Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune... 6 Bilag 5.1 Spørgeguide... 6 Bilag 5.2 Eksempler på målepunkter... 7 Bilag 5.3 Referat... 8 Bilag 6: Interview med Arbejdernes Andels Boligforening...10 Bilag 6.1 Spørgeguide...10 Bilag 6.2 Eksempler på målepunkter...11 Bilag 6.3 Referat...12 Bilag 7: Artikel - Kan visualisering af energiforbrug føre til adfærdsændringer?...13
Grader celsius [⁰C] Grader celsius [⁰C] Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilag 1: Samlet datasæt Antal målepunkter [stk.] / Afstand til varmeværket [m] Antal målepunkter [stk.] / Afstand til varmeværket [m]
Grader celsius [⁰C] Grader celsius [⁰C] Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilag 2: Vinter datasæt Antal målepunkter [stk.] / Afstand til varmeværket [m] Antal målepunkter [stk.] / Afstand til varmeværket [m]
Grader celsius [⁰C] Grader celsius [⁰C] Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilag 3: Sommer datasæt Antal målepunkter [stk.] / Afstand til varmeværket [m] Antal målepunkter [stk.] / Afstand til varmeværket [m]
Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig Informant: Denne samtykkeerklæring er udarbejdet til brug i forbindelse med interview om begrebet fjernvarme data. Interviewet fortages på baggrund af det afsluttende bachelor projekt på Maskinmesteruddannelsen. Undersøgelsen i bachelor projektet fortages af den studerende, i samarbejde med Silkeborg Varme og med vejledning fra Aarhus Maskinmesterskole. Bachelor projekters problemformulering lyder: Hvordan kan fjernaflæsningsdata danne grundlag for en ny incitament tarif, som stiller kunderne lige uanset geografisk placering? Bachelor projektet bliver udført af: Andreas Guldmann Sørensen, Studerende på Aarhus Maskinmesterskole Vejleder: Esben Hedegaard Thomsen, Underviser på Aarhus Maskinmesterskole Undertegnede: Afgiver hermed samtykke til, at ville deltage som informant i interview i forbindelse med ovennævnte bachelor projekt. I forbindelse med interviewet kan referatet blive inddraget i projektet. Interviewet optages som lydfil på mobiltelefon og optagelsen i sin helhed vil være tilgængelig som bilag i password beskyttet form, hvortil kun projektets forfattere, vejleder og den udpegede censor har adgang. Undertegnede er endvidere blevet informeret om følgende: 1. Deltagelse i dette interview foregår på frivillig basis og det er til en hver tid uden konsekvenser at takke nej til deltagelse. Deltager er informeret om, at de til hver en tid kan tilbagetrække deres samtykke. 2. Eventuelle fortrolige informationer/oplysninger vil blive slettet efter projektets eksamination. Dato: Underskrift:
Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune Informant 1: Lars Thygesen - Energiansvarlig - Silkeborg Kommune Interviewer: Andreas Guldmann Sørensen - Maskinmesterpraktikant - Silkeborg Varme Emne: Ny incitamentstarif Silkeborg Kommune havde i 2013 et forbrug op 18 261,3 MWh. Det udgøre 5,8 % af det samlede MWh forbrug Bilag 5.1 Spørgeguide Visioner Grøn Profil Energi styring Perspektiveringer Hvad gør i jer af overvejelser, angående denne ny incitamentstarif? Neutral punkt på 35 grader for returtemperatur (Under = besparelse 1 % pr. grad pr. MWh) (Over = afkølingsbidrag 1 % pr. grad pr. MWh) Eksempel på målepunkter Hvad skal der til for at sænke returemperaturen? Pisk/Gulerod Modtagers synspunkt o Alternativ tarif o Rådgivningsbesøg Beslutnings godkendelse af optimeringer Resurser Begrænsninger Investerings horisont? Information fra målere Anden brugerflade? ebutler, EMT Nordic Benyttes data fuldt ud? Er der andre behov? Forbrugsfremvisning
Bilag 5.2 Eksempler på målepunkter Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S
Bilag 5.3 Referat Silkeborg Kommune har mindre Grøn fokus end forventet. Silkeborg Kommune er forpligtede af en aftale med dansk naturfredningsforening, om en samlede besparelse af CO2 på 2 % årligt. Kravet trådte i kraft i år 2009, og Silkeborg Kommune har i gennemsnit sparet mere end de 2 % pr. år. Besparelsen dækker over transport, gadebelysning og ejendomme. Fra 2013 til 2017 har Silkeborg Kommune investeret 90 mil. kr. i energi besparelser. Investerings horisont på 10 år. Svare til 20 % af energi omkostningerne. Det omhandler eksempelvis om investering af 22 mil. kr. i solceller. Silkeborg Kommune gør nogle forskellige tiltag, medhensyn til styring af energi. Eksempelvis har Silkeborg Kommunen sat styring op i klasselokaler på flere skoler. Styringerne skal aktiveres manuelt, men slukker automatisk. Det omfatter både varme, lys og ventilation. Det er for at spare unødige drift timer, samt nedregulere i ferier- og weekendperioder. Hvad skal der til for at udnytte energien bedre? Økonomisk konsekvens På nuværende tidspunkt har Silkeborg Kommune ikke interesse i at udnytte energien bedre, end at undgå afgift. Silkeborg Kommunes medarbejder bliver vurderet på de økonomiske præstationer. Hvis der skal ske nogle ændringer, så skal der være et økonomisk incitament. Om det handler om højre afgifter eller billigere MWh, skal bære ro på hvad Silkeborg Varme vil. Hvis Silkeborg Varme vil tvinge Silkeborg Kommune til at sænke returtemperaturen til 35 grader, skal man jo sætte afgiften op. Forventningen om at opnå en lavere returtemperatur end den eksisterende er meget svært. Eksempel på installation som vil blive ramt af den nye afregningsform. Dybkjærskolen består af en række gamle bygninger fra 70erne. Energirenovering af disse bygninger vil ikke kunne betale sig, da investeringen bliver for stor i forhold til besparelsen. En renovering af den størrelsesorden vil ligge omkring 20-25 millioner. Et afkølingsbidrag på 40 000 kr. årligt vil ikke have nogen støre indvirkning i denne sammenhæng.
Silkeborg Kommune er positiv over for idéen om ekstern konsulent besøg. Silkeborg Kommune har tidligere modtaget udtræk om installationer med dårlig afkøling fra Silkeborg Varme. Silkeborg Kommune har efterfølgende forsøgt at modvirke dårlige afkøling af de omtalte installationer fra udtrækket. Silkeborg Kommune efterlyser sådanne fjernvarmedata udtræk. Evt. en kvartalsvis energi rapport. Silkeborg Kommune modtager fjernvarme data fra Silkeborg Varme en gang i døgnet. Værktøjerne til at bearbejde denne rå data er ikke klar på nuværende tidspunkt. Silkeborg Kommune benytter energi systemet DBD Energi. Dog er behandlingen af rå data fra Silkeborg Varme ikke det primære fokus på nuværende tidspunkt. (Silkeborg Kommune har modtaget fjernvarmedata fra d. 1 april 2014)
Bilag 6: Interview med Arbejdernes Andels Boligforening Informant 2: Claus Hansen - Inspektør - Arbejdernes Andels Boligforening Interviewer: Andreas Guldmann Sørensen - Maskinmesterpraktikant - Silkeborg Varme Emne: Ny incitamentstarif Arbejdernes Andels Boligforening havde i 2013 et forbrug op 18 950 MWh. Det udgøre 6 % af det samlede MWh forbrug. Bilag 6.1 Spørgeguide Visioner Energi styring Perspektiveringer Hvad gør i jer af overvejelser, angående denne ny incitamentstarif? Neutral punkt på 35 grader for returtemperatur (Under = besparelse 1 % pr. grad pr. MWh) (Over = afkølingsbidrag 1 % pr. grad pr. MWh) Eksempel på målepunkter (Arendalsvej 4-102 & 104-262) Hvad skal der til for at sænke returtemperaturen? Pisk/Gulerod Modtagers synspunkt o Alternativ tarif o Rådgivningsbesøg Beslutnings godkendelse af optimeringer Resurser Begrænsninger Investerings horisont? Information fra målere Muligheder med drifts data ebutler - Er der andre informationer, der kunne være relevant?
Bilag 6.2 Eksempler på målepunkter Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S
Bilag 6.3 Referat Arbejdernes Andels Boligforening har ikke nedskreven visioner, men bestræber sig på at vælge den mest fornuftige løsning. Informant 2. er ikke positiv over for en evt. ny incitamentstarif. Informant 2. mener, at indføre sådan en tarif kun vil få en negativ modtagelse. Informant 2. mener, at 9/10 tilfælde er der tale om brugeradfærd med hensyn til for høj returtemperatur. Informant 2. er stor tilhænger af kampagne for adfærdsændring. Boligforeningen uddeler med jævne mellemrum brochure til lejerne. Dog ofte uden virkning. En stør og mere målerettet kampagne der kan ramme bredere ville være at fortrække. Evt. et samarbejde med andre storforbruger vil være en fordel. Skeptisk over for forbedringer da tidligere ændringer ikke har haft den ønskede virkning. Har ikke tidligere benyttet sig af service besøg. Efterlyser mere erfarne rådgivere. Problem med grænsen på en max effekt på 100 kw for varmeveksler. Giver problemer i projekteringen af nye installationer / renovering af eksisterende. Med hensyn til investeringer kan Arbejdernes Andels-Boligforeningens ikke have længere tilbagebetalings tid på mere end 15 år. Dog er de investeringer med en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år iværksat. Informant 2. mangler at få information om fjernvarmeforbruget hos de forskellige installationer. Arbejdernes Andels Boligforening har ikke software til at håndter rå fjernvarmedata. Positive over for ideen om ebutler som værktøj. Mindre positiv over for ebutler til kundebrug. Dog skeptisk over for omkostningen ved anskaffelse. Abonnering af systemet vil være at fortrække.
Bilag 7: Artikel - Kan visualisering af energiforbrug føre til adfærdsændringer?