Region Midtjylland Fremme af energibesparelser i regionens og kommunernes bygninger m.v. via støtte fra ELENA-ordningen - forprojekt 29. august 2012 Udarbejdet af Miljø og Klima med bistand fra Gate 21
Denne rapport er udarbejdet af Flemming Jørgensen, Miljø og Klima (www.miljoeogklima.dk) med bistand fra Tina G. Schjerling, Gate 21 (www.gate21.dk) i perioden maj august 2012 efter anmodning fra Regional Udvikling i Region Midtjylland. Medarbejdere i Region Midtjylland, i 16 af regionens 19 kommuner og i regionens EU-kontor har bidraget med oplysninger og synspunkter til brug for rapporten. 2 Miljø og Klima
Indhold Resume... 5 Baggrund, formål og indhold... 6 Formål... 7 Forundersøgelsens indhold... 7 ELENA - Europæisk Lokal ENergi Assistance... 9 Energibesparelser i offentlige bygninger... 13 Krav til nybyggeri, ombygninger og vedligeholdelse... 13 Love og regler om energimærkning... 13 EU direktiv om energieffektivisering... 15 Målsætninger og aftaler om energibesparelser... 16 Borgmesterpagten... 16 DN Klimakommuner... 16 Kurveknækkeraftaler... 17 Lokale målsætninger... 17 ESCO... 18 Potentiale for energibesparelser... 19 Lavt hængende frugter eller stor høst?... 22 Tilbagebetalingstider... 22 ELENA-projekt i Midtjylland... 24 Kommunernes og regionens ønsker til indsatser... 24 Indsatsområder i ELENA-projektet... 26 Finansiering... 29 Organisering af samarbejdet... 31 Konklusion og anbefalinger... 34 Forslag til foreløbig ansøgning... 35 BILAG... 43 Faktaark: Favrskov Kommune... 44 Faktaark: Hedensted Kommune... 45 Faktaark: Herning Kommune... 46 Faktaark: Holstebro Kommune... 47 Faktaark: Horsens Kommune... 48 Faktaark: Ikast-Brande Kommune... 49 Faktaark: Lemvig Kommune... 50 Miljø og Klima 3
Faktaark: Norddjurs Kommune... 51 Faktaark: Odder Kommune... 52 Fakatark: Randers Kommune... 53 Faktaark: Ringkøbing-Skjern Kommune... 54 Faktaark: Samsø Kommune... 55 Faktaark: Silkeborg Kommune... 56 Faktaark: Struer Kommune... 57 Faktaark: Syddjurs Kommune... 58 Faktaark: Viborg Kommune... 59 Andre indsatsområder... 60 Region Midtjylland oversigt over investeringer... 61 ELENA - Europæisk Lokal Energi Assistance... 62 Låneregler, kommuner og region... 72 4 Miljø og Klima
Resume Der er et solidt grundlag for en fælles regional-kommunal ELENAansøgning. Der er et stort potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger og anlæg, og investeringerne er ofte både miljømæssigt og økonomisk fordelagtige for kommuner og region. -ordning ELENA kan dække op til 90 pct. af udgifterne til at forberede lokale og regionale myndigheders investeringer i energibesparelser og vedvarende energiteknologier. Betingelsen er, at støtten samlet set fører til investeringer på mindst 50 mio. EUR (ca. 373 mio. kr.), og at investeringen er mindst 20 gange større end støtten. Miljø og Klima har med bistand fra Gate 21 gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at fremme energibesparelser via en fælles kommunalregional ansøgning om ELENA-støtte. 16 kommuner og regionen har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at der i regionen og kommunerne er en betydelig vilje til at mindske energiforbruget og CO 2 -udledningen. De begrænsede ressourcer, der er et vilkår for kommuner og region, kan dog gøre det vanskeligt at omsætte gode viljer til en effektiv og systematisk indsats. Her kan ELENAstøtte være nyttig. Regionen og de 16 kommuner vurderer umiddelbart, at de vil kunne få gavn af at indgå i en ELENA-ansøgning og der med få støtte til at forberede investeringer i energibesparelser og vedvarende energiteknologier. De har tilsammen skønnet at kunne gennemføre investeringer på ca. 750 mio. kr. over en treårig periode, hvis der opnås ELENA-støtte. Der er især interesse for investeringer i solceller, (LED)belysning og klimaskærmsrenoveringer. Der er også peget på mulige indsatsområder indenfor energibesparelser i selvejende haller og vejbelysning. Der er desuden interesse for at lave fælles udbud og indkøb. Der er dermed et solidt grundlag for, at Region Midtjylland, på vegne af regionen og de 16 kommuner, ansøger om ELENA-støtte. Med en investering på 750 mio.kr. vil støtten kunne udgøre 37,5 mio.kr. Miljø og Klima 5
Baggrund, formål og indhold EU har lanceret ELENA for at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at forberede investeringer i energibesparelser og vedvarende energi. Er der grundlag for et fælles regionalt/kommunalt ELENAprojekt om at fremme energibesparelser i egne bygninger i Midtjylland? EU-kommissionen og Den europæiske investeringsbank har lanceret et finansieringsinitiativ European Local Energy Assistance (ELENA). Initiativet har til hensigt at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at foretage investeringer i energibesparelser og vedvarende energiteknologier. Initiativet er udviklet i sammenhæng med klimapagten og de fælles europæiske reduktionsmål, som bl.a. har en målsætning om 20 pct. CO 2 -reduktion i år 2020. ELENA-midler kan anvendes til at forberede en ansøgning om lån til klimainvesteringer i den europæiske investeringsbank EIB eller andre finansieringskilder. Investeringen kan være i energibesparelser i offentlige bygninger, gade- og trafikbelysning, bytrafik eller lokal infrastruktur. ELENA-midler kan anvendes til enhver teknisk bistand, der er nødvendig for at forberede, gennemføre og finansiere et investeringsprogram, f.eks. markedsundersøgelser, strukturering af programmer, forretningsplaner, energiopgørelser, forberedelse af procedurer og kontrakter. Inspireret af de gode muligheder i ELENA-ordningen og de positive erfaringer med en tilsvarende indsats i Region Sjælland har Region Midtjylland, efter drøftelse med flere midtjyske kommuner, besluttet at iværksætte en undersøgelse af mulighederne og potentialet for en fælles kommunal-regional ansøgning til ELENA. I undersøgelsen er der primært fokuseret på mulighederne for at fremme energibesparelser i kommunernes og regionens egne bygninger, men det er også undersøgt, om der kan være interesse for andre projekter inden for den kommunale og regionale drift. Denne rapport beskriver resultaterne af undersøgelsen. ELENA-ordningen og mulighederne for at finansiere energiinvesteringer beskrives. Reglerne om energibesparelser i offentlige bygninger omtales kort. Kommunernes og regionens politiske mål på området, fordelene ved at være med i en ELENA-ansøgning, det tekniske og økonomiske potentiale og de forventede resultater af en ELENA-ansøgning beskrives. Endelig gives der forslag til, hvordan region og kommuner går videre med en ansøgning, og der er forslag til en kort, foreløbig ansøgning. 6 Miljø og Klima
Formål Der er et betydeligt potentiale for energibesparelser og CO 2 -reduktion i kommunale og regionale bygninger. Erfaringer viser, at mange investeringer i energibesparelser tjener sig ind i løbet af få år, og at sådanne investeringer derfor kan være både miljømæssigt og økonomisk attraktive for kommunerne og regionen. En effektiv og systematisk indsats i de offentlige bygninger vil medføre en hurtig og væsentlig reduktion i C0 2 -udledningen, føre til varige driftsbesparelser på regionens og kommunernes budgetter samt skabe beskæftigelse blandt lokale virksomheder. ELENA-ordningen giver støtte til teknisk bistand til at forberede investeringsprogrammer, der kan danne grundlag for hjemtagning af lån til investeringer i energibesparelser. ELENA-ordningen kan der med være med til at fremskynde og kvalificere indsatsen. Hovedformålet med undersøgelsen er således at undersøge, om der er grundlag for at få fremmet systematiske energibesparelser i regionens og kommunernes bygninger via ELENA-støtte til teknisk bistand. Hvem vil være med i en fælles regional-kommunal ELENA-ansøgning? Hvor mange penge vil kommuner og region investere i energibesparelser, solceller og solvarme, hvis der opnås teknisk bistand fra ELENA-ordningen? Hvilke særlige indsatsområder skal der fokuseres på? Det er ligeledes et formål at undersøge, om der i kommunerne og regionen er interesse for andre typer af energiprojekter, der kan indgå i en ELENAansøgning. Forundersøgelsens indhold Via interviews og udsendte spørgeskemaer er der indhentet oplysninger omkring kommunernes og regionens hidtidige energispareindsats i de offentlige bygninger. Hvor data har været tilgængelige, er der endvidere indhentet oplysninger om det nuværende energiforbrug i kommunernes og regionens bygninger samt for potentialet for energibesparelser. Endelig er der indhentet oplysninger omkring enhedernes interesse for at indgå i et fælles kommunalt/regionalt ELENA-projekt om energibesparelser i offentlige bygninger. Oplysningerne fra de 16 deltagende kommuner er sammenfattet i faktaark (bilag 1) og oplysningerne fra regionens institutioner og hospitaler er sammenfattet i et skema (bilag 3). Miljø og Klima 7
Det er også undersøgt, om der er interesse og belæg for at medtage andre offentlige energiinvesteringer i ansøgningen, f.eks. vedr. vejbelysning, offentlig transport eller udvidelse af fjernvarmenettet. Svarene er sammenfattet i skema (bilag 2). Betingelserne for at opnå ELENA-støtte og mulighederne for lånefinansiering til at gennemføre investeringsprogrammer er undersøgt og beskrevet. Der er givet et bud på, hvordan samarbejdet mellem region og kommuner kan organiseres. Endelig er der udarbejdet et udkast til en foreløbig ansøgning. Denne kan danne grundlag for en første kontakt til ELENA-sekretariatet i Den europæiske Investeringsbank med henblik på at starte en egentlig ansøgningsproces, hvis dette bliver besluttet af de deltagende kommuner og regionen. 8 Miljø og Klima
ELENA - Europæisk Lokal ENergi Assistance For at fremme investeringer i energibesparelser og bæredygtig energi på lokalt plan har EU oprettet ELENA. Ordningen kan dække op til 90 pct. af de omkostninger, der er forbundet med teknisk bistand til at forberede store bæredygtige energiinvesteringsprogrammer. Her beskrives ELENA-ordningen i korte træk. En nærmere beskrivelse findes i bilag 4. Europakommissionen og Den Europæiske Investeringsfond (EIB) har lanceret ELENA-ordningen for at forbedre forberedelsen af kvalitetsprojekter inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder. ELENA yder tilskud til teknisk bistand, der er nødvendig for at udvikle investeringsprogrammer. Tilskuddet er på op til 90 pct. af udgifterne. Det forudsættes, at tilskuddet fører til (lånefinansierede) investeringer i markante energibesparelser og bæredygtig energiforsyning og bidrager til europæisk merværdi. Der skal mindst være en faktor på 20 mellem investering og tilskud. Ved at modtage støtte til teknisk bistand accepterer modtagerne, at det modtagne beløb skal tilbagebetales i det omfang, denne faktor ikke opnås. Hvad kan støttes? Støtte til teknisk bistand kan gives til udvikling af investeringsprogrammer indenfor bygninger, bytrafik og infrastruktur. Når det gælder offentlige bygninger, kan der gives støtte til udvikling af investeringsprogrammer, der fører til markant øget energieffektivitet. Det kan f.eks. være investeringer i renovering af bygninger med henblik på energibesparelser eks. via isolering, effektiv ventilation og effektiv belysning. Det kan ligeledes være integration af vedvarende energikilder i det byggede miljø - f.eks. solceller, solfangere og biomasse. Støttede projekter har hidtil skulle have en ledetråd eller et styrende princip, da dette ansås for at øge sandsynligheden for, at de bliver gennemført, ligesom det er nemmere at synliggøre dem for andre. Eksempelvis har det ikke været anset for muligt at medtage investeringer i vejbelysning i én kommune og bygninger i en anden kommune. EIB har dog i sommeren 2012 på spørgsmål fra Gate 21 oplyst, at det er muligt at medtage projekter inden for offentlige bygninger, anlæg og transport i samme ansøgning. Miljø og Klima 9
Støtteberettigede omkostninger ELENA-støtte kan ydes til udvikling af investeringsprogrammer, som eks. gennemførligheds- og markedsundersøgelser, strukturering af programmer, forretningsplaner, energi audit, forberedelse af udbudsprocedurer og kontraktlige ordninger. Endvidere er det muligt at opnå støtte til ekstra udgifter til nyt personale i forbindelse med investeringsforberedelserne. Det er ikke muligt at opnå støtte til hardware omkostninger, som f.eks. måleudstyr, computere eller kontorlokaler. Den tekniske bistand skal være nødvendig for at gennemføre investeringsprogrammet og skal overholde principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder omkostningseffektivitet. Finansiel støtte til teknisk bistand må ikke ydes med tilbagevirkende kraft. Støtten må ikke have til formål eller bevirke en fortjeneste for modtageren. Minimumsstørrelse for programmer, der støttes af ELENA Formålet med ELENA er at øge erfaringer med at udvikle investeringsprogrammer af en vis størrelse, normalt over EUR 50 mio. (373 mio. kr.). Mindre projekter kan støttes, når de er integreret i større investeringsprogrammer. Den ønskede bistand skal passe med størrelsen af den investering, der skal forberedes og dens potentiale til at skabe energibesparelser og beskæftigelse. Under alle omstændigheder skal faktoren 20 mellem investering og støtte overholdes. Hvem kan ansøge? Lokale og regionale myndigheder eller andre offentlige organer kan ansøge. ELENA støtter borgmesteraftale-initiativet fra Europakommissionen, men er ikke begrænset til enheder, der har underskrevet den. Det er muligt for Region Midtjylland eller en kommune at være en ledende partner, der ansøger om ELENA-midler på vegne af regionen og kommunerne. ELENA sekretariatet ser gerne, at der ansøges på denne måde. Hvordan ansøger man? For at søge skal man på forhånd have identificeret et investeringsprogram, der har til formål at bidrage til at nå målene for Den Europæiske Union inden for energi og klimaforandring, kendt som "20-20-20"-initiativet. Det skal fremgå af ansøgningen, hvilket ansvar og forhold, der er mellem partnerne. Det skal være klarlagt, hvem der har ansvaret for at nå faktoren på 20 mellem støtte og investering. ELENA sekretariatet har behov for sikkerhed for gennemførelse af investeringerne, samt at disse vil medføre de planlagte resultater. 10 Miljø og Klima
Investeringerne bør fastlægges bedst muligt inden en endelig ansøgning om ELENA-midler. Der skal være et tilstrækkelig præcist grundlag til, at man kan overbevise EIB om, at man vil være i stand til at identificere og implementere investeringerne inden for en periode på tre år. Der bør således være foretaget en foreløbig vurdering af et repræsentativt udsnit af bygningerne, således at denne efterfølgende kan anvendes til ekstrapolering af investeringer og resultater (energi, CO 2, omkostninger mv.). Denne vurdering kan baseres på de lovpligtige EMO-rapporter. Foreløbig ansøgning til EIB Region og kommuner kan ansøge om bistand direkte fra EIB. Bistanden vil blive ydet efter først til mølle-princippet inden for rammerne af det givne budget. For at undersøge mulighederne for at få bistand fra ELENA bør følgende minimum af oplysninger forelægges EIB: kort beskrivelse af de planlagte investeringsprogrammer, herunder typen af investeringer og strategi for implementering af programmet forventede investeringsomkostninger og tidsplaner for at udvikle programmet beløb, omfang og vigtigste behov, der skal opfyldes via ELENAmidlerne. Baseret på disse oplysninger vil EIB vurdere, om den foreløbige ansøgning opfylder udvælgelseskriterierne og vurdere behovet for bistand til det konkrete investeringsprogram. Endelig ansøgning Hvis EIBs gennemgang af den foreløbige ansøgning viser, at investeringen er potentielt berettiget til ELENA-støtte, vil ansøger modtage et ansøgningsskema, der skal udfyldes med en lang række detaljerede oplysninger om projektet se bilag 4. Efter modtagelse af ansøgningen vil EIB forelægge den for Europa Kommissionen for godkendelse. Udvælgelsesproceduren vil normalt tage ca. tre måneder. For Region Sjælland tog det dog væsentligt længere tid pga. interne EUforhold. Tid ELENA-ordningen løb oprindeligt frem til udgangen af 2011. Ordningen er siden blevet forlænget, og der er givet en ny bevilling på 37 mio. EUR. Det beløb, der er tildelt ELENA faciliteten, må ikke være opbrugt før en finansieringsaftale indgås. Miljø og Klima 11
Den maksimale varighed af et projekt støttet af ELENA er tre år. Et lån, der hjemtages til investeringer, som bygger på ELENA-støttede investeringsprogrammer, skal generelt bruges indenfor en tidsramme på tre år. Investeringerne skal igangsættes i støtteperioden. Hvordan gennemføres den tekniske bistand? Underleverandører (f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer), der skal gennemføre den tekniske bistand, udvælges af modtageren eller evt. af EIB. Underleverandører skal vælges i henhold til EU's offentlige udbudsregler. Modtageren vil være ansvarlig for forvaltning og rapportering om udviklingen i den tekniske bistand i henhold til Europakommissionens krav og aftaler med EIB om finansieringen. Der skal udarbejdes statusrapporter hver 6. måned, en foreløbig rapport efter normalt 18 måneder samt en endelig rapport senest en måned efter projektets afslutning. Udvælgelseskriterier EIB vil vælge investeringsprogrammer, der skal støttes under ELENA, baseret på en række kriterier (se bilag 4). Blandt disse kan nævnes: Berettigelsen af investeringsprogrammet (type af program) Den forventede faktor mellem støtte og investeringen (skal være mindst 20) De forventede bidrag til EU's energi- og klimamål, herunder at der opnås markante energibesparelser EU merværdi, navnlig i form af overensstemmelse med EU's politikker 12 Miljø og Klima
Energibesparelser i offentlige bygninger Der er i de senere år kommet statslige bestemmelser og aftaler med det sigte at mindske energiforbruget i offentlige bygninger. Der er sket flere skærpelser af Bygningsreglementet, der stiller krav til nybyggeri og større ombygninger og renoveringer. Der er krav om energigennemgang af alle bygninger og aftaler om at realisere tiltag med tilbagebetalingstid på op til fem år. Endelig er der givet adgang til at optage lån uden for de normale lånerammer til at investere i energibesparelser, og der er mulighed for at få tilskud fra energiselskaber (finansieringsmulighederne er nærmere beskrevet på side 29-30). Krav til nybyggeri, ombygninger og vedligeholdelse Bygningsreglementet fastlægger krav til energiforbruget i en bygning i relation til en såkaldt energiramme. I energirammen medregnes evt. produktion af varme og el med solenergi. Bygningsreglementet er senest skærpet i 2010. Det nye bygningsreglement BR10 trådte i kraft 30. juni 2010. De væsentligste ændringer og skærpelser er: En generel stramning med 25 pct. på energirammer og isoleringskrav for komponenter og bygningsdele. Ved ombygning og udskiftning skal energiforbedringer gennemføres. Ved vedligehold skal rentable energiforbedringer gennemføres (rentable energiforbedringer i eksisterende bygninger er beskrevet i bilag 6 til BR10). Den enkelte kommune og region kan som bygherre vælge at gå videre end kravene i BR10 og f.eks. opføre nye institutioner i passivhus-standard. Love og regler om energimærkning Energimærkning af offentlige bygninger er lovpligtig (Bek. Nr. 673 af 25/06/2012). Bekendtgørelsen er i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger (LBK nr. 636 af 19/06/2012), som har til formål at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Endvidere er lovens formål at medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger. Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Alle offentlige bygninger skal mærkes. Reglen har været i kraft for bygninger over 1.500 m 2 siden 1. januar 2006. For mindre bygninger gælder reglen fra 1. juli 2009. Miljø og Klima 13
Følgende kategorier af bygninger er imidlertid undtaget fra krav om energimærkning uanset registrering i BBR: - fritliggende bygninger under 60 m 2 - bygninger, der sælges med henblik på nedrivning - bygninger, hvor det opvarmede areal er mindre end 60 2 og højst udgør 25% af det samlede etageareal - fredede bygninger - bygninger, hvor det ikke er muligt at udføre en retvisende energimæssig beregning pga. væsentlige mangler i bygningens varmeanlæg eller klimaskærm. Efter at en offentlig bygning over 60 m 2, men under 250 m 2 er energimærket første gang i henhold til disse regler, er der først krav om energimærkning igen, hvis bygningen skal sælges eller udlejes. Energimærkninger har en gyldighed i 10 år. Hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med tilbagebetalingstid under 10 år, der tilsammen udgør mere end 5 pct. af energiforbruget, nedsættes gyldigheden til 7 år. For alle offentlige bygninger over 250 m 2 gælder det derfor, at energimærkningen skal fornys senest ved udløbet af denne periode. Mærkningen skal udføres af et certificeret energimærkningsfirma. Energimærker for konkrete bygninger kan findes på hjemmesiden www.boligejer.dk. Arbejdet med at indføre ordningen har været forsinket i forhold til tidsfristen 1. juli 2009, og mange kommuner har derfor ikke kunne nå at få udført alle energimærker til den fastsatte tid. De fleste kommuner har dog nu fået energimærket sine ejendomme. I Midtjylland har 15 ud af de 16 interviewede kommuner og regionen fået energimærket (så godt som) alle sine ejendomme. En enkelt kommune har endnu kun energimærket en mindre del af sine ejendomme. Erfaringerne med energimærkningen er, at energimærker kan bruges som udgangspunkt for prioritering af indsatsen, men at de ikke kan stå alene. Kommunerne er generelt kritiske i forhold til energimærkningsordningen. Flere kommuner giver udtryk for, at kvaliteten af energimærkerne er for ringe, at oplagte energisparemuligheder overses, eller at løsningsforslagene er mangelfulde eller forkerte. Energimærkerne skal således følges op at en nærmere gennemgang af bygningerne og vurdering af mulighederne for energibesparelser. Tidligere gjaldt en ELO-ordning (EnergiLedelsesOrdning) for større offentlige bygninger (skoler, rådhuse o.l.). ELO-rapporterne oplyste ligeledes om mulighederne for at spare energi. 14 Miljø og Klima
Regeringen har en indgået aftaler med hhv. Danske Regioner 1 og Kommunernes Landsforening 2 om, at kommuner og regioner skal gennemføre energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på op til fem år. Energibesparelsesprojekterne skal være gennemførte indenfor et tidsrum af fem år efter udfærdigelsen af den pågældende energimærkning. EU direktiv om energieffektivisering Den 14. juni 2012 blev EU-kommissionen, Rådet og Europaparlamentet enige om et nyt direktiv for energieffektiviseringer i EU, som skal medvirke til at EU som helhed når målet om energibesparelser i det primære energiforbrug på 20 % i 2020 (basisår: 2007). Det nye direktiv stiller ikke specifikke krav om energirenovering af regioners og kommuners bygninger. 1 Aftale mellem Danske regioner og klima- og energiministeren om realiseringen af energibesparelser i regionerne, januar 2009. 2 Aftale mellem KL og transport- og energiministeren om realiseringen af energibesparelser i kommuner, oktober 2007. Miljø og Klima 15
Målsætninger og aftaler om energibesparelser Kommunerne og Region Midtjylland har i stort omfang forpligtet sig til at gøre en indsats for at nedbringe energiforbruget og CO 2 - udledningen fra egne aktiviteter. Der er i de deltagende kommuner og i regionen betydelig organisatorisk og politisk vilje til at gøre en indsats for at mindske energiforbruget og CO 2 - udledningen, herunder også i de offentlige bygninger. Dette kommer bl.a. til udtryk i tilslutningen til -aftaler, Borgmesterpagten, erspektivplan for 50 % vedvarende energi og lokale politiske målsætninger og aftaler. I det følgende introduceres de mest udbredte målsætninger og aftaler vedr. energibesparelser og CO 2 -reduktion i kommunerne og regionen. Borgmesterpagten 6 ud af de 16 deltagende kommuner har underskrevet Den europæiske Borgmesterpagt (Covenant of Mayors) 3, og en enkelt kommune forventer at tilslutte sig aftalen i 2012. Erfaringsmæssigt kan en tilslutning til Borgmesterpagten gøre det lettere at opnå EU-støtte til energiprojekter. Med tilslutning til borgmesterpagten forpligter borgmestrene sig til, at de ikke 2 reduktion i 2020 de vil gå længere og reducere CO 2 -udledningen med mere end de 20 pct. ved at gennemføre en bæredygtig energihandlingsplan på de områder, hvor kommunen kan træffe beslutninger. Målet om mere end 20 pct. reduktion gælder kommunen som geografisk område og ikke kun den del af energiforbruget, der kommer fra kommunen som virksomhed. DN Klimakommuner En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) forpligter kommunen til at nedbringe C0 2 -udledningen fra egne aktiviteter med minimum 2 pct. om året. I Midtjylland har 10 ud af de 16 deltagende kommuner indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune. Kommunerne forpligter sig til aftalen gennem en borgmestererklæring, hvor kommunen: Udarbejder en opgørelse over kommunens nuværende CO 2 -udledning. Udarbejder en handleplan, der beskriver, hvordan kommunen vil opnå CO 2 -reduktionen samt hvilke områder, der fokuseres på. 3 www.borgmesterpagten.eu 16 Miljø og Klima
Gennemfører planen og offentliggør en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2 -udledningen og igangværende projekter. Som klimakommune starter man med at reducere CO 2 -udledningen fra egne aktiviteter: Kommunens egne bygninger, drift og indkøb osv. Senere kan man udvide arbejdet til at omfatte kommunen som geografisk enhed. Kurveknækkeraftaler Fire af de interviewede kommuner har en løbende k- fordi målet med aftalen er at knække den stigende elforbrugskurve i Danmark, så elforbruget falder. Med ændringen fra Elsparefonden til blev indsatsen bredt ud til ikke kun at omfatte el-, men også varmeforbruget. Kravene i aftalen er, at kommunen sætter et fast mål for reduktion af elforbruget, f.eks. at reducere elforbruget med 1, 2 eller 3 pct. hvert år over en treårig periode, at elforbruget registreres, og at der er åbenhed om, hvordan besparelserne gennemføres, så andre kan lære af erfaringerne. Som følge af Energiaftalen af 22. marts 2012 nedlægges Center for Energibesparelser. En begrænset del af aktiviteterne videreføres i regi af Energistyrelsen. Kurveknækkeraftalerne er imidlertid blevet opsagt, og eksisterende aftaler ophører 1. november 2012. Lokale målsætninger Ud over klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, Borgmesterpagt-aftale og Kurveknækkeraftale har flere kommuner vedtaget lokale målsætninger. Disse fremgår af fakta-arkene i bilag 1. Region Midtjylland har som mål at: Styrke regionens erhvervsudvikling inden for energi- og miljøområdet Andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 50% af regionens samlede energiforbrug i 2025 Regionen skal være en europæisk demonstrationsregion, der går foran og begrænser brugen af fossile energikilder. n- rcer. Opgørelsen viser et stort potentiale for biomasse, svarende til ca. en tredjedel af regionens bruttoenergiforbrug i 2015. Herudover er der et stort potentiale for anden vedvarende energiproduktion. Perspektivplanen peger i øvrigt på mulighederne for fortsat at udbygge fjernvarmenettet i regionen. I sin Agenda 21 strategi har regionen fokus på energiforbedringer i sine bygninger. Miljø og Klima 17
ESCO ESCO-aftaler er en anden måde, hvorpå nogle kommuner vælger at forpligte sig til at opnå energibesparelser og CO 2 -reduktioner i sine egne bygninger. Et ESCO (Energy Service Company) er et energitjenesteselskab, der tilbyder totalløsninger for energibesparelser. På grundlag af en basislinje hjælper det med at afdække potentialet for besparelser i kommunens bygninger, og med at få ofte stiller garanti for besparelserne. Betalingen til et ESCO sker via de opnåede energibesparelser. Kommunernes incitament for at indgå en ESCO-aftale er almindeligvis, at det er muligt meget hurtigt at få gennemført markante energibesparelser, eller at minimere et stort vedligeholdelsesefterslæb. Favrskov og Lemvig Kommuner har indgået en ESCO-aftale;; men andre kommuner overvejer det. Herudover har Silkeborg og Viborg hospitaler indgået ESCO-aftaler. Kendetegnet for de fleste ESCO-projekter er, at der oftest er fokus på at realisere energibesparelser med korte tilbagebetalingstider for at sikre økonomisk rentabilitet i projektet. En ESCO-aftale er derfor ofte fokuseret omkring energibesparelser i de tekniske installationer, hvorimod investeringer i klimaskærmsrenoveringer, hvor tilbagebetalingstiden er længere, typisk ikke indgår i aftalen. Det kan endvidere være vanskeligt at opøve eller bevare viden og kompetencer omkring bygninger og renoveringer i kommunerne og institutionerne, hvis energispareindsatsen henlægges til ekstern partner. Der kan ikke opnås teknisk bistand fra ELENA-ordningen til projekter, der er med i en allerede indgået ESCO-aftale. En ESCO-aftale dækker dog ikke nødvendigvis alle bygninger eller alle tiltag. Det vil derfor ofte være muligt at kombinere en igangværende ESCO-aftale med ELENA-støtte, hvor ESCOaftalen eksempelvis omhandler de tekniske installationer, mens ELENAbistanden så bruges til at forberede opsætning af solceller eller forberede efterisolering af bygningers klimaskærm. 18 Miljø og Klima
Potentiale for energibesparelser I de fleste kommuner i region Midtjylland er der endnu ikke opgjort et energibesparelsespotentiale I størstedelen af de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, har det ikke været muligt at få oplyst energibesparelsespotentialet. De fleste kommuner har imidlertid tilgængelige data, i form af energimærker, til at kunne beregne eller skønne et energibesparelsespotentiale. I det følgende præsenteres to forskellige eksempler på opgørelser over energibesparelsespotentialet, for henholdsvis Herning og Ikast-Brande Kommuner. Det fremgår, at Herning årligt bruger godt 50 mio.kr. til el og varme i sine bygninger, og at der ved en investering på ca. 43 mio.kr. kan opnås årlige besparelser på godt 4 mio.kr. Ikast-Brande bruger godt 24 mio.kr. til el og varme i egne bygninger. Kommunen kan ved en investering på 32 mio.kr. forvente en årlig besparelse på 1,7 mio.kr. I begge tilfælde skal investeringsbeløb og forventede besparelser naturligvis tages med de forbehold, der følger af opgørelsesmetoderne. Miljø og Klima 19
Herning Kommune Energiforbrug i kommunens bygninger i 2011 (opvarmet areal: 499.361 m 2 ) Opvarmning (ekskl. elvarme) 55.911 MWh 22.364.400 Kr. Elektricitet inkl. elvarme 18.060 MWh 27.994.048 Kr. Samlet 73.971 MWh 50.358.488 Kr. Energibesparelsespotentiale Opvarmning (ekskl. elvarme) 3.053 MWh fjernvarme 40 tons træpiller 24.500 liter olie 51.180 m 3 gas Elektricitet inkl. elvarme 1.399 MWh/år Samlet 4.098.004 kr./år Nødvendig investering for at nå denne besparelse. 42,7 mio. kr. Inkl. automatisk energiregistrering og energitrim af bygninger samt vandbesparelser 20 Miljø og Klima
Ikast-Brande Kommune Energiforbrug i kommunens bygninger i 2011 (opvarmet areal: 220.000 m 2 ) Opvarmning (ekskl. elvarme) 23.000 MWh 13.800.000 Kr. El til opvarmning 25.000 Kr. Elektricitet inkl. elvarme 7.000 MWh 10.500.000 Kr. Samlet 30.000 MWh 24.325.000 Kr. Energibesparelsespotentiale beregnet på 13 skoler af EnergiMidt (TB: I fase 1 var TB under 5 år (er gennemført), i fase 2 er TB 5-10 år (delvis gennemført). Nu gøres der brug af rentabilitetsberegning i henhold til BR10 (rentabelt hvis (levetid x besparelse)/investering > 1,33)) Opvarmning (ekskl. elvarme) 3.000 MWh/år 1.500.000 Kr./år Elvarme 0 MWh/år 0 Kr./år Elektricitet ekskl. elvarme 154 MWh/år 231.000 Kr./år Samlet 3.154 MWh/år 1.731.000 Kr./år Nødvendig investering for at nå denne besparelse. 32 mio. kr. Miljø og Klima 21
Lavt hængende frugter eller stor høst? energibesparelser i de tekniske installationer, hvor tilbagebetalingstiden ofte er kort. Investeringer i klimaskærmen (f.eks. efterisolering af vægge og tage eller udskiftning af vinduer), der typisk har en længere tilbagebetalingstid, bliver i disse kommuner ofte ikke prioriteret, medmindre efterisolering m.v. kan gennemføres som led i en større renovering eller ombygning af en ejendom. Tilbagebetalingstider Nogle kommuner vurderer de enkelte energispareprojekter ud fra et totaløkonomisk perspektiv, hvor der indtænkes flere parametre end blot den simple tilbagebetalingstid for en investering. Der er en tendens til, at et stigende antal kommuner går over til at se på den totaløkonomiske rentabilitet af energibesparelser. En del kommuner har dog stadig en praksis med at gennemføre energibesparende projekter indenfor en bestemt maksimal tilbagebetalingstid på f.eks. 5, 8 eller 10 år. Dette kan forhindre mange investeringer, især indenfor forbedringer af klimaskærmen, selvom de kan være både miljømæssigt og økonomisk fornuftige. Ofte vil sådanne investeringer også kunne gavne på anden måde eksempelvis ved en forlængelse af bygningens levetid eller formindskelse af udgifter til almindelig vedligehold i en periode. Eksempelvis vil en udskiftning af vinduer til nye lavenergivinduer ikke alene medføre et lavere energiforbrug, men også spare vedligeholdelse af de gamle vinduer i en årrække. Energiinvesteringer kan også føre til forbedringer af indeklimaet. Mindre træk og kuldeindfald, bedre belysning eller forbedret luftskifte er eksempler på dette. Et forbedret ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding og effektiv luftfordeling kan forbedre indeluften mærkbart. DTU Byg har påvist, at luften i et lokale er afgørende for, hvor effektivt vores kroppe og hjerner fungerer. Et lavt luftskifte i et lokale kan således hæmme indlæringsevnen, mens en forbedring af indeklimaet, hvor indtaget af frisk luft fordobles, kan øge indlæringen med op til 15 pct. Ved renovering af ventilationsanlæg skal der således ses på den totale værdi af renoveringen frem for alene at se på energigevinsten. Når det gælder belysningsprojekter, er der også ofte mulighed for at forbedre lyskvaliteten samtidig med, at der kan spares energi ved f.eks. at skifte lyskilder til LED-belysning. 22 Miljø og Klima
Det anbefales således, at kommuner og region i højere grad end tidligere opererer med differentierede tilbagebetalingstider, og at der anlægges et mere helhedsorienteret perspektiv på energibesparelser, hvor flere forskellige parametre værdisættes. Det skal i denne sammenhæng påpeges, at EU har et øget fokus på især at støtte energispareprojekter, der har til formål at opnå markante energibesparelser. Miljø og Klima 23
ELENA-projekt i Midtjylland Regionens og kommunernes bygningsafdelinger er spurgt, hvordan de mener at kunne få gavn af at indgå i et fælles regionaltkommunalt ELENA-projekt. Med forbehold for ledelsernes og politikernes endelige beslutning om at deltage i et fælles regionalt-kommunalt ELENA-projekt har de interviewede givet udtryk for deres umiddelbare vurdering af ELENA-projektets relevans for deres fremadrettede energispareindsats. Der er givet bud på, hvilke indsatsområder ELENA-støtten kan være med til at fremme, hvordan den tekniske bistand konkret skal anvendes og hvilket beløb, der med fordel kan investeres i de tre år, som ELENA-projektet strækker sig over;; fra efteråret 2013 til efteråret 2016. Ud fra skøn over investeringspotentialet vurderes der at være et klart grundlag for at arbejde videre med at formulere en ansøgning om ELENA-støtte, idet de foreløbige meldinger peger på samlede investeringer i energibesparelser og vedvarende energianlæg på ca. 750 mio. kr. over de tre år. Dette er langt over minimumskravet på 50 mio. EUR (373 mio. kr.), som EU har fastsat for ELENA-ordningen. I et videre forløb skal det konkretiseres hvilke investeringer, der kan gennemføres i den treårige periode. Dette kan føre til, at der skal ansøges om et mindre eller større beløb. Selv om der på nuværende tidspunkt er usikkerhed om beløbets størrelse, er der ingen rimelig tvivl om, at der er et klart grundlag for at ansøge om teknisk bistand fra ELENA-ordningen. Investeringerne vil føre til driftsbesparelser, forbedringer af indeklimaet, besparelser på vedligeholdelse, levetidsforlængelse af bygninger og bygningselementer og skabelse af nye arbejdspladser. Dertil kommer de miljømæssige gevinster i form af energibesparelser og CO 2 reduktioner. Ud over investeringer i offentlige bygninger har nogle af kommunerne peget på andre typer af offentlige energiinvesteringer, der måske vil kunne indgå i en kommende ELENA-ansøgning (se bilag 2). Kommunernes og regionens ønsker til indsatser De interviewede kommuner og regionen har peget på en række indsatsområder, som de vurderer, at ELENA-støtten kan være med til at fremme. Investeringsbeløb og indsatsområder indenfor kommunale og kommunalt finansierede bygninger fremgår af tabellen på næste side: 24 Miljø og Klima
Kommunernes skønnede investeringsbeløb og indsatser på bygningsområdet Kommune Skønnet investeringsbeløb Klimaskærm LED/ Anden belysning Andre installationer Solceller Andre VEanlæg Energibesparelser i selvejende haller Favrskov 12 mio. kr. X X X X 45 mio. kr. X X X X X X Herning 86,2 mio. kr. X X X X X Holstebro 15 mio. kr. X X X Horsens 39 mio. kr. X X X Hedensted Ikast- Brande 32 mio. kr. X X X X X Lemvig 8 mio. kr. X X X X Norddjurs 15 mio. kr. X X X X X X Odder 15-20 mio. kr. X X X X X Randers 30 mio. kr. X X X Ringkø- bing- Skjern 50 mio. kr. X X X X X X Samsø 6 mio. kr. X X X Silkeborg 60 mio. kr. X X X X Struer 15 mio. kr. X X X X X Syddjurs 20 mio. kr. X X X X X X Viborg 80 mio. kr. X I alt ca. 528 533 mio.kr. Miljø og Klima 25
Samlet set ønsker de 16 kommuner således at investere i størrelsesordenen 528-533 mio.kr. i energibesparelser og vedvarende energi i bygninger. Region Midtjylland ønsker at investere 50-62 mio. kr. i energibesparelser og vedvarende energianlæg i sine egne bygninger (se bilag 3). Derudover har en række kommuner nævnt tekniske anlæg som vejbelysning (ca. 165 mio.kr.), udstyr til offentlig transport (mindst 0,8 mio.kr.) og fjernvarme (ca. 20 mio.kr.), hvor der er interesse for et fælles ELENA-projekt. I bilag 2 er der en oversigt over forslag til andre indsatsområder end bygninger. Samlet set er der kommet følgende bud på investeringsbeløb, der kan indgå i en ELENA-ansøgning, idet fjernvarme er udeladt (se side 28): Kommunale bygninger 528-533 mio.kr. Regionens bygninger Tekniske anlæg I alt ca. 50-52 mio.kr. 164-169 mio.kr. 750 mio. kr. Indsatsområder i ELENA-projektet Ud fra meldingerne fra kommuner og region, som det fremgår af oversigten på foregående side samt bilag 1, 2 og 3, kan der peget på følgende indsatsområder i et kommende ELENA-støttet regionalt/kommunalt projekt: Klimaskærmsrenoveringer 11 kommuner, to hospitaler og en enkelt regional institution har givet udtryk for, at ELENA-støtten kan være med til at fremme energibesparelser i klimaskærmen. Der peges dels på behovet for vinduesudskiftning, dels på isolering. Konkret vil kommunerne og de regionale institutioner anvende en evt. teknisk bistand fra ELENA-ordningen til at kvalitetssikre energimærkerne, således at der opnås et bedre datagrundlag for energispareindsatsen. Der er således behov for kvalificerede energigennemgange, og her peger flere kommuner på vigtigheden af at anlægge et mere helhedsorienteret blik på bygningerne. Dette betyder bl.a. at parametre som indeklima, lysindfald og forlængelse af bygningernes levetid inkluderes i beregningerne af investeringernes rentabilitet. 26 Miljø og Klima
Endvidere er der stor interesse for at lave fælles udbud og indkøb af eks. vinduer m.m. Det er imidlertid vigtigt, at der samtidig tænkes i mulighederne for at lave udbud, som mindre lokale virksomheder kan byde ind på. Vedvarende energianlæg Der er stor interesse for investeringer i både varme- og elproducerende vedvarende energianlæg. I forhold til førstnævnte er der fokus på at fortrænge olie, primært med sol- eller jordvarme. I relation til vedvarende elproduktion, nævner ikke mindre end 11 kommuner og regionen, at de enten er interesseret i, eller allerede har planer om, investeringer i solceller. Der peges i den forbindelse på behovet for kvalificeret rådgivning til at bestemme, hvor der med fordel kan installeres solceller. Herudover er et flertal interesseret i at anvende en evt. ELENA-bistand til at lave et fælles udbudsmateriale. Heri skal der indgå en kravspecifikation, som bl.a. sikrer kvaliteten af solcellerne ved eks. at stille krav til producentens dokumentation herfor. Tekniske installationer i bygninger Regionen og de fleste kommuner peger på, at der er behov for markante investeringer i tekniske installationer. Herunder er det specielt belysningsområdet, der er i fokus. 11 kommuner, tre hospitaler og en enkelt regional institution nævner indendørsbelysning som et fokusområde. Her nævnes eks. behov for udskiftning af lyskilder til f.eks. LED-belysning og tidsstyring af eksisterende belysning. Bygningsrelateret udendørsbelysning er der også bred interesse for. Herudover har regionen og flere kommuner udtrykt interesse for at energioptimere ventilationsanlæg og for installation af CTS-anlæg. I relation til CTS-anlæg peges der f.eks. på, at der er behov for bistand og erfaringsudveksling til at bestemme anlæggets optimale styrings- og reguleringsniveau for at opnå maksimale energibesparelser under hensyntagen til at de tekniske servicemedarbejdere skal kunne programmere anlægget. Selvejende idrætshaller Selvejende idrætshaller er et indsatsområde, som mange kommuner har interesse i at energioptimere. Her kan både være behov for at gennemføre energibesparelser i klimaskærmen, de tekniske installationer, inden- og udendørsbelysningen. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at installere vedvarende energianlæg i hallerne, eks. solceller på tagene. Miljø og Klima 27
De økonomiske forhold vedr. de selvejende haller kan være ganske komplekse. En selvejende hal er en selvstændig juridisk enhed med egen økonomi, men ofte med en driftsaftale med kommunen, der bevirker, at kommunen reelt betaler udgifterne til energiforbruget. Kommunen har således en økonomisk interesse i at energioptimere hallerne og der ved minimere driftsomkostningerne. ELENA-ordningen må antages at kunne bruges til selvejende idrætshaller, så længe de hovedsageligt er offentligt finansierede, jfr. nedenstående definition 4. Dette bør dog afklares juridisk i løbet af ansøgningsfasen, ligesom de juridiske og økonomiske forhold mellem kommune og idrætshaller bør være fastlagt for hver af de kommuner, der har selvejende haller med i ansøgningen. Tekniske anlæg Den europæiske Investeringsbank (EIB), der administrerer ELENA-ordningen, har tidligere givet udtryk for, at den samme ELENA-ansøgning ikke både kunne omhandle bygninger og andre typer af investeringer, men at der skulle være en rød tråd i ansøgningen. Imidlertid har EIB i juni 2012 på spørgsmål fra Gate 21 oplyst, at det er muligt at have vejbelysning, offentlig transport og bygninger i samme ansøgning. Det vurderes derfor muligt at medtage forberedelse af sådanne investeringer i ansøgningen. Det er ikke undersøgt, om fjernvarmeudbygning kan være med i samme ansøgning, men der er her tale om forsyningsselskaber og der med om andre ejerforhold og personkredse end de øvrige investeringer, ligesom forsyningsselskaberne har andre finansieringsmuligheder. Det foreslås derfor, at fjernvarmeudbygning ikke kommer med i denne ELENA-ansøgning. Syv kommuner har i forbindelse med interviewene peget på vejbelysning, med lavere energiforbrug (f.eks. LED). Samsø Kommune ønsker at basere sin offentlige transport på eldrevne busser, ligesom elbiler til privat transport ønskes fremmet. Kommunen ønsker derfor at investere i ladestandere. 4 ELENA-ordningen omfatter kommuner, regioner og offentlige organer. Sidstnævnte reated by a public authority or a legal entity governed by private law with a public service mission, financed for more than 50% by public sources, whose internal procedures and accounts are subject to control by a public authority and for whose liabilities a public authority will accept re- 28 Miljø og Klima
Finansiering Investeringer i energibesparende foranstaltninger kan som hovedregel finansieres ved lån. Renter og afdrag på lånene betales via besparelserne på energiudgifterne. Derudover kan der opnås en vis medfinansiering via tilskud fra energiselskaberne. Der kan via KommuneKredit optages lån med en løbetid på op til 25 år. En anden mulighed er at optage lån via EIB (Den Europæiske Investeringsbank). Det vil være de enkelte kommuner, der skal stå for låneoptagelsen til de investeringer, der bliver resultatet af ELENA-støtten, og det vil således være op til de enkelte kommuners og regionens økonomiafdelinger og politiske organer, hvorledes energiinvesteringerne skal finansieres. Ved et 20-årigt lån kan der gennemføres investeringer med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 14 15 år, hvis besparelsen skal kunne dække afdrag og renter af lånet (der er regnet med et lån med en rente på 3,5 pct. p.a.). Lånemuligheder Både region og kommuner har automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger uden for de normale lånerammer. Låneadgangen er fastsat i de to såkaldte lånebekendtgørelser 5 6 (se Bilag 5). er låneadgangen nærmere beskrevet for kommunernes vedkommende, og vejledningen må også gælde for regionen, da reglerne er de samme. Vejledningen omtaler lån til energibesparelser og til installation af el- og varmeproducerende anlæg. Den nærmere afgrænsning af, hvad der kan lånes til, fremgår af det følgende. Lån til energibesparelser Der er automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, og det er i bestemmelser herom angivet, hvilke konkrete energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af låneadgangen: Af bestemmelserne fremgår det, at der kan optages lån til udgiften ved foranstaltninger vedrørende energiforbrug, der følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. En central del af energimærkningen er forslagene til energibesparende foranstaltninger, og det er således disse konkrete foranstaltninger, der kan optages lån til. 5 Bekendtgørelse nr. 1238 af 15/12/2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6 Bekendtgørelse nr. 1299 af 15/12/2011 om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Miljø og Klima 29
Der kan endvidere optages lån til udgiften ved udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer. Der kan således optages lån til disse udgifter, uanset om udskiftningen eller anskaffelsen følger af en energimærkning. Endelig er der med de seneste ændringer af lånebekendtgørelserne pr. 15. dec. 2011 adgang for kommuner og region til at optage lån til foranstaltninger, der følger af energikrav til eksisterende byggeri i Bygningsreglementet. Det bemærkes, at bestemmelsens sigte er energibesparelser. Derfor er energiøkonomiske tiltag i nybyggeri ikke omfattet af den automatiske låneadgang. Lån til installation af el- og varmeproducerende anlæg Der er adgang til at lånefinansiere udgiften til installation af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende energikilder i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål. Ved indenlandske, herunder vedvarende energikilder, forstås naturgas, halm, affald, træ, tørv, biogas og lignende gasser, overskudsvarme fra industrielle processer m.v., geotermisk energi og omgivelsesvarme samt vind, sol og vandkraft. Tilskud til energibesparelser De danske energiselskaber er forpligtet til at reducere slutbrugernes energiforbrug i henhold til aftale med Energistyrelsen. De skal derfor rapportere realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. Som et led i dette har de midler til rådighed, som kan bruges til rådgivning og til at yde tilskud til investeringer i energibesparende tiltag i institutioner, kontorer og virksomheder m.m. Hvis kommunen vil sælge ejerskabet over sine besparelser til et energiselskab, skal kommunen lave en skriftlig aftale om salget, inden energispareprojektet gennemføres. Herudover skal besparelserne dokumenteres. Selvom kommunen sælger ejerskabet til energiselskaberne, opnår kommunen stadig den fulde besparelse. 30 Miljø og Klima
Organisering af samarbejdet Der er ikke kun én myndighed involveret i projektet, og derfor skal der være bindende aftaler mellem partnerne om ELENA-ansøgningen og projektets gennemførelse. Den europæiske Investeringsbank EIB stiller en række formelle krav til ansøgere og modtagere af ELENA-støtte. Region Midtjylland eller én af kommunerne vil skulle stå som ansøger (ledende partner) ved en fælles ansøgning om ELENA-støtte. Det er i det følgende forudsat, at Region Midtjylland står som ansøger. Da der ikke kun er én dansk myndighed involveret som støttemodtager, men derimod både region og kommuner, er det nødvendigt med bindende aftaler mellem ansøgeren og de øvrige partnere og et klart mandat fra partnerne i forhold til EIB. Formelle krav til ansøger Det vil være den ledende partner (Region Midtjylland), der står som ansøger, og som modtager støtten og fordeler den tekniske bistand til deltagerne. Endvidere vil det være den ledende partner, der overfor EIB har ansvaret for støttemidlernes anvendelse. I ansøgningen vil der være et samlet budget for hhv. støtte og efterfølgende investering. Ansøgeren (Regionen) vil være ansvarlig for at nå faktoren på mindst 20 mellem støtte og investering for det samlede projekt. Det skal i forhold til EIB være fastlagt, hvilket ansvar og forhold der er til de andre partnere. Ansøgeren vil være ansvarlig for forvaltning og rapportering om udviklingen i den tekniske bistand i henhold til Europakommissionens krav og den indgåede kontrakt med EIB. Enhver budgetoverskridelse skal finansieres af ansøgeren. Ansøgeren skal rapportere til EIB på engelsk: a) halvårlige statusrapporter b) foreløbig rapport (inklusive årsregnskabet) c) endelig rapport om gennemførelsen (herunder finansielle oversigter). Undlader ansøgeren at fremlægge en statusrapport eller den endelige rapport, og undlader ansøger at stille en acceptabel skriftlig forklaring på, hvorfor den ikke er i stand til at opfylde denne forpligtelse, kan EIB opsige kontrakten, undlade at betale udestående beløb og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Miljø og Klima 31