LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD UDSENDT TIL DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS MEDLEMMER AF TIDSSKRIFTET»LANDINSPEKTØREN«- R E D A KTIO N : REKTOR, PROFESSOR N. T H O R K I L-J E N S E N OG LA N D IN S P E K TØ R TH. MEKLENBORG. Marts 1960 Fra foreningen. Bestyrelsen har i de sidste måneder beskæftiget sig indgående med spørgsmålet om eventuelle forandringer i standens struktur og i denne forbindelse drøftet de ændringer i vore arbejdsvilkår, som muligt vil være ønskelige, når matrikelkommissionens resultater foreligger. Til udarbejdelse af forslag, der i løbet af foråret vil blive forelagt medlemmerne, er nedsat et internt bestyrelsesudvalg. Yderligere har bestyrelsen knyttet professor Tolstrup til arbejdet som juridisk rådgiver samt fået tilsagn fra landinspektørerne Bonefeld, Steffensen og Jens Ole Jensen om bistand ved de nødvendige opstillinger og beregninger bl.a. vedrørende lønforhold, Lønfond m.m. Svend Nielsen, Det tidligere omtalte kursus på Teknologisk Institut i Århus for mandlige og kvindelige tegneelever er allerede overtegnet, idet der har meldt sig 15 deltagere. Nærmere meddelelse udsendes til de indtegnede, når Handelsministeriets endelige godkendelse af kursus foreligger. Sv.N. Endnu lidt om Landbohøj skolens flytning, Landinspektørforeningens formand kom på generalforsamlingen 1959 ind på spørgsmålet om Landbohøjskolens eventuelle flytning og landinspektørernes fremtidige uddannelse og fremhævede "på det mest indtrængende", at denne uddannelse hører uløseligt til højskolen, til dansk landbrugs højeste læreanstalt, idet han tilføjede, at en hvilken som helst anden løsning af uddannelsesforholdene ville være særdeles uheldig. Senere under generalforsamlingen slog man igen på den nøje forbindelse, der skulle være mellem dansk landbrug og landinspektørstanden. Med den givne anledning burde man måske se på, om denne tale svarer til virkeligheden. Jeg tror det næppe. Der er vist ingen af os, som har truffet en landbruger, som har betragtet landinspektøren som en for landbruget
2 som sådan uundværlig person, hvis virke har eller har haft nogen betydning for landbrugets tilstand og udvikling. "Udskiftningen" vil man så sige. Javel, der ydede vore forgængere for 15o år siden i samarbejde med fremtrædende landbrugere i landvæsenskommissionerne et godt og for nogles vedkommende et fremragende arbejde, men derudover har vor stand ikke øvet nogen bedrift, som har medvirket til at bringe dansk landbrug frem til dets nuværende stade. Heri ligger ikke nogen bebrejdelse mod standen; det er tværtimod naturligt. Knyttet til matriklen, som vort arbejde er, må det være af beskrivende og registrerende natur fremfor at være konstruktivt og nyskabende. Når vi går til vort arbejde, er det jo for at opmåle og på anden måde beskrive fuldbyrdede kendsgerninger, og det nytter kun lidet, om vi synes, en jordhandel ikke burde være gennemført - eller i hvert fald på anden måde. Kan den bringes gennem lovgivningens nåleøje, er vort arbejde kun et rent konstaterende. I lige måde vil det være, når vi ser på et af vore bifag, det kulturtekniske. Vel har de arbejder, landinspektørerne her har udført, i hvert enkelt tilfælde været af betydning. Men ser vi på de store træk i landbrugsjordernes forbedring, vil det være forkert at sige, at det er landinspektørerne, der har præget dette arbejde, ja, vi kommer vel sandheden nærmest - selv om det måske er ilde hørt - hvis vi siger, at landmanden forbinder kulturteknik med Hedeselskabet og ikke med landinspektøren. Jeg tror, at man i den lidt højt svungne tale om landbruget og landinspektørerne har forvekslet landbrugeren med landbruget. Den overvejende del af vort udstykningsarbejde idag falder sikkert på udstykning til boliger, rekreative formål og for industrien, medens der er langt mellem udstykninger til landbrugsformål, og jorden tages jo fra landbruget, således at vi herved er i næsten daglig kontakt med landbrugeren - men det er jo noget ganske andet, end at være nært knyttet til landbruget. Således er forholdet idag. Og da det er idag, der er tale om Landbohøjskolens flytning, må det også være disse forhold, der bør tages i betragtning, når man diskuterer landinspektøruddanneisens "uløselige" tilknytning til Landbohøjskolen. Det fremhæves ofte, at der meddeles landinspektørerne en undervisning i landboforhold, som kun kan gives på Landbohøjskolen, Jeg kan kun herom ud fra egen erfaring sige, at denne undervisning i min tid var meget dårligt afpasset efter landinspektørernes behov. I landbrugslære var der intet at tage med sig. Noget om gødningsforsøg, men intet om afstandsforholdenes betydning for agermarkens værdi; noget om forsøg med forskellige bygsorter, men intet om produktionsmidlernes udnyttelse i de forskellige landbrugstyper... Der var landbrugets historie og statistik, men intet om det levende landbrug... Tiden gik med en del landbrugsfag og mange eftermiddage gik med fornøjelige, kemiske analyser, men vi lærte kun lidet, og meget af det har vi aldrig savnet. De fag, der "gav" noget, landmåling, matrikelvæsen, landboret, matematik, byplanlægning og jord- og vandbygning, var lagt an med sigte på det aktuelle uden at mangle støtte i en tidligere tids udvikling, men det er karakteristisk for disse fag, at de er ført med landinspektørerne til Landbohøjskolen. De var ikke et naturligt tilbehør til skolen, således at landinspektørerne måtte til Landbohøj skolen for at få undervisningen, og de kan tages med landinspektørerne fra skolen, uden at den mister præget af at være landbrugets højskole. Landinspektørerne kom som bekendt til Landbohøjskolen fra den polytekniske læreanstalt. Skal Landbohøjskolen flyttes, vil intet da være naturligere, end at landinspektøruddanneisen vendte tilbage til sit udgangspunkt, (At vi derfor skulle blive en slags anden-rangs-ingeniører, som det har været påstået under diskussionen herom, kommer udelukkende til at afhænge
3 af, om man stiller lige så strenge krav til landinspektørerne som til polyteknikerne. Gør man det, vil argumentet falde til jorden af sig selv. Landinspektørbetegnelsen vil selvfølgelig kunne bibeholdes hvis det er af betydning, hvad jeg ikke mener, det er, såvist som indholdet må være vigtigere end etiketten - da der jo netop forhen har været uddannet landinspektører ved læreanstalten, uden at de af den grund - så vidt mig bekendt - blev kaldt (civil)ingeniører. Skal man endelig se på, hvilken af de to læreanstalter - Landbohøjskolen eller Danmarks tekniske Højskole - vort fag i fremtiden må antages at få størst tilknytning til, var der måske grund til at tage udviklingen inden for opmålingsteknikken i betragtning og tænke på, at en række forskningsinstitutter, der hører ind under Akademiet for de tekniske Videnskaber, og som har tilknytning til forskningen inden for den nyeste opmålingsteknik, det drejer sig bl.a. om Mikrobølgelaboratoriet, Radioteknisk Forskningslaboratorium og Regnecentralen, nu flyttes til Den tekniske Højskole, ligesom det må betænkes, at læreanstalten (DTH) i forvejen råder over lærestole i de herhen hørende grundlæggende fag og i den mere differentierede matematikundervisning, der bliver nødvendig, hvis landinspektørerne skal være på højde med udviklingen i opmålingsfaget. Endvidere må man ikke se bort fra, at man næppe meget længere kan opretholde to parallelt løbende lærestole - en ved læreanstalten - hovedsageligt beskæftigende sig med traditionel landmåling. Opmålingsfaget er nu så omfattende et emne, at der sikkert må ske en opdeling - en deling, man forlængst har foretaget i udlandet - under i hvert fald to professorater inden for en overskuelig fremtid, og der kan næppe blive råd til to på hver læreanstalt, hvor der-doceres landmåling. Det er smukt, at formanden giver udtryk for hengivenhed over for vor gamle skole - en hengivenhed, vi alle sikkert deler -, -men det er realistisk at se på fremtiden og vort fags udvikling. Gør man det, kan en og anden måske få sine tvivl om, hvorvidt vor tilknytning må ligge ved landbrugets højskole, eller om ikke en naturlig udvikling vil føre os tilbage til Danmarks tekniske Højskole. 0.Hyllested. Om sekretariat og "public relations". I Meddelelsesbladets februarnummer fremdrog landinspektør Meklenborg i sit berettigede forsvar for landinspektørforeningens ringe effektivitet påny spørgsmålet om oprettelsen af et sekretariat. Meklenborgs egen opfattelse af spørgsmålet var, at vi skulle vænne os til tanken, så oprettelsen af et sekretariat kunne føres ud i livet på en fornuftig og velovervejet måde. Lad os da hellere straks begynde overvejelserne. Det er et gammelkendt synspunkt, at vi landinspektører i langt højere grad end de fleste andre faggrupper, må hente vore impulser udenfor vore egne altfor dybt afstukne cirkler. Det gælder vist ikke mindst de, der beskæftiger sig med organisationsarbejdet, I årene efter krigen er der indenfor erhvervslivet sket en udvikling henimod en psykologisk tilrettelæggelse af organisationers arbejde efter nye ukonventionelle principper. Hovedformålet er organisationens øgede effektivitet, og et af midlerne er udtrykt i begrebet "public relations". Dette begreb er vel sagtens lige så ukendt for de fleste af os, som det er velkendt for den moderne forretningsmand. Begrebet har for nogle år tilbage været behandlet af landinspektør Ernst B o e, der dog bevidst provokerende kaldte informationstjenesten indenfor en faglig organisation for reklame.
4 Ordet reklame faldt dog vist en del for brystet, da det jo er udtryk for en direkte salgshensigt. Ved "public relations" forstår man samtlige en organisations kontakter. Først er det naturligt at nævne kontakten mellem bestyrelsen og foreningens øvrige medlemmer. Kontakten skal være effektiv og gensidig, medlemmerne skal kende bestyrelsens problemer og synspunkter, og bestyrelsen skal til enhver tid være klar over, hvad der rører sig i de tre grupper og skal reagere positivt overfor impulser fra disse. - Denne interne kontakt synes jeg, vor bestyrelse på bedste måde har etableret og vedligeholdt blandt andet ved udgivelsen af Meddelelsesbladet, landsdelsmøder, faglige kurser og ved udvælgelsen af de såkaldte kontaktmænd. - Helt effektivt ville denne kontakt dog først blive, hvis landinspektørforeningen fik et sekretariat, der kunne bearbejde de mange opgaver, der nu søges løst i foreningens ikke få udvalg. Kontakten til omverdenen, som er det andet hovedpunkt, sker først og fremmest gennem et samarbejde med dagspressen, radioen, forvaltningsorganerne indenfor stat, amt og kommune, andre faglige organisationer og disses fagtidsskrifter, - Dette samarbejde må præges af, at det skal tjene begge parters interesser. - Det er et meget vigtigt og et meget vanskeligt arbejde - men ikke så vanskeligt, at man blot skal lade det gå på bedste beskub. Nu er ønsket om gode kontakter, jo ikke noget vor generation har fundet på. Det nye ligger i, at man opstiller det som et begreb, der kan drøftes, studeres, behandles videnskabeligt udfra forskellige synsvinkler - psykologiske, sociologiske, økonomiske o.s.v.. Men først og fremmest i at man indenfor en faglig organisation af tilstrækkelig størrelse betjener sig af et sekretariat, hvis hovedopgave det er at varetage "public relations". - Hvis vi identificerer sekretariatet med dets leder, skal han stå uafhængig af både foreningsmedlemmerne og bestyrelsen. Han skal drage omsorg for, at ingen kræfter eller ideer går tabt på grund af dårlige kommunikationer mellem bestyrelsen og de menige medlemmer. Hans Mål må være, at alle fra foreningens formand til foreningens yngste landinspektør føler sig solidarisk med landinspektørforeningen som faglig organisation betragtet. Man må væbne sig med stor tålmodighed overfor resultaterne af et "public relations" arbejde, og ikke gøre sig illusioner om, at de myldrer frem, så snart arbejdet er påbegyndt. Hvad enten man er sekretariatsleder, public relations-mand eller redaktør, må man kende spillets regler. De 9o JÉ af ens arbejde vil være pure spildt. Derfor skal anstrengelserne være så store, at de lo $ er tilstrækkelige. Det er et spørgsmål, om Den danske Landinspektørforening er en organisation af en sådan størrelse, at det nødvendiggør et organiseret "public relations" arbejde. - Personligt mener jeg, den er det, alene i kraft af sit virkefelt. Betænkelighederne ligger dog lige for, da en økonomisk indsats fra alle medlemmers side i form af kontingentforhøjelse på gennemsnitlig 15o kr. er uundgåelig. Forhøjelsen skal dog bedømmes ud fra, at vort kontingent er latterligt lille som bidrag til en faglig organisation. Vil vi tilpasse landinspektørerhvervet til nutidens organisationsmæssige krav, har vi ikke råd til at udskyde oprettelsen af et sekretariat alt for længe, og investeringen skal nok komme igen, det har andre faglige organisationer forlængst opdaget. Forhandlinger om takster, arbejdsforhold og lønninger går lettest for de organisationer, der har erkendt, hvad "public relations" betyder. Erik B. Knudsen.
5 januar 196o er under "Principielle af I INGENIØRENS UGEBLAD for d. 30 gørelser" anført nedenstående: Om videreførelse af et arbejde, der tidligere har været givet til en rådgivende ingeniør, er udtalt følgende: MNår bygherren har standset samarbejdet og fået afgjort sit mellemværende med den første rådgivende ingeniør, er han ikke underkastet nogen restriktioner med hensyn til at anmode en anden om at føre arbejdet videre, og den del af projektet med dertil hørende tegninger, beskrivelser m.v., der er udført inden standsningen, er til rådighed for fortsættelsen af projekteringen. Derimod kan der ikke kræves, at den første rådgiver skal udlevere det forberedende materiale som målebøger, kalker etc." I tidsskriftet "Byplan" nr. 3, 1959 har civilingeniør A. Nyvig skrevet en interessant artikel "En forældet vejpolitik", hvor han bl.a. fremhæver betydningen af en samlet planlægning og giver udtryk for en kritik af den måde, hvorpå man hidtil har fordelt tilskudene til vejbygning rundt om i landet, Nyvigs kritik imødegås nu af Amtsvejinspektør N.L.Dam i en artikel "Vejpolitik" i "Dansk Vejtidsskrift", Hæfte 2, febr. 196o. Th.M.
6 Yngre landinspektør, Sorø amtavejvæsen søger snarest en yngre landinspektør til assistance ved forskellige arbejder ( 35-udvalg m.m.) Lønning efter de for landinspektører sædvanligt gældende lønvilkår og befordringsgodtgørelse efter amtsrådets regler. Ansøgninger, bilagt anbefalinger, og med oplysning om tidligere beskæftigelse m,v. bedea tilsendt Sorø amts vejinspektorat, Alléen 19, Sorø, C.J. ØRUM, Yngre landinspektør søges til varig ansættelse under gode arbejdsforhold. Tiltrædelse 1, maj eller senere. H. JUUL NIELSEN, Hjultorvet 18, Næstved, telf. 149. Yngre landinspektør søges til tiltrædelse snarest eller senere. POUL BOE, Thisted - telf, 2o5 og 2o6 Landinspektør søges til matrikulært og teknisk arbejde, straks eller senere. Landinspektørerne L, & E. OLIVARIUS HANSEN Vordingborg. Yngre landinspektør søges. Landinspektør AUGUST OLESEN, Store Torvegade 12, Rønne. telf. 1878. Landinspektør, mandlig eller kvindelig, søges straks eller senere til selvstændigt og alsidigt matrikulært arbejde. Funktionærlej- lighed kan tilbydes. JØRGEN SLETGÅRD. Esbjerg, Landinspektør antages snarest til alsidigt arbejde. Løn efter aftale. Landinspektørfirmaet B U D T Z, HJARTINGER, LANKEN, SØRENSEN Ewaldsgade lo, N, Telf. Luna 424o. Stillingsannoncer bedes bestilt hos og svar på billetmærker sendt til "Landinspektørens Meddelelsesblad" c/o Teknisk Forlag, V, Farimagsgade 31, København V. Alle indbetalinger til kassereren bedes foretaget til postgirokonto nr. 117 25, Den danske Landinspektørforening, Buskager 52, Vanløse. Redaktion: Biilowsvej 13, København V.