Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 24. februar 2015 kl. 9.00 Mødelokale 1
Dagsorden: Siden sidst.... 1 LIFE projekt St. Vildmose.... 2 Revision af driftsplan.... 3 Råstofplan 2016.... 4 Rørlægning af vandløb.... 6 Vand- og Naturråd.... 7 Vand- og Naturplaner.... 8 Eventuelt.... 10 Tilstede: Torben Sørensen Ellen Korsbæk, afbud. Knud Nørgaard Mariann Stenholm Ole Larsen, afbud. Suppleant, Frank Andersen Gitte Clausen Lars Kristensen Ditte Svendsen Per Pilgaard Henrik Damsgaard (ref.)
Siden sidst. 1
LIFE projekt St. Vildmose. Lars Kristensen har på vegne af jagtforeningerne i Jammerbugt Kommune bedt om få mulighed for at udtrykke deres bekymring for LIFE St. Vilmose projektet. Efter at jagtforeningerne har læst referatet fra mødet i Grønt Råd d. 27. oktober 2014, er der kommet en del kommentarer til Life projekt St. Vildmose. Jægerne er især bekymret for, at det er et naturgenopretningsprojekt, som kun tager hensyn til visse dyrearter, og ikke de dyrearter, der er tilstede i mosen nu. De er godt klar over, at det er højmosen der er i højsædet, og det er i og for sig også godt, men mange brugere af mosen i den nuværende tilstand, vil miste deres form for naturoplevelser. Jægerne vil gerne med dette punkt have noteret deres "modstand". De syntes ikke at projektet står mål med de penge, der bliver brugt på formålet, og at værdien af den nye "mose" ikke bliver bedre end den gamle. De henviser til, at vi jo har Lille Vildmose rimelig tæt på som naturfolket kan besøge. Lars Kristensen fremlægger og uddyber de fremsendte synspunkter. Miljømålsloven, den statslige Natura 2000 plan og Handlingsplan for Store Vildmose. Rådet anerkender, at der er jagt interesser i området, der kan blive påvirket. Projektet gennemføres i samarbejde med ejer, der også har fokus på jagt interesser i området. Der bør afholdes et offentligt orienteringsmøde om Life St. Vildmose for alle interessenter, såfremt der bevilges penge til at gennemføre projektet. Forvaltningen undersøger hvilke erfaringer der er indhentet fra Life projektet i Ll. Vildmose. De fremlægges på næste møde. I øvrigt opfordres der til at der etableres mere skovrejsning. 2
Revision af driftsplan. Driftsplanen for Naturstyrelsen Thy skal revideres i løbet af 2015. Processen er i den indledende fase, og allerede nu vil Naturstyrelsen gerne inddrage brugerne i processen. Frem til 1. marts 2015 inviteres borgere og interessenter til at komme med idéer og forslag til planen. Naturstyrelsen arbejder ud fra en samlet plan for, hvordan plantager og naturarealer skal se ud i fremtiden. Driftsplanen er gældende i en periode på 15 år og revisionen finder sted midtvejs. Gennem driftsplanen viser, hvor Naturstyrelsen skal rydde skov eller, hvor friluftslivet skal udvikles og hvor skoven skal være helt urørt. Driftsplanen sætter dermed de langsigtede mål for de statsejede naturområder i Thy, Hanherred og på Mors. Revisionen omfatter bl.a. en evaluering af indsatsen i den første del af perioden og en plan for den næste 6 års periode. Som en væsentlig del af revisionen implementeres naturstyrelsens zonering for friluftsliv. "Vi har brug for, at lokalbefolkningen, samarbejdspartnere, interessenter og brugerne af vores arealer er med til at planlægge, hvordan vi tilrettelægger vores natur og friluftsmuligheder. En god driftsplan kræver input fra mange kanter, og jeg håber, at mange vil synes, at det er sjovt og spændende at deltage i processen", siger Skovrider Ditte Svendsen. Brugernes viden om arealerne er vigtig, det kan f.eks. være en registrering af natur- og landskabsforhold. Det kan også være viden om anvendelse af arealerne, så som hvor holder brugerne særligt af at komme, hvor er der evt. konflikt mellem forskellige brugergrupper. Det er også muligt at komme med forslag til den fremtidige forvaltning af arealerne. Det kan f.eks. være ønsker om træartsvalg, genopretning af flere moseområder i skoven, anlæg til friluftsliv f.eks. stier og bålpladser. Der kan findes yderligere materiale på Naturstyrelsens hjemme side under de lokale enheder Thy. Link: Driftsplan for Thy Naturstyrelsen Thy afholder efter sommerferien en workshop om driftsplanen for de arealer der ligger i Jammerbugt Kommune. Grønt Råd afholder møde inden workshoppen. Der opfordres til at indtænke: Klimatilpasningstiltag Natura 2000 planer Forvaltningen skal være opmærksom på driftsplanens forhold til kommuneplanen. 3
Råstofplan 2016. Region Nordjylland har udsendt Oplæg til debat om Råstofplan 2016. Regionsrådet skal hvert fjerde år gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der er behov for en revision. Som oplæg til revision af Råstofplanen har Region Nordjylland udsendt en redegørelse som samtidig er et debatoplæg. Regionsrådet skal hvert fjerde år gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der er behov for en revision. Til at hjælpe med vurderingen har regionen udarbejdet en redegørelse og et debatoplæg. Det er det oplæg, der nu sendes ud i offentlig høring. Redegørelsen beskriver indvindingen og forsyningen med råstoffer i Region Nordjylland. Regionens råstofplanlægning er blandt andet med til at sikre, at der er tilstrækkelige mængder af sand, grus og sten til byggerier og anlægsarbejder fremover. Region Nordjylland vil gerne have idéer og forslag til nye råstofområder, og til hvordan råstofgravene kan bruges efterfølgende og derved bidrage til ny natur og muligheder for rekreative aktiviteter, når der ikke længere er en råstofgrav. Med debatoplægget og høringen er det ønsket at der sættes fokus på nogle af de vigtige problemstillinger og udfordringer, der er ved at sikre råstoffer nok til de mange aktivitete r, hvor råstoffer efterspørges, samt hvordan. De spørgsmål, som Regionsrådet ønsker skal være en del af debatten, er: Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Lov om råstoffer. Jf. lovbekendtgørelse. nr. 657 af 27. maj 2013 Oplæg til debat om Råstofplan 2016. Medsendt Materialer bør som udgangspunkt findes så nært brugsstedet som muligt. Det giver en mindre miljøbelastning i forbindelse med transport. 4
Råstofgrave bør som udgangspunkt, hvis det er foreneligt med ejers interesser, retableres til naturformål. Grundvandsinteresser i området skal indtænkes i forbindelse med krav til retablering. Ved retablering til naturformål skal det overvejes, om råstofgraven skal retableres uden overjord for at give mulighed for etablering af næringsfattige naturtyper, og for at man kan se de geologiske formartioner. Råstofgrave skal retableres gradvist i takt med at ressourcen er udnyttet og indvindingen ophører. Der bør arbejdes aktivt for at finde alternativer til indvinding af tørv. 5
Rørlægning af vandløb. DN ønsker en diskussion i Grønt Råd om tilladelser til rørlægning af vandløb. Jammerbugt Kommunen har modtaget en ansøgning om at rørlægge et mindre vandløb, Skallebækken, der løber ud i Ryå. DN er imod rørlægning af vandløb da det er en type naturforarmelse, der direkte vil hindre arbejdet med at skabe økologiske forbindelser i landskabet. Vi mener, det er en principiel sag for Grønt Råd at tage stilling til, Jammerbugt Kommune har givet tilladelse til rørlægning af mindre strækninger af vandløb. Ved vurdering af, om der kan gives tilladelse til regulering af et vandløb under søger Jammerbugt Kommune følgende: Er vandløbet beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Er vandløbet omfattet af et miljømål i vandplanerne. Vil en rørlægning være til hinder for opfyldelsen af opstrømsliggende miljømål. Vil en rørlægning få afstrømningsmæssige konsekvenser for opstrømsliggende arealer. Vil en rørlægning påvirke naturtilstanden af tilgrænsende 3 beskyttede arealer. DN har med baggrund i den konkrete sag ønsket at Grønt Råd diskuterer kriterierne for hvornår administrationen der gives tilladelse til rørlægning af et vandløb. Lov om planlægning (Planloven), Nr. 388 af 6. juni 1991. Vandløbsloven. Lovbek. nr. 1208 af 30. september 2013. Retningslinjer for hvilke vandløb, der kan rørlægges skal diskuteres i forbindelse med den kommende revision af Blå og Grønne korridorer i Jammerbugt Kommunes helhedsplan. 6
Vand- og Naturråd. Drøftelse i Grønt Råd om der er et ønske om at der oprettes vand og naturråd. I forbindelse med forarbejdet til Vandplan II blev der oprettet flere Vandråd for vandoplande. Vandrådene har været sammen sat af repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer. Der har været stor tilfredshed med arbejdet i vandrådene. Der har været fremsat ønske om at der nedsættes et Vandråd for Jammerbugt Kommune der kan være rådgivende i forhold til de indsatser som skal gennemføres som følge af Vandplanerne. Med baggrund i de gode erfaringer har der efterfølgende været fremsat ideer om der oprettes Naturråd efter de samme tanker som lå til grund for Vandrådene. Oprettelsen af Naturråd indgår i de statslige overvejelser vedr. Grønt Danmarkskort. Loven er endnu ikke vedtaget. Da både vanplaner og naturforvaltning er en del af Grønt Råd s arbejdsområde er det ønsket, at rådet diskuterer om der bør oprettes et Vandråd og et Naturråd og i givet fald hvordan de skal sammensættes og arbejde. Bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger. Miljøministeriets bekendtgørelse Nr. 121 af 7. februar 2014 Artikel fra Altinget: Brosbøl åbner for lokale Naturråd. Der var enighed om at det kan være en spændende tanke. I et eventuelt kommende Vand og Naturråd bør Grønt Råd suppleres med andre interessenter, som f.eks. de lokale vandløbslaug. Grønt Råds medlemmer opfordres til at indberette de organisationer som kunne være relevante som medlemmer i et nyt Vand og Naturråd. Punktet genoptages på næste møde i Grønt Råd. 7
Vand- og Naturplaner. Anden generation af Vand- og Naturplaner er sendt i høring til d. 23. juni m2015. Vandplaner. EU vedtog i 2000 vandrammedirektivet der fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU s medlemslande. Direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst god tilstand eller godt økologisk potentiale. For at opnå dette mål udarbejdes statslige vandområdeplaner. De indeholder bl.a.: Oplysninger om påvirkningerne af vandområderne. Beskrivelse af overvågningen af vandområderne. Vurderinger af tilstanden i vandområderne. De miljømål, der gælder for det enkelte område. Et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Der udarbejdes en vandområdeplan for fire vandområdedistrikter i Danmark der dækker planperioden 2015 2021. Jammerbugt Kommune er omfatte af den vandområdeplan der gælder for Vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn: De første vandplaner for perioden 2009 2015 blev vedtaget endeligt den 30. oktober 2014 Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode. Vandområdeplanerne er udarbejdet på baggrund af data frem til og med 2012. Vandområdeplanerne er herudover baseret på det aktuelle videngrundlag. Den konkrete vandplanlægning omfatter alle de konkret afgrænsede og målsatte vandområder, der fremgår af kortene på Naturstyrelsens hjemmeside, den såkaldte MiljøGIS. For de øvrige vandområder, der ikke er målsat i vandområdeplanerne, varetages hensynet til tilstanden gennem myndighedernes administration af sektorlovgivningen. Miljømålene for vandområderne skal nås ved at anvende en række omkostningseffektive virkemidler. Flere af disse virkemidler giver ikke kun god tilstand i vandområderne, men giver også mere natur og giver synergieffekter i forhold til klimasikring. Vandområdeplanerne forventes derfor at have en positiv effekt på naturtilstanden samt positive klimaeffekter. Virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkatalogerne, der kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Forslagene til vandområdeplaner er præsenteret i tekstdokumenter (Bilag) og på et Danmarkskort, et MiljøGIS-kort. På MiljøGIS-kortet kan man se de konkrete miljømål og indsatser, der er fastlagt for de specifikke vandområder i de respektive udkast til bekendtgørelser. Det er muligt at zoome ind på en specifik matrikel og se, om der er indhold i vandområdeplanerne, der berører denne matrikel. Naturplaner. EU s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet- og habitatdirektivet) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter, som på europæisk plan er sjældne, truede eller karakteristiske. Det sker ved at imødegå væsentlige negative påvirkninger og ved at opnå og sikre en god eller gunstig naturtilstand bl.a. gennem hensigtsmæssig forvaltning af de udpegede Natura 2000- områder. 8
Med henblik på at fastsætte de langsigtede mål og prioritere den nødvendige indsats udarbejder Naturstyrelsen efter bestemmelserne i miljømålsloven og skovloven en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de 252 udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen revideres hvert 6. år, dog gælder planlægningen for de skovbevoksede, fredskovpligtige arealer (skovloven) for 12 år. De langsigtede mål gælder for flere planperioder, mens retningslinjerne for indsats revideres i hver planperiode. Forberedelsen af Natura 2000-planer for anden planperiode 2016-21 er i gang. De endelige Natura 2000-planer 2016-21 ventes at ligge klar i efteråret 2015. Forslag til Natura 2000-planerne blev offentliggjort den 19. december 2014 med høringsfrist til den 10. april 2015. Samtidigt er de endelige, opdaterede basisanalyser offentliggjort. De endelige Natura 2000-planer 2016-21 ventes at ligge klar i efteråret 2015. Herefter igangsættes den kommunale planlægning, først med en indsatsplan og derefter kan indsatsen iværksættes. Miljømålsloven. Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24-09 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Supplerende materiale kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside Rådet ønsker at den aktive naturpleje som Jammerbugt Kommune har gennemført i første planperiode kan fortsætte i næste planperiode. 9
Eventuelt. Der blev orienteret om det nye hegn, der er opsat ved Svinklovene. Skydecenter. Der arbejdes ikke med konkrete placeringer af nyt skydecenter i Jammerbugt Kommune. Der arbejdes med et skydecenter ved Østerild. 3 genregistrering. Der er fundet ca. 800 uoverensstemmelser i forhold til den nuværende 3 registrering. Forvaltningen arbejder med forskellige tilgange til en handleplan. Der indarbejdes erfaringer fra andre kommuner. Efter aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet skal kommunerne hvert tiende år (næste gang inden 2021) have gennemgået alle naturarealer, d.v.s genregistreret. Processen skal revurderes i 2018. Sagen genoptages på næste møde i Grønt Råd. 10