Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift FV 2008.088 Dansk Metal (juridisk konsulent Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Djurs Smede Service ved Klaus Jensen (advokat Jens Paulsen) G:\Faglig Voldgift Kendelser\FV Dansk Metal-Djurs Smede Service 05-02-09.doc
- 2 1. Indledning Djurs Smede Service har ved tiltrædelsesaftale med Dansk Metal af 13. maj 2004 tiltrådt Industrioverenskomsten mellem DI og CO-industri. Der er mellem virksomheden og Dansk Metal opstået uoverensstemmelse om, hvorvidt medarbejdere, som er udlejet til andre virksomheder og beskæftiget på disses arbejdssteder, har krav på rejse- og kørepenge i medfør af Industrioverenskomstens 20 og 21. Tvisten er indbragt for en faglig voldgiftsret med undertegnede højesteretsdommer Poul Søgaard som opmand. 2. Parternes påstande I klageskriftet har Dansk Metal nedlagt følgende påstand: Indklagede, Djurs Smede Service v/ Klaus Jensen, tilpligtes at anerkende, at medarbejderne har krav på betaling for rejsetid efter Industrioverenskomstens 20, stk. 3, samt kilometerpenge efter 21, stk. 4 (rettelig stk. 1), når de arbejder på andet arbejdssted. Videre skal indklagede anerkende, at det følger af en til ansættelsesbrevene knyttet information, at der er indgået aftale om diæter, jf. Industrioverenskomstens 20, stk. 4, når medarbejderne i forbindelse med udearbejde overnatter ude. I svarskriftet har Djurs Smede Service nedlagt påstand om frifindelse. 3. Sagens behandling Voldgiftsforhandling blev ved mail af 12. juni 2008 berammet til afholdelse den 25. september 2008. Dansk Metal udfærdigede klageskrift den 27. august 2008. Ved brev af 18. september 2008 forespurgte Dansk Metals procedør Djurs Smede Service s advokat, om det manglende svarskrift i sagen skulle tages til indtægt for, at virksomheden tog bekræftende til genmæle. Samme dag svarede virksomhedens advokat pr. mail, at svarskrift ville fremkomme den følgende dag, fredag den 19. september 2008, hvilket også skete.
- 3 Efter modtagelsen af svarskriftet gjorde Dansk Metal ved brev af 22. september 2008 gældende, at svarskriftet var fremsendt for sent, og at sagen derfor måtte afgøres med udgangspunkt i klageskriftet og referaterne af den fagretlige behandling, jf. overenskomstens 50, stk. 4. Det blev herefter besluttet at aflyse voldgiftsforhandlingen den 25. september 2008 for at give parterne lejlighed til at afgive processkrifter om dette formalitetsspørgsmål og virkningen af den eventuelle manglende overholdelse af fristen for svarskrift. Voldgiftsforhandling vedrørende disse spørgsmål blev afholdt den 29. januar 2009. Det var aftalt, at voldgiftsretten ud over opmanden under denne forhandling alene skulle tiltrædes af to voldgiftsdommere: advokat Jesper Kragh-Stetting (valgt af forbundet) og advokat Søren Nielsen (valgt af virksomheden). Dansk Metal fastholdt, at svarskriftet var fremkommet for sent, og at virkningen måtte være, at sagen skulle afgøres alene på grundlag af klageskriftet og referaterne af den fagretlige behandling, jf. Industrioverenskomstens 50, stk. 4, litra g. Djurs Smede Service anførte, at forbundet ikke ved forespørgslen af 18. september 2008 havde gjort fristoverskridelsen gældende, og at forbundet ved ikke omgående at reagere mod mailen af samme dato har mistet retten til efterfølgende at gøre fristreglen gældende. Sanktionen for en overskridelse af fristen, der alene er fastsat af ordensmæssige hensyn, burde også af retssikkerhedsmæssige grunde i givet fald alene være en forlænget frist for et eventuelt supplerende processkrift fra forbundet. Efter forhandling og votering kunne der ikke blandt de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten opnås enighed om en afgørelse. Afgørelsen træffes derfor af opmanden, som med en nærmere mundtlig begrundelse tilkendegav, at han måtte give forbundet medhold i, at svarskriftet er fremkommet for sent, og at virkningen var, at sagen skulle afgøres alene på grundlag af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Parterne tog tilkendegivelsen til efterretning og tiltrådte, at formalitetsspørgsmålet afgøres i overensstemmelse med opmandens tilkendegivelse, og at opmanden derefter på det nævnte foreliggende grundlag uden afsigelse af kendelse træffer afgørelse i sagen.
- 4 4. Opmandens tilkendegivelse og afgørelse Formaliteten Det fremgår af Industrioverenskomstens 50, stk. 4, litra g, at svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00 10 arbejdsdage før retsmødet. Da voldgiftsforhandling var berammet til den 25. september 2008, og svarskriftet først blev modtaget af Dansk Metal den 19. september 2008, er denne frist ikke overholdt. Det fremgår videre af den nævnte bestemmelse, at hvis svarskriftet ikke er modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Forbundet har ikke ved sin forespørgsel af 18. september 2008 givet afkald på at påberåbe sig denne bestemmelse. Den omstændighed, at forbundet ikke reagerede allerede efter modtagelsen af svarmailen af 18. september 2008 eller straks ved modtagelsen af svarskriftet den følgende dag, men først mandag den 22. september 2008, som var første arbejdsdag efter svarskriftets modtagelse, kan heller ikke føre til, at forbundet er afskåret fra at påberåbe sig bestemmelsen. Da der endvidere ikke foreligger andre omstændigheder, som kan føre til at fravige bestemmelsen, tages forbundets påstand vedrørende formaliteten herefter til følge. Realiteten Sagen skal således afgøres på grundlag af oplysningerne i klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Disse referater indeholder dog alene oplysning om, at parterne ikke kunne opnå enighed, og indeholder derfor ikke bidrag til afgørelsen. Opmanden er ved sin afgørelse begrænset af de nedlagte påstande, jf. Industrioverenskomstens 50, stk. 4, litra j. Første led af forbundets påstand må forstås på den måde, at de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, og som udfører arbejde på et andet arbejdssted end det arbejdssted, der for den enkelte medarbejder er indgået aftale om, påstås at have krav på betaling for rejsetid og kilometerpenge efter Industrioverenskomstens 20, stk. 3, og 21, stk. 1. Da denne forståelse er i overensstemmelse med overenskomsten, tages påstanden for så vidt til følge. Det bemærkes herved, at der ikke under denne sag kan tages stilling til, hvilket arbejdssted der konkret er indgået aftale om for de enkelte medarbejdere.
- 5 Efter andet led af forbundets påstand ønskes fastslået, at det følger af den informationsskrivelse, der er fremlagt som en del af bilag E, at der er indgået aftale om diæter, jf. Industrioverenskomstens 20, stk. 4, når medarbejderne i forbindelse med udearbejde overnatter ude. Hertil bemærkes, at en stillingtagen til, om der for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere er indgået aftale om diæter, må afgøres ud fra en samlet bedømmelse af den enkelte medarbejders ansættelsesaftale. Det fremgår af klageskriftet samt bilag E og F, at ansættelsesaftalen for den enkelte medarbejder kan bestå af den skematiske ansættelsesaftale (som f.eks. bilag E) og lokalaftale (bilag F), hvortil kommer informationsskrivelsen. Bilag E og F angår to forskellige medarbejdere, og i bilag F er det anført, at der foretages aflønning i forhold til det enkelte projekt, hvor der individuelt aftales en akkordaftale/projektaftale. På den baggrund kan informationsskrivelsen ikke i sig selv udgøre tilstrækkeligt bevis for, at der er indgået aftale om diæter, når medarbejderne i forbindelse med udearbejde overnatter ude. Den generelt formulerede påstand herom kan derfor ikke tages til følge på grundlag af klageskriftet og bilagene hertil. Afgørelsen vedrørende realiteten går således ud på, at Djurs Smede Service ved Klaus Jensen tilpligtes at anerkende, at medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, og som udfører arbejde på et andet arbejdssted end det arbejdssted, der for den enkelte medarbejder er indgået aftale om, har krav på betaling for rejsetid og kilometerpenge efter Industrioverenskomstens 20, stk. 3, og 21, stk. 1, og at Djurs Smede Service ved Klaus Jensen frifindes for andet led i Dansk Metals påstand. Hver part bærer egne sagsomkostninger og betaler halvdelen af udgiften til opmanden. København, den 5. februar 2009 Poul Søgaard