Kalundborg Kommune. Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer. Marts gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017.

Transkript

1 Kalundborg Kommune Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017 Marts 2014 Kontakt Sagsansvarlig: Line Højdal/Jan Krause Teknik og Miljø - Veje, Havne og Grønne Områder Kalundborg Kommune Højvangen Svebølle Telefon, omstilling: /20

2 Pesticidhandleplan - Kommunalt ejede arealer PESTICIDHANDLEPLAN KOMMUNALT EJEDE AREALER... 3 TIDSHORISONT OG MÅL... 3 AREALER OMFATTET AF PESTICIDHANDLEPLANEN... 5 VISSE KONKRETE SITUATIONER, HVOR YDERLIGERE PESTICIDANVENDELSE KAN FOREKOMME... 5 VEJE OG GRØNNE OMRÅDER... 6 BEKÆMPELSE AF KÆMPE BJØRNEKLO... 8 BORTFORPAGTEDE AREALER... 8 KALUNDBORG GOLFKLUB GOLFBANEN PÅ RØSNÆS... 9 BAGGRUND OVERORDNEDE STRATEGIER/AFTALER...10 MÅLSÆTNING OG KONSEKVENSER...12 PESTICIDFORBRUGET I KALUNDBORG KOMMUNE PESTICIDFRI BEKÆMPELSESMETODER METODER GENERELT MEKANISKE METODER...14 TERMISKE METODER...14 ANDRE ALTERNATIVE METODER...15 ØKONOMISKE BETRAGTNINGER I FORBINDELSE MED PESTICIDFRI DRIFT - PRIS OG KVALITET...15 ANLÆGSØKONOMI...16 PESTICIDFRI UKRUDTSBEKÆMPELSE PÅ FOKUSOMRÅDERNE IDRÆTSANLÆG (BOLDBANER)...17 IDRÆTSANLÆG (KUNSTGRÆSBANER)...18 IDRÆTSANLÆG (GRUS- OG TENNISBANER)...18 VEJE OG STIER (KANTSTEN OG FORTOV)...19 VEJE OG STIER (RUNDKØRSLER, BROSTENS-/ CHAUSSESTENSBELÆGNINGER MM.)...19 VEJE OG STIER (GRUSBELAGTE PLADSER, STIER OG PARKERINGSPLADSER)...19 STENSÆTNINGER, STØTTEMURE OG LIGN NY-ASFALTERINGER/STØRRE SLIDLAGS- OG BELÆGNINGSARBEJDER /20

3 Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer I henhold til vedtagne Retningslinjer for anvendelse af sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse på Vej og Parks driftsområder, skulle der inden udgangen af 2013 udarbejdes en handlingsplan for den fremtidige ukrudtsbekæmpelse. På nuværende tidspunkt vurderer Teknik & Miljø, at hel pesticidfri renholdelse fortsat er for ressourcekrævende, hvis kommunens anlæg skal sikres. Der lægges derfor op til politisk drøftelse af renholdelsesproblematikken. Det ønskede plejeniveau ved pesticidfri drift på kommunens forskellige arealer skal på sigt fastlægges, så der sikres balance mellem plejeniveau og ressourcer. En overgang til sprøjtefri drift, med nuværende ressoucer, vil betyde en lavere hyppighed eller anden prioritering af renholdelse og dermed at mere ukrudt må accepteres. Dette vil være en problemløs og oplagt løsning i nogle tilfælde, mens der på mange områder vil opstå følgeudgifter til nyanlæg og omlægning, som følge af skader på kommunens anlæg. Det vil derfor være nødvendigt at udvide gyldighedsperioden for de gældende Retningslinjer for anvendelse af sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse på Vej og Parks driftsområder. Det foreslås også, at der i visse nye konkrete situationer kan forekomme pesticidanvendelse. På denne måde kan der satses på en løbende pesticidafvikling i takt med tilpasning til mere ressourcekrævende metoder til renholdelse. Tidshorisont og mål Målet er en total afvikling af pesticidforbruget og at driftsbudgettet tilpasses alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse. Med henblik på at sikre en målrettet indsats for udfasning af brugen af pesticider opstilles følgende handlingsplan for perioden forår / : 1. Gyldighedsperioden for gældende retningslinjer for anvendelse af sprøjtemidler. Gyldighedsperioden for gældende retningslinjer for anvendelse af sprøjtemidler udvides til at være gældende i handlingsplanperioden forår / og således, at der kan anvendes Round Up Bio (og ikke længere ren Round Up). Derudover er præciseret visse konkrete situationer, hvor yderligere pesticidanvendelse kan forekomme. 2. Statistik for pesticidforbruget. Der udarbejdes specificeret opgørelse af pesticidforbruget for 2013, således at der skabes et overblik over pesticidforbruget indenfor de forskellige fokusområder, med 3/20

4 beskrivelse af baggrunden for anvendelsen og forslag til pestididfri renholdelse. 3. Fastlæggelse af plejeniveauet for kommunens arealer. Ved at prioritere niveauet for renholdelse på kommunens arealer, vil det være muligt at udvælge delområder, hvor sprøjtning kan erstattes af alternative bekæmpelsesformer. Samtidig vil der skabes klarhed over hvilke fokusområder, der vil kræve mere langsigtet planlægning, hvis brugen af pesticider skal udfases helt. 4. Vidensindsamling og vidensdeling. Der skal indhentes yderligere erfaringer fra kommuner der allerede er overgået til pesticidfri drift. Herved kan vi drage nytte af vigtige erfaringer og sikre at en overgang til pesticidfri drift i Kalundborg Kommune kan ske uden driftsmæssige problemer og uden risiko for skader på kommunens aktiver. Der deltages desuden i KL s forum for kommuner og stat, hvor der udveksles erfaringer om pleje af offentlige arealer uden brug af sprøjtemidler. 5. Selskaber og bestyrelser med afgørende kommunal indflydelse. I selskaber og bestyrelser med afgørende kommunal indflydelse f.eks Kalundborg Forsyning, bør kommunen via sit medlemskab i bestyrelsen, arbejde aktivt for, at pesticiforbruget ophører og oplysninger vedr. evt. forbrug tilvejebringes. 6. Oplæg til budgetseminar 2016 detailplan for afviklingen af pesticidforbruget. På baggrund af det registrerede forbrug og de fastlagte plejeniveauer udarbejdes konkret forslag til hvordan afviklingen kan finde sted indenfor de enkelte fokusområder. Der udarbejdes overslag på hvad det vil koste at overgå til pesticidfri drift, såfremt vedligeholdelsesniveauet fastholdes til det minimum, som sikring af kommunens aktiver kræver. 7. Revision af pesticidhandlingsplanen. Der udarbejdes redegørelse for afviklingen hvert 4. år og handlingsplanen revideres, således at driftsbudget og vedligeholdelsespraksis løbende tilpasses. 4/20

5 Arealer omfattet af pesticidhandleplanen Denne pesticidhandleplan omfatter: Veje og stier Parkeringsarealer Grønne områder Idrætsanlæg Naturområder Landbrugsarealer Friarealer i forbindelse med skoler, bibliotek, plejehjem m.v. Friarealer i forbindelse med f.eks. tekniske anlæg, renseanlæg, pumpestationer, m.v. Blomsterkummer og bede Til kommunale arealer hører også kommunens arealer uden for kommunegrænsen f.eks. feriehuse. Bortforpagtede arealer uden for kommunegrænsen er også omfattet. I det følgende beskrives visse konkrete situationer, hvor yderligere pesticidanvendelse kan forekomme og praksis for udvalgte af ovennævnte arealtyper. Visse konkrete situationer, hvor yderligere pesticidanvendelse kan forekomme Der kan forekomme situationer hvor særlige omstændigheder gør at anvendelse af yderligere pesticider end Round Up Bio kunne være nødvendig. Genopretning af boldbaner Da det er vanskeligt med pesticidfri drift at fjerne ukrudt som f.eks. mælkebøtter helt, når det først er etableret, vil det være fornuftigt at anvende pesticider på de værst angrebne fodboldbaner. Der kan anvendes specifikke målrettede pesticider, der ikke dræber græsset. Man kan således sikre et godt udgangspunkt for en fremtidig pesticidfri pleje af arealerne, der omfatter flere kulturtekniske tiltag for at holde græsset ved lige. Kanter ved kunststofbaner I forbindelse med kunststofbaner kan der i kanter opstå problemer med ukrudt både præcist i kanten og lidt inde på banen. Her har det været nødvendigt at sprøjte med Round-Up Bio. 5/20

6 Pensling af træstuppe I forbindelse med fældning kan der ved visse træarter ( f.eks. ved popler ) være risiko for at de gror videre og forvolder skade på rør- og kabelføringer eller asfaltbelægninger. I disse tilfælde kan der anvendes pensling med Round-Up Bio. Veje og grønne områder I henhold til gældende regulativ, kan der foretages sprøjtning på fokusområder, hvor det vurderes, at fremspiringen af ukrudt ødelægger kommunens anlæg. Sprøjtning udføres i henhold til de gældende retningslinjer. Fokusområderne er: Drift af idrætsanlæg (boldbaner grus/græs og tennisbaner) Bekæmpelse af ukrudt på vejområdet Bekæmpelse af ukrudt på stensætninger, støttemurer og lign. Forud for ny-asfalteringer, ved større slidlagsarbejder og belægningsarbejder på færdselsarealer I særlige tilfælde op ad bygningsværker og lignende, hvor flammebehandling med gasbrænder anses at udgøre en brandrisiko. Brugen af sprøjtemidler begrænses til et minimum. Den kemiske bekæmpelse udføres således fortrinsvist som punktsprøjtning og hvor det er muligt tilsigter kommunen at anvende alternative udbringningsmetoder, såsom pensling eller strygning. Enhver anvendelse af pesticider på offentlige arealer sker med forsigtighed, således at risikoen for grundvandsforurening minimeres og så naturen og menneskers sundhed beskyttes bedst muligt. Sprøjtning foretages i henhold til nedenstående retningslinjer: Sprøjtning må ikke fortages på følgende områder: Nitratfølsomme vand-indvindingsområder (disse vurderes også at være sårbare overfor pesticider, vurderet på baggrund af lerlagstykkelse, strømningsforhold og grundvandskvalitet). Inden for vandværksboringernes 25 meter bufferzone (hvor der er lovmæssige krav om at der ikke må sprøjtes). Ovennævnte områder fremgår af nedenstående oversigtskortet og er endvidere indarbejdet i de aktuelle plejeplaner, hvor hele eller dele af arealet er udpeget. 6/20

7 7/20

8 Sprøjtning kan foretages efter følgende retningslinjer: Kun det kemiske middel Round Up Bio må anvendes, se dog nedenfor vedr. præcisering af visse konkrete situationer, hvor yderligere pesticidanvendelse kan forekomme. Kun personer med særlig uddannelse i brug af bekæmpelsesmidler (sprøjtecertifikat) må udbringe pesticider. Der skal anvendes sikkerhedsgodkendte værnemidler ved håndtering De lovmæssige krav til forholdsregler ved håndtering, opbevaring, transport, bortskaffelse mv. skal overholdes. Entreprenørservice registrerer og fører regnskab med forbrug og anvendelsesområde (formål og lokalitet). Der gennemføres årligt en evaluering af det registrerede forbrug. Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo foretages jvf. kommunens indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Kalundborg Kommune har i perioden 2007 til 2011 anvendt selektiv kemisk bekæmpelse og slåning ved større bestande og rodstikning ved mindre forekomster på de offentlige arealer. I tråd med kommunens ambition om, helt at udfase brugen af kemisk bekæmpelse mod Kæmpe Bjørneklo, har kemisk bekæmpelse kun været anvendt i et meget begrænset omfang de seneste to år. I stedet har kommunen satset på mekaniske løsninger, som afdækning med fiberdug, skærmkapning og rodstikning. Bortforpagtede arealer Kalundborg Kommune besluttede tilbage i 2009, at landbrugsarealer skulle bortforpagtes med fortrinsret til økologi, dernæst til pesticidfri dyrkning og først herefter til konventionel dyrkning. Ved seneste udbud af landbrugsarealer for perioden 2010 til 2015, blev alle tilbud om konventionel dyrkning fravalgt, da der var tilstrækkeligt med tilbudsgivere. Der findes enkelte gamle forpagtningsaftaler, hvor landbrugsarealerne stadig dyrkes konventionelt. Disse vil ved fornyelse/ opsigelse søges omlagt til sprøjtefri drift. Der kan være særlige forhold, som kan gøre sprøjtning nødvendig for at undgå væsentlige driftsmæssige problemer. Dette kan f.eks. være et længe ubenyttet kommunalt areal, som kommunen kan finde forpagtere til, mod at de får lov til at nedsprøjte flere års plantevækst. 8/20

9 Kalundborg Golfklub golfbanen på Røsnæs Golfbanen ligger på kommunal jord. Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner trådte i kraft d. 15. marts Bekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner og driftsmæssige aspekter i tilknytning til anvendelsen af sprøjtemidler. Ved tilrettelæggelse af driften af en golfbane skal det sikres, at der anvendes så begrænsede mængder sprøjtemidler som muligt, og at de anvendte sprøjtemidler har så begrænset påvirkning som muligt på miljøet og sundheden. Der er indført et såkaldt belastningsloft, der har til formål at begrænse brugen af sprøjtemidler mest muligt. Ikke bare i mængde, men også i giftighed (sundheds- og miljømæssige egenskaber). Der bliver med andre ord sat et loft for den maksimale belastning af sprøjtemidler på den enkelte golfbane. Klubben kan selv sammensætte sin sprøjteplan for deres baner, så de er tilpasset de skadevoldere, de har problemer med. Det skal gøres på en måde, så de kan holde sig under belastningsloftet for henholdsvis svampemidler, insektmidler og ukrudtmidler. Kalundborg Golfklub skal fremover indberette deres årlige forbrug af sprøjtemidler til Miljøstyrelsen, og styrelsen vil kontrollere, at de nye regler overholdes. Golfklubber skal til enhver tid sikre sig, at anvendelsen og opbevaringen af sprøjtemidler sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, ligesom der kun må anvendes midler der er godkendt af Miljøstyrelsen. Der er således lagt op til en mere differentieret praksis for golfbanen i forhold til hidtidig praksis. 9/20

10 Baggrund Bekæmpelse af ukrudt skal sikre, at belægninger, boldbaner mm. lever op til deres praktiske formål, æstetiske udseende, og desuden ikke nedbrydes før tiden. På nogle af kommunens arealer vil hensyn til udseendet være i højsædet, og målet være en ukrudtsfri belægning. Andre steder skal bekæmpelsen holde ukrudtet på et passende niveau, der sikrer et acceptabelt udseende, og at belægninger mm. ikke ødelægges af ukrudtet. Ukrudtsbekæmpelsen på de kommunale arealer i Kalundborg Kommune, har de seneste år været baseret på en blanding af sprøjtning, termisk behandling, mekanisk bekæmpelse (børstning/fejning) og manuel lugning. Efter en kort overgang til sprøjtefri drift, måtte det i 2012 konstateres, at det ikke havde været muligt at opretholde det niveau for renholdelse, som de gamle kommuner tidligere havde. Uden tilførsel af midler til investering i nye metoder for sprøjtefri drift og med nedskæringer på mandskabet i den udførende del generelt, var en ukrudtsbekæmpelse, bestående af mekanisk, termisk ukrudtsbekæmpelse (brænding) og håndlugning, utilstrækkelig. Det kunne konstateres, at der som følge af utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse, flere steder i kommunen viste sig skader på kommunens anlæg, som fx gennemgroninger i belægninger, ødelagte fortovsstrækninger mm. Det var derfor nødvendigt at opstille en række fokusområder, hvor plejeniveauet øjeblikkeligt måtte løftes, for at sikre kommunens anlæg. Med henblik på at tilpasse ukrudtsbekæmpelsen til det aktuelle driftsbudget, blev den kemiske renholdelse genoptaget på en række områder. Der blev i denne forbindelse udarbejdet retningslinjer for sprøjtning, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. april I henhold til vedtagne retningslinjer for anvendelse af sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse på Vej og Parks driftsområder, skulle der inden udgangen af 2013 udarbejdes en handlingsplan for den fremtidige ukrudtsbekæmpelse. Overordnede strategier/aftaler 3. november 1998 indgik staten og kommunerne aftale om afvikling af plantebeskyttelsesmidler. Aftalen indebar bl.a. at der skulle udarbejdes afviklingsplaner for anvendelsen og at der på offentlige arealer skulle være et totalt stop for 1 Retningslinjer for anvendelse af sprøjtemidler til ukrutsbekæmpelse på Vej og Parks driftsområder, /20

11 pesticidanvendelsen senest 1. januar I oktober 2003 vedtog regeringen Pesticidplan , der fastholdt kravet om en minimering af pesticidforbruget på offentlige arealer. I 2012 vedtog regeringen en ny sprøjtemiddelstrategi 2, der skal reducere pesticidbelastningen med 40 % frem til 2015 set i forhold til Målet er især rettet mod landbruget, som i 2010 tegnede sig for mere end 93 % af det samlede forbrug af aktive stoffer i pesticider i Danmark 3. Men også kommuner, regioner og stat skal fortsat sænke forbruget i overensstemmelse med den frivillige aftale imellem Miljøministeren, Danske Regioner og KL, der blev fornyet i Aftalen fra 2007 afløser den i 1998 indgåede aftale mellem staten og kommunerne om afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Det er aftalens formål fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer og derved begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed. Parterne forpligter sig til aktivt at virke for aftalens gennemførelse. Aftalen omfatter plantebeskyttelsesmidler, som defineret i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidleri 2, stk. 1, bortset fra midler til bekæmpelse eller afværgning af hvirveldyr. Aftalen omfatter desuden ikke plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om økologisk jordbrugsproduktion. Aftalen vedrører arealer der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, regioner eller stat. Det betyder, at også kommunalt ejede og bortforpagtede landbrugsarealer mm. er omfattet. For golfbaner beliggende på offentlige arealer har den offentlige myndighed mulighed for at lade brugen af plantebeskyttelsesmidler være reguleret af Golfaftalen. Forudsat at der foreligger en plan for afvikling, og den forvaltende myndighed arbejder aktivt for at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler, kan der midlertidigt anvendes plantebeskyttelsesmidler på begrænsede områder, hvor det er påkrævet for at undgå væsentlige sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige problemer. Der er nedsat en følgegruppe og kommunerne, regionerne og de statslige institutioner indberetter årligt på anmodning af følgegruppen, oplysninger om forbruget af plantebeskyttelsesmidler, herunder begrundelse for forbruget og overvejede alternativer. 2 Miljøministeriet: Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi , Ingeniøren, Malene Breusch Hansen, 2. jan /20

12 I år 2008 og herefter hvert 3. år undersøges forbruget af plantebeskyttelsesmidler nærmere. Undersøgelsen skal bl.a. identificere særlige problemområder og forhold, der modvirker en fuldstændig afvikling. På baggrund af den i 2007 indgåede aftale, har Team Veje, Havne & Grønne Områder udarbejdet denne handlingsplan. Handlingsplanen har til formål at klarlægge kommunens nuværende behov for at anvende pesticider, samt at fastlægge aktiviteter der kan føre til udfasning af pesticidforbruget på de kommunale arealer. Handlingsplanen skal desuden belyse mulighederne for alternativ ukrudtsbekæmpelse. Målsætning og konsekvenser På baggrund af gældende aftale, er Kalundborg Kommune som udgangspunkt forpligtiget til at praktisere pesticidfri vedligeholdelse. Dette kan gøres mange steder, men en total pesticidfri drift, vil medføre, at selve renholdelsen vil fordyres, medmindre man accepterer en væsentlig nedgang i kvaliteten af renholdelsen. Kalundborg Kommune ønsker at arbejde effektivt for at udfase brugen af sprøjtemidler på alle kommunale arealer. Der skal satses på at finde alternative og miljøskånsomme bekæmpelsesmetoder samtidig med, at driften tilgodeses. Det er vigtigt, at det ønskede plejeniveau bliver fastlagt på kommunens forskellige arealer, så der er balance mellem plejeniveau og ressourcer. Ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer uden brug af sprøjtemidler, vil indebære væsentlig flere mandetimer end hvis der tillades sprøjtning. F.eks. kan vælges termisk bekæmpelse kombineret med manuel lugning, eller der kan satses på anvendelse af nye maskiner og ny teknologi til biologisk ukrudtsbekæmpelse. En overgang til sprøjtefri drift med nuværende ressourcer vil betyde en lavere hyppighed af renholdelse eller en anden prioritering af renholdelsen og dermed, at mere ukrudt må forventes. Dette vil være en problemløs og oplagt løsning i nogle tilfælde, mens der på mange områder vil opstå følgeudgifter til nyanlæg og omlægning, som følge af skader på kommunens anlæg. Pesticidforbruget i Kalundborg Kommune Pesticider er en samlet betegnelse for følgende tre typer af bekæmpelsesmidler: Herbicider (ukudtsmiddel, f.eks. Round Up) Insekticider (insektmiddel) Fungicider (svampemiddel) 12/20

13 Stoffer, der må anvendes i økologisk landbrug, må gerne bruges. Den lovpligtige kommunale skadedyrsbekæmpelse er ikke omfattet. Kalundborg Kommune har igennem de seneste år arbejdet effektivt for at nedbringe forbruget af pesticider på kommunes arealer. Før kommunesammenlægningen har enkelte kommuner bl.a. gl. Hvidebæk Kommune udarbejdet pesticidhandlingsplan, med beskrivelse af eksisterende forbrug af pesticider og ønsket om planlagt udfasning. En sådan handlingsplan blev aldrig udarbejdet for ny Kalundborg Kommune, og den afvikling der er sket i brugen af pesticider, er derfor sket uden en grundlæggende plan for den fremtidige ukrudtsbekæmpelse. Den udfasning der er sket, har således været medvirkende til at der er sket en væsentlig værdiforringelse af flere af kommunens anlæg, som følge af utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse. Kommunens forbrug af pesticider de seneste 5 år fordeler sig således: 2009 ca. 30 liter (fortrinsvis bjørneklobekæmpelse) 2010 ca. 15 liter (fortrinsvis bjørneklobekæmpelse) 2011 ca. 15 liter (fortrinsvis bjørneklobekæmpelse) 2012 ca. 60 liter 2013 ca. 60 liter (udelukkende Round Up Bio) I de seneste år er der anvendt pesticider på veje og grønne områder, med henblik på at undgå væsentlige driftsmæssige problemer og ødelæggelse af belægninger mm. De 60 liter anvendt i henholdsvis 2012 og 2013 er hovedsageligt brugt på belægninger af brosten, chaussesten, fliser og grus (parkeringsarealer, torve/pladser og grusbaner). Til sammenligning brugte gl. Hvidebæk Kommune i 1999 ca. 18 liter pesticider. Antages at de øvrige 4 gamle kommune har brugt tilsvarende, er pesticidanvendelsen pt. reduceret med liter pr. år svarende til 35-40%. 13/20

14 Pesticidfri bekæmpelsesmetoder metoder generelt Renholdelse uden brug af pesticider kræver langsigtet planlægning og kontinuitet. Planlægningen starter allerede i anlægsfasen, hvor der skal være fokus på at skabe så svære vækstbetingelser for ukrudtet som muligt, hvorved behovet for renholdelse kan minimeres. Et af de vigtigste led i pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på vejområdet er, at belægninger fejes og behandles hyppigt i starten af vækstsæsonen for at forhindre at ukrudtet overhovedet får fodfæste. Det er vigtigt, at lugning og mekanisk renholdelse får første prioritet i godt vejr, så ukrudtet udtørres og dør. I det følgende er først nogle generelle betragtninger vedr. forskellige metoder. Mekaniske metoder De mekaniske metoder baseres på at slide ukrudtet i stykker, ved fx børstebehandling. Ved børstebehandling påvirkes plantens overjordiske dele hvorved noget af planten fjernes helt og bladene beskadiges. Skaderne får væsken fra cellerne til at fordampe og planterne udtørres. Det er ikke altid at ukrudtet forgår ved børstning. Flere behandlinger vil efterhånden få flere planter til at gå ud. Børstning har derfor bedt effekt i tørt vejr. Behandling med traktormonterede børster viser sig i forsøget lidt billigere, idet det koster 0,3-0,4 kr./m 2 pr. behandling. For håndbugserede børster er prisen ca. det dobbelte med 0,6-0,8 kr./m 2. Til gengæld er investeringen mindre. Prisen består af omkostninger til afskrivning af redskabet, brændstof, slid på børster og mandetimer. For traktormonterede redskaber er der desuden omkostninger til afskrivning og drift af traktoren. Når der anvendes ukrudtsbørster til renholdelsen, skal man regne med, at det er nødvendigt at feje ukrudtet op bagefter, hvilket kan medføre en ekstra omkostning. Termiske metoder De termiske metoder baseres på opvarmning, hvorved planternes celler sprænges, væsken fordamper og planten svækkes. Hertil findes flere metoder; flammebehandling, dampbehandling eller udbringning af hedvand. Flere behandlinger vil efterhånden udpine ukrudtet. For at opnå det ønskede resultat kræves det, at alle overjordiske dele blancheres. Erfaringstal fra ovennævnte forsøg viser, at det koster 0,4-0,5 kr./m 2 at behandle én gang med traktormonteret gasbrænder. Prisen består af omkostning til afskrivning af redskabet, gasforbruget, mandetimer plus afskrivning og drift af traktoren. For håndbugserede brændere er den tilsvarende pris ca. 0,8-1,0 kr./m 2. Priserne vil afhænge af redskabstypen, belægningernes udformning og tilgængeligheden. Omkostningerne kan holdes nede ved at vælge de mest effektive redskaber. Store fladebrændere med gastanke frem for gasflasker 14/20

15 kan for eksempel reducere udgifterne til gas. De kræver til gengæld en større investering fra start. Andre alternative metoder Bornholms Kommune har gode erfaringer med anvendelse af det sukkerbaserede ukrudtsmiddel SPUMA der, ifølge NCC er et 100 % biologisk nedbrydeligt naturprodukt. Kommunen har investeret i to spuma-anlæg, der opvarmer skummet til næsten 100 grader og pumper det ud over ukrudtsområdet. Det organiske skum forsvinder igen efter få minutter og vil, ifølge NCC, ikke efterlade nogen form for forurening. Til gengæld nedbrydes cellestrukturen i ukrudtet uden at skade træer og buske omkring sig. Omlægningen til pesticidfri drift har givet Bornholm Kommunes driftsafdeling en ekstra udgift. Merudgift ligger hovedsageligt i ekstra behov for mandetimer, idet arbejdstiden ved ukrudtsbekæmpelse med pesticider var væsentlig mindre. Et areal der ukrudtsbekæmpes med pesticider skal normalt behandles 1-2 gange, mens den alternative bekæmpelsesform med SPUMA-skummet kræver 5-6 behandlinger. Indkøbet af det anvendte kemikalie til SPUMA-anlæggene medfører de samme udgifter som kommunen havde til indkøb af pesticider tidligere. Den miljøvenlige ukrudtsbekæmpelse er altså stadig væsentlig dyrere! Kommunen benytter sig herudover af gasbrænding i et begrænset omfang på vejområdet. Økonomiske betragtninger i forbindelse med pesticidfri drift - Pris og kvalitet Sammenlignes de pesticidfrie metoder, er der stor forskel på effektiviteten. Fælles for metoderne er, at de baseres på mekanisk ødelæggelse af planterne (børstebehandling) eller termisk ødelæggelse (opvarmning). Til forskel fra ukrudtsbekæmpelse med anvendelse af pesticider, er én behandling ikke nok for at komme ukrudtet til livs. Metoderne kan kun fjerne det ukrudt, der findes lige her og nu, hvilket betyder, at man skal behandle flere gange for at opnå det ønskede resultat. Skov- og Landskab og Miljøministeriet har i 2002 udgivet et hæfte, der præsenterer en række strategier for pesticidfri bekæmpelse af ukrudt på belægninger 4. Hæftet er blandt andet baseret på et tre-årigt forsøg i fem kommuner og et amt, hvor Skov & Landskab (FSL) sammen med Danmarks JordbrugsForskning har afprøvet en række pesticidfri metoder og strategier. De økonomiske betragtninger i dette afsnit er bl.a. baseret på erfaringstal fra dette forsøg. Forsøg har vist, at én pesticidfri behandling koster stort set det samme som én sprøjtning med herbicider. Dermed ligger forskellen i antallet af behandlinger og mandetimer. Ved 4 Skov- og Landskab: 15/20

16 ukrudtsbekæmpelse på belægninger med pesticid, vil man under normale vækstbetingelser sprøjte 1-2 gange om året, mens den pesticidfri drift vil kræve 5-12 årlige behandlinger. Derfor er den pesticidfri drift væsentlig dyrere. Kigger man på kvaliteten, vil man med den pesticidfri drift og den merudgift der er forbundet hermed, til gengæld opnå belægninger med langt mindre ukrudt i løbet af året. Ved brug af sprøjtemidler slås ukrudtet ihjel på et bestemt tidspunkt. En strategi baseret på én årlig sprøjtning vil derfor medføre, at der i perioden op til sprøjtning er meget grønt på arealet. Bagefter ligger der dødt ukrudt. Den større investering giver med andre ord også højere kvalitet. Risikoen er, at ukrudtet udvikler sig ud over, hvad de pesticidfri metoder kan klare. Anlægsøkonomi I ovennævnte hæfte fra Skov & Landskab belyses konsekvenserne ved mangelfuld ukrudtsbekæmpelse, der kan betyde at anlægs levetid forkortes, eller i værste fald at disse ødelægges totalt og må omlægges. Belægninger repræsenterer store investeringer, idet opbygning af fx bærelag og overfladebelægning koster fra 300 kr./m 2 og op til flere tusinde kr. for eksklusive belægninger af natursten. Kraftig ukrudtsvækst kan medvirke til at forkorte levetiden for belægninger mm. og i værste fald ødelægge en belægning, så den må lægges om, fordi den ikke længere opfylder sine æstetiske eller funktionelle formål. Et fortov har som hovedregel en levetid på ca. 30 år. Forsøg viser, at ukrudt kan forkorte levetiden med op til 10 år og under særlige forhold (ubehandlet ukrudt) endda helt ødelægge en belægning i løbet af 10 år. Beregninger viser, at udgifterne til at omlægge for eksempel fortove med 10 års intervaller langt overstiger udgifterne til at udføre løbende ukrudtsbekæmpelse. 16/20

17 Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på fokusområderne Nuværende retningslinjer for anvendelse af sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse på driftsområder der vedrører veje og grønne områder, giver mulighed for begrænset sprøjtning på konkrete fokusområder; idrætsanlæg, vejområdet, stensætninger/støttemure, ved nyasfalteringer/ større slidlagsarbejder og belægningsarbejder på færdselsarealer. Dette afsnit belyser derfor mulighederne og de økonomiske konsekvenser ved at overgå til pesticidfri drift på disse fokusområder. Idrætsanlæg (boldbaner) Brugen af sprøjtemidler på boldbaner kan godt undlades. Sprøjtning på boldbaner har tidligere haft en effekt på uønsket to- og flerårige ukrudtsplanter som mælkebøtte og tidsel mm. En fremtid uden brug af sprøjtemidler vil kræve flere kulturtekniske tiltag som bla. hyppig vertikalskæring, dybdeluftning, eftersåning og en konkret gødningsplan som giver græsset de bedste betingelser for at få overtaget. Dertil skal lægges et kontinuerligt og højt plejeniveau med minimum 1-2 gange græsslåning om ugen i vækstsæsonen. Dette er dels for at stresse græsset og dermed sikre formering ved hjælp af rodudløbere, desuden hæmmes ukrudtets vækst ved den hyppige slåning, der virker som en stressfaktor. Hyppigere slåning forsøges i øjeblikket flere steder med ubemandede selvkørende græsklippere. I visse tilfælde med skadedyr som f.eks. billeangreb i græsset, er der forsøgt bekæmpelse ved at opsætte et stort antal stærekasser i boldbanens nærhed. Herunder beskrives de kulturtekniske plejeindgreb, der vil være nødvendige ved sprøjtefri ukrudtsbekæmpelse Vertikal skæring Vertikalskæring stresser og gennemskærer lodret især mælkebøtter og tidsler som derved slås ihjel. Det lufter også op i græsset og river mosset løst. Man kan enten samle det vertikalskårede materiale op og køre det væk, eller blot lade det ligge oven på græsset og findele det ved næste græsslåning. Det anbefales af lave minimum 4 vertikalskæringer om året, på områder med meget ukrudt kan det hæves til 6-8 gange. Eftersåning Eftersåning er nødvendigt for at give nye og friske planter til plænerne. Det hjælper til at få lukket eventuelle huller efter ukrudtsplanter og sørger for en tæt og harmonisk 17/20

18 græsflade. Eftersåning bør foretages efter en selektiv vurdering af boldbanes beskaffenhed, dog minimum 2 gange årligt. I særligt hullede græsplæner 4 gange årligt. Dybdeluftning Dybdeluftning foretages for at løsne jorden under boldbanerne. Ved god og porøs jordstruktur sikres en optimal optagelse af vand og næring samt gødning i græssets rodsystemer. Ved komprimeret og tæt jordstruktur løber vandet blot af overfladen uden at sive ned og derved går græsset glip af det fornødne vand og næring. Dybdeluftning bør foretages 2-4 gange årligt. Og i en optimal dybde på 25 cm. På baner hvor der i mange år ikke er foretaget dybdeluftning, må det forventes at skulle foretages forsigtigt de første år, hvor man starter i en arbejdsdybde på 8-12 cm. Det kan tage op mod 6-10 år før, at man kan forvente at kunne dybdelufte optimalt i 25 cm arbejdsdybde. Gødningsplan En gødningsplan vil reelt set først have sin optimale virkning når man laver de 3 ovenstående plejetiltag. De er alle medvirkende til en optimal optagelse af gødningen og derved fremme banernes beskaffenhed. Der findes flere firmaer der er behjælpelige med at udarbejde en gødningsplan, tage jordbundsprøver og tilrettelægge gødningsmængderne efter det. OBS: Gødning til boldbaner er ikke det samme som til græsplæner. Mange har den tanke at alm. NPK landbrugsgødning er fint og godt nok. Det er det også, hvis det bare er til brugsplæner, men til idrætsbaner med højt slid i yderperioder af vækstsæsonen, kræves en mere specifik gødskning. Idrætsanlæg -økonomiske konsekvenser Set i lyset af, at der i dag er flere af ovenstående tiltag der ikke bliver udført på Kalundborg kommunes boldbaner, må der forventes en væsentlig stigning på udgifterne på plejen. Overslag på ca. 70 ha boldbaner (inkl. skolebaner): 3,2 millioner kr. 5. kun for den kulturtekniske pleje. Dertil skal påregnes ekstra udgifter til ekstra græsslåning. Idrætsanlæg (kunstgræsbaner) Kunstgræsbaner skal jf. leverandørens anvisninger vedligeholdes ved børstning/ strigling minimum en gang ugentligt hele året. Opretholdes denne pleje, vil der ikke være behov for yderligere ukrudtsbekæmpelse. Idrætsanlæg (grus- og tennisbaner) Alt efter hvor stort et slid der er på banerne, vil almindeligt slid holde det meste ukrudt nede. I vækstsæsonen og ved lavt slid, vil der være behov for overslæbning en gang 5 Kalkuleret ud fra erfaringstal: Helsingør kommune 30 ha 1,6 millioner kr. for kulturteknisk pleje (uden græsslåning) Gribskov kommune 35 ha. - 2 millioner kr. for 2 gange gødning, 2 vertikalskæring, og græsslåning. 18/20

19 ugentligt. Kanter er tidligere blevet sprøjtet i et begrænset omfang, men kan alternativt brændes hver 3. uge i vækstsæsonen. Veje og stier (kantsten og fortov) Ukrudt i kantstene og fortov er almindeligt problem. Flade- og punktsprøjtning har været et effektivt middel for at holde ukrudtet nede. Skal man bevæge sig væk fra dette kræver det følgende: Kantstenen brændes med et interval på ca. 3-4 uger i vækstperioden (traktor med frontmonteret gasbrænder). Brændingen følges op af en fejning ca. en uge efter, dvs. en fejning ca. 1 gang pr måned i vækst perioden. Økonomiske konsekvenser Da der på nuværende tidspunkt ikke brændes og da udførselsintervallet på fejning er 1-2 gange pr. år, må der forventes en væsentlig forøgelse af udgifterne til denne vedligeholdelse. Veje og stier (rundkørsler, brostens-/ chaussestensbelægninger mm.) Ved brolægninger er det afgørende at sørge for, at fugerne ikke er for bredde og at de er fyldt godt op, så ukrudtet ikke kan få fodfæste. Ligeledes vil kanter minimere indvandring af ukrudt fra siderne. Grundet et højt ukrudtstryk i mellemrummene på sådanne belægninger, er det nødvendigt jævnligt at foretage bekæmpelse. Tidligere har 2-3 gange fladesprøjtning pr. år været tilstrækkeligt. Skal samme niveau bibeholdes uden sprøjtning må det forventes, at der skal foretages hånd- eller fladebrænding af arealerne ca. hver 3 uge i vækstperioden. Alternativt kan arealerne renholdes med kraftig ukrudtsbørste (traktormonteret). Økonomiske konsekvenser Der må forventes et betragteligt større forbrug af mandetimer og gas. Veje og stier (Grusbelagte pladser, stier og parkeringspladser) Grusbelagte parkeringspladser har været sprøjtet mellem 2-3 gange årligt. Alternativet er fladebrænding (mest effektivt med stor traktormonteret fladebrænder), der kræver væsentlig flere behandlinger. Er der et stort slid på p-pladsen kan man evt. nøjes med blot at slæbe pladsen over med et slæbenet hver anden gang. 19/20

20 Økonomiske konsekvenser Ved sprøjtefri drift, vil det være nødvendigt med et væsentlig større antal behandlinger. Der må derfor forventes en forøget udgift, til forbrug af mande- og traktortimer samt forbrug af gas. Afhængigt af sliddet på arealerne vil det være nødvendigt at behandle arealerne ca. hver 3-4 uge. Stensætninger, støttemure og lign. Støttemure og enkelte stensætninger har tidligere være sprøjtet 1-2 gange årligt for at forhindre ukrudt i at ødelægge opbygningen. Alternativet vil være manuel lugning. Økonomiske konsekvenser For at opretholde samme standard som ved sprøjtning, vil der skulle udføres håndlugning ca. hver 3 uge i vækstperioden. Der må derfor forventes en øget udgift i forhold til forbrug af mandetimer. Ny-asfalteringer/større slidlags- og belægningsarbejder Det kan være nødvendigt med pesticider inden udlægning af nyt slidlag på vejstrækninger uden kantsten, pålægning af asfalt på stier, mv., da nye belægninger kan blive ødelagt af ukrudt. 20/20