindelse med en sådan lovrevision. Enklere regler for naturtiltag i landbrugslandet Aftaleparterne er enige om, at der skal arbejdes for, at EU s regler for landbrugsstøtte ikke forhindrer den nødvendige synergi mellem landbrug og naturhensyn. Tanken er, at det i højere grad skal være op til medlemslandene at beslutte om man vil give tilskud til naturfremmende tiltag og andre arealer, der ikke er landbrugsarealer i gængs forstand. Endvidere er der enighed om at arbejde for at forenkle den danske implementering af EU s regler for landbrugsstøtte med henblik på at gøre det lettere og mere attraktivt for landmænd at udlægge små naturarealer på bedrifterne. Det er positivt, at der sættes fokus på EU-regler som kan spænde ben for eller besværliggøre etablering af naturtiltag i landbrugslandet lige som det også er meget positivt at der også bliver sat fokus på at forenkle den danske implementering. Det bør i den forbindelse sikres, at Danmark ikke har valgt en strammere fortolkning end EUreglerne tilskriver. Særligt beskyttet natur naturbeskyttelseslovens 3 Aftalen lægger op til en styrket kommunikationsindsats om 3-beskyttet natur og de eksisterende muligheder for at lave ny natur, uden at områderne vokser ind i en 3-

6 Side 6 af 7 beskyttelse. Der lægges op til, at oplysninger om ændringer i registreringen af natur på lodsejerens ejendom, skal være let tilgængelige. Der er endvidere enighed om, at der skal indføres en permanent genopdyrkningsret for arealer, der udlægges til natur, såfremt det er muligt at administrere uden meromkostninger og uden at komme i konflikt med EUretten eller anden national lovgivning. En permanent genopdyrkningsret vil uden tvivl kunne være med til at styrke lodsejeres incitament til at udlægge ny natur og til at lade arealer ligge hen til naturformål uden at føle sig nødsaget til at pløje dem op for ikke at miste dyrkningsretten. Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at der på den måde sættes fokus på at skabe incitamenter for landmanden til at etablere ny natur. Det er også positivt at der lægges op til bedre kommunikation mellem offentlige myndigheder og landmænd ikke mindst, hvis det kan styrke landmændenes viden om forekomst af beskyttet natur på deres ejendom og her igennem landmændenes retssikkerhed. Ændring af husdyrloven i forhold til ammoniakfølsom natur og skov Der udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag, der skal angive mulighederne for at gennemføre en ændring af reglerne for ammoniakdeposition fra husdyrsbrug i relation til beskyttet natur. I beslutningsgrundlaget angives forskellige handlemuligheder med angivelse af konsekvenserne. I beslutningsforslag B 39 fra december 2014 (16-punkts planen) blev der lagt op til en ændring af husdyrlovens specifikke ammoniakkrav, således at det fremadrettet kun skal gælde for udvalgte, særlig værdifulde bevaringsværdige naturområder. Naturpakkens formulering lægger umiddelbart ikke op til den samme konkrete ændring, men i stedet lægges der op til, at der skal ses på forskellige muligheder for ændringer af ammoniakreguleringen. Det er dog tilfredsstillende, at der skal ses på mulighederne for en ændring, da ammoniakreguleringen i sin nuværende form har meget store konsekvenser for husdyrproduktionen. Tilpasning af Natura 2000-områderne afgræsning Der iværksættes en gennemgang af afgræsningen af Natura 2000-områderne med henblik på at undersøge muligheden for, at mindske andelen af intensivt drevne jordbrugsarealer og evt. udvide de udpegene områder med mere værdifuld natur. L&F har længe påpeget det problematiske i, at intensivt drevne landbrugsområder indgår i Natura 2000-områderne og der ved blandt andet omfattes af Natura anmeldeordningen. Det er derfor glædeligt, at der nu lægges op til en revision af områdeudpegningerne. I forbindelse med evt. udpegning af områderne med mere værdifuld natur er det vigtigt, at der tages højde for potentielle restriktioner for landbrugserhvervet.

7 Side 7 af 7 Mere synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur-, frilufts- og kvælstofreducerende indsatser Der afsættes en statslig pulje til offentlige fyrtårnsprojekter, der kan vise muligheder og potentiale i at forøge den naturmæssige og rekreative værdi af det åbne land samtidig med at der skabes bufferkapacitet ved kraftigt nedbør. Projekterne kan fx være opkøb afvandløbsnære arealer. Det er meget positivt, at der sættes fokus på mulige synergier mellem natur, miljø, friluftsliv og klima. Hvis der skal indgå landbrugsjord i projekterne er det vigtigt, at der sker frivilligt og mod fuld kompensation samt at evt. konsekvenser for naboarealer afklares inden etablering af projektet. Kvælstofreducerende tiltag I forhold til den indgåede Aftale om Fødevare og Landbrugspakke iværksættes en yderligere kvælstofreducerende indsats ved at udvide den planlagte efterafgrødeordning med knap ha efterafgrøder. I alt udvides ordningen med knap hektar efterafgrøder, svarende til ca. 200 ton i 2017 og ca. 430 ton i Endvidere tilkendegiver aftalepartierne (Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ), at de med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke er enige om grundlaget for den samlede fremadrettede kvælstofregulering, og at alle kvælstofregulerende indsatser heri er forligsstof, hvor der skal være enighed mellem forligsparterne. Det er tilfredsstillende, at der er fundet en løsning, der bygger på frivillige tiltag og som ikke vil forringe de positive effekter af Fødevare- og Landbrugspakken. Finansiering Der er i alt med naturpakken lagt op til at gennemføre indsatser for 363,5 mio. kr. Midlerne tilvejebringes på følgende måde: Fra Naturplan Danmark: 152,5 mio. kr. Ved omprioriteringer på finanslovens 24 Miljø- og Fødevareministeriet 80,7 mio. kr. Som nye indtægter på finanslovens 24 Miljø- og Fødevareministeriet herunder 30 mio. kr fra afhændelse af statslige ejendomme og arealer: 64,5 mio. kr. Fra kvælstofreserven: 65,8 mio. kr.