ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 7. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Nat/01/00025 Ref.: Orientering om anvendelse af sprøjtegifte i Århus Kommune i Resume Århus Byråd vedtog den 26. november 1997 en indstilling fra Magistratens 5. Afdeling om stop for brug af sprøjtegifte på Århus Kommunes arealer med vandindvindingsinteresser. Sprøjtestoppet trådte i kraft den 1. januar 1998 og omfatter ca. 75 % af kommunens areal. I overensstemmelse med vedtagelsen er der nedsat et tværmagistratsligt udvalg, der behandler dispensationsansøgninger og årligt rapporterer til byrådet med hensyn til økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser ved sprøjtestoppet samt givne dispensationer. Indberetningerne fra de enkelte magistratsafdelinger kan sammenfattes således: Generelt har der i 2003 ikke været afsat flere penge til ukrudtsbekæmpelse i de enkelte magistratsafdelinger i Århus Kommune, men der rapporteres i mange tilfælde lokalt om et øget timeforbrug også i De økonomiske konsekvenser er i 2003 holdt inden for de budgetmæssige rammer. Der har kun været få klager og få positive henvendelser fra brugere og borgere. Det samlede sprøjtemiddelforbrug i år 2003 i Århus Kommunes afdelinger har været ca.75,8 kg mod 91,9 kg i 2002, 64,7 kg i 2001, 131,5 kg i 2000, 96,4 kg i 1999, 107,4 kg i 1998 og 677 kg i Fald i forbruget skyldes mest, at den Gamle By i 2003 kunne klare sig uden brug af pesticider. Med denne indstilling foreslås endvidere, at der fremover sammen med den årlige redegørelse for kommunens pesticidforbrug orienteres om status for de initiativer, der skal nedbringe pesticidbelastningen på arealer beliggende i Århus Kommune med mindst 200 kg sammenholdt med den kommunale 2002-situation. 2. Tidligere beslutningeri

2 Januar 1997: Århus Byråd nedsætter en tværmagistratslig arbejdsgruppe til belysning af mulige konsekvenser af et eventuelt stop for brug af sprøjtegifte. Juni 1997: Rapport: Stop for brug af sprøjtegifte i Århus Kommune 26. november 1997: Byrådsbeslutning om at indføre stop for brug af sprøjtegifte på alle kommunale arealer med vandindvindingsinteresser med virkning fra 1. januar 1998 og om gennemførelse af en informationskampagne rettet mod øvrige lodsejere om stop for brug af sprøjtemidler. Budgetforliget i 1998: Etablering af en pesticidkonsulentfunktion ved Naturforvaltningen, som stoppede 1. april juni 2000: Byrådsbeslutning om bl.a.: at der ved indgåelse af nye lejeaftaler på kommunal ejendom indføjes en klausul om, at kemiske plantebeskyttelsesmidler ikke må anvendes på arealet, at ledige landbrugsarealer bortforpagtes til økologisk drift / sprøjteforbud, når arealet er beliggende i drikkevandsområde, at formandskabet for det tværmagistratslige arbejdsgruppe og dermed afrapporteringspligten overdrages til Magistratens 2. Afdeling. Dispensationsansøgninger behandles forsat i Magistratens 5. Afdeling. 7. februar 2001: Byrådsbeslutning om at opsamle og afrapportere de erfaringer, der er gjort i Århus kommune med pesticidfri pleje og vedligeholdelse. 5. februar 2003: Byrådsbeslutning om at fortsætte i år 2003 med den hidtidige sprøjtepolitik for at give den nødvendige tid til opstilling af handlingsplaner til indfasning af det totale sprøjteforbud pr. 1. januar september 2003: Byrådsbeslutning om at fortsætte med den hidtidige sprøjtepolitik mod en reduktion af pesticidforbruget på mindst 200 kg i områder med drikkevandsindvindingsinteresser. Den samlede pesticidbelastning inden for Århus kommunes grænser skal altså uanset den fortsatte mulighed for at sprøjte i områder med begrænsede drikkevandsinteresser nedbringes med mindst 200 kg aktivt stof - eller mindst ca. 2 gange det forbrug, kommunen havde i alt i Beskrivelse af indstillingen Kommunens magistratsafdelinger er blevet bedt om at udfylde et indberetningsskema til brug for den årlige afrapportering. I indberetningsskemaet skulle der for alle Århus Kommunes arealer blandt andet oplyses om: arealet er beliggende i område med kommunalt sprøjteforbud der er afsat/brugt flere penge til vedligeholdelsen end i år 2002 der er synlige ændringer, dvs. mere ukrudt end tidligere år hvilke metoder der har erstattet sprøjtningen 2

3 den sprøjtefrie vedligeholdelse har givet funktionsmæssige problemer der er søgt dispensationer i 2003 afdelingen har fået positive såvel som negative henvendelser hvordan afdelingen har oplevet beslutningen om sprøjtefri vedligeholdelse. Følgende er et kortfattet resume af de enkelte magistratsafdelingers indberetninger: Borgmesterens Afdeling: Der er ikke anvendt sprøjtegifte i Magistratens 1. Afdeling: Der er ikke anvendt sprøjtegifte i Magistratens 2. Afdeling: Hovedmiddel til vedligeholdelse var også i 2003 Glyphosat i form af forskellige handelsvarer: Round up, Round up bio mv. I alt 61,7 kg aktive stoffer (heraf 58,2 kg Glyphosat) blev brugt. Dette mindreforbrug i forhold til 2002 skyldes hovedsageligt en mere målrettet indsats ved bekæmpelse af kæmpebjørneklo, og de omlægninger Naturforvaltningen gennemfører med henblik på billigere drift. En sideeffekt af disse foranstaltninger er et mindre behov for ukrudtsbekæmpelse. Selv om der var en del henvendelser fra borgere, var en stor del af disse positive og forstående for de problemer, omstillingen til sprøjtefri vedligeholdelse medfører. Der var dog også en del henvendelser, hvor der blev klaget over den tiltagende ukrudtsvækst på befæstede arealer. Bekæmpelsen af bjørneklo blev derimod hilst velkommen. 1. Naturforvaltningen Naturforvaltningen har brugt 26,9 kg aktive stoffer, heraf 23,3 kg glyphosat. Glyphosat brugtes til bekæmpelse af bjørneklo og en mindre del til almindelig ukrudtsbekæmpelse uden for områder med vandindvindingsinteresser. Problemet med den stærke spredning af bjørneklo kunne forvaltningen ikke komme til livs i det forløbne år. En meget koncentreret indsats forventes at skulle strække sig over de næste 5-10 år for at kunne give synlige og vedvarende resultater. Desuden er der brugt små mængder insekticider og svampemidler ved Marselisborg slot (rosensamlingen)og 0,3 kg Karate (aktivt stof) til bekæmpelse af lus i en juletræskultur. 2. Vej og Kloak Vej og Kloak brugte i ,36 kg Glyphosat (aktivt stof) til sprøjtning i områder i midtbyen, ca. samme mængde som i Ejendomsforvaltningen og Juridisk-Teknisk Kontors Byggemodningsafdeling 3

4 Ejendomsforvaltningen har i 2003 kun brugt pesticider til bekæmpelse af bjørneklo - mængden er medtaget under Naturforvaltningen, der fungerer som entreprenør på denne opgave. I 2003 er der blevet lavet en særskilt indstilling om konsekvenserne af sprøjtestoppet på landbrugsarealerne. I 2003 blev der brugt 13,1 kg (aktive stoffer), heraf 12,2 kg til den lovpligtige bekæmpelse af flyvehavre på landbrugsjorder. Disse 12,2 kg er ikke inkluderet i den foreliggende opgørelse. 0,9 kg (aktivt stof) Propyzamid er blevet brugt af Byggemodningsafdelingen mod ukrudt. 4. Århus Brandvæsen Århus Brandvæsen brugte i ,5 kg Glyphosat (aktivt stof) til vedligeholdelse af arealer ved Kirstinesmindevej. Arealerne er beliggende uden for områder med vandindvindingsinteresser. Magistratens 3. Afdeling: Der har også i 2003 været sprøjteforbud på alle arealer, der administreres af Magistratens 3. Afdeling. Der er ikke på nuværende tidspunkt registreret nævneværdige økonomiske eller kvalitetsmæssige konsekvenser af forbudet. Magistratens 4. Afdeling: Der er i 2003 på alle Magistratens 4. Afdelings arealer anvendt 14,1 kg sprøjtegifte, heraf 6,2 kg Glyphosat (aktivt stof). Desuden 3,3 kg Prochloraz (aktivt stof) og 0,9 kg Tebuconazol (aktivt stof) mod svampe, 0,3 kg Dimethoat (aktivt stof) mod insekter og 3,3 kg Mechlorprop, MCPA, Dicamba (aktive stoffer) mod ukrudt på Århus- og Mollerup golfbaner. Magistratens 5. Afdeling: Generelt vurderes der at være anvendt flere økonomiske midler til ukrudtsbekæmpelsen, som foretages manuelt ved brænding og lugning. Der er kun kommet få positive eller negative tilkendegivelser fra borgere/brugere, men generelt opleves beslutningen om delvist sprøjtestop positivt. Samlet billede Sammenlagt kan det ud fra indberetningerne konkluderes, at der kun har været få klager og få positive henvendelser fra brugere og borgere. Tilbagemeldingerne fra de enkelte afdelinger har generelt været positive, dog påpeger Magistratens 2. Afdeling (Vej og Kloak) og Magistratens 4. Afdeling (Fritids- og Kulturforvaltningen) øgede omkostninger og utilfredsstillende vedligeholdelsesstandard. Det samlede sprøjtemiddelforbrug (aktivt stof) i år 2003 i Århus Kommunes afdelinger har udviklet sig således: 4

5 Afdeling Borgm. Afd. Mag. 1. Afd. Mag. 2. Afd. Mag. 3. Afd. Mag. 4. Afd. Mag. 5. Afd. Total forbrug i kg ,0 296,0 92,0 98, , ,5 49,3 12,6 107, ,7 30,5 96, ,3 23,4 9,0 131, ,2 18,5 64, ,2 0,3 21,6 92, ,7 14,1 75,8 Dispensationer Der er i 2003 indkommet 13 ansøgninger om dispensationer, hvoraf 11 er imødekommet: 2 ansøgninger fra Århus Golfklub var unødvendige, idet arealerne ligger udenfor arealer med drikkevandsinteresser, 9 til bekæmpelse af flyvehavre på bortforpagtede arealer, 1 til bekæmpelse af lus i en juletræskultur, og 1 til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som ikke er blevet udnyttet. Revision af Områder uden drikkevandsinteresser Afgrænsningen af Områder uden drikkevandsinteresser som grundlag for Århus Byråds beslutning i 1997 om sprøjtestop på alle kommunalt ejede arealer med vandindvindingsinteresser skete på baggrund af et arbejdsgrundlag fra Århus Amt. Afgrænsningen er vedlagt som bilag 1. Med Regionplan 2001 er der i Århus som i resten af landet udpeget OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser), OD-områder (Områder med Drikkevandsinteresser) og OBD-områder (Områder med Begrænsede Drikkevandsinteresser). Udpegningen af områder i Regionplan 2001 er vedlagt som bilag 2. Områder med Begrænsede Drikkevandsinteresser svarer nogenlunde til de tidligere Områder uden drikkevandsinteresser, og den nye betegnelse tilkendegiver, at alle områder har drikkevandsinteresser, men ikke nødvendigvis drikkevandsindvindingsinteresser. I det følgende anvendes for nemheds skyld begrebet...uden drikkevandsinteresser om OBD-områderne. Byrådet vedtog den 24. september 2003 indstillingen om, at der fortsat kan anvendes sprøjtemidler på kommunalt ejede arealer uden for områder med drikkevandsinteresser. Alle områder med reelle drikkevandsindvindingssinteresser (altså både OSD- og OD-områder) er dækket af det kommunale sprøjteforbud. Der er således alene mulighed for anvendelse af sprøjtegifte på kommunale arealer uden drikkevandsinteresser. De nye regionplanbaserede områder uden drikkevandsinteresser (OBD-områder - rød skravering) er på bilag 3 sammenstillet med de tidligere Områder uden drikkevandsinteresser (orange punkter), der udgjorde Byrådets beslutningsgrundlag i Som det ses, er mængden af områder uden drikkevandsinteresser indskrænket i perioden. Århus Kommunale Værker/Vand udarbejder løbende nye detailkort over områder uden drikkevandsinteresser (OBD-områder). 5

6 Det videre arbejde Magistratens 2. Afdeling vil i januar 2005 overfor Byrådet redegøre for status over nedbringelsen af pesticider i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 24. september Denne status bliver ajourført i forbindelse med de fremtidige årlige efterretningsindstillinger om pesticidforbrug på kommunalt ejede arealer, der således fortsættes i et samarbejde mellem magistratsafdelingerne med Mag. 2 som den ansvarlige magistratsafdeling 4. Økonomiske konsekvenser Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 5. Konsekvenser i forhold til mål Udviklingen i forbruget af sprøjtemidler er i overensstemmelse med den erklærede målsætningen om at reducere pesticidbelastningen i Århus kommune. 6. Beslutningspunkter På baggrund af ovenstående indstilles til Århus Byråd, 1. At orienteringen tages til efterretning - og 2. At de årlige indstillinger om anvendt pesticidforbrug på arealer uden drikkevandsinteresser (OBD) suppleres med status for nedbringelse af pesticidforbruget på arealer med vandindvindingsinteresser., Poul B. Skou / Carl Nielsen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Drikkevandsinteresser - Arbejdsgrundlag 1997 Bilag 2: Drikkevandsinteresser - Regionplan 2001 Bilag 3: Drikkevandsinteresser - Arbejdsgrundlag Regionsplan