Velkommen Når De har valgt at sikre Dem imod virus og uautoriseret brug af Deres computer, skal De sørge for, at der IKKE findes andre sikkerhedsprodukter med samme funktion installeret i forvejen. Det er specielt vigtigt, hvis det er sikkerhedsprodukter fra forskellige producenter, da disse IKKE kan sameksistere. Eksempler på de mest almindelige Antivirus programmere: Norton Antivirus, Panda Antivirus, AVG-Antivirus, PC-Cillin, MacAfee Eksempler på de mest almindelige Firewall programmer: Norton Internet Security, ZoneAlarm, PC-Cillin. Eksempler på de mest almindelige SpyWare programmer: AdAware, Webroot, SpyBot, Microsoft Antispyware. Afinstaller derfor andre produkter (også tidligere versioner af Norman Virus Control) og genstart Deres computer FØR de installerer Sikkerhedspakken. Afinstallation af andre sikkerhedsprodukter kan foretages ved hjælp af: Start (Indstillinger) Kontrol Panel Tilføj/fjern Programmer. Efter afinstallationen og en genstart, skal De sikre Dem, at der ikke er tidligere sikkerhedsprodukt tilbage på Deres computer. Er det tilfældet, kontakt da vores danske Support-afdeling og få hjælp. Når andre sikkerhedsprodukter er fjernet anbefaler vi, at man defragmenterer harddisken før Sikkerhedspakken installeres. Dette gøres på følgende måde: Klik på Computer i menuen Start. Højre-klik på harddisk-ikonen hvor der angives (C:). Dette er Deres primære harddisk drev. Vælg punktet Egenskaber (nederste punkt på menuen) Vælg herefter fanebladet Funktioner Vælg her punktet hvor der angives Defragmenter... og start denne for drev C: Efter endt defragmentering vil De opleve, at computeren er en smule hurtigere. Det skyldes, at filerne på harddisken nu er samlet. De opnår samtidig også den fordel, at defragmenteringsprogrammet giver en advarsel, hvis Deres harddisk har mindre fejl. Er det tilfældet, vil det indbyggede Windows program "Scandisk" kunne rette op på fejlen. Når harddisken er optimeret, er chancen for installationsfejl reduceret markant. Vi anbefaler ligeledes, at alle kørende programmer afsluttes før installationen foretages - inklusiv de programmer som automatisk startes op sammen med Windows og placeres i proceslinjen/systray (nede ved uret i højre hjørne). Disse programmer er aktive og tager både ressourcer fra computeren (RAM og CPU), samt kan være årsagen til et sikkerhedsprodukt ikke kan installeres korrekt. I langt de fleste tilfælde kan disse programmer deaktiveres midlertidigt ved, at man klikker eller højre-klikker på deres ikon og herefter vælger "Exit", "Stop", "Disable", "Afbryd", "Deaktiver" eller lignende. De vil altid kunne få ikonen tilbage gennem programmets hovedmenuer, hvor størstedelen af alle programmer giver følgende mulighed: "Show icon in systray" eller "Vis ikon på proceslinjen". Specielt RealPlayer og fildelingsprogrammer kan drille sikkerhedsprodukter i installationsfasen. Når De har deaktiveret så mange programmer som muligt, kan De påbegynde installationen af Sikkerhedspakken.
VISTA INSTALLATON: AdAware programmerne er desværre ikke udviklet til VISTA endnu. Dobbeltklik på filen som blev downloadet fra Norman.. Når denne advarsel komme frem på skærmen vælges KØR Der fremkommer en ny Sikkerhedsadvarsel her vælges Fortsæt (ikke afbilledet)
Marker Opkaldsforbindelse hvis De har en gammel modem forbindelse Marker Direkte forbindelse hvis De har en ADSL eller anden bredbåndsforbindelse.
NVC installeres
Der går ca. 1-2 minutter inden installationen er helt færdig, herefter fremkommer følgende vindue: Skriv eller kopier den unikke godkendelsesnøgle fra den tilsendte E-mail Nu er installatione udført og Deres PC er beskyttet af Sikkerhedspakken.
Hent manualer til Virus Control og Personal Firewall Selvom der er indbygget online-hjælp i programmerne (ved tryk på F1-tasten), kan manualerne til Norman Virus Control og Personal Firewall også hentes i elektronisk form (PDF-format). Manualerne kræver, at man har installeret Adobe Acrobat Reader. Denne kan hentes gratis fra Adobe s hjemmeside: Klik her for at hente manualer Klik her for at hente Acrobat Reader SUPPORT Sparekassen Himmerlands kunder har adgang til Norman Data Defence Systems professionelle danske support i hele aftale perioden. Hvilke muligheder for support tilbyder Norman?: Internet support: http://www.norman.com/support/dk med masser af gode tips og råd. På internet support, kan De finde oplysninger om de nyeste vira og trusler, afhjælpning af de mest almindelige problemer, deltage i support forums med andre brugere og meget mere. Internetsupport er åben døgnet rundt. E-mail/Fax support: Support afdelingen kan kontaktes hvis de ikke kan finde svaret på internet supporten, De kan skrive til support afdelingen på mail: support@normandk.com, De kan sende en fax på: 6590 5102 Personlig support: Support afdelingen kan kontaktes hvis De ikke kan finde svaret på internet supporten eller via E-mail/fax support. De kan ringe til en support medarbejder på tlf: 6311 8890. Support afdelingens åbningstider er: Mandag til fredag fra klokken 9.00 til 16.00. Husk at oplyse Deres licenskode ved alle henvendelse. God fornøjelse