UDKAST Handleplan for anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer
Pesticidhandleplan, Kommunalt ejede arealer 2 af 10
1. Pesticidhandleplan indledning 1.1. Baggrund Ved vedtagelse af budgettet for 2016 2019 besluttede Byrådet i Vejen Kommune, at bekæmpelse af ukrudt med gasbrænder skal erstattes delvist med anvendelse af pesticider. Ukrudt udgør en trussel for belægninger med grus, asfalt og fliser på veje, parkeringspladser og fortove. Bekæmpelsen af ukrudt skal sikre, at belægningerne lever op til deres æstetiske formål, praktiske funktion og ikke nedbrydes før tiden. Ukrudt i fugerne mellem belægningssten kan genere færdslen og presse fliser og belægningssten fra hinanden, så der opstår sætninger og ujævnheder. Ukrudt langs kantsten medfører, at der trænger vand ned i belægningen, som kan give frostsprængninger, mens ukrudt på grusstier kan genere færdslen på stierne. Generelt vil græsukrudt på faste belægninger forkorte belægningernes levetid. Ukrudt på offentlige arealer skal fremadrettet bekæmpes med pesticider der er godkendt til formålet. 1.2. Formål med pesticidhandleplanen Pesticidhandleplanen omfatter arealer ejet af Vejen Kommune indenfor kommunegrænsen. Det være sig veje og stier, parkeringsarealer, grønne områder og bede, friarealer ved offentlige institutioner og tekniske anlæg, idrætsanlæg, landbrugsarealer og naturarealer. Landbrugsarealer og ferie/fritidshuse samt bekæmpelse af Kæmpebjørneklo er ikke omfattet af pesticidhandleplanen. Pesticidhandleplanen beskriver, hvordan der skal anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Derudover indeholder planen en beskrivelse af hvilke ukrudtstyper, der må sprøjtes for. Handleplanen beskriver også hvilke krav der er til det materiel, der anvendes, så det sikres, at der afsættes sprøjtemidler på de tiltænkte steder. Desuden indeholder planen krav til uddannelse til sprøjtefører og dokumentation om udførte behandlinger og mængden af anvendt midler. 3 af 10
2. Pesticider og nuværende praksis 2.1. Pesticider og deres virkning Pesticider er en samlet betegnelse for følgende tre typer af bekæmpelsesmidler: Herbicider (ukrudtsmiddel) Insekticider (insektmiddel) Fungicider (svampemiddel) Denne pesticidplan omhandler brugen af herbicider, til bekæmpelse af uønskede plantearter ved og mellem belægninger på kommunalt ejede arealer. Desuden beskrives forhold omkring fodboldbaner, institutioner og legepladser. 2.2. Ukrudtstyper Ukrudt er generelt defineret som uønskede planter. Det kan være vilde planter, der koloniserer et nyplantet område eller kulturplanter, der vokser på et uønsket sted. Ukrudt der ikke bliver bekæmpet vil dække ca. 1 % mere af belægningen for hvert år. Det vokser i alle fuger og bevæger sig ind over belægningen, hvor der ikke er naturligt slid. De typiske plantearter der ses som ukrudt på offentlige arealer, veje og stier og som ønskes bekæmpet gennemgået kort herunder: En-årig rapsgræs: Kvikgræs (Senegræs): Mælkebøtte: En græsart der kan nå at spire, vokse og kaste frø i løbet af få uger. En enkelt plante kan blive til flere kvadratmeter tæt beplantning i løbet af 1-2 år. Planten kan sætte frø og blomstre hele året, selv når den er slået meget lav. Græsart med flade stive blade og lange hvide rødder. Planten formerer sig både ved frøsætning og rodudløbere. Rødderne forgrener sig i det uendelige, og danner et tæt rodnet, der vokser sig ind i andre planters rødder eller under fliser/belægninger. Kvikgræs i græsplæner kan bekæmpes gennem hyppig græsslåning. En standhaftig plante, der tilpasser sig de lokale forhold og kan gro tæt til jorden på slåede plæner. Kan lave store skader i form af revnedannelser i asfaltbelægninger. 2.3. Invasive arter Vejen Kommune har i 2011 udarbejdet indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Det fremgår af indsatsplanen, at der primær anbefales bekæmpelse af Kæmpebjørneklo med rodstikning/opgravning og kemisk bekæmpelse samt afgræsning hvis bestandene er på mere end 100 planter. Indsatsplanen til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo giver anvisninger omkring sprøjtning med pesticider, og emnet behandles derfor ikke yderligere i pesticidhandleplanen. 4 af 10
2.4. Nuværende praksis Den nuværende praksis for ukrudtsbekæmpelse omfatter bekæmpelse af græsukrudt på grusstier, fortove og pladser med belægningssten, lang kantsten og langs sti og asfaltkanter. Ukrudtsbekæmpelsen foregår dels med håndholdt flammebehandling med gasbrænder og traktormonteret gasbrænder. Der foretages op til ti behandlinger om året afhængig af kravet til belægningernes udseende og funktion. Desuden foretages der ukrudtsbekæmpelse ved ukrudtsbørstning langs kantsten i forbindelse med gadefejning. Vej & Park har tre sæsonansatte, hvis primære opgave er flammebehandling med traktormonteret gasbrænder. Gasbrænderne er designet og udviklet i samarbejde med Vejen firmaet ENVO-DAN, der har udviklet et patenteret system, der reducerer gasforbruget med op til 40 % Ved nyplantninger og bekæmpelse af Kæmpebjørneklo anvendes pesticider. Kommunens forbrug af pesticider har de seneste 5 år ligget nogenlunde konstant på ca. 5 kg aktivt stof årligt, primært til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo på kommunale arealer. Med den nye pesticidstrategi forventes forbruget at blive ca. 25-40 kg aktivt stof. Det estimerede forbrug er et skøn, der baserer sig på andre kommuners forbrug i 2013 1, hvor bekæmpelsesmidler til Kæmpebjørneklo ikke er indeholdt i opgørelsen. Potentielt kan det samlede pesticidforbrug i Vejen Kommune således komme op på ca. 45 kg aktivt stof inklusiv bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Pesticidforbruget skal årligt indberettes årligt til Miljøstyrelsen. 3. Arealer omfattet af pesticidhandleplanen 3.1. Områder med drikkevandsinteresser Der er ikke specielle restriktioner i områder med drikkevandsinteresser, med undtagelse af en beskyttelseszone på 25 m fra vandværksboringer, hvor der er et lovmæssigt krav om, at der ikke må anvendes sprøjtegifte. 3.2. Bortforpagtede landbrugsarealer Der kan drives konventionel landbrugsdrift på landbrugsarealer ejet af Vejen Kommune, og der anføres ingen restriktioner om anvendelse af pesticider ud over gældende lovgivning. Vejen Kommune ejer ikke landbrugsarealer uden for kommunegrænsen, hvorfor stillingtagen til anvendelse af pesticider på kommunalt ejede landbrugsarealer i andre kommuner ikke er relevant. 1 Undersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer i 2013. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1641, 2015. 5 af 10
3.3. Ferie og fritidshuse Områder udlagt til formålet i Vejen Kommune er ligeledes omfattet af nærværende plan og har ikke yderligere restriktioner. 4. Ukrudtsbekæmpelse på fokusområder 4.1. Idrætsanlæg: boldbaner med græsbelægning Visse typer ukrudt som f.eks. mælkebøtter kan volde problemer på boldbaner og det kan derfor være nødvendigt at foretage bekæmpelse. Dog viser erfaringerne, at det generelle slid samt regelmæssig slåning af banerne holder ukrudtet nede. På boldbaner og rekreative græsarealer med offentlig adgang, må der anvendes plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af mælkebøtter og frøukrudt, der ifølge etiketteksten er godkendt til netop denne anvendelse 2. Der er pt. ikke godkendt sprøjtemidler på det danske marked til bekæmpelse af mælkebøtter og Bellis i rekreative græsarealer med offentlighedens adgang. Såfremt der godkendes bekæmpelsesmidler til formålet, kan disse anvendes på kommunens rekreative græsarealer. 4.2. Idrætsanlæg: kunstgræsbaner, grus- og tennisbaner I forbindelse med kunstgræsbaner samt grus- og tennisbaner kan der i kanter opstå problemer med ukrudt både i kanten og lidt inde på banen. Erfaringen er, at det generelle slid på banerne samt regelmæssige vedligehold og afretning, evt. med slæbenet på grus- og tennisbaner, vil holde ukrudtet nede. Ukrudt kan bekæmpes med godkendt pesticid ved strygning, flade eller punktsprøjtning. Der skal anvendes en sprøjtemetode der afsætter mindst muligt sprøjtemiddel på spillearealerne. Det er jf. Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen ikke tilladt at anvende giftige og meget giftige bekæmpelsesmidler på offentlige områder og lignende arealer, der er tilgængelige for publikum. Dvs. der kan kun anvendes bekæmpelsesmidler, der ikke er mærket med faresætningerne R23-R28. 4.3. Offentligt vejareal, kantsten og fortov Ukrudt i kantstene og fortov er almindeligt problem. Ukrudt bekæmpes med godkendt pesticid ved strygning, flade eller punktsprøjtning. Der skal anvendes en sprøjtemetode der afsætter mindst muligt sprøjtemiddel på de belagte arealer. 2 Bekendtgørelse nr. 1750 af 14. december 2015 om bekæmpelsesmidler (Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen) 6 af 10
Figur 1: Ukrudt langs kantsten og mellem chaussésten 4.4. Offentligt vejareal, brostens- og chausséstensbelægninger på torve samt i bymidter Fremtoningen af bymidter og torve er vigtige i forhold til det æstetiske indtryk af omgivelserne. Ukrudt i midtbyerne signalerer sjusk og laden-stå-til. Grundet et højt ukrudtstryk i mellemrummene på sådanne belægninger, er det nødvendigt jævnligt at foretage bekæmpelse. 4.5. Offentligt vejareal, brostens- og chausséstensbelægninger, helleanlæg Helleanlæg er ofte udført i brosten/chaussésten, hvor der er mange fuger og dermed gode betingelser for ukrudtsvækst. Ukrudt bekæmpes med godkendt pesticid ved strygning, flade eller punktsprøjtning. Der skal anvendes en sprøjtemetode der afsætter mindst muligt sprøjtemiddel på de belagte arealer. 4.6. Offentligt vejareal, grusbelagte pladser, stier og parkeringspladser Ukrudt på grusbelagte pladser, stier og parkeringspladser er en generel udfordring. Trafikken bekæmper i et vist omfang ukrudtet men langs kanterne og på steder hvor der er begrænset trafikbelastning vil belægningen blive ukrudtsbefængt. 4.7. Offentligt vejareal, asfalt/gruskanter Vejarealets beskaffenhed er vigtig for sikker færdsel på vejene. Ukrudtsvækst langs veje kan vokse ind over belægningen og ødelægge belægningen. Det er derfor nødvendigt at holde vejrabatten nærmest kørebanekanten fri for større ukrudtsvækster. 4.8. Ny asfaltering/asfaltslidlag og belægningsarbejder Gennemgroet ukrudt i gamle asfaltbelægninger kan være et problem ved udlægning af nyt slidlag fordi ukrudtet ret hurtigt kan gro igennem den nye belægning. 7 af 10
4.9. Kommunale institutioner, plejehjem, skoler og børnehaver På rekreative græsarealer med offentlig adgang må der kun anvendes plantebeskyttelsesmidler, der ifølge etiketteksten er godkendt til netop denne anvendelse. Miljøstyrelsen har pt. ikke godkendt bekæmpelsesmidler med denne anvendelse. Der kan derfor ikke anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse på græsarealer i børnehaver, på skoler, i fritidsklubber og ved plejehjem. 4.10. Offentlige legepladser på offentlige arealer, herunder tilgrænsende arealer og områder med faldunderlag Ukrudt i belægninger med faldsand kan udgøre et problem hvis sliddet på legearealet er begrænset. Desuden kan ukrudt langs kanterne brede sig ind over legearealet. Ukrudt kan bekæmpes med godkendt pesticid ved strygning, flade eller punktsprøjtning. Der skal anvendes en sprøjtemetode der afsætter mindst muligt sprøjtemiddel direkte på legearealet. Figur 2: Offentlig legeplads ved Jels Søbad 4.11. Stensætninger, støttemurer m.v. Ukrudt i støttemure er et stort problem. 4.12. Plantebede og nyplantninger Ukrudt i nyplantninger og plantebede kan genere væksten af den ønskede beplantning. Plantebede og nytilplantninger er ofte indrettet med henblik på udsmykning, der skal være visuelt smukt og som eventuelt kan danne biologiske nicher i byområder. Plantevækster som ikke er tiltænkt i bedene er ukrudt, som forstyrrer det samlede indtryk af bedenes udformning. 8 af 10
5. Metoder til ukrudtsbekæmpelse og pesticidanvendelse 5.1. Anvendt materiel Der anvendes forskelligt materiel til ukrudtsbekæmpelse alt efter hvilken bekæmpelsestype, der er valgt. Valget af det rigtige redskab er vigtigt i forhold til effekten af ukrudtsbekæmpelsen og den optimale anvendelse af ressourcer. Materiel til ukrudtsbekæmpelse kan grupperes som følgende: Håndholdte redskaber, hvor materiellet bæres på ryggen eller på en vogn og behandlingen med lanse Mindre vogne (kærrer) hvor føreren skubber/styrer vognen Mindre maskiner eller traktorer, hvor fører sidder i førerhus. Alle tre typer materiel er velegnet til anvendelse af pesticider. 5.2. Intelligente bekæmpelsesmetoder Intelligente bekæmpelsesmetoder er en metode, hvor maskinellet er monteret med sensorer, der detekterer ukrudt. Når sensoren identificerer en ukrudtsplante åbner dysserne og bekæmpelsesmiddel påføres. Dyserne skal justeres korrekt, sådan at bredspøjtning ved åbning af dyserne reduceres og det kun er ukrudtsplanten der behandles. Dette er særligt relevant ved bekæmpelse med pesticider, da en stor del af bekæmpelsesmidlet ellers vil afsættes på belægningen. 5.3. Strygning af ukrudt Strygning er ukrudt er en berøring af hver enkelt ukrudtsplante med en svamp fugtet med pesticider. Metoden er mere tidskrævende end traditionel sprøjtning og intelligent punktsprøjtning, da den kræver manuel udpegning og behandling af hver enkelt plante. Metoden anses omvendt som mere skånsom end traditionel sprøjtning og intelligent punktsprøjtning, da der kun afsættes pesticider på den plante, der skal behandles. 5.4. Krav til sprøjtefører og anvendte midler Til ukrudtsbekæmpelse i Vejen kommune må der udelukkende anvendes midler, der er godkendt til markedsføring i Danmark og midlerne skal være godkendt til den konkrete anvendelse. For at få den bedste effekt af pesticiderne skal de anvendes korrekt i henhold til leverandørens anvisninger. Desuden skal vind of vejrforhold være gunstige, så bekæmpelsesmidlerne afsættes på de vækster, hvor det er tiltænkt. Ukrudtsbekæmpelse i Vejen Kommune kan kun ske af uddannet personale med gyldigt sprøjtecertifikat. Sprøjtecertifikatet og eventuelle opdateringskurser må således ikke være mere end fire år gamle. At ukrudtsbekæmperen har et sprøjtecertifikat (lovkrav) sikrer, at bekæmperen har viden om bl.a. bekæmpelsesmidler, håndtering og rengøring/bortskaffelse samt de mest optimale 9 af 10
bekæmpelsestidspunkter og forhold. Bekæmperen har desuden uddannelse i brugen af de rette værnemidler samt foranstaltninger i tilfælde af uheld. 5.5. Dokumentation for ukrudtsbekæmpelse Der er behov for viden om ukrudtsbekæmpelse, sådan at indsatsen kan koordineres på de rigtige steder og med de rette bekæmpelsesmidler. Der skal derfor førers logbog over den udførte bekæmpelse. Af logbogen skal der fremgå følgende: Navn på anvendt bekæmpelsesmiddel eller angivelse af alternativ metode Anvendt dosis pr. ha eller pr. m2 eller anden relevant dosis Tidspunkt for bekæmpelse (dato) Hvor der er bekæmpet, herunder arealet størrelse Anvendt materiel Formål med bekæmpelsen Loggen skal gemmes i mindst 3 år. Der stilles ikke krav til loggens format i øvrigt. 10 af 10