NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet:
|
|
|
- Christina Jessen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet: Sagsnr.: 16/1513 Dokumentnr.: Notat om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af spotsprøjtning på belægninger TMU bad på mødet i marts 2016 Administrationen om en vurdering af de økonomiske og miljømæssige effekter af ukrudtsfjernelse på kommunale befæstede arealer ved anvendelse af henholdsvis sprøjtning med glyfosat 1 eller brug af ukrudtsbrændere. De tekniske og miljømæssige fordele og ulemper ved bekæmpelse af ukrudt på belægninger med hh. glyfosat og gasbrænding kan kort skitseres således: Roundup Gasbrænding Fordele Ulemper Fordele Ulemper Behandling kan komme tæt på bygninger mv. Få behandlinger Lille arbejdsindsats Virkning over- og underjordisk dvs. både blade og rødder Længerevarende effekt Forurening: grundvand Sundhed: måske kræftfremkaldene Kræver certifikat Modstand NGO er EU godkendelse af middel måske i fare A. Miljømæssige konsekvenser Kræver ikke certifikat Accepteret metode Skal ikke godkendes Hold afstand til brandbare materialer Forurening: CO 2 Mange behandlinger Arbejdskrævende udbringning Hæmmer ukrudt overjordisk Kort effekt Den metode som man normalt anvender ved sammenligning af forskelligartede miljømæssige effekter af brugen af forskellig typer af teknologier hedder livscyklusvurderinger forkortet (LCA). Desværre er det ikke lykkedes Administrationen at fremskaffe sådanne avancerede LCAvurderinger af hverken glyfosatsprøjtning eller ukrudtsbrænding. De miljømæssige vurderinger, som Administrationen ved internetsøgninger har kunnet fremfinde vedrører de generelle miljø- og sundhedsvurderinger af stoffet glyfosat og fundene glyfosat i danske grundvandsundersøgelser, samt en sammenligning af CO2-forbruget for de to teknologier 1 Glyfosat er det aktive stof i Roundup, Glyfonova Plus og lignende produkter
2 Generel miljø- og sundhedsvurdering af glyfosat Anvendelsen i EU af glyfosat som ukrudtsmiddel skal godkendes af EU s medlemsstaterne. Godkendelsen bygger på en særdeles omfattende miljø- og sundhedsmæssig vurdering, der foretages af EU s fødevaremyndighed EFSA. Glyfosat blev godkendt til anvendelse som ukrudtsmiddel af EU s medlemsstater første gang for 15 år siden. Godkendelsen skal fornyes her i ør og derfor er glyfosat netop blev genvurderet af EFSA s eksperter. Denne omfattende genvurdering mundede i november 2015 ud i, at EFSA indstillede glyfosat til fortsat godkendelse i EU. EU s medlemsstater skal herefter til sommer stemme om, hvorvidt man vil godkende glyfosat på ny. Den danske regering er positiv over for fortsat EU - godkendelse af glyfosat hvorimod bl.a partiet SF er i mod. I marts 2015 nåede FN s verdenssundhedsorganisation WHO frem til at melde ud, at WHO s ekspertkomite vurderede, at glyfosat muligvis var kræftfremkaldende. EFSA har i deres vurdering vurderet WHO vurdering og på basis af et betydeligt større datagrundlag når EFSA frem til, at man ikke vurderer glyfosat som værende kræftfremkaldende. Læs til Miljø- og Fødevareminisrens redegørelse til Folketinget herom: Konsekvenser af brug af glyfosat og andre sprøjtemidler med fokus på grundvand En del af stoffet vil nedsives direkte under belægningen, en anden del vil havne i drænledninger, hvorfra det senere vil udsive og nedsive. En rapport fra Miljøstyrelsen der viser, at sprøjtegift er en del af hverdagen for hver anden danske haveejer, og vandværkerne finder ofte pesticidrester under byområder, tit i meget højere koncentrationer end ude under landbrugsarealerne. En af grundene er, at sprøjtegift under de befæstede arealer, som for eksempel asfalt og fliser, ikke kan nedbrydes. Under belægningerne er der sand/grus, der er således ingen eller ringe biologisk aktivitet, som kan hjælpe med nedbrydningen. I Vordingborg Kommune er der generelt et tykt lerdække, hvilket regnes for god grundvandsbeskyttelse. Der er dog en meget uhomogen geologi, bestående af kalkflager, sandlommer, opsprækket ler og visse steder lerlag med store andele sand. Det er alt sammen faktorer, der giver en dårligere grundvandsbeskyttelse. Denne problematik understreges netop af pesticidfund i meget gammelt vand. Der er i grundvandskortlægningen i Vordingborg kommune konstateret spor af pesticider i 29 ud af 136 undersøgte boringer (21%) heraf 8 hvor indholdet er over grænseværdien. Til sammenligning har Århus kommune lavet ovenstående opgørelse over pesticidfund i deres indvindingsområder, Det viser store problemer med pesticidfund af både godkendte og ikkegodkendte produkter. 2
3 Afslutningvis skal det påpeges, at en del af midlet rammer ikke planten men kun flisen, hvor det ligger til næste regnskyl om 2 timer eller om 2 uger derefter løber det med regnen til dræn/vandløb. Miljøkonsekvenserne har ikke kunne kvantificeres på grund af manglende undersøgelse heraf. Sammenligning af CO 2 udledning ved de to metoder. I 2014 er der udført forsøg, hvor behandling med hh. mekanisk metode, varme og behandling med herbicid sammenlignes. Forsøget er udført af Cheminova, der blandt andet producerer produkter med aktivstoffet glyphosat, som findes i Roundup. Forsøgets resultater kan oplistes som følger data fra Cheminova forsøg: CO 2 udledning ved behandling med hh. gas og glyphosat/ Glyfonova Plus Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L CO 2 kg udledt/ l produkt 2,98 0,72 CO 2 kg/ dag 596 3,06 CO 2 kg/ m 2 / dag 0,053 0, Antal behandlinger/år 10 5 CO 2 kg/ m 2 /år 0,53 0,00136 Forholdstal
4 Når ovenstående data anvendes på de konkrete arealer angivet af VPH på m2 fås følgende tal på CO2 udledning: Forsøg Vej-, Park- og Havneservice Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L 926 L 15,7 L CO 2 kg udledt/ l 2,98 0,72 13,8 kg 3,33 kg produkt CO 2 kg/ dag 596 3, kg 14,17 kg CO 2 kg/ m 2 / dag 0,053 0, ,053 kg 0, kg Antal behandlinger/år CO 2 kg/ m 2 /år 0,53 0, ,53 kg 0,00136 kg CO 2 kg/ år v 52t m ,40 kg 70,83 kg Forholdstal B. Økonomiske konsekvenser Jf. rapport fra FSL i : Én ukrudtsbehandling med termisk metode koster det samme som én behandling med herbicid. Udfordringen er, at termisk bekæmpelse iflg. rapporten skal udføres 5-12 gange årligt for at være effektiv, mens herbicid kan udbringes 1-2 gange årligt. Hermed bliver ukrudtsbehandling med termisk metode alt andet lige væsentlig dyrere end behandling med herbicid. Hvis ukrudtsbehandlingen, uanset produkt, ikke udføres ofte nok, kan levetiden på belægninger nedsættes væsentligt. Et normalt fortov bør holde 30 år, men holdbarheden kan nedsættes med op til 10 år ved en utilstrækkelig vedligeholdelse uanset metode. Anlægsomkostninger til dette medregnes sjældent i sammenligningen af metoderne og indgår heller ikke i nedenstående sammenligning. I 2014 er der udført forsøg, hvor behandling med hh. mekanisk metode, varme og behandling med herbicid sammenlignes 3. Forsøget er udført af Cheminova, der blandt andet producerer produkter med aktivstoffet glyphosat, som findes i Roundup. Forsøgets resultater kan oplistes som følger data fra Cheminova forsøg 4 : Økonomi ved behandling med hh. gas og glyphosat/ Glyfonova Plus Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L Pris/ produkt 11 kg fl.: 195,- 5 l: 614,- Udgift/ dag 3.545,- 417,5 Udgift/ m 2 / dag 0,3125 0,0372 Antal behandlinger/ år 10 5 Udgift/ m 2 / år 3,15 0,19 Forholdstal Ukrudtsbekæmpelse på belægninger, FSL, Gasbrænding er udført med fladebrænder. Udbringning er herbicid er udført med bredsprøjte. 4 Ukrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede arealer, Cheminova, august
5 Når ovenstående data anvendes på de konkrete arealer angivet af VPH på m2 fås følgende tal på økonomien: Forsøg Vej-, Park- og Havneservice Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L 926 L 15,7 L Pris/ produkt 11 kg fl.: 195,- 5 l: 614,- 11 kg fl.: 195,- 5 l: 614,- Udgift/ dag 3.545,- 417, ,35 kr ,03 kr. Udgift/ m 2 / dag 0,3125 0,0372 0,3125 kr. 0,0372 kr. Antal behandlinger/ år Forbrug/ år L 78,5 L Udgift/ m 2 / år 3,15 0,19 3,15 kr. 0,19 kr. Udgift/ år v 52t m ,00 kr ,20 kr. Forholdstal Da forsøget er udført med bredsprøjtning ved udbringning af herbicid, må det forventes, at forbruget af Glyfonova Plus eller lignende produkt, nedbringes væsentligt ved anvendelse af spotsprøjtning. Samtidig siger praktisk erfaring, at 4 sprøjtninger/ år er tilstrækkeligt til at holde en belægning ren for ukrudt. Hermed nedbringes forbruget af Glyfonova, som angivet ovenfor, yderligere. Ved nedbringelse af forbruget af Glyfonova vil enhedsprisen pr. m2 samtidig blive nedbragt. Samlet set vil udgiften pr. år dermed være lavere end det angivne. Anvendelse af effektiviseringsgevinst: VPH har angivet at indførsel af spotsprøjtning på m 2 kan give en effektiviseringsgevinst på kr ,-. Midlerne kan anvendes til at bekæmpe ukrudt langs kantsten, på helleanlæg, på kommunale fortovsarealer, holdepladser i grus mv.. Arealer, hvor ukrudt i dag kun bekæmpes i begrænset omfang, på grund af begrænsede ressourcer. Hermed kan midlerne anvendes til et samlet løft af ukrudtsbekæmpelsen på kommunale belægninger. Ved anvendelse af gevinst på et større areal end de angive m 2, vil mængden af udbragt glyfosat stige i forhold til ovenstående mængder. 5
Ukrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede arealer: Mekanisk behandling Varme behandling Herbicid behandling
Ukrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede arealer: Mekanisk behandling Varme behandling Herbicid behandling Region Manager Tage Hessellund Knudsen, Cheminova A/S, Nordic Baltic August 2014 Ukrudtstyper
Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse
Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S [email protected] Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der
Prioriteringsskema budget 2017 BESKRIVELSE AF FORSLAG
Lb. Nr. TMU-OM-01 Besparelse på energi i kommunens bygninger Område: Kommunale ejendomme Funktion: 00.25.10 1.653.000 kr. i årlig besparelse på energi i kommunens bygninger. Vi kan se at energiudgiften
Grundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Teknisk dokument. Hvad er TopGun Finalsan? Hvorfor vælge TopGun Finalsan? Er dette et pesticid?
Teknisk dokument Hvad er TopGun Finalsan? TopGun Finalsan er et flydende, effektivt og meget hurtigt virkende ukrudtsmiddel mod et bredt spektrum af en- og tokimbladede ukrudtsarter samt mos. TopGun Finalsan
Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.
Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: [email protected] Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og
Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.
Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Er rent drikkevand en selvfølge?
Er rent drikkevand en selvfølge? En offentlig opgave? Privat vandværk, hvad betyder det for os? Hvem er ejer? Hvem bestemmer og hvordan? Hvordan skal det være i Veflinge? Viden om vandkvalitet? Frivilligt
Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler
Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler Klaus Paaske og Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg Herbicid sprøjteblade Ny regelret godkendelse
Teknisk dokument. www.ecostyle.dk. Hvad er Ultima ProFF? Hvorfor vælge Ultima ProFF? Er dette et pesticid?
Kl. 13.00 Kl. 17.00 Kl. 20.00 Teknisk dokument Kl. 11.00 Hvad er Ultima ProFF? Ultima ProFF er det ultimative ukrudtsmiddel, der effektivt bekæmper det synlige ukrudt over jorden og samtidig hindrer genvækst
Bekæmpelse af bjørneklo med pesticider
Bekæmpelse af bjørneklo med pesticider muligheder, problematikker og miljøbelastning herunder præsentation af nyt værktøj til udregning af miljøbelastningen Anne Mette Dahl Jensen Seniorrådgiver - IGN
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 7. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Nat/01/00025 Ref.: Orientering om anvendelse af sprøjtegifte i Århus Kommune
Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i private haver herunder indkørsler, fortove, havegange og terrasser.
DKXXXXXXXXA 200 ml Rækker til 645 m 2 Holder arealet ukrudtsfrit i 3-4 mdr. Bekæmper alt ukrudt blade & rødder Forhindrer nyt ukrudt i at spire frem Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges
Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2015
Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2015 Titel: Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2013 Redaktion: Lise Samsøe-Petersen, Pesticider & Genteknologi,
Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009
Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet
Teknisk dokument. www.ecostyle.dk. Hvad er TopGun Finalsan? Hvorfor vælge TopGun Finalsan? Er dette et pesticid?
Kl. 13.00 Kl. 17.00 Kl. 20.00 Teknisk dokument Kl. 11.00 Hvad er TopGun Finalsan? TopGun Finalsan er et flydende, effektivt og meget hurtigt virkende ukrudtsmiddel mod et bredt spektrum af en- og tokimbladede
det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Salg af pesticider til brug i private haver 2011
Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT
Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage
15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående
9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.
9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:
Opdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse
Opdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse Klaus Paaske og Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg Gennemgang af sprøjteblade Ukrudtsmidler Skadedyrsmidler
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Supplerende notat Som svar på spørgsmål stillet af Karen Gausland ( ) og Emma Glæsel ( ) Kloakering af ejendomme i det åbne land
Supplerende notat Som svar på spørgsmål stillet af Karen Gausland (12.6.2013) og Emma Glæsel (13.6.2013) Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected]
Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
UDKAST. Handleplan for anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer
UDKAST Handleplan for anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer Pesticidhandleplan, Kommunalt ejede arealer 2 af 10 1. Pesticidhandleplan indledning 1.1. Baggrund Ved vedtagelse
Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet
Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: [email protected] [email protected] Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
